Landbolyst på Fejø - et ferieparadis

I marts måned 1993 skulle jeg og en kollega sammen med 3 beboere, der var fysisk og psykisk handicappede, tilrettelægge en uges ferie i Danmark.

Sammen gennemgik vi mulighederne på Fyn og Sjælland, da beboerne alle ønskede at holde ferie der. Tilfældigt så vi en lille annonce i avisen fra Landbolyst på Fejø, der tilbød 7 dages ferie med halvpension, udflugter og underholdning til 1795 kroner per person.

Ugen på Fejø stod siden for os som noget af det bedste, vi havde oplevet. Personalet på Landbolyst stod næsten på hovedet for at give alle gode og varige minder med hjem til den måske grå og triste hverdag.

Stemningen var helt ubeskrivelig, alle blev mødt med en utrolig livsglæde og medmenneskelig kærlighed. En af vore beboere beskrev stemningen med ordene ”her er vi jo alle på lige fod!”

 

Ved hjemkomsten var min kollega og jeg enige om at Landbolyst og Fejø fortjente et gensyn.

Vi kontaktede Landbolyst og fik aftalt et nyt besøg, denne gang uden beboere, for at se om vort positive førstegangsindtryk holdt.

 

Omgivelser og baggrund

 

Kun cirka 15 minutters sejlads fra det hyggelige fiskerleje Kragenæs på Lollands nordkyst ligger Fejø. Harmoni og ro udstråler fra øen, når vi står ombord på færgen Bukke Bruse.

Fra havnen går ”hovedvejen” på langs af øen mellem gamle smukke bindingsværkshuse og frugtplantager, til man når øens kostbare skat – gæstgivergården Landbolyst – der er en utrolig kombination af tidligere tiders charme, uspoleret idyl, landlig hygge og moderne komfort.

Landbolyst blev opført i 1700 tallet  som en borgmestergård, men den har i tidens løb været brugt til mange ting. I 50`erne blev de gamle bygninger taget i brug til kro og er siden blevet løbende moderniseret og udvidet.

 

Oven på kroen var der på besøgstidspunktet indrettet 16 dobbeltværelser med håndvask, bad og toilet på gangen og fri adgang til et lille tekøkken.

I haven er var 14 huse, der hver indeholdt 2 dobbeltværelser, bad, stue, tekøkken  med bestik, porcelæn med mere. Der var desuden TV og udendørs terrasse. Husene var alle handicapvenlige, flere af dem havde kørestolsrampe, og der var planer om at lave dette samt at opsætte toiletgreb på alle husene.

Vi kunne spadsere i den gamle krohave, sidde på den udendørs terrasse, når vejret tillod det, eller måske nyde en tur i den udendørs pool.

 

Landbolyst har i flere år haft ferietilbud til familier med børn. Det var oppe på 40 – 60 gæster om ugen. Desuden blev der afholdt en del kursusvirksomhed med specielpris for kursus og pension inkluderet gratis brug af mødelokaler med mange audiovisuelle hjælpemidler. Dette er næsten hørt op nu, da de fleste offentlige og private organisationer har egne kursuslokaler. Der er også tilbud om weekendparty, som besøges af cirka 400 gæster årligt.

 

Omkring 1988 startede Landbolyst i det små med målrettede særtilbud til pensionister, efterlønnere og handicappede. Tilbuddet blomstrede langsomt op i løbet af de efterfølgende år, og fra 1990 kom både det svenske og det norske marked til.

I 1992 besøgte 1900 pensionister stedet, og der satses på 2500 pr år i fremtiden. Ud over de mange pensionister, der kommer på ugebasis, er der mange institutioner, ældreforeninger, handicaporganisationer og andre, der kommer på endagsture eller weekendophold midt på ugen.

 

Økonomi

 

Prisen for ophold inkluderede transport til og fra København. Var der mange gæster fra Fyn eller Jylland, kunne de blive hentet, men de måtte påregne et tillæg på grund af den dyre færgetransport. Nordmænd havde et specielt tilbud, der inkluderede overnatning i kahytter på Oslobåden samt to gange morgenmad og koldt bord.

Kroens økonomi var som alle steder stram, men dette mærkedes ikke. Der blev kræset op på alle måder.

En gylden regel var,  at gæsterne skulle have taget mindst tre kilo på, inden de forlod Fejø.

Det var også den nemmeste sag af verden, efter al den mad der blev serveret, og at det var svært at sige nej!!

Madbudgettet og andre udgifter var nøje udregnet pr. gæst og skulle holdes, ellers måtte prisen for opholdet stige. I de døde perioder blev de fleste radiatorer og andre elektriske installationer i huset lukket, til det igen blev taget i brug. Ligeledes reguleredes antal personale ugentlig i forhold til antal gæster. Der var ikke de store annonceringsudgifter på grund af mund til mund metoden, de mange gengangere var ofte den bedste og billigste reklame. Mange uge og weekendophold blev udsolgt i lang tid i forvejen, og skulle man have et af feriehusene, var det bedst at bestille 4 – 5 måneder i forvejen.

 

Gæsterne

 

Omkring 1980 startede Landbolyst samarbejde med ”pensionisternes Samvirke”, der blandt andet gør en stor indsats for, at pensionistårene bliver gode og trygge, fyldt med gode oplevelser og livskvalitet. Samvirkes rejseekspedition formidler både endags- og ugeture til blandt andet Landbolyst og har været storkunde i flere år.

 

I 1990 kom Landbolyst ind på det svenske marked via samarbejde med den svenske pensionistorganisation PRO, og i 1993 kom man ind på det norske marked.

Det nye tiltag kom i gang via en introduktionstur for pensionistorganisationernes formænd.

De så lokaliteterne og hørte om de forskellige tilbud og aktiviteter samt fik brochurer med hjem.

Formændene lavede et stort stykke PR arbejde i de forskellige underafdelinger, som Landbolyst høstede godt af.

 

København havde på besøgstidspunktet 30 – 40 effektive pensionistklubber, der ofte stillede med 4 – 8 personer hver, som blev afhentet på faste opsamlingssteder. Nordmænd og svenskere blev afhentet ved færgerne.

 

Landbolyst tager mod alle – ingen bliver afvist!

 

Personalet mente, de godt kunne prale lidt af, at åndsvageforsorgen havde besøgt stedet med 130 personer en gang årligt i 7 år, og at Landbolyst efterhånden var et af de få steder, der var åbne over for denne store gruppe af meget svært fysisk og psykisk handicappede. Selvfølgelig kom der også mange små grupper på ugebasis, men den store gruppe, der er er tale om, kom fra torsdag til fredag på ”weekendparty”.

Af de 130 var cirka 35% gengangere. De genkendte ofte både personale og stedet. Selv om mange manglede sprog, kunne de næsten altid sige ”Fejø”!!

Gensynsglæden var gensidig.

”Vi kender dem efterhånden så godt og ved, hvordan de reagerer. De er absolut lige så velkomne som alle andre”

 

Ud over de mange ældreklubber, dagcentre og plejehjem var diverse handicaporganisationer ved at få øje for Fejø og i særdeleshed for Landbolyst.

 

Hvad gør personalet for eksempel første gang, de kontaktes af afasi foreningen?

Mange af personalet havde aldrig hørt om afasi før. Det blev til et besøg af formanden, som gennemdiskuterede eventuelle problemer og spørgsmål, og der blev udleveret pjecer, så alle kunne få så god information som muligt.

Personalet var spændte og lidt usikre den første gang, hvor cirka 60 afatikere besøgte stedet.

De kom til øens karneval i 1991, og det første møde gjorde stort indtryk på alle og skabte forståelse for, at afasi kan ramme alle – uanset alder! Siden har de forskellige afasi afdelinger landet rundt besøgt Landbolyst utallige gange, og der er ofte mange gengangere med, for hvem stedet næsten er blevet deres ”andet hjem” og personalet en del af deres sociale netværk.

 

Der fungerede et godt og tæt samarbejde med øens plejehjem med hensyn til udlån af hjælpemidler og eventuelt besøg af hjemmesygeplejersker. Kontordamen på Landbolyst stod for koordinationen, når plejehjem, dagcentre og andre havde bestilt ophold. Hun kontaktede hjemkommunen for at høre, hvor meget hjælp, det drejede sig om. Derefter blev plejehjemmet kontaktet og den fornødne hjælp blev bestilt. Kort før gæsten ankom, blev  plejehjemmet kontaktet igen for et check af, at alt var i orden.

 

” Vi har aldrig haft problemer med at få nok pleje til vore gæster. Engang måtte vi tilkalde plejehjemmets leder, der er sygeplejerske, fordi lægen havde ferie. Han gav medicin via telefonisk ordination fra Femø lægen. Det er rart og meget betryggende med dette samarbejde.

Selv om nogle af vore gæster har egne hjælpere med, som vi kan trække på, kan andre gæster jo også blive syge eller få behov for hjælp.”

 

Der var nogle få kommuner, der gav deres pensionister tilskud til ferieophold på blandt andet Landbolyst jf. bistandslovens § 60 – 61. Det skete ud fra en individuel vurdering og efter økonomiske betingelser. Denne ”forskelsbehandling” havde endnu ikke sat splid mellem de mange gæster. Der fungerede derimod et utroligt sammenhold og udbygning af det sociale netværk.

 

”Det er en god oplevelse at have forskellige grupper samlet på samme tid.

En uge havde vi for eksempel to plejehjem med hjælpere, en afasiforening samt fire svenskere, fire nordmænd og fire danskere, der kom via Samvirke. Første dag sad de sidstnævnte tre grupper ved hvert sit bord. Allerede næste dag blev bordene sat sammen, og så var de ”dus” med hinanden.

De andre grupper gav også hinanden god respons. Det var en pragtfuld oplevelse og  meget berigende for os alle!”

 

Gæsternes holdning til Landbolyst og Fejø var meget positiv. Det vidnede en del stopfyldte skrapbøger om. Alle fyldt med glade hilsner og ”tak for sidst”. Efter bare en dag i denne atmosfære, snakkede alle med alle, flere kendte hinanden ved navn og lovede at holde forbindelsen ved lige. Det lykkedes de fleste gange!!

 

”Vi var spændte på, hvordan pensionister fra de tre nordiske lande ville fungere sammen.

Det er gået ud over al forventning. Vi har set, at et fælles ferieophold har været med til at nedbryde barrierer. Det gælder for eksempel fordomme om handicappede. Fordommene er der kun, til man finder ud af, at de andre er mennesker som en selv og taler næsten samme sprog.”

 

”Samværet går altid godt. Gæsterne har det skønt sammen, og mange af dem har skabt mere personlige kontakter og ønsker at komme her sammen igen.

To ældre norske pensionister, som tilfældigt var her samme tid, blev så glade for hinanden i løbet af ugen, at de nu er flyttet sammen. De har lige været her igen for at gense øen og deres mødested. Det kan man da kalde en solstrålehistorie!”

 

Ugens forløb

 

Gæsterne ankom søndag sidst på dagen, dog kom nordmændene først mandag.

Ugens program spændte vidt og inkluderede mulighed for gratis udflugter og arrangementer, Afhængig af vejr og åbningstider var der en halvdagstur, hvor gæsterne selv betalte diverse entreer til speciel nedsat pris. Turen gik for eksempel til Ålholm veteranbilmuseum og -slot, Nakskov, Rewentlowmuseet og -parken, Knuthenborg Safaripark eller udflugt til Maribo.

Tirsdag var der Tysklandstur, hvor man i samlet trop kørte gennem det skønne og smukke Østlolland til Rødby-havn, hvorfra man tog færgen til Burkshaven. Om bord var der en let frokost og mulighed for at handle toldfrit. På hjemvejen var der et lille bankospil med vin og chokolade som gevinster.

En eftermiddag eller aften var der bankospil på Landbolyst. Spillet medførte mange små sjove episoder. Der var ikke mange nordmænd, der havde prøvet at spille banko før. Tallene kunne misforstås, når de blev råbt op på en selvlavet blanding af de nordiske sprog. En af tjenerne ledede spillet yderst ”retfærdigt”. For eksempel gav han gevinst til en norsk dame, selv om hun ikke havde det sidste opråbte tal på sin tavle.

Der blev også arrangeret en pragtfuld Fejø – rundtur, der startede med kaffe og lagkage.

Turen gik først mod Skalø, der siden 1869 har været forbundet med Fejø med en dæmning lavet af istidsblokke. Her har svømme og vadefugle et uforstyrret paradis i en særpræget og smuk natur. Skalø kan gås rundt på et par timer. Der er desuden privat havn bygget i 1975, laksebrug og ”put and take” fiskeri.

Derefter gik turen mod Fejø kirke. Den ligger helt ned til vandet, idet den også tjente for de andre øer i farvandet Femø, Askø og Rågø. Kirken er fra 1240 og er viet til de søfarendes skytshelgen Skt. Nicolaus. I dag fungerer den for øens cirka 700 indbyggere samt de mange turister.

På vej til Vestlollands eneste lystfabrik FEJØ – LYS passeres smukke bindingsværkshuse, utallige frugtplantager og mange små boder langs vejen. FEJØ – LYS har specialiseret sig i unikke lys, som der er taget patent på. Det er en stor oplevelse at se, hvordan lysene fremstilles, så de kan drejes i de forskellige former. Ikke underligt at mange bliver fascinerede og absolut må have nogle Fejølys med hjem.

De dage, hvor der ikke var udflugter, havde gæsterne mulighed for at cykle eller trave på de utallige veje på øen, der alle fører ned til vandet.

Der blev arrangeret nye ture jævnligt af hensyn til de mange gengangere. Onsdag aften var der afslutningsfest. Dette havde tidligere været fredag, men med det norske marked var der nu også fire dages ture, og dermed afslutning onsdag. Det har vist sig at denne aften ofte var med til at ryste gæsterne endnu mere sammen. Der blev serveret en tre retters festmenu, ½ flaske rød - eller hvidvin, kaffe med likør og to glas fadøl. Den berømte ”Bornholmer Niels” spillede de gode gamle melodier, som alle kunne danse til, på sin harmonika både under middagen og til aftenens bal. Dansen kunne sagtens vare til den lyse morgen, men klokken 23 pakkede Niels harmonikaen sammen, medens gæsterne sagde god nat og på gensyn med ”Skul gammel venskab”.

Niels havde spillet på Landbolyst i 15 år og var meget åben for, at gæsterne giver et nummer med. Mange af gæsterne holdt tale både til hinanden og til personalet på Landbolyst. Talerne var stærke vidnesbyrd om gæsternes glæde og store tilfredshed.

For eksempel var der en norsk pensionist, der takkede den lokale festkomite for, at han havde fået lov til at komme med til Fejø. Turen havde været for ham været den bedste oplæring i, hvor sjovt der kunne være at blive pensionist.

Der er en del store begivenheder på øen, som gæsterne havde mulighed for at deltage i. Blandt andet kan nævnes det store pinsekarneval med optog, løjer, musik og fest samt septembers egnsspil med kollektiv frugtplukning til de berømte pæreskuder, der sejler den friske frugt til Nyhavn under stor mediebevågenhed.

 

Fejø-boerne har ry for at være omgængelige og venligsindede. De hilser på alle - gerne flere gange dagligt. Mange ældre flytter til øen for at nyde et velfortjent otium i de pragtfulde omgivelser.

 

Et særligt arrangement skal også nævnes, nemlig julen på Landbolyst, hvor 50% af gæsterne var gengangere. De ankom den 22 december og rejste den 27, alle dage med fuld pension.

Den 24 december blev der serveret gløgg og æbleskiver inden der blev kørt til kirke af to omgange, for der var som regel 80 mennesker, der fejrede jul på ”Fejø maner”. Vel hjemkommet igen blev der serveret forret, andesteg, flæskesteg og ris a la mande. Der var juletræ og en lille gave til alle.

To af tjenerne agerede julemand, der blev danset og sunget og smagt på godterne, som stod frit fremme hele julen. Mange havde også gaver med til hinanden. Til slut var der et lille julebal af 1½ times varighed.

 

Personalet

 

Det meste af personalet var startet på Landbolyst som deltidsansatte og havde senere flyttet til øen og fået fast arbejde. Personalet havde et utrolig godt sammenhold og kammeratskab.

 

”Vi går selvfølgelig op i,  at der kommer penge i kassen, men vi har et fælles ansvar for, at det hele fungerer, det giver arbejdsglæde. Vi har en fri arbejdsplads, der er som vores hjem.

Et fælles hus hvor vi næsten kan gøre, hvad vi har lyst til, samtidig med at vi alle ved, hvad hver især skal lave. Der er ingen svage punkter.

Fordelen er, at vi arbejder som et stort kollektiv, der er delt op i grupper, rengøringsafdeling, PR, køkkenafdeling og tjenerne, der igen har hvert sit arbejdsområde for eksempel administration, pensionisterne, weekendparty etc. Personalet regulerer selv deres arbejdstider og hjælper ofte hinanden færdige.

Vi har jo en pragtfuld arbejdsplads, vi gerne vil bevare, derfor giver vi det ofte en ekstra tand og sætter alle sejl til for at give gæsterne en god oplevelse, en ferie de aldrig glemmer”

 

Personalets holdning til tingene var et helt kapitel for sig. Livsglæde, arbejdsglæde og næstekærligt menneskesyn prægede alle. De kørte frem med en energi, så vi andre måtte puste en gang i mellem. Deres livsfilosofi var, at når nu lille fru Jensen endelig var kommet på ferie – måske for første gang i mange år, så skulle hun også have nogle gode oplevelser med hjem. Og det fik hun!!!

Alle var i godt humør, klovnede lidt, fortalte vittigheder og kom med barokke indfald. De gav gerne gæsterne en hjælpende hånd, når der var behov for det, for eksempel hvis der var mange kørestolsbrugere, eller de skulle hjælpes med at bære de indkøbte toldfrie varer hjem til huset eller have hjælp til at komme over et dørtrin.

Udover løfteteknik, som tjenerne har i løbet af deres uddannelse, havde de ingen specielle kurser vedrørende arbejdet med ældre og handicappede. Derimod var de meget spørgelystne, interesserede og åbne over for pjecer, ny information og vejledning fra de forskellige institutioner og foreninger.

 

”I vores job bliver man menneskekender. Der kan være 1000 forskellige mennesker, der skal tackles på lige så mange forskellige måder. Vi har det bedst, når vi kan hjælpe gæsterne – gøre dem glade. Vi glæder os altid til de kommer, både til at gense nogen men også til at lære nye at kende.

Det gælder nok især pensionisterne og de handicappede, for de giver også os et pift på en måde.”

 

Noget af personalet havde specialiseret sig i arbejdet med og for pensionisterne. De besøgte blandt andet Københavnske pensionistklubber, hvor de fortalte om Landbolyst, og hvad de kunne tilbyde samt delte brochurer ud. Derefter arrangerede de bankospil, der blev afviklet under megen morskab og sjove bemærkninger. Dette PR arbejde havde givet stor effekt via mange nye gæster.

 

”Vi holder meget af det – simpelthen – at se så mange glade pensionister og at opleve deres forventninger til, hvad vi kommer med – det er løn nok i sig selv!”

 

Personalets positive menneskesyn smittede også af på de spontane og sjove indfald, der kunne ske i løbet af et ophold.

En dag skulle der være et selskab med 100, hvor der ville blive et bord med tretten personer.

Det syntes tjenerne var et lidt uheldig tal, så de lavede en ny ”gæst” som sad og hyggede sig ved bordenden, da selskabet kom. Hun sad med øl, gammel dansk, cigaretter og hvad der ellers skulle bruges til en hyggelig stund. Hun vakte stor jubel og blev siddende under hele gruppens ferie.

Desuden kunne personalet engang imellem høre små ting i deres ”øresnegl”. Som nu den norske dame, der syntes, det ville være godt med en cognac på jordbærgrøden – og det fik hun så. Det blev til megen grin og pjat ved det bord den aften.

 

Hvis der var utilfredse gæster eller hold, der ikke fungerede, sørgede personalet altid at få snakket tingene igennem med gæsterne og rettede på det, der eventuelt var galt. Indsatsen lykkedes for det meste til alles tilfredshed. Sådanne tilfælde opstod meget sjældent på Landbolyst. Her var en utilfreds gæst en sjældenhed.

 

Efterskrift

 

Da vi var på Landbolyst oplevede vi et fantastisk personale med et menneskesyn, der gav anledning til respekt og beundring.

Den positive indstilling til at gøre det umulige muligt, at give ældre og handicappede en oplevelse for livet, var unik og kunne også mærkes af os, der kom som ”andre gæster”.

 

Det var ønskeligt at endnu flere fik mulighed for at besøge dette ferieparadis. En uge eller blot nogle få dage på Fejø og Landbolyst giver livsglæde og energi og kan absolut anbefales.

Her er der hjerterum og husrum for alle.

Her føler man sig velkommen og hjemme – uanset alder og/ eller handicap.

Vi  kunne for at bruge et populært udtryk kun sige ”Prøv det!”

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

kim | Svar 29.11.2010 23.27

Det er kommet til salg på dba

http://www.dba.dk/landbolyst-fejoe/id-70023902/

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.08 | 18:51

Spændende at læse da der er mange af mine aner der er fælles. Bla. Holmslægten

...
10.08 | 23:36

Jeg har med interesse studeret din forskning om Hvorslevgård.
Jeg har spørgsmål, men der er ikke tegn nok til, at jeg kan uddybe det.
Må jeg få din E mailadr.?

...
22.07 | 12:47

hej kirsten, denne side er rigtig god.det er så sandt som det er sagt, det med at få motion hverdag gør sit til at man er i bedre humør resten af dagen.

...
03.07 | 11:14

Flot arbejde, jeg glæder mig til at finde Rasmus Peder Pedersen, han var murermester i Neder Randlev, og gift med min mormor Anna Mikkeline Pedersen (født Rasmu

...
Du kan lide denne side