Landbolyst tager mod alle – ingen bliver afvist!
Personalet mente, de godt kunne prale lidt af, at åndsvageforsorgen havde besøgt stedet med 130 personer en gang årligt i 7 år, og at Landbolyst efterhånden var et af de få steder, der var åbne over for denne store gruppe af meget svært fysisk og psykisk handicappede. Selvfølgelig kom der også mange små grupper på ugebasis, men den store gruppe, der er er tale om, kom fra torsdag til fredag på ”weekendparty”.
Af de 130 var cirka 35% gengangere. De genkendte ofte både personale og stedet. Selv om mange manglede sprog, kunne de næsten altid sige ”Fejø”!!
Gensynsglæden var gensidig.
”Vi kender dem efterhånden så godt og ved, hvordan de reagerer. De er absolut lige så velkomne som alle andre”
Ud over de mange ældreklubber, dagcentre og plejehjem var diverse handicaporganisationer ved at få øje for Fejø og i særdeleshed for Landbolyst.
Hvad gør personalet for eksempel første gang, de kontaktes af afasi foreningen?
Mange af personalet havde aldrig hørt om afasi før. Det blev til et besøg af formanden, som gennemdiskuterede eventuelle problemer og spørgsmål, og der blev udleveret pjecer, så alle kunne få så god information som muligt.
Personalet var spændte og lidt usikre den første gang, hvor cirka 60 afatikere besøgte stedet.
De kom til øens karneval i 1991, og det første møde gjorde stort indtryk på alle og skabte forståelse for, at afasi kan ramme alle – uanset alder! Siden har de forskellige afasi afdelinger landet rundt besøgt Landbolyst utallige gange, og der er ofte mange gengangere med, for hvem stedet næsten er blevet deres ”andet hjem” og personalet en del af deres sociale netværk.
Der fungerede et godt og tæt samarbejde med øens plejehjem med hensyn til udlån af hjælpemidler og eventuelt besøg af hjemmesygeplejersker. Kontordamen på Landbolyst stod for koordinationen, når plejehjem, dagcentre og andre havde bestilt ophold. Hun kontaktede hjemkommunen for at høre, hvor meget hjælp, det drejede sig om. Derefter blev plejehjemmet kontaktet og den fornødne hjælp blev bestilt. Kort før gæsten ankom, blev plejehjemmet kontaktet igen for et check af, at alt var i orden.
” Vi har aldrig haft problemer med at få nok pleje til vore gæster. Engang måtte vi tilkalde plejehjemmets leder, der er sygeplejerske, fordi lægen havde ferie. Han gav medicin via telefonisk ordination fra Femø lægen. Det er rart og meget betryggende med dette samarbejde.
Selv om nogle af vore gæster har egne hjælpere med, som vi kan trække på, kan andre gæster jo også blive syge eller få behov for hjælp.”
Der var nogle få kommuner, der gav deres pensionister tilskud til ferieophold på blandt andet Landbolyst jf. bistandslovens § 60 – 61. Det skete ud fra en individuel vurdering og efter økonomiske betingelser. Denne ”forskelsbehandling” havde endnu ikke sat splid mellem de mange gæster. Der fungerede derimod et utroligt sammenhold og udbygning af det sociale netværk.
”Det er en god oplevelse at have forskellige grupper samlet på samme tid.
En uge havde vi for eksempel to plejehjem med hjælpere, en afasiforening samt fire svenskere, fire nordmænd og fire danskere, der kom via Samvirke. Første dag sad de sidstnævnte tre grupper ved hvert sit bord. Allerede næste dag blev bordene sat sammen, og så var de ”dus” med hinanden.
De andre grupper gav også hinanden god respons. Det var en pragtfuld oplevelse og meget berigende for os alle!”
Gæsternes holdning til Landbolyst og Fejø var meget positiv. Det vidnede en del stopfyldte skrapbøger om. Alle fyldt med glade hilsner og ”tak for sidst”. Efter bare en dag i denne atmosfære, snakkede alle med alle, flere kendte hinanden ved navn og lovede at holde forbindelsen ved lige. Det lykkedes de fleste gange!!
”Vi var spændte på, hvordan pensionister fra de tre nordiske lande ville fungere sammen.
Det er gået ud over al forventning. Vi har set, at et fælles ferieophold har været med til at nedbryde barrierer. Det gælder for eksempel fordomme om handicappede. Fordommene er der kun, til man finder ud af, at de andre er mennesker som en selv og taler næsten samme sprog.”
”Samværet går altid godt. Gæsterne har det skønt sammen, og mange af dem har skabt mere personlige kontakter og ønsker at komme her sammen igen.
To ældre norske pensionister, som tilfældigt var her samme tid, blev så glade for hinanden i løbet af ugen, at de nu er flyttet sammen. De har lige været her igen for at gense øen og deres mødested. Det kan man da kalde en solstrålehistorie!”
Ugens forløb
Gæsterne ankom søndag sidst på dagen, dog kom nordmændene først mandag.
Ugens program spændte vidt og inkluderede mulighed for gratis udflugter og arrangementer, Afhængig af vejr og åbningstider var der en halvdagstur, hvor gæsterne selv betalte diverse entreer til speciel nedsat pris. Turen gik for eksempel til Ålholm veteranbilmuseum og -slot, Nakskov, Rewentlowmuseet og -parken, Knuthenborg Safaripark eller udflugt til Maribo.
Tirsdag var der Tysklandstur, hvor man i samlet trop kørte gennem det skønne og smukke Østlolland til Rødby-havn, hvorfra man tog færgen til Burkshaven. Om bord var der en let frokost og mulighed for at handle toldfrit. På hjemvejen var der et lille bankospil med vin og chokolade som gevinster.
En eftermiddag eller aften var der bankospil på Landbolyst. Spillet medførte mange små sjove episoder. Der var ikke mange nordmænd, der havde prøvet at spille banko før. Tallene kunne misforstås, når de blev råbt op på en selvlavet blanding af de nordiske sprog. En af tjenerne ledede spillet yderst ”retfærdigt”. For eksempel gav han gevinst til en norsk dame, selv om hun ikke havde det sidste opråbte tal på sin tavle.
Der blev også arrangeret en pragtfuld Fejø – rundtur, der startede med kaffe og lagkage.
Turen gik først mod Skalø, der siden 1869 har været forbundet med Fejø med en dæmning lavet af istidsblokke. Her har svømme og vadefugle et uforstyrret paradis i en særpræget og smuk natur. Skalø kan gås rundt på et par timer. Der er desuden privat havn bygget i 1975, laksebrug og ”put and take” fiskeri.
Derefter gik turen mod Fejø kirke. Den ligger helt ned til vandet, idet den også tjente for de andre øer i farvandet Femø, Askø og Rågø. Kirken er fra 1240 og er viet til de søfarendes skytshelgen Skt. Nicolaus. I dag fungerer den for øens cirka 700 indbyggere samt de mange turister.
På vej til Vestlollands eneste lystfabrik FEJØ – LYS passeres smukke bindingsværkshuse, utallige frugtplantager og mange små boder langs vejen. FEJØ – LYS har specialiseret sig i unikke lys, som der er taget patent på. Det er en stor oplevelse at se, hvordan lysene fremstilles, så de kan drejes i de forskellige former. Ikke underligt at mange bliver fascinerede og absolut må have nogle Fejølys med hjem.
De dage, hvor der ikke var udflugter, havde gæsterne mulighed for at cykle eller trave på de utallige veje på øen, der alle fører ned til vandet.
Der blev arrangeret nye ture jævnligt af hensyn til de mange gengangere. Onsdag aften var der afslutningsfest. Dette havde tidligere været fredag, men med det norske marked var der nu også fire dages ture, og dermed afslutning onsdag. Det har vist sig at denne aften ofte var med til at ryste gæsterne endnu mere sammen. Der blev serveret en tre retters festmenu, ½ flaske rød - eller hvidvin, kaffe med likør og to glas fadøl. Den berømte ”Bornholmer Niels” spillede de gode gamle melodier, som alle kunne danse til, på sin harmonika både under middagen og til aftenens bal. Dansen kunne sagtens vare til den lyse morgen, men klokken 23 pakkede Niels harmonikaen sammen, medens gæsterne sagde god nat og på gensyn med ”Skul gammel venskab”.
Niels havde spillet på Landbolyst i 15 år og var meget åben for, at gæsterne giver et nummer med. Mange af gæsterne holdt tale både til hinanden og til personalet på Landbolyst. Talerne var stærke vidnesbyrd om gæsternes glæde og store tilfredshed.
For eksempel var der en norsk pensionist, der takkede den lokale festkomite for, at han havde fået lov til at komme med til Fejø. Turen havde været for ham været den bedste oplæring i, hvor sjovt der kunne være at blive pensionist.
Der er en del store begivenheder på øen, som gæsterne havde mulighed for at deltage i. Blandt andet kan nævnes det store pinsekarneval med optog, løjer, musik og fest samt septembers egnsspil med kollektiv frugtplukning til de berømte pæreskuder, der sejler den friske frugt til Nyhavn under stor mediebevågenhed.
Fejø-boerne har ry for at være omgængelige og venligsindede. De hilser på alle - gerne flere gange dagligt. Mange ældre flytter til øen for at nyde et velfortjent otium i de pragtfulde omgivelser.
Et særligt arrangement skal også nævnes, nemlig julen på Landbolyst, hvor 50% af gæsterne var gengangere. De ankom den 22 december og rejste den 27, alle dage med fuld pension.
Den 24 december blev der serveret gløgg og æbleskiver inden der blev kørt til kirke af to omgange, for der var som regel 80 mennesker, der fejrede jul på ”Fejø maner”. Vel hjemkommet igen blev der serveret forret, andesteg, flæskesteg og ris a la mande. Der var juletræ og en lille gave til alle.
To af tjenerne agerede julemand, der blev danset og sunget og smagt på godterne, som stod frit fremme hele julen. Mange havde også gaver med til hinanden. Til slut var der et lille julebal af 1½ times varighed.