Du danske sommer jeg elsker dig!

En kold dag i maj sad familien samlet ved bordet i et forsøg på at tilrettelægge årets sommerferie.

Vinter og forår havde været kolde og triste. Det var, som om sommeren slet ikke ville komme.

”Vi har kun 14 dages ferie nu, og de 8 dage af dem skal tilbringes på farfars gård, som vi plejer,” sagde Jens. ”Vi må håbe, den sidste uge vil blive fyldt med sol. Vi trænger til det oven på denne sure begyndelse på året.”

 

”Skal vi ikke køre til Vesterhavet far?” spurgte tvillingerne Peter og Jan i munden på hinanden.

”Lad os nu se børn,” sagde Tove. ”Måske kan vi også køre til stranden i den uge, vi skal passe køer hos farfar.”

 

Endelig var dagen kommet, ferien skulle begynde.

Regnen silede ned. Alt var trist og gråt.

Med et stille håb om en forandring i vejret begyndte Tove og Jens at brække dørene ned i huset for at skifte dem ud.

”Når vejret er så dumt, kan man jo lige så godt lave noget fornuftigt,” sagde Jens trøstende, da tvillingerne beklagede sig.

Den første uge af ferien gik i fast rutefart mellem murbrokkerne  derhjemme og farfars gård.

 

Da familien lørdag aften trætte sad foran fjernsynet, besluttede de, at nu ville de altså til Vesterhavet, om så himmel og jord stod i et. Der var jo ferie!!

 

Mandag morgen blev bilen stoppet med kufferter, telt, soveposer, hund, børn og ikke mindst et godt humør, trods den vedvarende blæst.

Hen på eftermiddagen nåede de Hvide Sande, der mest af alt lignede et julelandskab.

Luften var fyldt med hvide skumflager fra havet, og overalt på vejen var der små hvide skumsøer.

Med stort besvær fik Tove og Jens teltet sat op på campingpladsen, medens tvillingerne gik på opdagelse.

 

”Øv og atter øv!” sagde Jan. ”Det bliver vist ikke her, vi kommer til at bade. Med de kæmpe bølger får vi aldrig lov!”

”Nej, og det er da også alt for koldt!” surmulede Peter.

 

Hen ved aftenstid gik hele familien ned til havnen. Store stormbølger brusede ind over molen, og alt syntes øde og tomt.

Det var næsten umuligt at stride sig frem i stormen, og modløse vendte de tilbage til teltet og kravlede ned i soveposerne med et stille håb om, at morgendagen ville blive bedre.

 

Trængslerne var desværre ikke forbi. Jens måtte i nattens løb ud for at lægge sandposer langs telt væggene, for at der ikke skulle flyve væk, og hen på morgenstunden blev Tove vækket af barnegråd.

Da hun møjsommelig fik sig viklet ud af soveposen, så hun, at Jens og Peter var fulde af røde knopper, og at deres øjne skinnede af feber.

 

Mæslinger! Vi må køre hjem! tænkte hun og råbte samtidig, så højt hun kunne ”Jens vågn op, skynd dig, du må begynde at pakke bilen straks, det er for farligt at blive her med børnene!”

 

I dyb tavshed kørte de hjemad. Ferien var ødelagt, og depressionens spøgelse lurede i alle kroge.

De sidste feriedage gik med lægebesøg og barnegråd.

 

Mismodige stod de op mandag morgen, arbejdet ventede. En lang, lang arbejdsdag.

Tove og Jens vidste, at de ikke kunne klare dette pres ret meget længere.

Deres arbejde var så fuld af stress, at det krævede en ferie med sol, varme og afslapning, og hvad havde de fået??

Regn, blæst og syge børn!!

 

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, indtraf onsdag morgen.

Solen skinnede fra en skyfri himmel og fuglene sang lystigt.

Sommeren var endelig kommet.

Nu havde de i et helt år glædet sig til sommeren, og så kom den nu, hvor ferien var slut, og den trivielle hverdag begyndt igen.

 

Tove og Jens så på hinanden. Tove sukkede dybt, og lyste pludselig op i et smil.

”Kom nu Jens. Find dit gode humør frem igen. Det er jo bare det danske vejr, der holder ferie på et andet tidspunkt end os. Find din guitar frem, så synger vi glæden frem igen.”

Jens vidste inderst inde, at Tove havde ret, og kort tid efter lød det i kor fra den lille familie

”Du danske sommer, jeg elsker dig!!”. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.11 | 22:06

Hej Kirsten faldt over siden da jeg søgte på min farfar og farmor, som hedder Signe og Carl Jørgensen, Signe er født Signe Agnete Jacobsen, var der ik 11 børn?

...
15.11 | 12:22

Hej Jeg vil lige spørge om der stadigvæk weekend ophold jeg har været to gange og holdt fødselsdag jeg boede nogle år på øen med venlig hilsen Ulla Jensen Ruds

...
14.11 | 15:59

Hej. Din side kom frem i nogle google søgninger jeg lavede på min oldefar Thomas Mikkelsen fra Issehoved på Samsø (Nordby bakker). Mvh Jakob Elm Mikkelsen

...
07.11 | 21:48

Tak for dit store arbejde med slægtsforskning, som jeg har ranet en del af, da jeg deler gener med dig og din mand fra hele 3 af mine bedsteforældre :)

...
Du kan lide denne side