Et sted at være

I vores ofte meget stressede og fortravlede hverdag glemmer vi nemt evnen til blot at være, uden skyldfølelse over at forsømme noget, uden at skulle leve op til andres forventninger.

 

For en del år siden fik jeg på grund af en brækket finger en uplanlagt pause fra mit daglige arbejde.

Jeg havde igennem en veninde hørt om Råstrup Kursted på Fyn, hvor man kunne deltage i løbende foredrag og kurser, få alternative behandlinger, spise vegetarisk – eller blot være der og nyde den pragtfulde natur omkring Svendborgsund.

 

Disse tilbud tiltalte mig, og da jeg havde behov for at stresse af, at være, kontaktede jeg kurstedet og meldte mig til et oplevelsesorienteret weekendkursus, hvor der skulle arbejdes med intuition, energier, fantasirejser, musik, krop, psyke og bevægelse samt sten og krystaller.

Da jeg tidligere i min fritid ind i mellem have beskæftiget mig med nogle af emnerne, var de ikke helt ukendte.

 

Som det ofte er tilfældet med personlig udviklingsarbejde, lærte jeg meget af at følge andres selverkendelsesarbejde på nært hold. Jeg kunne drage fordel af den kendsgerning, at der er lettere at få øje på eksempelvis projektioner hos andre end hos sig selv. Man støttede og opmuntrede hinanden og hjalp hinanden til at afdække skjulte mekanismer.

Det var både en stærk oplevelse at lære både sig selv og andre at kende i et medmenneskeligt ligeværd og fællesskab, bag forsvar og under overfladen.

Undervisningstiden gav rigelig mulighed til enten at være sig selv i den dejlige natur eller til at tage tråden op i samvær med andre kursister.

 

I dagligstuen hang Søren Kierkegårds smukke digt:

At vove er at

Miste fodfæste for en stund

Ikke at vove er

At miste livet

 

Digtet beskrev på en fin måde ideologien bag Råsted  Kursted. Det var stedet, hvor man vovede at tænke alternativt, gav kursisterne mulighed for at arbejde med personligheden, få næstekærlighed og omsorg, at få et sted at være.

 

Jeg var ikke i tvivl om, at de fleste kursister fik gavn og glæde af at vove et par dage på Råstrup Kursted, når de trængte til at stresse af, at være. Det var altid op til den enkelte, om man vovede at melde sig til et kursus, der for nogle virkede som et ”egotrip”, for andre som den rene afstressning.

 

Nogle år efter mit ophold læste jeg desværre i avisen, at Råsted Kursted var på fallittens rand og sikkert skulle lukke.

Det er trist og meget ærgerligt, at et så dejligt, fredfyldt og spændende sted må lukke på grund af økonomiske problemer, og at der ikke var andre der ville vove springet og overtage stedet, så det fortsat kunne være - et sted at være.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.01 | 14:02

Det er en fantastisk beskrivelse af dit liv indtil videre, Godt skrevet. Jeg ville ønske, jeg havde sådanne skriveevner. Spændende at læse.

...
21.01 | 08:08

Det er godt skrevet. Jeg ville ønske, at min svigerfar, som døde i 2007 95 år gammel, havde skrevet sine erindringer. Han kom ud at tjene, da han var 9 år.

...
20.01 | 16:33

Hej Kirsten - Spændende at læse om din far der har haft et utroligt arbejdsomt liv på landet på diverse gårde/godser. Godt historien blev skrevet og gemt ;)

...
20.01 | 10:04

Ja det er jo en dejlig side Kirsten

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE