 |
 |
|
 |
 |
Hvorfor starte slægtsforskning
Min far, der kunne være fyldt 100 år den 21. september 2008, var altid god for en historie, og jeg nød hver gang, han tog fat med sit "og så kan jeg huske".
Med dyb taknemlighed og kærlighed til min far er det en ekstra stor glæde at kunne publicere hans anetavle på nettet, netop som han kunne være blevet 100 år.
Det liv, han og hans forfædre har levet, var ikke let, hvilket tydeligt fremgår af slægtens historie og data.
Jeg har været heldig at få nogle af dataerne om slægten via min fætter Peter, der igen havde fået dem fra en fjern slægtning i USA. Denne slægtning havde allerede i 1994 haft en efterlysning i avisen, og var heldig at få et svar fra min sidstlevende farbror, der nu er død. Gennem årene var der en del korrespondance, og en dag fik min fætter data om slægten på et USB stick. Disse data fik jeg i marts 2008 en kopi af, og så var det med at komme igang.
Da jeg kom igang med at tjekke dataerne, viste der sig, at der var fejl ind i mellem, samt at der kunne afdækkes endnu mere.
Avisartiklen, der satte det hele i gang.
Jeg gik i gang med tjek af den store familie, jeg fandt dem på nettet via kirkebøger, folketællinger o.a.
Tilfældigt fandt jeg via biblioteket en slægtsbog, hvor noget af slægten var optegnet, og der tillod jeg mig at bruge de data, jeg havde behov for. På denne måde kom jeg et stykke videre tilbage i fortiden.
Da jeg selv kom igang, viste det sig, at der var mange spændende historier gemt i slægten. Det har bevirket mange besøg på Viborg landsarkiv og oversættelse af mange sider gotisk.
Denne slægt er helt speciel og har bla. historien om min tipoldefar, der stjal et par heste og blev idømt livstid i 1830, heldigvis bliver han frigivet efter 8 år, møder min tipoldemor og slægten kan fortsætte!
Ligeledes er der anesammenfald, ane 40/ 41 i bedstefars slægt og ane 60/ 61 i bedstemors slægt er de samme, de har to sønner, der begge hedder Jens, nemlig ane 20 og ane 30. De to brødre bliver stamfar til hver sin gren af slægten, og derved mødes de i 4. slægtled, da mine bedsteforældre bliver gift.
Min far på skoleudflugt til Ålborg 1921
Ved udearbejdelsen af slægtstavlen er bla. anvendt kirkebøger, folketællingslister, skifteprotokoller, tingbøger samt forskellige personal og lokalhistoriske værker.
Hver slægtslinie er fulgt så langt tilbage, som det har været muligt ved hjælp af de bevarede kilder, og når en linie standser helt op, har kilderne ikke været der, eller pågældende person ikke er fundet i det sog, hvor de er elvet. I disse tilfælde er de omgivende sognes kirkebøger også undersøgt.
Om nummereringssystemet i slægtstavlen gælder, at alle mandspersoner har lige numre og alle hustruer umiddelbart derefter har ulige numre. En persons far findes ved at gange med 2, hvorved ane 6`s far har nr. 12 og moderen nr. 13.
Nr. 12`s forældre har nr. 24 og 25, nr. 13`s forældre nr. 26 og 27 etc.
Hvis man modsat vil finde en persons far eller mor skal man dele med 2.
Anetavlen er for overskuelighedens skyld delt op i farfars side og farmors side
1 Søren Marius Nielsen
___________________________________________________________________________
2 Peder Nielsen 3 Else Marie Jacobsen
___________________________________________________________________________
4 Jacob Nielsen 5 Gertrude Katrine Pedersen 6 Søren Peter Jacobsen 7 Maren Andersen
__________________________________________________________________________
8 Niels Jacobsen 9 Mætte Clausdatter 10 Peder Jensen Degn 11 Else Marie Poulsdatter 12 Jacob Pedersen 13 Else Marie Sørensdatter 14 Anders Christensen 15 Karen Marie Jensdatter
______________________________________________________________________________
16 Jacob Jensen 17 Ane Pederdatter 18 Claus Nielsen 19 Sidsel Sørensdatter 20 Jens Pedersen Degn 21 Gjertrud Christensdatter 22 Poul Pedersen 23 Ane Andersdatter
24 Peder Iversen 25 Anne Rasmusdatter 26 Søren Hansen 27 Zeverine Nielsdatter 28 Chresten Chrestensen Visborg 29 Maren Chrestensdatter 30 Jens Pedersen 31 Dorthe Sofie Christensdatter
__________________________________________________________________________
32 Jens Christensen 33 Margrethe Jacobsdatter 34 Peder Nielsen Otte 35 Ane Katrine Nielsdatter
36 Niels Knudsen 37Mette Clausdatter 38 Søren Sørensen 39 NN 40 Peder Jensen Degn 41 Karen Jensdatter 42 Christen Christensen 43 Karen Knudsdatter 44 Peter Hansen Sjælland 45 Anne Marie Poulsdatter 46 Anders Christensen (Blegedøe) 47 Else Laursdatter
48 Iver Fridriksen 49 Helle Pedersdatter 50 Rasmus Christensen Beck 51 Ellen Nielsdatter
52 Hans Sørensen 53 Else Laursdatter
56 Anders Andersen Møller 57 Mette Christensdatter
60 Peder Jensen Degn 61 Karen jensdatter
__________________________________________________________________________
68 Niels Pedersen 69 NN
76 Søren Sørensen 77 Maren Michelsdatter 82 Jens Lauritsen 83 Karen Chrestensdatter 88 Hans Pedersen Sælland 89 Maren Sørensdatter 90 Poul Bertelsen 91 Maren Hansdatter 92 Christen Pedersen (Blegedøy) 93 Maren Jensdatter 94 Laurids (Jensen) Skytte 95 Karen Jensdatter
102 Niels Jensen Mødrup 103 Bodil Sørensdatter 100 Søren Jacobsen 101 Kirstine Nielsdatter
112 Anders Andersen Smed 113 Johanne Kirstine Hansdatter
_________________________________________________________________________
176 Peder Sjælland 177 Karen Larsdatter 180 Bertel Christensen 181 Anna Poulsdatter 184 Peder Christensen 185 Tyra Poulsdatter 186 Jens Sørensen (Rytter) 187 Anna Jensdatter 188 Jens Lauritzen Gade 189 Dorthe Sørensdatter
206 Søren Pedersen 207 Maren Nielsdatter
226 Hans Jensen 227 Anna Laustsen
_________________________________________________________________
354 Laurids Sørensen Bøgh 355 Tyre Christensdatter
360 Christen Bertelsen 361 Mette Bertelsdatter 368 Christen Hansen 369 NN 370 Poul Andersen 371 NN 372 Søren Jensen (Rytter) 373 NN 374 Jens Laursen 375 NN
376 Lauritz Christensen Gade 377 Anne Jensdatter
__________________________________________________________________________
720 Bertel Nielsen 721 Kirsten NN
722 Bertel Andersøn 723 Eddal Andersdatter
752 Christen Gade 753 Dorethe NN
Far bevarede interessen for sin slægt, historie og gamle dage lige til sin død. Her er han til åbningen af Hvorslev Lokalarkiv marts 1988, kun ½ år før han stille sover ind.
* 21. sep. 1908 i Monstrup Rostrup sogn, døbt 11. okt 1908 i Rostrup kirke, † 16 okt 1988 i Ulstrup, begravet i Ulstrup. Døbt af kapellan Grøn i Monstrup kirke. Faddere husmand Søren Peder Jacobsen og hustru St. Brøndum, pige Elsine Jensen, gårdmand Peter Lautsen og husmand Marius Madsen begge af Monstrup Min far Søren skrev sine erindringer fra barndom til seniorliv. Det hele blev skrevet i hånden som han fortalte det. Der var ingen ophold, komma eller punktum. Alle navneord var skrevet med stort, og ord som skulle og ville var stavet ”skulde og vilde”.
Far holdt mange foredrag om sit liv rundt på ældrecentre og i foreninger, der var interesserede. Han blev interviewet til en bog, og de gamle bånd med interwiewene har jeg stadig i min varetægt.
Erindringerne befinder sig nu på arkivet på folkemindesamlingen i Hadsund og på lokalarkivet i Hvorslev, desuden er der uddrag af dem i bøgerne ”Landboliv - erindringer fra Viborg Amt” En hel del uddybelse af erindringerne er på denne hjemmeside under punktet: "Min fars erindringer."
Nu skal du bare høre!!
Han blev gift 11. Maj 1934 i Hvorslev kirke med Petra Birthe Nielsen, * 11. maj 1910 i Hvorslev, † 2. jan 1996 i Ulstrup. Begravet i Ulstrup
Altid glade og i godt humør
Søren arbejdede ved landbruget i sine unge år både som løsarbejder og som fast, senere fik han arbejde ved teglværket i Hesselbjerg i 12 år, derefter var han arbejdsmand på Nissens trævarefabrik i Langå, ved Ferm i Ulstrup og ved Grundfoss i Bjerringbro. Børn: Else * 21. sep. 1934, Niels Møller * 14. aug. 1936, Kirsten Marie *19. apr. 1948
Sølvbryllup 11 maj 1959 og 3 børn
Jeg elskede min kære Bedste og Bedstefar
* 15. feb. 1882 i Monstrup, † 25. nov.1969 i Hadsund. Faddere til dåben: Ane Marie Nielsen, Valsgård, Husmand L. Christensen og hustru, Monstrup, Husmand P. Jensen, Konstrup, Ungkarl S.M. Christensen, Valsgård. Dåben publiceres i kirken den 9. April 1882 Han havde tilnavnet Degn ”Pier Degn” da han boede i Monstrup
Aalborg, Hindsted, Rostrup, Munstrup, RostrupSogn, , 76, FT-1890
Hans Chr. Nielsen 39 Gift Husfader Husejer Ove, Aalborg Amt
Gjertrud Kathrine Pedersen 39 Gift Husmoder Ove, Aalborg Amt
Peder Nielsen 7 Ugift Barn Rostrup, Aalborg Amt
Peder Pedersen Degn 90 Enkemand Aftægtsmand Arbejdsmand Ove Sogn, Aalborg Amt
Konfirmeret den 12-04-1896 i Rostrup: Kundskab: g+ Forhold: mg Sognepræst Petri fra Vive kirke 1919 - Flytter fra Monstrup til Rostrup 1922 - Flytter til Mariager 1931 - Flytter til Hadsund.
gift med Else Marie Jacobsen, gift 5 marts 1907 i St. Brøndum kirke.
Peder Nielsens koppeattest fra 1882
De overtog hans forældres ejendom mod at have både dem samt hans farfar i aftægt
I fars erindringer var et gammelt skøde omtalt med aftaler om aftægten, dette skøde oversatte jeg fra gotisk og renskrev i forbindelse med udgivelsen af erindringerne. I renskrivningen er den gamle stavemåde bevaret, der er nogle af underskrifterne, der var ulæselige, de er markeret med ….
Det gamle skøde
Underskrevne Husmand af Mundstrup Hans Christian Nielsen i forening med Hustru Giertrud Katrine Pedersen skjøder og overdrager herved til min Stedsøn Peder Nielsen den mig tilhørende Eiendom af Mundstrup By, Rostrup sogn, skyldsat under. Matr. N. 2 b for Hartkorn 1 Skjp 0 Fdk. 2 Alb. Matr. N. 7 d for hartkorn 1 Skjp. 3 Fdk. 2½ Alb. Med derpå stående Bygninger og nagelfaste Appertinenter herunder Kakkelovne, Komfur og Grubekedel, hele den på Eiendommen værende besætning, maskiner, Inventar, Avls og Afgrøde på Mark og i Hus, Ildebrændsel og Gjødning, samt endelig alt Ind og Udbo, dog således, at vi, så længe vi leve, forbeholde de os vederlagsfri brug og Afbenyttelse af det Ind og Udbo, som vi have fornødent, men falder det således til Brug Udtagne ved den Længstlevendes Død tilbage til nævnte Peder Nielsen, hvem det tilhører.
Kjøberen indtræder i mine rettigheder og Forpligtelser lige overfor Oue Andelsmejeri og Hobro Andelsslagteri, således at Overskud, der forfalder henholdsvis i denne Måned og Februar eller Marts Måned n. År, tilfalder ham, ligesom selve Andelsretten for de løbende Perioder også tilkommer ham. Eiendommen sælges i øvrigt ham med alle de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har været Eier, i hvilken Henseende bemærkes,
at Mikkel Sorensens Enke har brugen i 50 År af Halvdelen af matr. Nr. 2 b.s. Andel i Fællesmosen ”Stormosen” kaldet,
at Ane Marie Poulsdatter og efterkommende Eiere af 2 g Mundstrup har Brugen i 50 År af den anden Halvdel af 2 b.s. Andel i ”Stormosen”. I øvrigt er Vilkårene for Overdragelsen følgende:
1.Eiendommen mv. overtages af Kjøberen ved nærværende Kontrakts Underskrift, hvoraf navnlig følger, at Kjøberen i Ildsvådestilfælde hæver Assurangen til anordningsmæssig Anvendelse.
2. Alle den i Oktober d. Å. Forfaldne og senere forfaldne Skatter og Afgifter af det overdragne udredes af Kjøberen, der ligeledes svarer alle Omkostninger ved nærværende Kontrakt.
3. Kjøbesummen for det Overdragne er bestemt til 5.700 Kr. hvoraf 1000 Kr. for medfulgt Løsøre, og den er berigtiget således.
a. Kjøberen overtager til Levering fra dato den Eiendommen ifølge Kontrakt af 16, læst 27 Juli 1882, påhvilende Aftægt til Peder Jensen Degn af capitalværdi 600 Kr., med hvilken Kontrakts Indhold Kjøberen er bekjendt.
b. Kjøberen overtager til indfrielse i sin Tid nedennævnte i Eiendommen indestående Prioriteter nemlig:
Til Husmandskreditforeningen i Ålborg oprindelig 2800 Kr. Jysk Land Hypothekforening årlig Ydelse 690 – 1000 Kr. Og komme skete Afdrag og Reservefondsandel ham til Gode. Kjøberen betaler de i indeværende Termin forfaldne Terminsydelser. Overføres 4400 Kr. c. Kjøberen overtager der hos mig påhvilende Gjæld til Rostrup Forskudsforening, stor 100 Kr. Og til Hobro Bank 200 Kr.
d. Endelig har Kjøberen påtaget sig at svare mig Hans Christian Nielsen og Hustru Giertrud Katrine Pedersen, så længe vi leve, følgende til 1000 Kr Capitaliserede 5700 Kr. Aftægt
I Vi forbeholde os Brugen og Afbenyttelse af den 2 Fags Stue, der benyttes af Aftægtsmand Peder Jensen Degn, der er 89 år gl. og stadig sengeliggende, og som er beliggende i nordvestre Ende af Huset, med deri værende kakkelovn og Indgang til denne Stue gjennem bryggerset og Adgang dertil, både for os selv og Besøgende, og forbeholder os medafbenyttelse af bryggerskjedel og Komfuret i Kjøkkenet. Vedligeholdelse af Stuen, forsvarligt i enhver henseende, påhviler Kjøberen.
Vi forbeholde os derhos udelukkende Brug og Afbenyttelse af et stykke Havejord, 6 Favne på hver kant, og beliggende i sydøstre Ende af den til Stedet hørende have, samt af de på dette Stykke værende Trær, Buske og urter. Fornøden Gjødning skal vederlagsfrit leveres fra Stedets Mødding. I øvrigt forbeholder os fri og uhindret Adgang og Færdsel overalt på Stedets Grund og i dets Bygninger og medafbenyttelse af Brønd, retirade og lignende Indretninger.
II Til vort Underhold leveres på vor Bopæl 1 Pot nymalket Mælk daglig hele året rundt, af den malkning, vi selv bestemme og i rene Kar samt årlig inden 1. August 5000 Stk. Skrudtørv af almindelig Størrelse, hvilke skulle bringes i Hus i tør og god Tilstand i Stedets Tørvehus, men adskildt fra Kjøberen, og skal i Alderdomssvaghed fornødent Ildebrændsel bringes os ind i vor Stue, ligesom der skal ydes os fornøden Pasning og Pleie og i Sygdomstilfælde skal Aftægtsyderen besørge Læge og Medicin afhentet, men betaling til Læge og for Medicin er ham uvedkommende.
Endelig betaler Aftægtsyderen os årligt i de første 10 Terminer 50 Kr. og første gang 50 Kr. i 11 Juni Termin 1908, men når 500 Kr. ere betalte, ophører den kontante årlige Ydelse ligesom denne selvfølgelig bortfalder ved den Længstlevendes Død, hvis denne skulde indetræffe inden de 10 terminers Forløb.
III Ved vor død skal Aftægtsydelsen besørge vor hæderlige og anstændige begravelse efter Egnens Skik og Brug. Som Følge af alt Føranførte skal nævne Eiendom herefter tilhøre Peder Nielsen som hans fuldkomne Eiendom. Jeg Peder Nielsen der er fuldmyndig, indgår herved på alt Foranstående og meddeler jeg derhos herved til Sikkerhed for skadesløs Opfyldelse af foranstående Aftægtskontrakt oprykkende Prioritets Panteret, næst efter anmeldte Hæftelser, nemlig Aftægt til P. J. Degn, Kreditforenings og Hypotheks foreningsgjæld, i den mig tilhørende Eiendom med påstående Bygninger med Mur og nagelfaste Appertinenter, Besætning og Inventarium, Avl og Afgrøde i Strå, Hø og utærsket Sæd, Gjødning, enhver af Eiendommen gående Leie og Interesse og Pantets Assurancesummer.
I søgsmålstilfælde gjælder Fr. af 25. Januar 1828. Af hensyn til Stemplet bemærkes, at Aftægten anordningsmæssigt beregnet, har en Capitalværdi af 1000 Kr., og vil nærværende Dokument tillige være at thinglyse som Pantebrev for Aftægter.
P.t. Terndrup den 11te December 1907 Hans Chr. Nielsen Gjertrud K. Pedersen. Peder Nielsen
Til Vitterlighed om Datering Vedtagelse og Underskrift givet til de Fattiges Kasse. Skatteattest vedlagt. For vedk. … Herredsfuldmægtig Tillige som Pantebrev for Aftægt Læst inden Hellum Hindsted herreders Ret den 17. December 1907 og indført Prot. As. fel. 70.En skatteattest forevist.
Gebyr: & 64, 68, 73 12 Kr 26 & 156 2 Kr 45 & 77 1 Kr 50 I/N % 23 Kr 50 39 Kr 71 s. Tretini Kroner syvtien Ører
Herved meddeles Samtykke til, at nærværende Aftægt herefter må have oprykkende Prioritet efter et Lån, stort 4.000 Kr. til Ålborg Bys og Omegns Sparekasse til over 4 p. Ct., hvilket Lån altså træder i stedet for de hidtil værende prioriteter.
Mundstrup, den 17/ 2 1915 Gertrud Katrine Pedersen.
Til Vitterlighed …… Søren Jensen
I henhold til hoslagte Dødsattest for Hans Christian Nielsen af Mundstrup bedes Aftægten for hans Vedkommende aflæst og udslettet af pantebogen.
Påtegning af 17/ 2 1915 Læst inden Hellum Hindsted Herreders ret. Tirsdagen den 2. Marts 1915. Indført i protokol 7.
Moderation noteret. Aftægten til Hans Christian Nielsen overensstemmende med begæring i Påtegningen af 20/ 2 1915 aflæst og udslettet. Dødsattest for Hans Christian Nielsen død 22/ 8 og begravet 27/2 1908 på Rostrup Kirkegård forevistes.
Gebyr: & 16 1 Kr & 13 2 Kr & 14 0 Kr 50 & 21 0 Kr 50 4 Kr Fire Kroner Herved meddeles Samtykke til, at nærværende Aftægt rykker tilbage for yderligere Lån, 1000 Kr til 5 % p.a. hos Aalborg Bys og Omegns Sparekasse, således at der herefter for Aftægten haves oprykkende Prioritet efter i alt Kr. 5000 til 5% p.a. til nævnte Sparekasse.
Mundstrup den 13. September 1917 Gjertrud Katrine Sørensen
Til Vitterlighed Chr. Uhrenholdt Andr. M. Sørensen
Påtegnet 13/ 9 1917 Læst inden Hellum Hindsted Herreders Ret Tirsdagen den 25. September 1917. Indført i Protokol 11 Fol. 316 Hellum Hindsted Herreder d. 6/ 10 1917
Gebyr: & 13 2 Kr & 14 0 Kr 50 & 21 0 Kr 50 3 Kr Tre Kroner 00
Henvisning til vedlagt Dødsattest for Gertrud Katrine Pedersen beder herved tillagt Aftægt af årlig Værdi 200 Kr aflyst og udslettet.
Terndrup 20 Juli 1920 Fa. Vedk. ….. Dommerfuldmægtig
Aftægt for Gertrud Katrine Pedersen Aflyst inden Hellum Hindsted Herreders Ret Tirsdagen den 10/ 8 1920 og udslettet. Indført i Protokol 15 Fol. 563 Dødsattest for aftægtsnydersken forevist .. … …
Gebyr: & 16 1 Kr 00 ø & 14 “ “ & 21 “40 ø _____________________ 1 Kr 40 ø
Sidste side af skødet
Søren, Gerda, Einar, Peter, Åge, Harry, Hilda, deres fætter og "fosterbroder" Egon og forrest Christian
* 3. Jan.1907, † 4 december 1977 i Assens. Hans Christian blev kaldt Christian, han blev født før forældrene var gift. I kirkebogen står under dåben: Ugifte Else Marie Jacobsen 19 år gammel og udlagte barnefader Peder Nielsen af Monstrup, forældrene ægteviede i kirken 5 marts 1907 - samme dag som dåben
Faddere til dåben: Husmand Jens Christian Jensen af St. Brøndum Toftegårdsmark, husmand Peder Jørgensen af St. Brøndum mark, husmand Ole Christian Christiansen af St. Brøndum mark, gårdmand Lars Christian Andersens hustru Ane Marie Jacobsen af Siem, husmand Søren Christian Nielsens hustru Christiane Møller af St. Brøndum Toftegårds mark Hans Christian var ikke gift og fik ingen børn.
Han var syg i mange år af leddegigt, fik fjernet begge ben og tilbragte sine sidste år i kørestol på plejehjemmet i Assens.
Christian
1. ii Søren Marius Nielsen
* 21. sep.1908 i Monstrup Rostrup sogn, døbt 11. okt 1908 i Rostrup kirke, † 16. Okt. 1988 i Ulstrup, begravet i Ulstrup.
Døbt af kapellan Grøn i Monstrup kirke, Faddere husmand Peder Jacobsen og hustru St. Brøndum, pige Elsine Jensen, gårdmand Peter Lautsen og husmand Marius Madsen begge af Monstrup Han blev gift 11. maj 1934 i Hvorslev kirke med Petra Birtha Nielsen. Børn: Else * 21. sep. 1934, Niels Møller * 14. aug. 1936, Kirsten Marie *19. apr. 1948
Søren og søsteren Gerda fra et skolebillede
iii Gerda Katrine Nielsen
* 4. Apr. 1910 i Monstrup, Råstrup sogn, døbt 15. maj 1910 i Råstrup, † Hobro 1992. Faddere: Moderen, Anton Kristensens hustru, gårdmand Peter Lautsen, ungkarl Martinus Kristiansen alle af Monstrup og Boelsmand Laurits Kristensen af Stoholm. Hun blev gift med Anders Christian Hansen. Børn: Lilly, Grethe, Svend, Else Marie, Kurt
Gerda med mand og børn
* 18. maj 1912 i Monstrup, Råstrup sogn, døbt 16. juni 1912 i Råstrup kirke, † 27. jan 1996 i Assens. Faddere: Pige Henriette Christensen, pige Elsine Jensen, gårdejer Jens Peder Jensen Stevnhoved, husmand Jens Peder Jensen alle af Monstrup og husmand Søren Peder Jacobsen af St. Brøndum Ejnar arbejdede på afdelingen Stenmøllen på cementfabrikken Dania i mange år, han blev næsten døv af al den støj, han arbejdede i.
Han blev gift med Edith Nielsen.
Ejnar og Edith
* 5. aug. 1913 i Monstrup Råstrup sogn, døbt 7. sep. 1913 i Råstrup, † 17 oktober 1996 i Assens. Faddere: Moderen, gårdmand Jens Peder Stouhoveds hustru, gårdmand Peder Lautsen, gårdmand Anton Kristensen og husmand Jens Peder Jensen alle Monstrup Peter kom tidligt ud at sejle på de store verdenshave, mest med svenske skibe. Han rejste over hele verden også i en del af USA’s store havnebyer. Senere sejlede han med cement fra cementfabrikken Dania til København, og da Saltfabrikken blev bygget ved Mariager fjord, blev han maskinpasser der, indtil han blev pensioneret.
Han blev gift med Grethe Sandberg.
* 1917 i København † 4 november 1984 i Assens
Børn: Hilda, Ruth, Erik
Hilda, Peter og sønnen Erik
* 19. feb. 1918 i Monstrup, Råstrup sogn, døbt 31. marts 1918 i Råstrup, † 2002 i København. Faddere: Carl Jacobsens hustru St. Brøndum, pige Sørine Jacobsen St. Brøndum, husmand Johan Larsen, gårdmand Kristian Jensen og gårdmand Anton Kristensen alle Brøndum
Åge fiskede og sejlede fra han var 14 år. Han sejlede med småskibe og færgefart fra Jylland til Sjælland til 1939, hvor han blev soldat. Han blev overført til Jyske Dragonregiment i Holstebro og var sammenlagt 32 år ved hæren.
I 1971 tog han sin afsked og flyttede til København og fik arbejde på hovedkontoret i et ingeniørfirma, til han blev pensioneret. Han blev gift med Lillian Nielsen, blev senere skilt og boede sammen med Lillians kusine Gurli.
Børn: Inge og Hanne
Åge får medalje af dronningen
* 29. dec. 1921 i Rostrup sogn, † 5. dec. 1999 i Ålborg, begravet i Hadsund. Hilda var tjenestepige i sin ungdom. Hun blev gift med Svend Åge Hansen.
Børn: Leif, Irma, Peter
Hilda
vii Harry Ellermand Nielsen
* 24. nov. 1923, † i København. Harry blev udlært som stenhugger (gravstene) men forlod dette arbejde og kørte i stedet i mange år som chauffør for forskellige firmaer i København Han har aldrig været gift men har haft 2 samlevere, og fik ingen børn.
Harry
* 6. okt 1887 i Korup, Solbjerg sogn, † 25. aug. 1968 i Hadsund. Faddere: Gårdejer Knud Christian Pedersen og hustru af Vive, Ane Dorthea Enevoldsen af Vive Gårdmand Henning Christiansen af Øster Korup mark, Gårdmand Jens Jensen af Øster Korup mark
Folketælling 1890
Søren Peter Jacobsen 33 år Øster Korup Maren Andersen 29 år Vive Anders Martinus Andersen 3 år Vive Else Marie Jacobsen 2 år Øster Korup Else Marie Sørensen 73 år Helberskov (fattigforsørgelse)
Else Marie var kogekone i mange år, hun plukkede også bær til Hornbecks fabrikker i Hadsund
60 år sammen, godt gået:-)
mine oldeforældre på farfars side
4. Jacob Nielsen, * 21. Apr. 1851 i Valsgård mark, † 24. feb. 1888 i Valsgård mark, begravet 4. mar. 1888 i Rostrup. Hjemmedøbt den 23. april, fremstillet i Valsgård kirke 20. juli 1851 Faddere ved dåben: Tjenestepige Else Katrine Jacobsdatter, Gårdmand Jens Mikkelsen på Valsgård mark, gårdmand Anders Nielsen på Valsgård mark Aalborg, Hindsted, Valsgaard, Valsgaard Bye, et huus, 28, FT-1855,
Niels Jacobsen 30 år (Valsgård). Gårdmand som lever af sin jord Mætte Clausdatter 38 år (Rostrup)- eller Astrup Søren Michel Pedersen (Valsgård) Jacob Nielsen 4år (Ove) Peder Christian Nielsen 2år (Ove)
Lysning: 6. nov. 1881, forlovere ved bryllup: Brudens far Peder Jensen, Anders Peter Poulsen, Monstrup.
Han blev gift med Gertrude Katrine Pedersen, gift 26. nov. 1881 i Rostrup kirke.
Han frøs ihjel på vej hjem fra marked i Hobro iflg. Søren Nielsens erindringer I kirkebogen fra Valsgård står der han døde hos forældrene Niels Jacobsen og hustru dødsårsagen er noteret som koldbrand. Sandsynligvis har han vandret den lange vej og fået forfrysninger, der har udviklet sig til koldbrand Dødsanmeldelse: Gårdmand Jacob Nielsen af Mundstrup, Rostrup 36 år indgivet af Enken Gertrud Katrine Nielsen født Pedersen og 1 fællesbarn Skifteprotokol :(B41-5344-578) Gertrud Katrine Nielsen ansøger om tilladelse til at sidde i uskiftet bo efter mandens død 24/2 1886 med deres fælles barn. Hun får samtykket da hun er en førlig og forstandig kvinde. Børn:
2. i Peder Nielsen, * 15. feb. 1882 i Monstrup, døbt 9 april 1882 † 25. nov. 1969 i Hadsund. Faddere: Ane Marie Nielsen, Valsgård, Husmand L. Christensen og hustru, Monstrup, Husmand P. Jensen, Konstrup, Ungkarl S.M. Christensen, Valsgård, Han blev gift med Else Marie Jacobsen, gift 5 marts 1907 i St. Brøndum kirke.
Iflg. min far Søren Nielsens erindringer skulle der have været en datter der var død før eller efter sønnen Peter Nielsen, men det har været umulig at finde hende i kirkebøgerne.
5. Gertrude Katrine Pedersen, * 21. mar. 1849 i Stubberup, Oue sogn. † 4. mar. 1918 i Rostrup født i Ræbilens gård. Hjemmedøbt 21 marts 1849 fremstillet i kirken 28. maj 1849 Faddere til dåben: Gårdmand Søren Christensen, Dorthe Nielsdatter, Graverhusene, Gårdmand Poul Pedersen, Monstrup, Gårdmand Jens Pedersen Degn, Langbæk Konfirmeret 12 marts 1863 i Valsgård. Rejser hjemmefra i 1865 til Stubberup, Rostrup (16½ år) til en stilling som tjenestepige
Aalborg, Hindsted, Ove, Stubberup, en gaard, 67, FT-1850
Peder Jensen 31 år Oue (Gårdens husfader) Else Marie Poulsdatter 21 Rostrup (hans kone) Gertrud Katrine Pedersen 1 år Oue (hans Barn) Jens Pedersen 70 år Oue (aftægtsmand) Hans Jensen 12 år Oue (Jens søn) Else Marie Jensdatter 20 år Oue (Jens datter)
Hun blev gift med (1) Jacob Nielsen, gift 26. nov. 1881 i Rostrup kirke, * 21. apr 1851 i Valsgård mark, † 24. feb. 1888 i Valsgård mark, begravet 4. mar. 1888 i Rostrup.
Jacob Nielsen var husmand i Monstrup til sin død. Ejendommen blev efter hans død videredrevet af enkens anden mand Hans. Christtian Nielsen
Hun blev gift med (2) Hans Christian Nielsen, gift 28. dec. 1889 i Råstrup kirke, * 10. feb. 1850 i Oue sogn, døbt 12. feb. 1850 i Oue, † 22. aug. 1908 i Råstrup, begravet 27. aug. 1908 i Råstrup.
Oldemor Gjertrud Katrine Pedersen
Mine oldeforældre på farmors síde
6. Søren Peter Jakobsen, * 18. feb. 1857 i Øster Korup mark, Solbjerg, † 12. sep. 1936 i St. Brøndum. Faddere til dåben er: Pigen Ane Sørensdatter fra Wisborg, Pigen Kirsten Christensdatter fra Øster Korup, Husmand Peder Christian Jacobsen i Veddum, Husmand Christian Henningsen, Øster Korup mark, Christen Axelsen i Veddum Aalborg, Hellum, Solbjerg, Øster Korup, Solberg Sogn, Hus, 59, FT-1890
Søren Peter Jakobsen 33 Gift Husfader Husmand Øster Korup Maren Andersen 29 Gift Husmoder Vive Anders Martinus Andersen 3 Ugift Barn Vive Else Marie Jakobsen 2 Ugift Barn Øster Korup Else Marie Sørensen 73 Enke Husmoder Under Fattigforsørgelse Helberskov
Kopi af Vielsesattesten fra 1886
Den oprindelige må være bortkommet, da denne kopi er dateret 1899
Han blev gift med Maren Andersen, gift 9. nov. 1886 i Solbjerg kirke. Søren Peder Jacobsen ungkarl tjenende på Dalsgård Vive Sogn og Maren Andersen af Østerkorup mark. Forlovere Gårdmand Henning Christiansen og Jens Jensen af Østerkorup Mark
Søren Peder Jacobsen og Maren Andersen samt datteren Sørine. Billedet er fra ca. 1902 - 03
Børn:
i Anders Martinus Andersen, * 14 jun. 1886 i Vive. Døbt 11. juli 1886 i Vive. Rejste til Washington Amerika i 1907. Gift med Mariane Johnsen I kirkebogen står: Ugift Maren Andersen af Sindalshus Vive Hede, udlagt ungkarl barnefader Kristian Jensen af Vaargaard af Farstrup sogn, pr. Hunstrup. Moderen 26 år opholdt sig 10 måneder før nedkomst i Agedrup, Vestbjerg, Sulstrup sogn. Faddere: Ane Dothea Enevoldsen af Vive sogn, pige Ane Katrine Pedersen af Valsgård, ungkarl Søren Peder Jacobsen af Valsgård, ungkarl Kristen Andersen af Vive Hadsund, husmand Kristen Andersen af Astrup sogn Dermed er den kommende ”stedfader” fadder ved barnedåben
Anders Martinus Andersens amerikanske navn var Andrew Anderson. Han rejste til USA 1907. Ifølge udvandrerdatabasen (http://ddd.dda.dk) rejste Anders med Skibet United States mod New York City, USA. Forevisningsdatoen var 21. februar 1907. Den 20-årige Anders M. Andersen ankom 7. marts 1907. 3. ii Else Marie Jacobsen, * 6 okt 1887 i Korup, Solbjerg sogn, † 25 aug. 1968 i Hadsund. Begravet på Hadsund kirkegård Faddere: Gårdejer Knud Christian Pedersen og hustru af Vive, Ane Dorthea Enevoldsen af Vive, Gårdmand Henning Christiansen af Øster Korup mark, Gårdmand Jens Jensen af Øster Korup mark Hun blev gift med Peder Nielsen, gift 5 marts 1907 i St. Brøndum kirke.
iii Jacob Peder Jacobsen, * 29. nov. 1890 i Korup. Døbt 26. dec. 1890. Faddere: Barnets fader, gårdejer Pedersen og hustru Korup Mølle, ungkarl Frederik Harbo af Glerup
Ifølge udvandrerdatabasen (http://ddd.dda.dk) rejste Jacob Peter Jacobsen (Blev kaldt Peter) med Skibet United States mod New York City, USA. Forevisningsdatoen var 26. marts 1908. Han ankom til New York 9. april 1908.
Carl Marinus Jacobsen, Caroline Beate Skindstad Rasmussen med et af børnene
iv Carl Marinus Jacobsen, * 2 okt 1896 i Korup, Solbjerg Sogn, † 14 mar. 1970 i St. Brøndum. Døbt 25. okt. 1896 i Korup. Faddere: Barnets forældre, gårdmand Kristen Andersen og hustru Maren Sørensen af Astrup, indsidder Christen Jensen af Korup og gårdejer Laurits Beck af Korupgård. Han blev gift med Caroline Beate Skindstad Rasmussen den 28. december 1917 i St. Brøndum kirke Caroline Beate Skindstad Rasmussen var * 25. juni 1900 i Østergaarde, Vive sogn † 25. august 1965.
Carl Marinus børn, Inga, Grethe, Ellen, Petra, Jane, Birthe og Carlo
v Sørine Martine Jacobsen, * 20 apr 1899 i St. Brøndum mark, † 1958. Døbt 4. juni 1899 i St. Brøndum, i kirkebogen er der en note om forældrenes bryllup i Solbjerg kirke 9. nov. 1886 med vielsesattest 28. sep. 1886. Faddere: Husmand Peter Christensen af St. Brøndum mark, husmand Ole Christian Christiansen St. Brøndum mark, husmand Peder Jørgensen St. Brøndum mark, husmand Peder Jørgensens hustru Sanne Marie Larsen af St. Brøndum mark, husmand Peder Christensens hustru Ane Marie Jensen af St. Brøndum mark.
Hun fik sønnen Egon
Sørine
Sørines søn Egon
vi Johanne Nielsine Jacobsen, * 15 jun. 1900 i St.Brøndum mark, † 8 maj 1914 i Terndrup sygehus. Begraves 13. maj i St. Brøndum Dødsårsag er Difhteria. Dåb 30. sep. 1900 i St. Brøndum. Faddere: Barnets fader, husmand Peder Jørgensen af St. Brøndum mark, husmand Anton Kristensen St. Brøndum præstegårdsmark, husmand Peder Kristensens hustru Ane Jacobsen af Østergård Vive sogn, husmand Peder Jørgensens hustru Sanne Marie Larsen af St. Brøndum mark. vii Knud Christian Jacobsen, * 17. jan.1905 i St.Brøndum mark. Dåb 5. marts 1905 i St. Brøndum kirke. Faddere: Husmand Peder Christensen St. Brøndum mark, husmand Peder Jørgensen St. Brøndum mark, ungkarl Peder Nielsen af Svanfolk, Skibsted sogn, barnets moder, pige Else Marie Jacobsen af Dollerup Blenstrup sogn.
Knud Christian Jacobsen og hustru
Billeder fra denne del af familien har jeg fået via Susanne Skindstad Frederiksen, et barnebarn af Carl Marinus Jacobsen. Jeg kom i kontakt med Susanne via My Heritage programmet, og familiedata blev udvekslet og venskab etableret på tværs af alder og generation
Maren og Søren i en ældre udgave.
Billedet har jeg fået tilsendt fra et af Maren og Søren Peders tipoldebørn - Gitte Christensen, der også forsker i slægten, og som jeg er kommet i kontakt med via facebook
7. Maren Andersen, * 23 apr 1861 i Vive, † 13 feb. 1935 i St.Brøndum. Døbt 26. april i hjemmet, fremstillet 8. sep. 1861 i kirken. Faddere: Husmand Christen Laursen, Lars Jensens hustru Karen Kristensdatter af Lundskov, gårdmand Søren Chr. Nielsens hustru Marianne Sørensdatter af Rødehuse, gårdmand Søren Chr. Nielsen af.., gårdmand Christian Andersen af Oue mølle og Niels Andersen af Skovmøllehus Tvilling med Adam Andersen Moderen er 45 år da hun føder Adam og Maren
Min smukke oldemor Maren Andersen
I de kommende slægtsled vil samtlige personer i familien, som det har været muligt at finde, fremgå af overskriften. Er man interesseret kan familieskabet findes ved at følge numrene. ex. nr 4 har forældre 7 og 8, nr 7 har forældre 13 og 14 og så fremdeles.
Ligeledes er alle i direkte slægtslinie markeret med fed skrift.
Visborg kirke, som mange af de kommende generationer hører under er en middelalderkirke, sandsynligvis opført i første halvdel af 1200'årene som en typisk romansk kirke med skib og kor.
I 1590'erne blev kirken totalt ombygget af Jacob Seefeldt. Den gamle kirke blev delvis revet ned og kirken forlænget mod øst med to hvælvfag. I vest blev kirketårnet bygget til (måske allerede i 1540'erne). Mod syd føjedes det store våbenhus til og mod nord et anseeligt sakristi og en korsarm.
Kirken blev efter endt ombygning taget i brug i 1593, hvilket bevidnes af sandstenen over våbenhusets indgangsdør.
Den store og statelige kirke er rigt udsmykket og bærer tydelig præg af det nære tilhørsforhold til Visborggård
Tipoldeforældre på farfars side
8. Niels Jacobsen, * 29. mar. 1825 i Valsgård, †22 sep. 1905. Hjemmedøbt 4 april, fremstillet i kirken 12 juni 1825. Om hans forældre står der i kirkebogen ”tilhører bønderfolket” Faddere: Gårdmand Lars Nielsen Fuglsangs hustru Ane Kirstine Sørensdatter af Redsøe, gårdmand Jacob .. gårds hustru Karen Jensdatter i Oue, Karl Otto i .., gårdmand Anders Jensen i Oue, Hans -… tilflyttere på Ungstrup mark Gift 23. Nov. 1850: Ungkarl Niels Jacobsen 36 år med enke efter første ægteskab Mætte Clausdatter (45 år v. ægteskabet)
Aalborg, Hindsted, Valsgaard, Valsgaard Bye, et huus, 28, FT-1855,
Niels Jacobsen 30 år huusmand som lever af sin jordlod Mætte Clausdatter 38 år. Astrup Søren Michael Pedersen 10 år. Valsgård,( Mættes søn af første ægteskab) Jacob Nielsen 4 år. Ove Peter Christian Nielsen 2 år. Ove
Folketælling 1880: Valsgaard, Ulstrup, Hjerritsdal m. kort nr. 0714 liste 9, hus, 36
Niels Jacobsen 54 Gift husfader, arbejdsmand Her i sognet Mette Clausen 63 Gift hans hustru Astrup Pouline Nielsen 10 Ugift plejebarn. Her i sognet.
Den 22 sep. 1905 er han fundet død i landevejsgrøften mellem Hobro og Hadsund en ¼ mil fra Hobro i Hørby sogn, Hobro jurisdition. Han blev begravet på Valsgård kirkegård den 28 sept.
Enkemand og aftægtsmand hos sin svigersøn husmand og murer Jens Sørensen Valsgård mark, Valsgård sogn hvor han og hans afdøde hustru Mætte Clausdatter sidste fælles bopæl var. Dødsattest d. 23. Sept. 1905 siger ulykkestilfælde, skifteretsattest og politiattest begge d. 25. Sept 1905.
Børn i hustrus første ægteskab: i Mette Marie Pedersdatter * 5 januar 1840 i Valsgård, † 4 feb 1846´i Valsgård Hjemmedøbt 7 januar, fremstillet i kirken 2 feb, Faddere: Tjenestepige Marie Kirstine Sørensdatter, ungkarl Anders Sørensen af Tofte og husmand Hans Pedersen af Hjeds Dødsårsag: Underernæring
ii Claus Peder Christiansen * 25 nov 1842 i Valsgård Faddere: Gårdmand Niels Jensen Halds hustru Lene Jensdatter af Valsgård, ungkarl Jens Peder Poulsen af Valsgård og gårdmand Anders Nielsen Hvedesteen på Valsgårds mark
iii Søren Michael Pedersen, * 29. jun. 1845 i Valsgård. Døbt 10. august 1845 i Valsgård. Faddere: Tjenestepige Ane Marie Lauritsdatter af Valsgård, gårdmand Hans Pedersen i Hjels og gårdmand Anders Nielsen på Valsgårdmark
Børn i deres eget ægteskab:
4. iv Jacob Nielsen,
* 21. apr 1851 i Valsgård mark, † 24. feb. 1888 i Valsgård mark, begravet 4 mar. 1888 i Rostrup. Hjemmedøbt den 23. april, fremstillet i Valsgård kirke 20. juli 1851 Faddere til fødslen er: Pigen Ane Sørensdatter fra Wisborg, Pigen Kirsten Christensdatter fra Øster Korup, Husmand Peder Christian Jacobsen i Veddum, Husmand Christian Henningsen, Øster Korup mark, Christen Axelsen i Veddum
Han blev gift med Gertrude Katrine Pedersen, gift 26. nov. 1881 i Rostrup kirke.
iv Peder Christian Nielsen * 21 marts 1851 i Valsgård døbt 5 juni 1853, faddere tjenestepige Birthe Clausdatter af Vive, gårdmand Christian Eliasen af Tofte, og husmand Chreistian Andersen på Toftemark v Ane Marie Nielsen, * 24. sep. 1855 i Valsgård. Hjemmedøbt 28. Sep. 1855, fremstillet i kirken 2. dec. 1855. Faddere: Tjenestepigen Ane Marie Jacobsdatter af Valsgård, Birthe Clausdatter af Vive, gårdmand Peder Jacobsen på Nielstrup mark, Jens Mikkelsen på Valsgårdmark, gårdmand Niels Sørensen ibidm. Anmærkning i kirkebogen: moderen 42 år.
vi Jens Peter Nielsen, * 12. jun. 1858 i Valsgård. Døbt i hjemmet 13. Juni 1858, fremstillet i kirken 12. september 1858. Faddere: Pige Karen Jacobsdatter Rokkedahl?, pige Else Catrine Jacobsdatter af Øster Tørslev, gårdmand Anders Christian Nielsen Rinddal, Oue sogn, gårdmand Peder Jacobsen på Nielstrup mark, gårdmand Hans Andersen af Frisdahl?
9. Mætte Clausdatter, * 17. maj 1816 Valsgård Mark i Astrup sogn. † 22 marts 1887 i Valsgård Døbt 12 juni 1816 Fremstillet af Søren Sørensens Datter Maren, de øvrige Gaardmænd Jens Frantsen og Hans Kieldsen, Søren Sørensens Søn Søren og Jacob Christensens Datter Christiane, alle i Thisted. Dødsårsag: Alderdom
Gift (1) med husmand Peder Christian Jensen Gift (2) med Niels Jacobsen
Valsgård kirke
10. Peder Jensen Degn, * 23. maj 1819 i Oue, dåb 13. juni 1819 i Oue, † 16. mar. 1908 i Rostrup, begravet 22. mar. 1908 i Rostrup. Faddere: Pige Ane Christensdatter fra Graverhusene Solbjerg sogn og Hans Sørensen ibid. Han kommer i aftægt først hos datteren Gertrude Katrine Pedersen og hendes 2 mand Hans Christian Nielsen og senere i aftægt sammen med dem i aftægt hos barnebarnet Peder Nielsen og dennes hustru Else Marie Jacobsen Aalborg, Hindsted, Ove, Stubberup, en gaard, 67, FT-1850
Peder Jensen 31 Gift gaardmand, huusfader Ove Sogn Aalborg Amt] Else Marie Poulsdatter 21 Gift hans kone Rostrup Sogn Aalborg Amt Gjertrud Katrine Pedersen 1 deres barn Ove Sogn Aalborg Amt Jens Pedersen 70 Enkemand huusfaders fader, aftægtsmand Ove Sogn Hans Jensen 12 sidstes søn Ove Sogn Aalborg Amt Else Marie Jensdatter 20 Ugift sammes datter Ove Sogn Aalborg Amt
Aalborg, Hindsted, Rostrup, Husliste nr. 184, 2b, 185, FT-1901,
Hans Christian Nielsen 10/2 1850 Gift Husfader Huseier, Landbruger Ove Sogn, Aalborg Amt Gertrud Katrine Pedersen 21/3 1849 Gift Husmoder Ove Sogn, Aalborg Amt Anna Mattine Kirstine Pedersen 9/2 1887 Ugift Pleiebarn Rostrup Sogn, Aalborg Amt Peder Jensen 23/5 1819 Enkemand Aftægtsmand
Han blev gift med Else Marie Poulsdatter, gift 19. nov. 1847 i Rostrup.
Børn:
5. i Gertrude Katrine Pedersen, * 21. mar. 1849 i Stubberup, Oue sogn, † 4. mar. 1918 i Rostrup Faddere til dåben: Gårdmand Søren Christensen, Dorthe Nielsdatter, Graverhusene Gårdmand Poul Pedersen, Monstrup, Gårdmand Jens Pedersen Degn, Langbæk
Hun blev gift med (1) Jacob Nielsen, gift 26. nov. 1881 i Rostrup kirke,
Hun blev gift med (2) Hans Christian Nielsen, gift 28. dec. 1889 i Råstrup kirke, * 10. feb. 1850 i Oue sogn, døbt 12. feb. 1850 i Oue, † 22. aug. 1908 i Råstrup, begravet 27. aug. 1908 i Råstrup.
ii Pauline Andrea Pedersen, * 28. feb. 1853 i Stubberup, Oue sogn, † 25. dec. 1891 i Stoholm, Oue sogn. Faddere ved dåben: Ane Kirstine Jensen, Oue, Karen Marie Poulsdatter, Monstrup, Iver Hansen, Stubberup, Jens Andersen, Stubberup, Niels Andersen, Rindalshuus Rejser hjemmefra i 1870 til Stubberub. Rostrup - tjenestepige. Hun blev gift med Lauritz Christensen, gift 11. maj 1879 i Monstrup Råstrup sogn. Laurits Christensen var født 19 april 1859 i Monstrup, Rostrup sgn. Han blev gift 2 gang med Mette Kirstine Jensen fra Nysom, Ravnkilde sogn. Lauritz Christensen var husmand i Monstrup til ca. 1886 ogderefter i Stokholm i Vebbestrup sogn. iii Jens Christian Pedersen, * 17 sep 1856 i Oue. Faddere til dåben: Marie Ruberg Oue, Dorthe Kirstine Jensdatter, Jens Andersen, Stubberup, Niels Andersen, Rindalshuus, Jens Jensen Jens Christian Pedersen var indsidder i Rostrup til 1878 og derefter husmand og arbejdsmand samme sted. Han blev gift 17 november 1877 i Rostrup med Ane Marie Andersen, der er født 6 marts 1859 i Rostrup som datter af indsidder Anders Christensen.
iv Ane Pedersen, * 3. sep. 1859 i Stubberup, Oue sogn, † 30. juli 1866 i Oue, begravet 6 jul 1866 i Oue. Faddere til dåben: Karen Marie Poulsdatter, Monstrup mark, Jens Peter Poulsen, Monstrup, Jens Christian Sørensen, Monstrup, Jens Andersen, Stubberup Døde af en hjertefejl.
v Poul Pedersen, * 23. sep. 1866 i Stubberup, Oue sgn , † 1. jan. 1934 i USA. Faddere til dåben: Ane Marie Poulsen, Tobberup, Maren Laursdatter, Monstrup Anders Christensen, Monstrup, Anders Peter Poulsen, Monstrup, Christian Poulsen, Monstrup Konfirmeret den 03-10-1880.
Ifølge udvandrerdatabasen http://ddd.dda.dk er han rejst til Iowa USA 2/23/1891 Stilling: Arbejder. Alder: 25 Bestemmelsessted: Parkersburg, Iowa Skibsnavn: Indirekte .
Det er Poul Pedersens oldebarn David C. Peterson fra Minneapolis USA, der i 1994 sætter efterlysningen i Hobro Avis og dermed får kontakt til sin danske slægt, og som starter slægtsforskningen i det små i denne del af familien
11. Else Marie Poulsdatter, * 10. maj 1829 i Rold, døbt 8. juni 1829, † 4. nov. 1880 i Rostrup, begravet 14. nov. 1880 i Rostrup. Faddere M… Jacobsen, Anna Nielsdatter, Jens Jacobsen og Laurits Jacobsen alle Rold Konfirmeres i Rostrup kirke den 30-04-1843 14 år gammel
Aalborg, Hindsted, Rostrup, Monstrup, en Gaard, 61, FT-1834
Poul Pedersen 30 Gift Gaardmand Ane Andersdatter 26 Gift hans Kone Else Marie Poulsdatter 5 Ugift deres Børn Anders Peter Poulsen 3 Ugift deres Børn Maren Nielsdatter 8 Ugift Pleiedatter Christen Laursen 53 Enkemand Aftægtsmand Aalborg, Hindsted, Ove, Stubberup, en grd, 72, FT-1855,
Peder Jensen 36 Gift gaardmand, huusfader Her i sognet Else Marie Poulsdatter 26 Gift hans kone Rold Sogn Aalborg Amt Gjertrud Cathrine Pedersen 6 Ugift deres børn Her i sognet Pouline Andrea Pedersen 2 Ugift deres børn Her i sognet Jens Pedersen 75 Enkemand husfaders fader, aftægtsmand Her i sognet
Parti fra Oue kirke
Tipoldeforældre på farmors side
12. Jacob Pedersen, * 29. sep. 1806 i Øster Korup Solbjerg Sogn, † 29. jan 1858 i Øster Korup Solbjerg Sogn, begravet 7. feb. 1858 i Solbjerg kirke Død 51 år gammel på Øster Korup mark af brystkramper
I kirkebogen fra dåben står: Den 29. okt. lod Gårdmand i Korup Peder Iversen og hustru Ane Rasmusdatter deres søn hjemmedøbe med Navn Jacob, den 19 okt. var han i kirken. Fadere Niels Rasmussen i Solbjerg, Niels Bødker, Rasmus Bæk af Korup, Henry Nielsen samt Niels Rasmussen af Solbjerg mark
Konfirmeret 3. oktober 1821 i Solbjerg; temmelig god i kundskab og opførsel.
En 16-årig Jacob Pedersen flytter fra Solbjerg sogn i 1822. Han havde da tjent på Porsgaarden. Det fremgår ikke i den periode, hvor folk flytter hen.
1828 ankommer han som 22 årig til Nørre Kongerslev fra Smedie (ved Bælum) , han får arbejde som tjenestekarl ved Søren O….
Han bliver gift 23 januar 1830 med Ane Christensdatter i Smedie 27 år Forloverne er gårdmændene Christen Madsen og Peder ?, Smidie
Ane er i tilgangslisten i Sønderkongerslev 1830 kommer fra Smedie, arbejde som malkepige 1 nov. 26 år
Jacobs og Anes Ægteskab ophører ifølge Bevilling af 19de April 1833. Til nærværende Ægteskab behøves ifølge Cancelliets Skrivelse til Stifts- amtet af 30te April d. A. ingen Bevilling Anmærkning: Brudgommens 1ste Ægteskab ophævedes efter Konens Ansøgning, da han for Hestetyverie var inddømt i Tugthuset paa Livstid
Ane dør 11 juni 1833 22 år gl. begraves 16 juni 1833 gårdejer Christen Madsens datter i Smedie
Fra Hobro Politiprotokol 1830
Fange 153 Jacob Pedersen Kaarup (de har altså brugt hans fødested Korup som navn)
xx tommer høj, 23 Aar gammel, har blaa Øine, brundt Haar, stor langagtig og krom Næse, gråligt Ansigt Farve. Han er iklædt arresthusets Klæder.
Arresteret 2 Juli 1830 af herredsfoged Mülte.
Overført 10 Feb. 1831
I 1806 er han i tilgangslisten i lægd 54, Solbjerg, med løbenr. 130.
I lægdsrullen fra 1808 står det, at han bliver overført til 66F74. Det betyder: Vive 1809 løbenr. 74. (Lægd 54 - Solbjerg, løbenr. 104).
Ifølge lægdsrullerne bor han i Vive (lægd 66) ind til maj 1817, hvor han 10 år gammel flytter til Vejgaard, Aalborg. Vedtegningen kan jeg ikke helt læse. "Bortgået med faderen"? (Faderen Peder Iversen er ikke i Vive sogn i 1817, måske har han blot hentet ham?) Derefter: afhentning og ? på Porsgården i 54. lægd (lægd 54 = Solbjerg). Han flyttede i 1818 og noget mere (Lægd 66 - Solbjerg løbenr. 48). I 1817 er han også at finde i Solbjerg (Lægd 54 - Solbjerg løbenr. 164). Han er altså flyttet tilbage til sit fødesogn. I 1820 opholder Jacob sig på Porsgaard i Solbjerg, men flytter til Skelund. (Lægd 54 - Solbjerg, løbenr. 150). Ifølge kirkebogens afgangsliste flytter han i 1822, 16 år gammel. Han havde da tjent på Paarsgaarden. I lægdsrullen for 1823 står det, at han flytter til Bælum (Lægd 54 - Solbjerg, løbenr. 208).
I 1825 er Jacob i tilgangsrullen i Bælum. Hans opholdssted er Smidie (Lægd 46 - Bælum, løbenr. 231).
Af lægdsrullen 1826 fremgår det, at Jacob flytter til Gudum (Lægd 46 - Bælum løbenr. 155). Står der her at han er hjulbenet?.
I 1827 opholder Jacob sig på Gudumlund. Det er muligvis her han stifter bekendtskab med væven. Senere i sit liv ernærer han sig som væver. Der er en vedtegning. Er han hjulbenet? . Han flytter tilbage til Bælum (Lægd 30 - Gudum, løbenr. 207).
I tilgangsrullen i 1828 står det, at han er flyttet til Sønder Kongerslev (Lægd 46 - Bælum, løbenr. 213). Sønder Kongerslev Jacobs sidste opholdssted, da han bliver sigtet for hestetyveri og kommer i Hobro arrest.
Af lægdsrullen i 1829 fremgår det, at Jacob er indført i Wiborg Tugthus på ? (Lægd 55 - Sønder Kongerslev, løbenr. 72).
Lægdsrulle 1817 Solbjerg sogn
Det efterfølgende forhør fundet på Landsarkivet i Viborg i "Protokollen fra Viborg Byfogedarkiv". Det er oversat fra gotisk, og hele dokumentet kan ses under billeder fra gamle dage. Ved tvivlsspørgsmål er der sat et X, og visse steder er der bemærket en mulig "oversættelse" af et ord
.
Viborg byfogedarkivs politiprotokol 1827 – 32
Aar 1830 den 12. Juni Aften kl. 6½ blev en Forhøret sat paa Politimesterens Bopæl i Overværelse af 2de Widner for at optage
Forhør angl. et nyligen anmeldt Hestetyverie.
For retten fremstod 1ste. Deliquent Gaardmand Jens Kieldsen af Hvarre i Vebbestrup sogn, der anmeldte at i Nat var fra hans Mark borttaget 2de sorte heste, som der stod tøierede. En af disse, havde han i dag fundet hos Niels Vestergaard, Gaardmand fra Leisten Sogn som var her i Byen. (Dim)
Som 2den Deq. fremstod Gaardmand Niels Vestergaard fra Leisten, som forklarede, at han i dag her i Byen af en ubekjendt Person, som han nu fremstillede, havde kjøbt en sort Hest for 16 Rbd., hvilket 1.ste Deq. havde vedkjendt sig. (Dim)
Som 3die Deq. fremstod Jacob Pedersen, der intetsteds har fast Bopæl, men sidst tjente i Sønderkongerslev i Kongerslev Sogn for Gaardmand Søren Overgaard, hvor han har sit Tøj staaende og fra hvem han kom forrige 1ste Novbr. I aar ved Fastelavns Tid blev han givt med Ane Christensdatter, som tjener i Bælum sogn for Christen Madsen.
Han tilstaar, at han på Marken i Nat ved Midnatstide tog de af 1ste Deq. omforklarede Heste med sig her til Byen, hvor han solgte den ene til 2. Deq. for 16 Rbd. og den anden til en for ham ubekjendt Mand for 8 Rbd., 1 Mark og 8 Skilling.
Han havde en tredie hest, nemlig en sort Hoppe, der tilhører Christen Nielsen Smedie i Bælum Sogn med sig, hvilken han havde i Commision at sælge, og hvilken han ligeledes solgte for 11 Rbd. til 2de Dep. (Dimmiteret)
Som 4de Deq. fremstod Anders Nielsen Schaltz der forklarede, at han i Dag var tilstede og saa, at 3de Dep. solgte en sort Hest til Christen Stidsen af Lundsgaard for 8 Rbd., 1 Mark og 8 Skilling. (Dimmiteret).
1ste og 2den Dep. fremstode igjen og foreenedes om, at 1ste Dep. erholder sin Hest igjen og 2den Dep. faar de for den betalte 26 Rbd. tilbage, hvilke 2den Dep. modtog her i Retten. Dommeren tog i sin Bevaring de 11 Rbd. som 2den Dep. havde betalt for Hoppen, hvilken paa venstre Baglaar for at gjøre kjendelig, hvis 3die Deponents Angivende var urigtig, blev brændt med Mærket WB, hvorefter 2den Dep. tog Hoppen til sig og bliver ansvarlig for den indtil Undersøgelsen derom er endt.
Igjen fremstod 3die Dep. der forklarede at være 24 Aar gammel og ingensinde forhen tiltalt. Han siger, at han brugte de 8 Rbd., 1 Mark og 8 Skilling, han fik for den ene Hest, til at betale Græsleje for de 2de Heste, som han ogsaa her i Byen i Dag har solgt, samt til nogle Klædesvarer, som han har kjøbt i en Boutik, som han skal paavise.
Retten decreterede Arrest på 3de Dep. Person, og han blev overleveret til Arrestforvareren, hvorefter Forhøret, som Tiden formedels er forestaaende XrejseX, ei tillod Dommeren videre at fortsætte for i Aften, blev udsat til Continuation og Sagen til videre Behandling af den under Dommerens Fraværelse constituerede Landsoverretsprocurator Nyboe
Som Widner: Lykke & Hertel
Aaar 1830 den 15.de Juni Formiddag Kl. 10 blev foranstaaende Forhør continueret på Raadhuset af landsoverprocurator Nyboe, som constitueret i Canselliraad Gundelacs fraværelse, Ifølge Amtets Constitution af 8de Marts saalydende Fol.
Fremstod:
1.Anholdte Jacob Pedersen, som forandrede sin betræffende Anvendelsen af de 8 Rbd., 1 Mark og 8 Skilling, som han erholdt i Betaling af den ham ubekjendte Mand, der kjøbte en af de sorte Heste , sidste Forhørsdag afgivne Forklaring derhen, at han ikke havde kjøbt Klædesvarer nogetsteds her i Byen, hvorimod han af de nævnte 8 Rbd., 1 Mark og 8 Skilling havde skjult hos sig under sin Trøje disse 4 Rbd. Sedler og betalt Avlsmand Søren Louens her i Byen 4 Rbd. som Godtgjørelse, fordi bemeldte Mand for Dep. havde græsset 1 Hest og 1 Hoppe, siden afvigte Pintse Løverdag og indtil den Dag nemlig Sonnendagen den 12te dennes, da Deq. her blev paagrebet.
Den 24 havde han kiøbt Levnetsmidler for bemeldte Hest og Hoppe, der begge var meget gamle, havde Dep. kjøbt nogle Dage før Pintse af en Mand i Store Brøndum Hedegaard, navnlig Anders Bach og betalt derfor 20 Rbd., hvornæst Dep. igjen afvigte Lørdag, solgte dem til en Mand her i Byen, der bor lige over for Søren Louens, og skulde derfor have 18 Rbd. Sedler. Hvilke med Handlens Slutning blev ham betalt, men da det seenere hen paa Dagen rygtedes, at Dep. befandtes i ulovlig Besiddelse af de 2de andre Heste, forlangte Kjøberen sine 18 Rbd. tilbage, hvilket han også erholdte.
Dep. vedbliver sin Forklaring i forrige Forhør om, at han ikke er Tyv for den sorte Hoppe, som han for 11 Rbd. solgte til Niels Vestergaard i Leisten, hvorimod han paastaar at Christen Nielsen i Smedie, ved den Leilighed, da han blev underrettet om, at Dep. vilde til Viborg, bad ham om at medtage sin sorte Hoppe for at sælge den og fastsatte Prisen til 14 Rbd.
Dep. kjender ikke den Mand, nemlig Jens Kieldsen fra hvem han stjal de 2de Heste, og har aldrig været i denne mands Gaard, der er beliggende omtrent 5 Mil fra Deponentens hjem. Endskjønt Hvarre ligger noget afsides fra den Vej, som Dep. nærmest skulle passere for at komme til Viborg, så besluttede han dog at gjøre denne Omvej, efter at den Tanke var opstaaet for ham at sætte Forsøg paa at stjæle et Par Heste, uden at han dog havde noget bestemt Sigte på de 2de han, som omforklaret bemægtigede sig. De stod tøirede et godt Bøsseskud fra Byen. De på Hestene værende Tøiere lod Dep. medfølge, men da han blev opmærksom paa, at der paa det ene Klaptræe var udskaaren Navn og Aarstal, så for ikke derved at røbes bortkastede han i Lindum Skov dette Klaptræe saavel som en Deel af Tøieret. Dep. fulgte den almindelig befærdede Vei hertil fra Hobroe over Nørre Onsild, Hornum Vasehus, Erichstrup etc. og kom hertil kl. 6 a 7 om Morgenen.
Deq. er født i Kaarup Solbjerg Sogn af Forældre Peder Iversen og hustru Ane Rasmusdatter, han tjente for Jens Kræmer i Weddum Skelund Sogn 1 Aar, i samme Bye hos Søren Sørensen i 2 Aar, i Smedie hos Peder Nørgaard 1 Aar, hos Rasmus Jensen sammesteds 1 Aar, i Rottehuusene i Gudum Sogn hos Peder Budum 1 Aar, atter til Smedie til Peder Weddum 1 Aar og endelig hos Søren Overgaard i Sønder Kongerslev. Dep. er som hiulbenet fritaget for Kongens Tjeneste.
I øvrigt er hans Signalement saaledes 61 Tommer hoi, middel af Bygning, blaa Øine, blondt Haar. Klædesdragt: Blaa Vadmels Trøie med Overtrukne Knapper, lyseblaa lange Benklæder meget falmede, rød og brunligstribet Vest, hvid ulden nattrøie, Sko og Hat.
Dep. forsikkrer, at han ikke har begaaet flere Tyverier end det, som han allerede har bekjendt. Arrestforvarer Kongstad afleverede de 4 Rbd., som Arrestanten her foran har omforklaret, og hvilke vare befundne gjemte under hans Trøiekrave.
2. Christen Stidsen fra Lundsgaard og forklarede at det forholder sig rigtigt, at Arrestanten afvigte Lørdag i Avlsmand Søren Louens´s Gaard eller rettere sagt på den tæt derudenfor værende sædvanlige Markedsplads, solgte Dep. en gammel sort Hest for 8 Rbd. 24 Skilling, hvilken Hest Dep. en halv Time efter solgte for samme Pris til Anders Nielsen Schaltz her i Byen. Dep. har ei Forhen haft noget Bekjendtskab til Arrestanten, eller med nogensinde før at havde seet ham. (Dim)
3. Anders Nielsen Schaltz forklarede, at han ved som forhen angivet at være tilstede, da Arrestanten solgte sin sorte hest til Christen Stidsen, træf en Bonde, som han førhen flere gange havde set, men hvis Navn han ikke kjendte, eller kan opgive. Dog formoder han, at denne Mand hører hjemme i en af de Sogne i Fjends herred, hvorfra der sælgtes Kalk, Gryder etc. Samme Mand ytrede nogen Lyst til at blive Ejer af den nævnte sorte Hest, hvorfor Dep. paatog sig dog uden derom udtrykkeligen at blive anmodet at være Mægler ved den attraaede Handel, hvilken og saaledes kom i stand, at den ubekjendte Mand erholdte Hesten imod derfor at betale Christen Stidsen 8 Rbd., 1 Mark , 8 Skilling.
At Dep. ikke omnævnte denne Handel ved sidste Forhør, grunder sig derpaa at, Dep. ansaae sligt ligegyldigt, især da han ikke kunde opgive Kjøberens navn, og Dep. desuden af Politimesteren, blev henvist for at hente Hesten hvormed Examinationen (handlen tror jeg) blev afbrudt. Dep. blev paalagt at bestræbe sig for at komme til Kundskab om, hvem den ommeldte unavngive Mand er, og derefter strax at gjøre Anmeldelse til Politimesteren, hvilket han lovede. (Dim)
4. Avlsmand Søren Sørensen Lounes og forklarede, at den næste Lørdag før PintseLørdag kom Arrestanten hvem Dep. aldrig havde seet, i hans Gaard og havde med sig 2de gamle røde Heste, stører og sværer end som Bønderheste i almindelighed. Deqs. Disse 2de Heste formodeder Dep. at Arrestanten solgte til Peder Tørring her i byen, der just samme dag vare i Deps Huus. Pintselørdag kom Arrestanten atter til Dep. ifølge med en velklædt og tilsyneladende honnet Bondemand, som Dep. ikke havde seet før. Arrestanten medbragte 5 formodentlig Gamle Heste, hvoraf de 2de efter saavel Arrestanten som den fremmede Mands sigende blev solgte paa Markedet her, uden at Dep. blev sagt til hvem. En af hestene bortred Bonden paa. De 2de, af de endnu tilbageværende Heste forbleve efter Arrestantens og Bondens Begjæring hos Dep. for at græsses i 8te Dage, imod at han derfor skulde betales 2 Rbd. Sedler. Dep. havde den i 14 dage og derfor blev ham sidste Lørdag af Arrestanten betalt 4 Rbd. Sedler. Disse 2de heste solgte Arrestanten samme dag til Dep.s Gjenbo Niels Boldrup, hos hvem de endnu ere. Kjøbssummen var 18 Rbd.. Dep. som ej vidste videre til Oplysning blev dimitteret.
Forhøret blev udsat til Foretagelse paa Byfogedcontoiret. kl. 5 Eftermiddag. Nyboe Som Widner: Brandt & Hertel.
Aar 1830 den 15ne Juni til bestemt Tid continuerede foranstaaende Forhør. Arrestanten fremstod fri for Bånd og Tvang.
Dernæst mødte: 5. Niels Boldrup som forklarede, at han sidste Lørdag Formiddag i Søren Louens`s Gaard kjøbte af nærværende Arrestant 2de heste, den ene en guul stjerrnet Hest, den anden en mørkebruun stjernet Hoppe begge meget gamle, hvorfor han skulle give 18 Rbd. Sedler. Deponenten spurgte ikke om Arrestantens Hjemmel til de solgte Heste, da han om sammes Lovlighed ikke bar nogen Tvivl. Imidlertid hørte han seenere, at Arrestanten udlod sig med, at han havde kjøbt dem af Anders Bach i Store Brøndum Hedegaard. Forresten ved Dep. ei noget om Arrestantens Hestehandler og kjender ei noget til Personen, undtagen at han maaske en gang eller to har set ham i dette Foraar her i Byen. Politimesteren paalagde Niels Boldrup ikke at skille sig ved Hestene for det første og i alt fald ikke før han derom havde gjort Anmeldelse, hvilket han lovede. Dimmiteret.
Derefter fremstod Arrestanten Jacob Pedersen som i anledning af Søren Louens`s Forklaring medgik, at have den angivne Dag solgte en rød Hest og en rød Hoppe til Peder Tørring her i Byen for 25 Rbd. Sedler. Bemeldte 2de Heste havde Dep. kjøbt sidste Christi Himmelfartsdag af Gaardmand Christen Nørholm i Lille Worde for 33 Rbd., som skulde havde været betalt 8te Dagen efter, men hvilket endnu ikke er skeet. Af de 5 Heste, som Dep. havde her i Byen sidste Pintselørdag har Dep., som alt forklaret, kjøbt de 2de af Gaardmand Anders Bach i Store Brøndum Hedegaard. I henseende til de øvrige 3de Heste angav han at have solgt en rød blisset gl. Hest til Borger Niels Døstrup her i byen for 12 Rbd., 1 Mark S. og T. og en mørkebruun 13 – a 14 Aar Hoppe til en Bonde, som Dep. ikke kjender eller har seet før, men Manden foregav at være fra et Sted, som skulde hedde Neckelborg 5 Mile fra Viborg uden derhos at angive i hvilken retning hans Hjemsted skulde være beliggende. Kjøberen fulgtes med Dep. ind til en Rebslager, der boer i nærheden af Hestetorvet, og han erholdt der nogle Specier omvexlede med Sedler for dermed at betale Dep. Kjøbssummen for Hoppen nemlig 15 Rbd. Sedler. Den 5te hest var den sorte Hoppe, som Dep. i Lørdags for 11 Rbd. solgte til Niels Vestergaard i Leisten og tilhørte Christen Nielsen eller Christen Søndergaard i Smedie. Denne Mand var der som efter Søren Louens`s Forklaring var i Deponentens Selskab her i Byen Pintselørdag, og bemeldte Mand red paa Hoppen her til Viborg og igjen tilbage til sit Hjem.
6. Avlsmand Peder Tørring som forklarede, at han, den af Arrestanten opgivne Tid kjøbte af denne 2de røde Heste for 25 Rbd., hvoraf han strax overlod Peder Smed i Demstrup den Ene for 12½ Rbd., og den Anden som var noget befængt med Angst, solgte han sidste Pinselørdag til en Mand, som for ikke saa længe siden havde boet i Tange Færgehuus men som nu er flyttet til en anden Bopæl der i nærheden. (Dim)
Forhøret udsat J. Nyboe Som Widner: C. Lykke & Kongstad
Aar 1830 den 16de Juni Eftermiddag Kl. 5 blev foranstaaende Forhør continueret på Dommerens Contoir i Overværelse af 2de Widner. Arrestanten var løs og lovlig tilstede.
Fremstod 7. Rebslager Christen Bech boende i nærheden af Mogensport her i Byen, som forklarede, at han gjenkendte den tilstedeværende Arrestant, som den Person, der afvigte Pintselørdag kom ind i hans Huus ifølge med en Bonde, med hvem Arrestanten drak Lidkjøb på en Hestehandel, hvorefter Bonden hos Deponenten byttede nogle Specier mod Sedler for dermed at betale Arrestanten en kjøbt Hest. Hvem Bonden var ved Dep. ikke, da han aldrig før havde set ham, hvilket og er Tilfældet, hvad Arrestanten betreffer. Dimmiteret, efter at han havde tillagt, at ingen flere Rebslagere bor på denne kant af Byen.
8. Avlsmand Niels Bostrup, som forklarede, at han sidste Pintselørdag på Markedspladsen her i Byen af Arrestanten kjøbte en gl. rødblisset Hest for 12 Rbd. 1 Mark, men hvilken Hest Dep. samme Dag bortbyttede til Skomager P. C. Handberg her i Byen. I Arrestantens følge var en Bonde, hvis navn eller Hjemsted Dep. ikke veed. Til Arrestanten kjender Dep. ej noget og har aldrig før handlet med ham. (Dimmiteret)
9. Skomager Peder Christian Handberg der forklarede, at han sidste Pintselørdag ved Peder Tørring tilbyttede sig af Niels Bostrup en gl. rødblisset Hest og overlod ham derfor en anden samt gav ham tilbage i bytte 3 Rbd. Sedler. Dimmiteret.
Arrestanten fremstod og forklarede at den rødblissede Hest, som han solgte til Niels Bostrup havde han nogle Dage førud kjøbt af Gaardmand Jens Bundgaard i Weddum Bye, Skelund Sogn og betalt den med 10 Rbd., 1 Mark Sedler og Tegn. Den mørkebrune Hoppe, som han solgte til Manden fra Nekkelborg havde han kjøbt i Byen Smedie af en Mand navnligen Mathis Andersen, og betalt for samme 13 Rbd., 4 Mark 8 Skilling Sedler og Tegn. Arrestanten forklarede slutteligt, at hans Eiendele bestaae blot af nogle Klædningsstykker som ere bevaret i et Laaset Skrin, der staar hos Gaardmand Jesper Nielsen i Sønder Kongerslev. Den til bemeldte Skrin hørende Nøgle afleverede han. Forøvrigt forsikkrede han ikke at have begaaet flere Tyverier end det, han har vedgaaet, og ej heller gjort sig skyldig i nogen anden Udaad. Han blev overleveret til Arrestforvareren og Forhøret sluttet. Nyboe Som Widner: Lykke& Kongstad.
Aar 1830 den 18de Juni Formiddag Kl. 9 blev Forhøret over Jacob Pedersen reassummeret. Anledningen var at Politimesteren under Arrestantens Afhøring den 15de og 16de dennes havde sporet hos ham en vis Sygelighedstilstand der tilkjendegav sig derved, at Arrestanten flere gange, medens han stod for Forhøret blegnede og viste Kjendetegn paa en høj Grad af Kraftløshed, klagede over Smerter i Hovedet som han gav Navn af Besvimelse, ligesom han og yttrede at føle Smerter andre steder i Kroppen. Hvisaarsag han nogle gange havde bedet sig Tilladelse til at udtræde fra Forhøret for at recolligere sig, dels ved komme til at sidde, dels ved at trække frisk Luft.
Arrestanten som løs og lovlig var tilstede, blev opfordret til nærmere at forklare sig om sin Sundhedstilstand, i hvilken Anledning han deponerede som følger.
Han har i flere Aar ofte været plaget af Hovedpine eller Hovedsvimmel? som ofte og især naar han har Modgang paakommer ham, og naar dette indtræffer, kan han, som han udtrykker sig, hverken sæde eller samle, og kommer først tilrette, naar han faar Rolighed eller kommer til at hvile sig. Denne Svaghed indfandt sig først for ham et Aars Tid efter, at han havde gaaet til Confirmation, og navnligen medens han tjente Søren Sørensen Bonde i Byen Weddum, hos hvilken Mand han i nogen Tid laa Syg formedelst den nævnte Svaghed. Endvidere udsagde Arrestanten, at han meget ofte ophoster eller opkaster Blod til dels i betydelige Quantiteter og føler i almindelighed, især ved stærk Bevægelse, Trykning for Brystet og svært Aandedræt. I øvrigt falder det ham noget besværligt at gaae formedels at hans Ben ere meget krogede og han i det hele føler sig noget svag og afkræftet.
Arrestanten afleverede derhos et uldent Dækken, Dækkengjord og et Bidsel, hvilke Ting han angav at tilhøre Christen Søndergaard i Smedie og den Arrrestanten betroede, tilligemed den sorte Hoppe, der, som under 1ste Dags Forhør er forklaret, blev solgt til Niels Vestergaard i Leisten.
Arrestforvarer Kongstad anmeldte nu, at de Arrestanten, som haver fælles Ansigt med Jacob Pedersen, have udsagt at han flere gange havde phantaseret og vist tydelige Tegn paa, at han ikke var sin Fornuft aldeles mægtig. Arrestanten blev strengt afleveret Arrestforvalteren til Borttagning og Forhøret sluttet. Nyboe Som Vidner Nonboe & Lykke
Aar 1830 den 19de Juni Formiddag kl. 10 blev Forhøret mod hestetyven Jacob Pedersen atter foretaget. Anledningen var, at Gaardmand Christen Nielsen eller Som han og kalder sig Christen Søndergaard fra Smedie i Bælum Sogn i Dag havde indfundet sig og medbragt en Attest af Gaards Dato fra sin Herredsfoged Hr. Politiassistent Mühle, hvilken Attest lyde saaledes Fol:
Arrestanten var løs og lovlig tilstede. Christen Nielsen Søndergaard gjentog her for Retten det i hr. Politiassistent Mühles Attest indeholdende og for denne gjorte Andragende, hvorfor han tilføjede, at han ikke gjorde nogen Fordring paa at erholde Hoppen tilbage, men var fornøjet med at erholde de af Arrestanten i Retten Afleverede 11 Rbd., uagtet Dep. saaledes kom til at tabe 2 Rbd. i den udlovede Kjøbesum, paa hvilken 2 Rbd. han vilde renuncere. Deponenten vedkjendte sig de her i Retten tilstedeværende Reqvisitter: et Dækken, et Dækkengjord og et Bidsel , som til den Ende blev ham udleveret.
Arrestanten der genkjendte Dep. for at være den, som han udgiver sig for, forklarede i øvrigt, at det forholder sig rigtigt, at han af Christen Nielsen virkelig havde kjøbt Hoppen for 14 Rbd. og derpaa betalt 1 Rbd. og følgelig forandrede han saaledes sin ældre Forklaring, hvilket indeholder, at Hoppen var ham betalt, hvilket også forholder sig saaledes, forsaavidt Dep. endnu var Skyldner for Kjøbssummen, naar undtages den betalte 1 Rbd. Christen Nielsen Søndergaard blev dimmeteret, og Arrestanten overleveret til Bevogtning samt Forhøret sluttet til beskrivelse. Nybooe. Som Widner: Hertel & Kongstad
Aar 1830 den 25de Juni Eftermiddag kl. 5½ blev en Politiret sat paa Sygehuset her i Byen af Landsoverretsprokurator Nyboe som constitueret i Cancelliråd Gundelachs fraværelse i overværelse af 2de Vidner. Anledningen var at Man var kommet efter, at den ene af de fra Jens Kjeldsen i Hvarre stjaalne Heste skulde findes hos en Mand, navnlig Niels Andersen i Mølgaard i Mønsted sogn, og til den Ende var det foranstaltet at bemeldte Mand, saavelsom den Bestjaalne i Dag indtraf her i Byen.
Arrestanten var løs og lovlig tilstede.
Niels Andersen Mølgaard fremstod og forklarede, at han sidste Løverdag 8te Dage med Anders Schaltz kjøbte her i Viborg inden for Sct. Mogensport en gl. sort Hest af Christen Stidsen i Lundsgaard og betalte derfor 8 Rbd., 1 Mark, 8 Skilling samt Lidkjøbet der bestod af ½ Pægl Brændevin. Bemeldte Hest frembragte Dep. hertil Forhøret og bemærkes det, at de af Jens Kielsen forud for Politimesteren opgivne Kjendemærke, nemlig at Hesten paa indre side af Foldingsstedet paa højre Bagfod var afgnavet Haarene, samt at der i Ridestedet befandtes Sadelbred, fandtes ved den frembragte hest. Deponenten paastod, at de af ham for Hesten betalte 8 Rbd., 1 Mark, 8 Skilling i sin Tid godtgjøres ham, da hans Evne ikke tillader ham at lide dette Tab. Arrestanten vedstod, at den foreviste Hest var den samme, som han stjal paa Hvarre Mark tillige med den anden, som blev solgt til Niels Vestergaard i Leisten.
Jens Kjeldsen fra Hvarre fremstod og gjenkendte Hesten, som ham frastiaalen imod Videne og Villie, i hvis følge Hesten nu her ved Retten blev ham overleveret. Han tilføjede, at han i Anledning af det hos ham forøvede Hestetyveri havde gjort 2de Reiser her til Viborg, der er 6½ mil fra hans Hjem. Ligesom han ogsaa havde gjort Reise til Mølgaard i Mønsted Sogn 1½ Mil sydvest fra Viborg. For disse Reiser saavelsom for de endnu savnede Toiere, paastod han sig Erstatning tilkjendt, da han er en fattig Fæstebonde.
De Mødende blev dimmitierede og Arrestanten overleveret til Arrestforvareren for fremdeles at bevogtes her i Sygehuset. Det Paastaaende blev sluttet til Politimesteren Nyboe, som Widner Nonboe & Kongstad
Noter:
Dim: dimmiteret = afsluttet
Assessor: betyder direkte oversat bisidder. I Danmark brugtes betegnelsen primært for juridisk uddannede embedsmænd, der udførte domshandlinger i fællesskab med andre dommere. Frem til den nugældende retsplejelovs ikrafttræden 1919 bar dommere i Højesteret, Landsoverretten for Nørrejylland, Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret og i Københavns Kriminal- og politiret denne titel.
Tommer: En dansk tomme svarer til 2,61 cm. Altså er han 159-160 cm høj.
Protokollen hvor forhøret blev fundet i
Hobro arrestprotokol
Jacob Pedersen bliver i 1830 sigtet for hestetyveri
Fange 153 Jacob Pedersen Kaarup (de har altså brugt hans fødested Korup som navn) xx tommer høj, 23 Aar gammel, har blaa Øine, brundt Haar, stor langagtig og krom Næse, gråligt Ansigt Farve. Han er iklædt arresthusets Klæder. Arresteret 2 Juli 1830 af herredsfoged Multe, Overført 10 Feb. 1831.
§ 4 af forordningen 20. feb. 1789
som Jacob blev dømt efter:
Stjæler nogen heste eller stort Kvæg på Marken, gjør Indbrud, bestjæler Skibbrudne Folk, eller begaar andre saadanne grove Tyverier, for hvilke de forrige Love og Anordninger fastætte hoiere Tyvsstraf, da skal den Skyldige straffes med at stryges til Kagen og arbejde i Fæstningen, eller Tugthuset sin Livstid.
Hestetyveri og livstidsdom
. Hellum Hindsted Herreds Justitsprotokol
Til Hellum Hindsted Herreds ekstra Ret i sagen kontra Jacob Pedersen Kaarup fra Sønder Kongerslev i Hobro Amt foruden den mig fra det Kgl. Stiftsamtshus i Aalborg inden den 25. juni dette Aaar. Meddelte Actiones Ordrer Litra A fremlægges med videre de mig fra sagens Dommere den 21 for mig tilstillede Dokumenter nemlig Litra B underskrift af et vor Viborg Byes Politi protokol optaget forhør begyndt den 12 afsluttet 18 Juni 1830. Litra C udskrift fra samme protokol den 19 optaget forhør. Litra D Udskrift af et fra samme Protokol af 25 Ditto optaget forhør, Litra E udskrevet Hellum Hindsted Herreds Politi Protokol og det deri optagne forhør begyndt 9 Juli og sluttet 14 August 1830. Af hvilke Dokumenter Aktionsordrer bedes taget til Doms, Actens indlemmelse og de øvrige til dens følge.
Arrestanten tiltalte Jacob Pedersen er over 23 Aar gammel og findes ikke forhen at være tiltalt eller straffet. De under sagen erhvervede Attester og Erklæringer fra hans Sjælesørgere og fra de Mænd, i hvis Tjeneste han har været påsige ham intet ondt men omtaler ham enddog til dels fordelagtig.
Han har været i fast Tjeneste ved Bondearbejde til 1. November 1829 fra hvilken Tid han besluttede sig med Kræmmerie og siden med Hesteprangerie. At han ikke har forstået det sidste til gavns, derom vidner hans under Sagen oplyste forskellige Hestehandler. Thi han næsten på dem alle har tabt betydeligt i forhold til hestenes værd. Sandsynligvis for at oprette noget på det forhold i hans Pengesager, hvori hans Ukyndighed og uduelighed havde bragt ham, griber han til det fortvivlede Middel at stjæle Heste på marker.
Det er nu nemlig bevist ved omstændelig og uforbeholden egen Bekendelse ved de afhørte Opponenters dermed overensstemmende Forklaringer og Sagens øvrige Omstændigheder at Tiltalte på sin Reise fra Smedie til Viborg Natten mellem den 11 og 12 Juni d. Aa. Ved Midnatstid har frastjaalet en fattig Fæstegaardsmand Jens Kjeldsen i Hvarre 2de sorte heste som henståede på Eierens Mark i Toiere af hvilket den ene 8 Aaar gammel af Bestjaalne er vurderet til 3o Rigsdaler og den anden 14 Aar gammel eller derover til 12 Rigsdaler og at han har solgt Hestene i Viborg den paafølgende Dag. Hestene ere komne tilbage til Eiersmanden og skulle altså ikke erstattes, men derimod tilkommer Bestjaalne Erstatning efter sin Paastand for han med Hestene frakomme Toiere 3 Mark 8 Skilling. For Omkostninger for hans Reise til Viborg og for Forringelse af hans ene hest 3 Rd. 8 Sk. Hvilket erstattes I alt 4 Rigsbankdaler. Allerede er han udbetalt efter de under Sagen fremlagte Quitteringer.
Det paastaas at Arrestanten tiltalte Jacob Pedersen dømmes til at lide den ved Forordningen af 20 februar 1789 Paragraf 4 bestemte Straf som svarer til hans Forbrydelse samt til at betale samtlige omkostninger på hans Arrest og Acton og derforuden et passende Salaier til mig. Om Niels Andersen Mølgaard efter sin paastand i Litra D og Christen Laursen Nørholm efter påstand i Litra E bør tillægges Erstatning ved dem i nærværende Sag hestilles. Saaledes indsendes Sagen til dom Ouegaard den 3, September 1830 Ærbødigst Pedersen Fremlagt i Ektra Ret 4. September 1830.
Fra Hobro arrest bliver Jacob Pedersen Kaarup indlemmet i Viborg tugthus, hvor han skal afsone sin straf. Han ankommer torsdag 10. februar 1831, hvor han får løbenr. 3232 og fangenr. 212.
Af fangefortegnelsen ses det, at han var dømt livsvarigt ophold i tugthus. Her angives hans hjemsted til at være Bælum sogn.
Ved folketællingen i 1834 er 27-årige Jacob Petersen Kaarup en af tugthusfangerne i tugthuset i Viborg Købstad. I alt 188 mænd og kvinder opholder sig i Viborg tugt- og manufakturhus som enten tugthusfange eller forbedringsfange Viborg Tugthus: Løbenr. 3232 Fange nr. 212 Jacob Pedersen Kaarup (de har altså brugt hans fødested Korup som navn) Kommer fra Hobro Arrest pg. Hestetyverie Født: i Solbjerg Sogn Sidst opholdt sig: Sønder Kongerslev Indlemmet i Viborg Tugthus 10 feb. 1831 Løsladt 9 marts 1837 Og i en fangefortegelse Hjemsted: Bælum sogn Åalborg amt Tugthus - Livstid Hjemsendt 9 marts 1835 Løsladt ifølge Kongelig bevilling af januar 1837
Viborg tugthus hvor Jacob blev indsat på livstid, men heldigvis blev løsladt efter 7 år. Ellers havde han ikke mødt tipoldemor og der var ikke blevet en efterslægt.
Retssagen var svær at læse, og derfor er der et par X, hvor det har været umuligt at tyde den gotiske skrift
Frederich Siegfried Mühle Herredsfoged og Herredsskriver i Hellum Hindsted Herreder giør vitterlig at for mig andragne Prokurator Petersen på Ouegaard at ham fra det Kongelige Stiftamthuus i Aalborg under 25. Juni d. A. er meddelt Ordre til som Actor på Juristitsens Vegne at tiltale og hævde Dom over Husmand Jacob Pedersen af Sønder Kongerslev for at have Natten imellem den 11. og 12. Juni d A. frastiaalede Gaardmand Jens Kieldsen af Hvarre i Webbestrup Sogn 2de sorte Heste som vare tøierede på hans Mark i hvilket Øjemed dennes Stævning af Actor er begjæret udstædt.
Ifølge Indstævnedes herved bemeldte Jacob Pedersen med tilnavn Kaarup fra hans Opholdelse i Hobroe Arrest at møde i Hellum Hindsted Herreders Extrare som holdes paa Rådhuset i Hobroe, den dag og det Klokkeslæt jeg ved min understaaende Paategning nærmere har berammet, for den og da i foranførte Anledning, dokumenterer at erfare irettelagte Actors Procedure, Sigtelse og Paastande at anføre og derefter at modtage Dom til Straf, Lidelse og til Erstatnings -- samt Actens og Arrest Omkostningerns og til en Udredelse. Denne Stævning er ankjøndigens tillige for tiltalte Beskikkede Defensors Hr. Proqurator Holm i Hobroe. Forelæggelse og Laugdag er afskaffet af ved Fr. af 3. Juni 1796.
Under mit navn. Hobroe den 30. August 1830 Mühle
Sagen berammes til foretagelse paa Tingstedet d. 4de September formiddag Kl. 11. Hobroe d. 31 August 1830 Mühle
Aaar 1830 den 1. September Sagen haver vi 2de Eedssvorne Stævnevidner for Hobroe Kjøbstad på lovlig Maade forkyndt foranstaaende Stævning, for Arrestanten Jacob Pedersen med Tilnavn Kaarup i hans Arrest og for Hr. prokurator Holm på sin Boepæl begge Steder her i Byen Det bevidne vi hermed i Kraft af den af os som Stævnevidner i tilforn Aflagte Eed, med vore Hænders Underskrivt. Datum et supra J. Lange, H. C. Mollerup
Fremlagt i en Extraret den 4. September 1830 Mühle
Til Hellum Hindsted Herreders ekstra Ret i Justitien contra Jacob Pedersen Kaarup fra Sønder Kongerslev i Hobro Arrest foruden den mig fra det Kgl. Stiftsamtshus i Aalborg under den 25. juni dette Aaar. Meddelte Actiones Ordre Litra A fremlægges med videre de mig fra sagens Dommere den 21 f. M. tilstillede Dokumenter nemlig Litra B Udskrivt af et vor Viborg Byes Politi protokol optaget forhør begyndt den 12 og sluttet 18 Juni 1830. Litra C udskrift for samme protokol den 19 optaget forhør. Litra D Udskrift af et for samme Protokol af 25 Ditto optaget forhør, Litra E Udskrivt af et for Lindenborg Birks Politie Protocol den 15 Julÿ optaget Forhør med 2 Bilage – og Litr. F) udskrevet Udskrivt af Hellum Hindsted Herreders Politi Protokol og det deri optagne forhør begyndt 9. Juli og sluttet 14 August 1830. Af hvilke Dokumenter Aktionsordrer bedes taget til Doms, Actens indlemmelse og de øvrige til dens følge.
Arrestanten tiltalte Jacob Pedersen er over 23 Aar gammel og findes ikke forhen at være tiltalt eller straffet. De under sagen erhvervede Attester og Erklæringer fra hans Sjælesørgere og fra de Mænd, i hvis Tjeneste han har været, paasige ham intet ondt men omtaler ham enddog tildels fordelagtigt.
Han har været i fast Tjeneste ved Bondearbejde til 1. November 1829 fra hvilken Tid han befattede sig med Kræmmerie og siden med Hesteprangerie. At han ikke har forstaaet det sidste til gavns, derom vidner hans under Sagen oplyste forskellige Hestehandeler. Thi han har næsten på dem alle har tabt, og tabt betydeligt i forhold til hestenes værd. Sandsynligvis for at oprette noget paa det forhold i hans Pengesager, hvori hans Ukyndighed og uduelighed havde bragt ham, griber han til det fortvivlede Middel at stjæle Heste på marker.
Det er nemlig bevist ved omstændelig og uforbeholden egen Bekiendelse ved de afhørte Deponenters dermed overensstemmende Forklaringer og Sagens øvrige Omstændigheder at Tiltalte på sin Reise fra Smedie til Viborg Natten mellem den 11. og 12. Juni d. Aa. ved Midnatstid har frastjaalet en fattig Fæstegaardsmand Jens Kjeldsen i Hvorre 2de sorte heste som henstaaede paa Eierens Mark i Tøiere, af hvilket den ene 8 Aaar gammel af Bestjaalne er vurderet til 3o Rbd. og den anden 14 Aar gammel eller derover til 12 Rbd., og at han har solgt Hestene i Viborg den paafølgende Dag. Hestene ere kommen tilbage til Eiersmanden og skulle altsaa ikke erstattes, men derimod tilkommer Bestjaalne Erstatning efter sin Paastand for de ham med Hestene frakomme Tøiere 3 Mark 8 Skilling. For Omkostninger paa hans Reise til Viborg og for Forringelse af hans ene hest 3 Rbd. 8 Sk. Hvilket erstattes I alt 4 Rigsbankdaler. Allerede er han udbetalt efter de under Sagen fremlagte Qvitteringer.
Det paastaas, at Arrestanten tiltalte Jacob Pedersen dømmes til at lide den ved Forordningen af 20. februar 1789 § 4 bestemte Straf som svarer til hans Forbrydelse samt til at betale samtlige omkostninger på hans Arrest og Action og derforuden et passende Sallaier til mig. Om Niels Andersen Mølgaard efter sin paastand i Litra D og Christen Laursen Nørholm efter paastand i Litra E bør tillægges Erstatning ved Dom i nærværende Sag henstilles. Saaledes indsendes Sagen til Doms.
Ouegaard den 3. September 1830 Ærbødigst Pedersen
Fremlagt i Ektra Ret 4. September 1830.
Efter her til indsendt Forhør er det oplyst, at Huusmand Jacob Pedersen af Sønder Kongerslev der for tiden er arresteret i Viborg har gjort sig skyldig i Hestetyverie på Marken, thi skulle jeg tienstlig anmode Deres Velædelhed om paa grund deraf som Actor på Justitses Vegne at ville tiltale og hævde Dom over ham så vel for dette Tyveri som de flere forbrydelser, dette under Sagen maatte oplyses, at han har giort sig skyldig udi til Straf efter Loven. Procurator Holm er beskikket som Defensor i Sagen Aalborg Stiftamthuus d. 25. Juni 1830 til Hr. Procurator Petersen Carststenschoild
Fremlagt i en Ekstraret den 4. September 1830. Mühle.
Til Hellum Hindsted Herreders Extraret i Sagen Justitien contra Arrestanten Huusmand Jacob Pedersen af Sønder Kongerslev. Min Ordre som Defensor i denne Sag af 25. Juni d. A. fremlægges hermed for at indlemmes i Sagen. Der er desværre alt for vist at tiltalte til Tilstrækkelig er overbeviist at have stjaalen tvende Heste fra Jens Kieldsen i Hvarre som stod tøierede paa hans Mark. Men om disse Heste havde saadan Alder at de qvalifiserede Tyvstraf for deres Borttagelse kan komme til Anvendelse er neppe ind til Fuldkommenhed godtgjort. Her haves i den Henseende intet andet Bevis end den Bestjaalenes forklaring, at den ene var 8te Aar og den anden 14 Aar gammel, samt den Tiltaltes Bekjendelse for denne Forklaringens Rigtighed.
Naar man skal slutte efter Udfaldet af de Handler, tiltalte har gjort, må han ansees aldeles taabelig på al Hestehandel, og ligesom man derved kommer til Overbevisning om, at han aldeles ikke har vidst at bedømme Værdien af disse, kan man vel og være beføiet til at antage, at han ingen Viis Kundskab har havt om den Alder, de stjaalne Heste havde og at altsaa et bedre og stærkere Bevis herfor maa præsteres uden den qualifiserede Tyvsstraf anvendes.
Det offentlige hvem det er om at gøre, at Tyven kun straffes retfærdig, maa ogsaa have fuld Overbevisning i saa henseende og denne kan neppe erholdes af de tilvejebragte Beviisligheder.
Dernæst og da Dommeren har skjønnet Lægens Vidnesbyrd fornøden, om den Tiltaltes Helbredelsestilstand, og som jeg da vil antage nærmest skal have hensyn til sin Forstandsevne, maae ogsaa jeg siden denne endnu mangler Sagen, gjøre fordring herpaa.
For saa vidt som disse paapegede Bevisligheder ikke kunne volde en formildelse i den af Actor paastaaede Straf, maa jeg dog til hans Fordel bemærke, at han aldrig har stjaalen før, at han fører et godt Skudsmaal for al sin Vandel, at han er fattig og ledet til sin onde Gjerning, ved det Tab en uforstandig Handel har bragt ham, og som han paa ingen anden Maade kunne see oprettet, at han var frivillig i sin bekjendelse, og at han endelig er indskrænket af Forstand og flanevorn af Væsen. Er ei hellere disse Omstændigheder nok for Dommeren til at afvige fra Anvendelse af den paastaaede Lovbestemmelse, saa haaber jeg dog vist, at de ved Sagens Ende vil komme til Benaadning og med saadant haab indstiller jeg Tiltalte til den mildeste Dom.
Da Niels Andersen Mölgaards Tab resulterer af Tiltaltes Forbrydelse kan jeg ikke have noget imod, at dette tilljendes ham under nærværende Sag, men siden det forholder sig anderledes med Christen Laursen Nörholm maa jeg erklære mig imod at Tiltalte under denne Sag tilpligtes at give ham Erstatning. Salær for mit Arbeide i sagen forventer jeg mig tilkjendt og hermed er da Sagen undergivet Actens Dom. De udleverede Documenter attesteres Hobroe den. 10. September 1830 Ærbødigst Holm.
Fremlagt i en Extraret den 11. September 1830 Mühle
Efter som jeg under dags dato har beskikket prokurator Pedersen af Ouegaard til som Actor paa Justitiens Vegne at tiltale og hævde Dom over Tyvsarrestanten Huusmand Jacob Pedersen af Sønderkongerslev for det af ham paa Marken forøvede Hestetyvert, saavel som de flere forbrydelser, det under Sagen maatte oplyses, at han har begaaet, saaledes bliver Deres Velædelhed beskikket til som Defensor at varetage den paagieldendes tarv under Sagen. Aalborg Stiftamthuus den 25. Juni 1830 Castenschiold
Fremlagt i en Ekstraret den 11. September 1830 Mühle
At Arrestanten Jacob Pedersen Kaarup ikke kan ansees at lide noget af Sindsforvirring men er i fuld besiddelse af al den Intellektualitet som i almindelighed, mennesker af Almuestanden ere begavet med. Dette attesteres ved efter Begjæring af Hobroe den 11. September 1830 Petersen Districtsfuldmægtig
Fremlagt i Ekstraret den 11. September 1830 Mühle
DOM
Det er i denne Sag ved egen Bekjendelse og øvrige Omstændigheders tilstrækkelig godgiort at Arrestanten, gift Tjenestetyende Jacob Pedersen Kaarup som i nogen tid havde ligget ledig og beskæftiget sig med Hestehandel i hvilken Anledning han 2de gange havde været i Viborg. Natten imellem den 11. og 12. Juni d. A. atter begjav sig dertil fra Smedie bye i Hellum Herred og paa denne Reise gjorde en Omvej, der bragte ham i nærheden af Høved Landevejen. Samt at han der paa i Hvarre Vebbestrup Sogn, Hindsted Herred Fæstegaardsmand Jens Kieldsens Agermark, bortstjal 2de denne Mand tilhørende og der tøierede Heste. Den ene 8te Aar gl. af Værdi 30 Rbd., og den anden over 14 Aar gl. af Værdi 12 Rbd. Disse heste medbragte Arrestanten til Viborg og havde den 12. Juni sammesteds bortsolgt dem, da Ejeren som imellemtid havde opdaget sit Tab og var ilet efter forefandt og anholdt ham. Da Jens Kieldsen ved Politiets foranstaltning i Viborg fik de fra ham fratiaalne Heste tilbage leveret og samme har faaet den Skade, han havde lidt ved den ene hests forringelse, Tab af Tøieret, som Arrestanten havde borttaget med Hestene og Reise Omkostninger, erstattet med 4 Rbd, hvortil han havde anslaaet den, bliver den i denne Henseende for hans Vedkommende intet videre af sagsøge.
Derimod maa Niels Andersen Mölgaard i Mönsted sogn som havde kjøbt den ene hest for 8 Rbd, 1 Mark, 8 Skilling s. og T. og igjen udleveret den uden at faa Kjøbesummen tilbage. Bliver at tilkjende Denne, efter hans der omgjorte paastand. Christen Laursen Nörholm som ved Hestehandel havde faaet tilgode 33 Rbd. for ovenstaaende, og ligesom forrige giort Paastand paa at få Erstatning , kan ikke tillægges saadan under nærværende Sag – I henseende til Straffen, da skjønnes der ikke at være oplyst noget, der kunde fritage Arrestanten som er født 29. September 1806 og ikke forhen bevislig tiltalt eller straffet for den i § 4 af Forordningen 20 februar 1789 bestemt.-
Actionens omkostninger bliver Arrestanten pligtig at udrede. Actors Sallair bestemmes til 4 Rbd. Sølv. Defensors anføres til 3 Rbd. Sølv. Sagførelsen har været forsvarlig.
Thi kiender for Ret
Arrestanten Jacob Pedersen Kaarup bør stryges til Kagen og herefter hensættes til Fæstningsarbejde paa Livstid. Saa bør han og betale i erstatning til Niels Andersen Mölgaard i Mönsted Sogn 8 Rbd, 1 Mark, 8 Skilling Sedler og Tegn samt udrede Actionens Omkostninger hvorunder i Sallarium til Actor Proprietær Pedersen til Ouegaard 4 Rbd. Sølv og til Defensor Prokurator Holm i Hobroe 3 Rbd. Sølv. Det idømte at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og det øvrige at efterkommes alt under Adfærd efter Loven.
Hobroe den 14 September 1830 Mühle Christen Christensen Vendelboe, Rasmus Poulsen med ført Pen, Peder Geertsen, Thomas Mollerup.
Aflæst i Helleum Hindsted Herreds Extraret den 16 September 1830 Mühle
Thi Kendes for ret.
Frigivet på kongelig befaling, nyt liv
1840 rejser den 34-årige væver fra lille Brøndum til Visborg. Han er her angivet som enkemand, sikkert for at skjule sit hestetyveri og livstidsdom, se brylluppet. Til - og afgangslister er ikke ført i Visborg i perioden 1813-1854.
Aalborg, Hellum, Bælum, Lille Brøndum, Huus, 97, FT-1840, C4478
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Mikkelsen 28 Gift Væver Ane Kirstine ?? 57 Gift hans Kone Søren Sørensen 16 Ugift Pleiesøn Jacob Pedersen 34 Enkemand Væver
(Opslag 107) Nr. 90 på tilgangsliste i Skelund 1841. Jacob Pedersen. 35 år. Væver. Kommer fra Skovhusene i Visborg sogn. Jævnførelsesregister nr. 351. Bor hos murer Søren i Skelund
På afgangslisten fra Skelund (Opslag 123) nr. 136) Jacob Pedersen, 37 år, Væver. Fra Peder Bonde i Veddum. Rejser til Solbjerg fra Skelund. Det passer med, at han bor i Solbjerg ved brylluppet i 1844.
5. november 1843 kommer 37-årige indsidder Jacob Pedersen fra Skelund til Solbjerg.
Lyst 1. gang 19. maj 1844 Forlovere Søren Hansen og Christen Hansen Han blev gift med Else Marie Sørensdatter. 29. juni 1844 i Skelund
I kirkebogen er flg. note: Hans første Ægteskab er ophørt ifølge Bevilling af 19de April 1833. Til nærværende Ægteskab behøves ifølge Cancelliets Skrivelse til Stiftsamtet af 30te April d. A. ingen Bevilling Anmærkning: NB. Brudgommens 1ste Ægteskab ophævedes efter Konens ansøgning, da han for Hestetyverie var inddømt i Tugthuset paa Livstid
Aalborg, Hellum, Solbjerg, Soelberg bye, Et huus, 33, FT-1845
Jacob Pedersen 39 Gift Indsidder og Wæver Heri sognet Else Marie Sørensdatter 26 Gift Hans kone Als sogn Aalborg amt
Aalborg, Hellum, Solbjerg, Soelberg Sogn Graverhusene, et Huus, 73, FT-1850
Jacob Pedersen 44 Gift Wæver Solbjerg Sogn, Aalborg Amt Else Marie Sørensdatter 30 Gift Hans Kone Skelund S. Aalborg Amt Ane Jacobsdatter 7 Deres Barn Skelund S. Aalborg Amt
Børn uden for ægteskab i Peder Christian Jacobsen * 3 januar 1827 i Smedie, Bælum sogn † 27 jan 1870 Dåbsnoter: Moder: Pige Ane Christensdatter i Smedie, til barnefader er udlagt ungkarl Jacob Pedersen tjenende i Gudum sogn, faddere: Christen Søndergaard bar barnet gårdmand Christen Madsens kone, Christen Madsen, Christen ??, ungkarl Søren Sørensen x af Smidie Han hængte sig selv, Begravet 1. februar 1870, Skelund Kirke Den uægteskabelige søn Peder Christian er konfirmeret i Bælum kirke søndag efter påske 1841. God kundskab og meget god opførsel Ved folketællingen i 1834 bor han med sin mor Ane Kristiansdatter på en gård i Smidie by. Hun tjener hos selvejer Kristen Madsen, 59 år. 13-årige Peder Jacobsen tjener ved folketællingen i 1840 på en gård i Smidie hos Mikkel Tomsen og hans familie. 18-årige Peder Christian Jacobsen tjener ved folketællingen i 1845 hos landmand og møller Andreas Christopher Holbæk på en mølle i Glerup, Visborg Sogn. Ved folketællingen 1850 er 23-årige tjenestekarl Peder Christian Jacobsen fraværende fra Veddum by, Skelund Sogn. Han er indkaldt til krigstjeneste.
Ved folketællingen i 1855 bor daglejer Peder Chr. Jacobsen i et hus i Veddum med sin kone Johanne Christiansen og deres søn: Christian Pedersen. Peder Christian Jacobsen er indsidder i Veddum Vandkjær, da han hænger sig kort efter sin 43 års fødselsdag. Børn: Christian Pedersen f. 2. februar 1853 død 8. august 1859 Dødfødt søn 12. november 1855 Ikke flere sønner eller døtre i Skelund 1856-1861
Ved folketællingen i 1880 bor den 68-årige enke, Johanne Marie Christensen, som logerende hos Jens Peter Sørensen og Ane Kirstine Kristensen og deres familie i Skelund Sogn. Johanne Marie Christensen lever af sin håndgerning.
Børn: ii Ane Jacobsdatter.* 27 aug.1842 i Skelund, døbt 25. sept. 1842 I kirken. I kirkebogen står under forældre: Pige Else Marie Sørensdatter i Skelund. Som barnets fader meldte sig væver Jacob Pedersen i Skelund Faddere: Søren Hansens datter Marianne, Laurs Hansen, Hans Christian Hansen, Anders Sørensen og Otto Hansens hustru Skelund Ane er altså også født uden for ægteskab dog bliver Jacob gift med moderen og datteren Ane bor i de første år hos sine bedsteforældre
ii Dødfødt søn 25. juni 1851
6. iii Søren Peter Jacobsen, * 18. feb. 1857 i Øster Korup mark, Solbjerg, † 12. sep. 1936 i St. Brøndum. Faddere: Pigen Ane Sørensdatter fra Wisborg, Pigen Kirsten Christensdatter fra Øster Korup, Husmand Peder Christian Jacobsen i Veddum, Husmand Christian Henningsen, Øster Korup mark, Christen Axelsen i Veddum Han blev gift med Maren Andersen, gift 9. nov. 1886 i Øster Korup Solbjerg Sogn.
13. Else Marie Sørensdatter, * 21 okt. 1819 i Helberskov Als sogn. † 26. feb. 1898 hos sønnen Søren Peder Jacobsen i St. Brøndum. Hjemmedøbt samme dag, Fremstillet i kirken den 21. okt. 1819 i Als. Faddere: Jens Jensens hustru bar barnet, Niels … resten svært at tyde, alle Helberskov Hun blev gift med (1) Jacob Pedersen 29. juni 1844 i Skelund
Hun blev gift med (2) Knud Pedersen, gift 2 mar. 1859.
Folketælling 1890
Søren Peter Jakobsen 33 Gift Husfader Husmand Øster Korup Maren Andersen 29 Gift Husmoder Vive Anders Martinus Andersen 3 Ugift Barn Vive Else Marie Jakobsen 2 Ugift Barn Øster Korup Else Marie Sørensen 73 Enke Husmoder Under Fattigforsørgelse Helberskov
Fra Viborg tugthus fortegnelse over fanger
14. Anders Christensen, *1807 i Visborg † 3 okt. 1881 , begravet 13 okt. 1881, iflg. kirkebogen aftægtsmand død hos sønnen Kristen Andersen i Svalhøjhus, Vive Hede. 73 aar gammel. dødsattest af 10. oct og kaldsattest af 6. oct.
Gift (1.) 18. april 1835 i Komdrup Kirke med Maren Kirstine Nielsdatter f. ca. 1812 død 6. januar 1843, Vive
Brudgom: Ungkarl Anders Chrestensen Tjenestekarl hos Gmd: Chresten Rank i Komdrup Sogn, gl: 27 Aar, Vaccineret 1815 af Petersen efter foreviist Attest Brud: Pigen Maren Kirstine Niels Datter, tjenende hos Gmd: Chresten Rank i Komdrup Sogn, 23 3/4 Aar, Vac: 1812 af Almstrup efter foreviist Attest Forlovere: 1) Gmd: Chresten Rank og Huusmd: Chresten Visborg Fader til Brudgommen Lysning: lÿst til Ægteskab 1ste Gang d: 22 Febr: 1835 Vielsesdag: 18de April; Sted: I Kirken Jvnf.reg.: Fol: 113 Anm.: At intet er til Hindring for attraaede Ægteskab bevidnes af Forloverne Chresten Rank med paaholden Pen, Chresten Visborg med paaholden Pen
Han blev gift (2) med Karen Marie Jensdatter den 15. april 1843. Enkemand Anders Christensen Vive Hede, 35½ aar gl. Enkemand efter første ægteskab viet til pigen Karen Marie Jensdatter Vive Hede, 26½ aar gl.
Lyst til ægteskabet 1. gang 5. marts, 2. gang 19. marts og 3. gang 26. marts Forlovere boelsmand Søren Christensen Andersen af Røde huse og Søren Nielsen Bruun af Kamdalshuus
Ved folketællingen i 1834 bor og tjener Anders Christensen og hans senere kone, Maren Kirstine Nielsdatter, begge på en gård hos Christen Rank og hans familie i Komdrup. Christen Rank er i 1835 forlover ved deres bryllup.
Anders Christensen bor i 1835 i Nørre Kongerslev, hvor sønnen Niels Christian er døbt. Anders Christensen er ikke nævnt i afgangslisten i Nørre Kongerslev Sogn 1834-1846.
Ved folketællingen i 1840 bor Anders Christensen og Maren Kirstine Nielsdatter i et hus i Hellum by med sønnen Niels Christian Andersen.
Enkemanden Anders Christensen bor på Vive hede, da han gifter sig med Karen Marie Jensdatter. Her bor de også ved folketællingen i 1845 med børnene Niels Christian, Ane Dorthe og Christen. I 1850 bor der desuden børnene Niels og Jens Marinus. Men i 1850 bor familien i Bolmosehuus, Vive Sogn (Se arkivalieronline, opslag 11). Senere flyttede de til Svalhøj; også i Vive Sogn. De bor f.eks. i Svalhøj ved folketællingen i 1855
Aalborg, Hindsted, Vive, Gjæisinghuus, et huus, 52, FT-1850
Anders Christensen 42, Visborg Karen Marie Jensdatter 34, Oue Niels Christian Andersen 15, Nørre Kongerslev Ane Dorthe Enevoldsdatter 13, Astrup Christen Andersen 7, Vive Niels Andersen 4, Vive Jens Marinus Andersen 2, Vive
Aalborg, Hindsted, Vive, Svalhøi, et huus, 76, FT-1855,
Anders Christensen 45 Gift huusmand huusfader Visborg Sogn Aalborg Amt Karen Marie Jensdatter 38 Gift hans kone Oue Sogn Aalborg Amt Christen Andersen 12 Ugift deres børn Her i sognet Niels Andersen 9 Ugift deres børn Her i sognet Jens Marinus Andersen 7 Ugift deres børn Her i sognet Maren Kirstine Andersen 2 Ugift deres børn Her i sognet
Børn:
i Niels Christian Andersen * 13 maj 1835 i Nørre Kongerslev Indsidder Anders Christensen og hustru Maren Kirstine Nielsdatter hos hans forældre Christen Visborg i Nørrekongerslev Faddere Mette Maria Jensdatter tjenende i Smidie, Lene Nielsdatter tjenende i Komdrup sogn, husmand Jens Mattiasen og Niels Hvidberg begge i Nørrekongerslev, ungkarl Anders Nielsen fra Seilflod
ii Ane Dorthe Enevoldsdatter
* 14 maj 1837 i Astrup sogn.
Ane Dorthe var født uden for ægteskab I kirkebogen er noteret: datter af: tjenestepige Karen Marie Jensdatter ------huuse - var født i Oue og udlagt barnefader ungkarl Enevold Nielsen i Glerup, Visborg sogn.
iii Christen Andersen, * 1. Jan. 1844 i Vive. Døbt 4. feb. 1844 i Vive kirke Faddere: Pigen Karen Marie Christensdatter Nørre Kongerslev, gårdmand Christen Christensen Vive, ungkarl Peder Christensen Snoghuus.
iv Niels Andersen, * 25. sep. 1846 i Vive. Døbt i kirken 15. nov. 1846. Faddere: Pige Karen Marie Christensdatter af Dalsgård, gårdmand Jens Nielsen af Engholdt …sogn, gårdmand Christen Andersen Nørre Kongerslev, ungkarl Anders Christensen …holdt?
v Jens Marinus Andersen, * 28. Jan. 1849 i Vive. Døbt 2 marts 1749. Faddere: Pige Mette Christensdatter af Vivebro engskov, gårdmand Christen Nielsen af Nørrekongerslev, boelsmand Jens Christensen Snoghøjen
vi Maren Kirstine Andersen, * 16. Apr. 1899. Døbt 21 april 1859 i kirken, faddere: Gårdkone Ane Katrine Andersdatter af Vive, ungkarl Christen Nielsen Vive, ungkarl Karl Kok af Vivegård engmark
7. vii Maren Andersen, * 23. Apr. 1861 i Vive, † 13. feb. 1935 i St.Brøndum. Hjemmedøbt 26 april og fremstillet i kirken 8 sept. 1861. Faddere: Husmand Christen Laursen, Lars Jensens hustru Karen Kristensdatter af Lundskov, gårdmand Søren Chr. Nielsens hustru Marianne Sørensdatter af Rødehuse, gårdmand Søren Chr. Nielsen af.., gårdmand Christian Andersen af Oue mølle og Niels Andersen af Skovmøllehus Hun blev gift med Søren Peter Jacobsen, gift 9 nov. 1886 i Øster Korup.
viii Adam Andersen, * 23. Apr. 1861 i Vive. Hjemmedøbt 26. april, fremstillet i kirken 8 sept. 1861. Faddere Gårdmand Ole Jensens hustru Christiane Christensdatter af Stevn, pige Ane Dorthe Enevoldsdatter af Store Brøndum, gårdmand Christen Larsen af Lundskov, ungkarl Anders Svend Christensen af Veddum og Niels Christian Andersen af Vivebrogård.
15. Karen Marie Jensdatter, * 3. sept. 1816 i Oue sogn, † 27. feb. 1878 i Vive. Døbt 3. november 1816.
1816 Født: 3die Octbr Karen Marie Jensd: uægte Døbt: 3die Novemb Pigen Dorthe Sofie Kristensdr af Ove og gaardmand Jens Pedersen af Stubberup Tienestepigen Maren Thomasdatter og Jens Smed af Kielstrup
Konfirmeret 3 okt 1830 i Oue: Karen Marie Jensdatter tjenende ?? Peder i Oue. En datter af Jens Degn Stubberup. Opførsel temmelig god ?? Læge Pedersen vaccineret 12 aug 1830
Ved folketællingen i 1834 tjente Karen Marie Jensdatter sandsynligvis enten hos Søren Laursen og Maren Pedersdatter og deres familie på en gård i Brøndberg by i Rostrup Sogn eller hos Jens Pedersen og Karen Nielsdatter og deres familie på en gård i Als Udflytter Da tilgangslisten i Vive Sogn ikke er ført i periode 1835-1847 er det vanskeligt at afgøre, hvem af de 2 ovenstående, der er den rigtige. Hvis Karen Marie Jensdatter havde haft søskende kunne jeg have fundet hendes opholdssted, hvis hun havde været faddertil sine søskendes børn. Ved folketællingen i 1840 var Karen Marie Jensdatter inderste med sin datter Ane Dorte Enevoldsdatter i et hus i Vive by hos Gertrud Pedersdatter og Johannes Jensen og deres børn
Begravet den 5. februar 1878, dødsattest den 31. januar 1878 og skifteretsattest den 30. januar 1878.
Landsbyhuse i Vive i 1800 tallet
Mine 2 x tipoldeforældre på farfars side
16. Jacob Jensen, * 27 apr. 1788 i Kielstrup Oue sogn. † 23 feb. 1844 i Valsgård. Teksten fra dåben ulæselig. 23. feb. 1844 frosset ihjel på marken i nærheden af Hobroe
Han blev gift med Ane Pederdatter 3 aug. 1817 i Valsgård I kirkebogen ved brylluppet står: Pigen Anne Pedersdatter, 20 aar, hjemme hos sin Fader Peder Otte i Redsøe Eng Hedehuus. Forlovere: Skolelærer og Kirkesanger Hybertz i Oue og Gaardmand. Jacob Poulsen i Redsøe.
Aalborg, Hindsted, Ove, Kielstrup By, , 2, FT-1801 Jens Christensen 46 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer Grete Jacobsdatter 45 Gift Hans kone Christen Jensen 16 Ugift Deres barn Jacob Jensen 12 Ugift Deres barn Søren Jensen 4 Ugift Deres barn Anders Jensen 2 Ugift Deres barn Kirsten Jensdatter 14 Ugift Deres barn Karen Jensdatter 8 Ugift Deres barn Aalborg, Hindsted, Valsgaard, Redsøe, et Huus, 31, FT-1834, Jacob Jensen 47 Gift Huusmand, lever af sin Jordlod Ane Pedersdatter 38 Gift hans Kone Grethe Jacobsdatter 11 Ugift deres Børn Niels Jacobsen 9 Ugift deres Børn Ane Katrine Jacobsdatter 6 Ugift deres Børn Else Katrine Jacobsdatter 4 Ugift deres Børn Ane Marie Jacobsdatter 2 Ugift deres Børn
• Folketælling, 1840, Redsø, Valsgaard S, Hindsted H, Aalborg A. 2 FT-1840: aalborg, Hindsted, Valsgaard, Redsøe Bye, et boelssted, 73, FT-1840, C3656 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jakob Jensen 52 Gift jordbruger Ane Pedersdatter 43 Gift hans kone Ane Catrine Jakobsdatter 12 Ugift deres børn Else Catrine Jakobsdatter 9 Ugift deres børn Ane Marie Jakobsdatter 7 Ugift deres børn Karen Jakobsdatter 4 Ugift deres børn Birthe Jakobsdatter 3 Ugift deres børn
Folketælling, 1845, Redsø, Valsgaard S, Hindsted H, Aalborg A. 2 Ane Pedersdatter 48 Enke Eierinde af gaarden Ravnkilde sogn Aalborg amt Jens Jacobsen 26 Ugift Hendes børn Heri sognet Else Catrine Jakobsdatter 14 Ugift Hendes børn Heri sognet Dorthe Jakobsdatter 10 Ugift Hendes børn Heri sognet Birthe Jakobsdatter 7 Ugift Hendes børn Heri sognet Grethe Jakobsdatter 4 Ugift Hendes børn Heri sognet
Børn: i Peder Jacobsen * 20 sep. 1820 i Valsgård. Hjemmedøbt d. 24. september, fremstillet i kirken 22 okt. 1820. Faddere: Gårdmand Christen Hansens datter Gjertrud Christensdatter i Redsøe, pige Dorthe Laursdatter. Gårdmand Lars Nielsen af Redsøe, og Jacob Nielsen af Redsøe Enghus, ungkarl Christen Jensen af Kielstrup
ii Grethe Jacobsdatter, * 25. maj 1823 i Valsgård. Døbt 21 september 1823. Faddere: Pigen Maren Christensdatter af Kielstrup, pige Ane Larsdatter, gårdmand Lars Kjeldsen, Jens Nielsen Otte alle af Redsøe, og ungkarl Christen Jacobsen af …strup
8. iii Niels Jacobsen, * 29. mar. 1825 i Valsgård † 22 sep. 1905. Hjemmedøbt 4 april, fremstillet i kirken 12 juni 1825. Om hans forældre står der i kirkebogen ”tilhører bønderfolket” Faddere: Gårdmand Lars Nielsen Fuglvangs hustru Ane Kirstine Sørensdatter af Redsøe, gårdmand Jacob .. gårds hustru Karen Jensdatter i Oue, Karl Otto i .., gårdmand Anders Jensen i Oue, Hans -… tilflyttere på Ungstrup mark
Han blev gift med Mætte Clausdatter, gift 23. nov. 1850.
iv Ane Cathrine Jacobsdatter, * 6. feb. 1828 i Valsgård. Hjemmedøbt 8 feb. Fremstillet i kirken 6 april. Faddere: Jacob Ottos hustru Ane Katrine Nielsdatter af Redsøe, ungkarl Jens Otte, gårdmand Kristian Jensen af Oue, gårdmand Lars Fuglvang af Redsøe, Jens Jensen fra Kielstrup
v Else Katrine Jacobsdatter, * 23. aug. 1830 i Valsgård. † 14 dec 1898 på Terndrup sygehus, dødsårsag Cavi Uterus et vulva Døbt 26 sept. 1830 i Valsgård. Faddere: Boelsmand Anders Jensens hustru Karen Jensdatter af Oue, gårdmand Peder Jensen i Oue, boelsmand Hans Jensen Kielstrup mark Hun blev gift i Astrup kirke 20 april 1867 med enkemand Niels Hansen Borup Gammelmark Astrup. Niels Hansen * 1801 † 14 okt 1889 i Astrup
vi Ane Cathrine Jacobsdatter * 15. Jan 1828 i Valsgård. Hjemmedøbt 22 januar, fremstillet i kirken 12 feb. 1832. Faddere: Gårdmand P. Kjeldsen, Ane Marie Jensdatter, gårdmand .. Jacobsen, boelsmand Niels Thomsen alle af Redsøe
vii Karin Jacobsdatter, * 8. maj 1835 i Valsgård. Døbt i kirken 21 juni 1835. Faddere: .. Ane Larsdatter af .. Mark, gårdmand Lars Fuglvang, husmand Hans Jensen … Kielstrup mark.
viii Birthe Jacobsdatter, * 9. feb. 1838 i Valsgård. Døbt i kirken 15 april 1835. Faddere: Aftægtsmand Lars Fuglvangs hustru Ane Katrine Sørensdatter af Redsøe, tjenestepige Maren Hansdatter fra Kielstrup mark, gårdmand Christen Nørgård af Redsøe og Gårdmand Christen Otte af Redsøe mark
Note: Lars Nielsen Fuglsang der var fadder til mange af børnene var stamfader til en vidtforgrenet slægt i Karls, Krogen, Redsø og flere steder. Han var gift med en datter af Søren Olsen og Birthe Larsdatter. Kilde: Optegnelser og træk fra Vive, Ove og Valsgård sogne af Enevold Nielsen
Aalborg, Hindsted, Valsgaard, Redsøe, en Gaard, 26, FT-1834
Lars Nielsen Fuglsang 70 Gift Gaardmand Ane Kirstine Sørensdatter 52 Gift hans Kone Kristiane Larsdatter 22 Ugift deres Datter Jens Søren Hans Christiansen 8 Ugift Pleiebarn Niels Larsen 26 Gift Gaardmandens Søn Ane Kirstine Larsdatter 24 Gift hans Kone Søren Jacobsen 15 Ugift Tjenestekarl
17. Ane Pederdatter, * 1796 Redsø mark. Gift 3. Aug 1817 i Valsgård † 2 april 1877 I Valsgård Pigen Anne Pedersdatter, 20 aar, hjemme hos sin Fader Peder Otte i Redsøe (Eng?) Hedehuus. Forlovere: Skolelærer og Kirkesanger Hÿbeck i Oue og Gaardmd. Jacob Poulsen i Redsøe.
Begravet 22 april 1877,81 år fattiglem enke boende hos sin søn Niels Jacobsen gårdmand på Valsgård Mark
Valsgård kirke
18. Claus Nielsen, * 1782 i Astrup, † 12. Apr. 1869 i Thisted. Astrup kirkebog: Niels Knudsens barn af Thisted kaldet Claus Båren af Marius Christensensdatter af Borup kaldet Mette, faddere Niels Thygesen, Christen Thygesen, Jens Thygesen og Anders Thygesens hustru alle Thisted
Begravet 18 april 1869 i Astrup, Enkemand, fattiglem død i Thisted 87 år gl.
Aalborg, Hindsted, Astrup, Skovsteder Bolskou, Et Huus, 58, FT-1834,
Claus Nielsen 57 Sidsel Sørensdatter 43, hans kone Ane Marie Clausen 13 Birthe Clausen 8 Niels Peter Clausen 6 Kirstine Clausen 4 Magrethe Clausen 1 Aalborg, Hindsted, Astrup, Boelskovhuus, et huus, 32, FT-1850,
Claus Nielsen 70 Gift huusfader Her i sognet [Astrup Sogn Aalborg Amt] Sidsel Sørensdatter 57 Gift hans kone Her i sognet [Astrup Sogn Aalborg Amt] Maren Clausdatter 12 deres datter Her i sognet [Astrup Sogn Aalborg Han blev gift med Sidsel Sørensdatter, gift 1. apr 1814 i Astrup.
Børn:
i..
Claus Nielsens Søn, dødfødt d 2den Febr. begr. d. 12 ejusd. Moderen introd: d. 12 Marti 1815. Astrup kb 1813 – 1841 opslag 124
Note:
Claus Nielsen og Sidsel Sørensdatter. Fostrets køn: af Mandkjøn. I hvilken måned er svangerskabet født: i 9de Maaned. Om moderen førhen har født et dødfødt barn`:Nej. Om nogen klage mod forældrene er anmeldt eller formodes:Ingen. Ane Laursdatter, Examineret Giordemoder. Fosteret kom naturligt, men besværligt, dog uden vending eller Instrumenter til Verden, det fødtes dødt og var allerede gaaet i Inflamation.Alle Midler vare uanvendelige, da Fosteret allerede var ankommen. Dette var det første Barn Moderen fødte. Ane Lausdatter Examineret Giordemoder
9. ii Mætte Clausdatter, * 14. maj 1816 i Astrup sogn. † 22 marts 1887 på Valsgård mark. Dødsårsag: Alderdom
Født 14. maj 1816 Mette, døbt 17. maj hjemme, og i kirken d. 16. Juni. Gårdmand Claus Nielsen og Zidsel Sørensdatter af Thisted. Fremholdt af Søren Sørensens Datter Maren, de øvrige gaardmænd Jens Frantsen og Jens Kjeldsen, Søren Sørensens Søn Søren, og Jacob Christensens Datter Christiane alle af Thisted moderen introd. d. 16. Juni
Hun blev gift med (2) Niels Jacobsen, gift 23. nov. 1850, * 29. mar. 1825 i Valsgård.
ii Kirsten Clausdatter * 20 juni 1818 i Astrup sogn Døbt hjemme d.21/6-1818 og I kirken d. 19/7-1818 Faddere ved dåben:Gårdmand Christen Madsens hustru Ane Christensdatter fra Brøndum(huse), gårdmand Jens Frandsen, husmand Niels Rasmussen, gårdmand Søren Sørensens søn Søren og datter Maren alle fra Thisted. Moderen introd: d. 19/7-1818
iv Ane Marie Clausdatter, * 3. Sep. 1820 i Astrup. Hjemmedøbt 5. september, fremstillet I kirken 8. Okt. 1820. Faddere:Gaardmand Søren Thomsen og Hustru, Christiane Jacobsdtr.(datter). Susc. (Susceptor = Faddere) Gaardmændene Jens Frandsen; samt Jacob Hansen og Hustru Maren Sørensdatter alle af Thisted. Moderen introd. d. 8 de October. Ane bliver konfirmeret I 1835 og får karakteren temmelig god I kundskab og god I opførsel. Vacc. 3/8-1832
v Birthe Clausdatter, * 8. Apr. 1825 i Astrup. Hjemmedøbt 8. apr. Fremstillet i kirken 10. juli 1825.
Faddere: Gårdmand Jacob Hansen og hustru Maren Sørensdatter af Thisted samt Søren Thomsens hustru og barnets forældre samme sted. Modern introd. 18/5-1825. Birthe bliver konfirmeret I 1839 og får karakteren 3 I bade kundskab og opførsel. Vacc: 3/8-1832
vi Niels Peter Clausen, * 22. Apr. 1828 i Astrup. Hjemmedøbt 22 april og fremstillet i kirken 31 august 1825. Faddere: Gaardmand Søren Thomadsen og Hustrue Christiane Jacobsdatter, Gaardmændene Niels Bæk og Jens Nielsen med Hustrue, alle af Thisted.
vii Kirstine Clausdatter, * 24. mar. 1831 i Astrup. Døbt 22 maj 1831. Faddere: Pigen El(se) Thygesdatter og Pigen Mette Clausdatter, Huusmand Søren Andersen, Ungkarl Anders Thygesen, alle af og ved Bolskov samt Grdmand Christen Christensen af Lillearden. Moderen introd d 1ste Mai.
vii Magrethe Clausdatter, * 11. jan 1834 i Astrup † 23 maj 1909 i Skibsted Døbt 2 marts 1834. Huusmand Claus Nielsen og Hustrue Zidsel Sørensdatter i Bolskovhuuset. faddere:Pigerne Mette Kirstine Nielsdatter i Astrup og Mette Clausdatter i Rævbakhuus, Huusmand Thyge Nielsen af Møldrup, Ungkarl Anders Thygesen i Bolskov og Huusmand Søren Andersen i Thisted. Moderen introduc. den 2den Marts. I FT 1855 står Margrethe anført som værende skrædder pige.
Hun blev gift i Kongerslev 5 marts 1859 med Poul Nielsen
viii Maren Clausdatter, * 18. maj 1838 i Astrup. Døbt 13. Juli 1838. Faddere Huusmand Thygge Nielsen og Hustrue Gjertrud, Christensdatter, Gaardmand Christen Thisteds Hustrue Marie Nielsdatter i Møldrup, barnets fader Claus Nielsen og Ungkarl Niels Thyggesen i Bolskov.
19. Sidsel Sørensdatter, * 27 december 1795 i Thisted, Astrup sogn, † 5. apr 1856 I Astrup. Begravet 13 april 1856 Aalborg, Hindsted, Astrup, Thisted by, , 4, FT-1801
Søren Sørensen 51 gift Husbond Bonde og gårdbeboer Birthe Christensdatter 39 gift hans kone Maren Sørensdatter 8 ugift deres barn Sidsel Sørensdatter 6 ugift deres barn Søren Sørensen 3 ugift deres barn Peder Hansen 36 ugift tjenestefolk Birthe Sørensdatter 17 ugift tjenestefolk
Fra kirkebogen
20. Jens Pedersen Degn, * feb 1781 døbt 11 feb. 1781 Stubberup, Oue sogn , † 6. mar. 1856 i Stubberup, Oue sogn.
I lægsrullen fremstår det
1801: Opholder sig i Randers. 63 ¼ tomme høj (164 cm) Et eller andet med Anders Christensen i Stubberup. Nedenunder står der UTS = Uegnet til soldat. Jeg er ikke helt sikker på, hvad resten er. (lægd 62, løbenr. 2) 1808, 63 ½ tomme høj. S 1810 3. J.R. 4/2 (Soldat 1810 3. Jyske Regiment det sidste er måske dato eller bataljon eller andet soldateragtigt) GMS (gammel mands søn) ??? 1½ album hartkorn ? tinglyst skøde af af 26. april 1800. 1811, samme anmærkning som i 1808 + tilføjelse på linien under. Soldat i 1813 og 1814.
Han blev gift med Gjertrud Christensdatter 31 Maj 1816. Ved vielsesnoten i kirkebogen en note om at de ”anmeldte sig d. 19 april”. Som forlovere Christen Sørensen fra Graverhusene og gmd. Jens Pedersen fra Kielstrup
Ved dåben står: Gårdmand Peder Jensen i Stubberup en søn kaldet Jens; fadderne vare Dorthe Pedersdatter i Stubberup Mølle, Jens Andersen, Christen Andersen, Anders Nielsen alle af Stubberup og Michel Thomasens hustru Methe af Krogen
Navnet ”Degn” fremgår ikke ved dåben, men er ved alle hans børns dåb, altså kan han muligvis have været løbedegn, og deraf navnet. Årsagen kan også være,a t han har fået tilnavnet da han har en broder, der også hedder Jens
Aalborg, Hindsted, Ove, Stubberup Bye, , 9, FT-1787
Peder Jensen 43 Gift hosbonde bonde og gaardbeboere Karen Jensdatter 42 Gift madmoder Anne Pedersdatter 7 Ugift barn i sidste ægteskab Kirsten Pedersdatter 2 Ugift barn i sidste ægteskab Jens Pedersen 4 Ugift barn i sidste ægteskab Jens Pedersen 6 Ugift barn i sidste ægteskab Hans Pedersen 1 Ugift barn i sidste ægteskab Else Enevoldsdatter 32 Ugift tienstpige
Aalborg, Hindsted, Ove, Stubberup By, en gaard, 70, FT-1840,
Jens Pedersen Degn 60 Gift gaardmand Gjertrud Christensdatter 45 Gift hans kone Peder Jensen 21 Ugift deres børn Anders Jensen 16 Ugift deres børn Karen Marie Jensdatter 13 Ugift deres børn Else Marie Jensdatter 10 Ugift deres børn Laurs Jensen 6 Ugift deres børn Hans Jensen 2 Ugift deres børn
Aalborg, Hindsted, Ove, Stubberup bye, En gaard, 72, FT-1845
Jens Pedersen Degn 66 Enke Gaardmand Heri sognet Karen Jensdatter 28 Ugift Hans børn Heri sognet Peder Jensen 26 Ugift Hans børn Heri sognet Else Marie Jensdatter 15 Ugift Hans børn Heri sognet Laurs Jensen 11 Ugift Hans børn Heri sognet Hans Jensen 7 Ugift Hans børn Heri sognet
Hellum Hindsted Dødsanmeldelsesprotokol: Oue år 1856 den 9. Marts aftægtsmand Jens Pedersen Degn af Stubberup er døe. Han efterlader ifølge anmeldelsen sig ?? ikke til børnene
Børn:
i Karen Jensdatter, * 7. maj 1817 i Oue sogn.† 19 april 1857 i Rold Døbt 13. juli 1817 i Oue. Faddere Gårdkone?? Ane Pedersdatter, boelsmand Christen Sørensen Graverhuse Solbjerg Hun blev gift med Gårdmand Peder Laursen Nørgaard den 30. dec. 1848 i Rold søn af gårdfæster Laurs Bertelsen og Ane Hansdatter. Som forlovere brudens far Jens Pedersen Degn aftægtsmand i Stubberup Oue sogn og gårdfæster Jens Christensen Nørgaard i Rold. I dette ægteskab er 4 børn
OBS: Peder Laursen Nørgård er barnebarn af ane 180 Bertel Christensen, og Karen er tipoldebarn af samme ane
10. ii Peder Jensen Degn
* 23. maj 1819 i Oue, † 16. mar. 1908 i Rostrup, begravet 22. mar. 1908 i Rostrup. Dåb 13 juni 1819 i Oue Faddere: Pige Ane Christensdatter fra Graverhusene og Hans Sørensen ibid. Han blev gift med Else Marie Poulsdatter, gift 19 nov. 1847 i Rostrup.
iii Anders Jensen, * 11. nov. 1824 i Oue sogn. Døbt 5 dec. 1824. Faddere: Niels Jensen, Kirsten Pedersdatter fra Frederiksminde, Anton Jensen og Ane Christensdatter af …
iv Karen Marie Jensdatter * 16. sep. 1827 i Oue sogn † 30 marts 1904 i Kousted mark . Døbt 18.november 1827, Faddere: Gårdmand Laurs Enevoldsen, Søren Nielsen, Marie Enevoldsdatter i Stouslund?, Jens Degn i Houtved og Poul … i Monstrup Hun blev gift med Peder Meilby Nielsen v Else Marie Jensdatter, * 12. jul. 1830 i Oue sogn † 18 juli 1895 i Hvarre . Døbt 25 juli 1835. Faddere: Pige Else Andersdatter, Boelsmand Anders Jensen og Jens Bøgeholdt alle Stubberup Hun blev gift med sin søster Karen Jensdatters mand Gårdmand Peder Lauersen Nørgaard i Rold 28 aug. 1858
OBS: Peder Laursen Nørgård er barnebarn af ane 180 Bertel Christensen, og Else marie er tipoldebarn af samme ane
I dette ægteskab var der tre børn
vi Laurs Jensen, * 9. jun. 1833 i Oue sogn. Faddere: Karen Jensdatter fra Graverhusene, Christen Sørensen Graverhusene og farbroderen Jens Pedersen Degn fra Vitvedlund?
vii Hans Jensen, * 10. feb. 1838 i Oue sogn. Døbt i kirken 12 april 1838. Faddere: Jens Degns hustru af Langbakkehus Houtved Ane Catrine Jensdatter, gårdmand Christoffer Andersen Frederiksminde og gårdmand Jens Andersen Stubberup
21. Gjertrud Christensdatter, * 1795 i Graverhusene, Solbjerg sogn, † 30. aug. 1842 i Solbjerg. Aalborg, Hellum, Solbjerg, Graverhusene, , 50.familie, FT-1801 Christen Sørensen 33 Gift Mand Beboer af et avlssted Karen Knudsdatter 40 fra Kielstrup Gift Kone Gjertrud Christensdatter 6 Deres Børn Anne Christensdatter 3 Deres Børn Else Nielsdatter 70 Ugift Opholdende Nyder almisse Peder Sørensen 31 Ugift Tjenestekarl
Hellum Hindsted Dødsanmeldelsesprotokol År 1842 den 31. aug. Anmeldes at Gjertrud Christensdatter, Gårdmand Jens Pedersen Degns Enke i Stubberup er døe, ukendte årsager. E. fol 246, f. fol 372
Jens Pedersen Degn i lægsrullen 1814
Mine 2x tipoldeforældre farmors side
22. Poul Pedersen, * Januar 1804 i Rold by og sogn, hjemmedøbt 29. januar og fremstillet i kirken 4. marts 1804 i Rold, † 23 marts 1862 i Monstrup.
Poul Pedersen kaldet Sjælland var husmand i Rold by og sogn 1829 - 30. Derefter ejede han 1830 - 58 gården matr. nr. 6 i Monstrup i Rostrup sogn, som senere blev overtaget af sønnen Anders Peter Poulsen. Han blev egentlig døbt Povel, og tilnavnet Sjælland nævnes kun 1858, da han overdrager gården til sønnen. I sit ægteskab fik Poul to uægtefødte børn med pigen Kirsten Lars - eller Laursdatter i Rold by, nemlig datteren Mariane Poulsdatter født 26. juni 1822, og sønnen Peder Poulsen født 21 april 1827, begge opholdt sig ved folketællingen 1834 hos moderen, der da bliver betegnet "almisselem" i et hus i Rold.
Ved børnenes fødsel blev Poul udlagt som barnefader og betegnet som henholdsvis "Tjenestekarl Poul Pedersen Sælland" og "Træskokarl Poul Pedersen".
Samme år, som det yngste barn blev født, ses den da 23 årige Poul Pedersen i kirkebogens afgangsliste at være fraflyttet fra Rold til Horsens som "Cyraseer". Som en stærk og kraftig bondekarl aftjente Poul Pedersen sin værnepligt i Horsens ved Slesvigske Kyrasseerregiment ("di Haassens Hæjstfolk"), der bla. er kendt fra St. St. Blichers fortælling om "Messing Jens".
Kyraseer regimenterne var den sidste rest af middelalderens pansrede rytteri, og kyrasset bestod af bryst- og rygplade af jern, der med remme var spændt sammen i siderne og over skuldrene. Oprindeligt skulle kyrasset efterhånden kunne modstå geværprojektiler, men skydevåbnenes udvikling gjorde, at cyrasset efterhånden blot ydede beskyttelse mod sabler og bajonetter.
Efter hjemkomsten fra militærtjeneste blev Poul Pedersen gift i foråret 1829 og var derefter et lille års tid husmand i Rold, men i foråret 1830 købte han en gård i Monstrup i det nærliggende sogn Rostrup. Som husmand Poul Pedersen i Rold fik han skøde 22. april 1830 af Christen Christensen og Peder Christensen af Monstrup (stavet Mundstrup) på den gård i Monstrup, som deres fader Christen Christensen kaldet Møldrup, havde haft. Gården var på 1 td. 1 skp. hartkorn og kostede 300 rbdlr. sedler. Købet blev finansieret ved, at Poul Pedersen samtidig udstedte en panteoblikation på 250 rbdlr. sedler til pottemager Christen Larsen Møller i Rold.
Gården i Monstrup blev i taksationen til brandforsikringen 30. aug. 1831 beskrevet som en firlænget gård, der var bygget af fyrre under- og overtømmer, klinede vægge og stråtag. Stuehuset lå mod syd, var 10 fag langt og 8 ½ alen dybt, indrettet til stue, kammer, køkken og bryggers, udstyret med skorsten og bagerovn. Huset blev takseret til 260 rbdlr. sedler, men forsikret for blot 250 rbdlr. Mod vest lå laden, 7 fag langt og 7 alen dybt, både takseret og forsikret for 120 rbdlr. Fæhus, altså kostalden, lå mod nord, 8 fag langt, 5½ alen dybt, takseret og forsikret for 60 rbdlr. Det østre hus, 8 fag, 7 alen dybt, var indrettet til hølade, takseret til og forsikret for 70 rbdlr. Gårdens samlede forsikringssum var 500 rbdlr. sedler og gården havde "ei før været forsikret".
Da Poul Pedersen (Sjælland) flyttede til Monstrup fulgte konens moder og stedfader med fra Rold. Aalborg, Hindsted, Rostrup, Mondstrup, en Gaard, 61, FT-1834 Poul Pedersen, 30, Gårdmand Ane Andersdatter, 26, hans kone Else Marie Poulsdatter, 6 , deres barn Anders Peter Poulsen, 3, deres barn Maren Nielsdatter, 8, Plejedatter (født 1827 i Rold som datter af Anne Andersdatters ældre søster, den ugifte Karen Andersdatter) Christen Lauersen, 53,Enke(mand), aftægtsmand (Ane Andersdatters stedfader) Ved matrikuleringen 1844 da ejendommene blev forsynet med de matrikelnumre, som gælder endnu, fik Poul Pedersens gård matr. nr. 6 af ejerlauget Monstrup by, og dens hartkorn blev ændret fra 1 td. 1 skp. til 2 tdr. 6 skp. Gårdens størrelse var efter hartkornet at dømme ikke stor, men her spiller jordens dårlige beskaffenhed ind. Af Monstrups magre hedejord skulle der mange tønder land til en tønde hartkorn.
Om Poul Pedersen (Sjælland) fortælles, at når han skulle til Hobro, sad han bag i hestevognen og strikkede strømper. hestene kunne sagtens selv finde vejen, der jo ikke nogensinde har slået mange sving over Redsø hede.
Poul Pedersen må i 1840erne have flyttet gården ud fra den gamle landsby Monstrup til et mere belejligt sted på marken. De gamle bygninger eller måske de resterende dele deraf blev sammen med den nærmest liggende jord udskilt fra gården som parcel matr. nr. 6b. Denne parcel blev 1847 bortlejet for 200 år og senere sammenlagt med parcellerne nr. 5c og d.
Denne nye ejendom, der senere blev udflettet på marken, blev senere overtaget af Jens Christian Sørensen gift med PP.s datter Karen Marie Poulsdatter, hvis søn Søren Peter Jensen senere ejede den.
Af Poul Pedersen (Sjælland) og Ane Andersdatters ti børn var de 8 levedygtige og kunne naturligvis ikke alle få gården. Det var da naturligt, at den ældste søn, Anders Peder Poulsen, fik skøde i 1858.
Der blev skrevet en aftægtspagt. Ved at jeg Poul Pedersen Sjælland ved skøde af dags dato har overdraget min søn Anders Peter Poulsen min gård i Monstrup samt besætning og udbo, har jeg reserveret og herved forbinder ham til at svare mig og min nuværende kone følgende årlige aftægt, så længe vi leve: 1. Så længe vi dermed finde os tilfredse, forblive vi i stue sammen med aftægtsyderen og nyde der vor forsvarlige underholdning af føde, husly, pleje og renlighed, ligesågodt, som han selv og familien nyder den. 2. Når vi derimod ikke længere finde os tilfredse med at modtage vor underholdning på denne måde, skal han snarest muligt, efter at vi forlange sådant, til bopæl for os - mig og min kone - indrette efter vort ønske de 4 vestre fag af gårdens våningshus til stue, køkken mv., forsyne samme med loft, vinduer, døre, skorsten og bageovn m.v. således at vi kunne have en god og forsvarlig bopæl, den han forsvarligen skal vedligeholde indtil vor død. 3. I bemeldte tilfælde skal han årligt levere os i gode og sunde varer i eller ved vor bopæl; 4 tdr. rug, 4 tdr. byg, 1 td. malt, 2 tdr. kartofler, 4 lispd. fersk flæsk, 3 lispd. smør, 3 lispd. ost, 1 ol æg, 2 fede levende gæs, 1 læs lyng, og 10.000 stk. skudtørv, tørvene af almindelig størrelse og forsvarlig tørre. Kornet leveres 1. maj og 1. november, hver gang med halvdelen forud, kartoflerne ved optagningstiden, flæsket inden 1. november, smør og ost til Sct. Hansdag, æggene når forlanges, gæssene til Mortensdag og ildebrændslet i rette bjærgningstid. 4. Fremdeles leverer han os årligen om sommeren eller fra 1. maj til 1. november 2 potter nymalket komælk og den øvrige tid f året ligeledes daglig 1 potte ditto. 5. Den vestre halvdel af gårdens have forbeholde vi os brugen af, så længe vi leve. 6. Han skal årlig, så længe vi leve, fodre og med lam græsse om sommeren i de første 8 år, efter vi er flyttede i vor egen bolig, 5 får for os, hvilke får vi have udtaget af gårdens besætning; men efter 8 års forløb kun 4 får med lam. 7. Den længstlevende nyder, efter den først afdødes død, hele den heri betingede aftægt ubeskåren. 8. Uagtet vi ikke påtvivle, at vores søn jo vil yde os omhyggelig pleje i sygdoms- og alderdomstilfælde, så gøres det ham dog herved til udtrykkelig pligt, samt ved vor død at lade os hæderligen begrave efter egnens skik og brug. Når vi begge ved døden ere afgåede, overtager han som sin ejendom til vederlag for begravelsesomkostningerne samtlige vore efterladenskaber med undtagelse af vore kister og gangklæder samt en sengs klæder, som skal tilfalde vore andre arvinger. Jeg Anders Peter Poulsen tilstår herved at have indgået foranstående kontrakt, som jeg forbinder mig til at opfylde, og pantsætter jeg til sikkerhed herfor med første prioritet den mig ifølge skøde af dags dato tilhørende gård i Monstrup, Rostrup sogn, med bygninger og tilliggende jorder af hartkorn under matr. nr. 6a og 2e 2 tdr. 2 skpr. 1 fjdkr. 1½ alb., gammelskat 6 rbdlr. 40 sk., ejendommens avl, afgrøde, gødning og andre revenuer samt bygningernes assurancesum i tilfælde af ildsvåde. men det bemærkes, at jeg ifølge mit skøde skal udrede en forholdsmæssig andel af hartkornet af den aftægt, som ifølge kontrakt skal svares Ane Nielsdatter, hvilken aftægt er prioriteret i matr. nr. 23 i forening med den gård, hvorunder denne parcel tidligere har hørt.
At Jørgen Jensen, Anders Pedersen Houtved, Jens Pedersen og Anders Christensen Grøn have lejekontrakter på nogle jorder, af den pantsatte ejendom med rettighed tilt tørveskær m.v., og at Palle Jensen har ret til årligt i 80 år at skære i gårdens eng 8.000 stk. skudtørv med fornøden liggeplads m.v., hvilken aftægt og rettigheder ikke kunne præjudiceres ved nærværende pantsætning. I søgsmålestilfælde aftægten angående underkaster jeg mig den ved forordningen 25. januar 1828 hjemlede hurtige retsforfølgning. For det stemplede papirs skyld er den årlige aftægt anordningsmæssigen anslået til 105 rdlr. som 5 gange taget udgør 525 rdlr. hvortil kommer aftægtsboligens indretning og begravelsesomkostninger 75 rdlr., er 600 rdlr. Til bekræftigelse ved vore underskrifter i tvende vidners overværelse Monstrup den 3. november 1858 Poul Pedersen Anders Peter Poulsen Til Vitterlighed: Jens Peder Mortensen Jens Christian Sørensen Generationsskiftet blev finansieret ved, at Anders Peter Poulsen samtidigt udstedte en panteoblikation på 300 rdlr. til faderen Poul Pedersen (Sjælland) ligesom han forpligtede sig til at udbetale broderen Christen (Christian) Poulsen 20 rdlr, søstrene Ane Marie Poulsen, Christine Frederikke Poulsen, Anesigne Poulsen og Marie Poulsen hver 150 rdlr. samt en god ko og to gode får, anslået til 30 rdlr. samt bryllup eller 20 rdlr. Beløbene forblev indestående i gården til disse søskende blev 18 år og derefter på et halvt års opsigelse med 4% forrentning. Hvis søstrene ikke var blevet gift, før de blev 30 år, skulle deres bryllupper erstattes med 20 rdlr.
yderligere skulle Anders Peter Poulsen efter begge forældres død udbetale 50 rdlr. til hver af de følgende søskende Christen (Christian) Poulsen, Else Marie Poulsen gift med gårdmand Peder Jensen Degn i Stubberup, Karen Marie Poulsen gift med snedker Jens Christian Sørensen i Monstrup, Ane Marie Poulsen, Christine Marie (Frederikke) Poulsen, Anesigne Poulsen og Marie Poulsen. Disse beløb skulle efter forældrenes død ligeledes forrentes med 4% og kunne opsiges med et halvt års varsel.
Endelig overlod Anders Peter Poulsen 6 maj 1859 brugsretten til matr. nr. 2e i Monstrup med 11/4 alb. hartkorn til faderen i dennes levetid. På forlangende skulle sønnen sprede 20 læs mergel på parcellen, årligt pløje 4 skpr. land samt betale skatter og afgifter af hartkornet. For det stemplede papirs skyld blev den årlige brugsret ansat til 10 rdlr., der 5 gange taget blev 50 rdlr., mergelen blev ansat til 10 rdlr., i alt 60 rdlr.
Poul Pedersen forblev boende i Monstrup som aftægtsmand til sin død 1862. Enken Ane Andersdatter flyttede senere til Døstrup hede i Døstrup sogn, hvor hun først døde 1886 hos husmand Anders Jacobsen (Stæhr) gift med den yngste datter Marie.
Den gamle gård i Monstrup blev efter sønnen Anders Peder Poulsen overtaget af dennes ældste søn Jens Peder Andersen, hvis søn Peder Andersen senere overtog den. Kilde: Pedersen Mundstrup, en landmandsslægt fra Mundstrup Råstrup sogn. Nordisk slægtsforskning Skals 1996.
I slægtsbogen er datteren - min tipoldemor Else Maries efterslægt ikke fulgt op på, dette har jeg selv gjort.
Som ungkarl Poul Pedersen 25 år blev han gift med Ane Andersdatter, gift 25. april 1829 i Rold.
Aalborg, , Rostrup, Mundstrup Bye, en gaard, 80, FT-1840, C3654 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Poul Pedersen 38 Gift gaardmand Ane Andersdatter 30 Gift hans kone Else Marie Poulsdatter 11 Ugift deres børn Anders Peder Poulsen 8 Ugift deres børn Christen Poulsen 5 Ugift deres børn Karen Marie Poulsdatter 3 Ugift deres børn Peder Nielsen 22 Ugift tjenestekarl Christen Andersen 26 Ugift forsørges af huusfader
Børn:
11. i Else Marie Poulsdatter, * 10. maj 1829 i Rold, † 4. nov. 1880 i Rostrup, begravet 14. Nov. 1880 i Rostrup. Døbt 8 juni 1829 i Rold, faddere ulæseligt.
Hun blev gift med Peder Jensen (Degn), gift 19 nov. 1847 i Rostrup. Han var husmand i Monstrup og senere aftægtsmand samme sted.
ii Anders Peter Poulsen, *18. Okt. 1831 Monstrup, Rostrup sogn † 27 feb. 1902 i Stenstrup Rostrup sogn. Døbt 20 nov. 1831 i Rostrup. Faddere: .. Ane Marie Pedersdatter i Gunderup, aftægtsmand Christen Nørgård, gårdmand … Mundstrup, .. Nielsdatter i Rold Han blev gift 12 dec. 1856 i Valsgård kirke med Dorthe Kirstine Jensdatter født 2 marts 1835 i Redsø. Valsgård sogn som datter af Jens Jensen Vammen og hustru Maren Kirstine Jensdatter.
Anders Peder Poulsen overtog i 1859 matr. 6 i Monstrup efter sin far. I forbindelse med overtagelsen blev der tinglyst tilgodehavende arvelodder til hans søskende. Broderen Christen skulle have 200 rdlr. søstrene Ane Marie, Christine Frederikke, Ane Sine og Marie skulle hver have 150 rdlr. samt en almindelig god ko og to får. De to gifte søstre Else Marie og Karen Marie havde kun et tilgodehavende på 50 rdlr. hver, idet de havde fået udbetalt medgift ved deres giftemål.
I 1873 opførte Anders Peder Poulsen en ny gård i Stenstrup på matrikel 2b. Den gamle gård blev overdraget til hans søn Jens Peter, medens gården i Stenstrup blev overdraget til sønnen Laust. Anders Peder Poulsen og hans hustru forblev aftægtsfolk hos deres yngste søn til deres død.
iii Mariane Pouldatter * 19 juli 1834 i Monstrup, Rostrup sogn † 29 marts 1835 i Monstrup, Rostrup sogn
iv Christen Poulsen, * 9. marts 1835 i Monstrup, Rostrup sogn † 24 marts 1841 i Monstrup, Rostrup sogn
v Karen Marie Poulsdatter, * 5. juli 1837 i Monstrup. † 22 marts 1872 i Monstrup, Rostrup sogn. Hun blev gift 17 nov. 1855 i Rostrup med Jens Christian Sørensen i Viveterp, Rostrup sogn som søn af gårdmand Søren Sørensen Bak og hustru Ane Christensdatter Jens Christen Sørensen erhvervede ved ægteskabets indgåelse et husmandssted i Monstrup, som han drev i en ængere årrække samtidig med at han var beskæftiget som snedker
vi Ane Marie Poulsdatter, * 6. nov. 1840 i Monstrup .† 31 august 1905 i Tobberup Hørby sogn. Hun bev gift den 11 juli 1863 i Rostrup kirke med Jens Christian Christiansen. Han er født 3 marts 1831 i Tobberup, Hørby som søn af gårdmand Christian Henriksen og hustru Edel Jensdatter. Jens Christian Christiansen var ejer af en større gård i Tobberup, som var blevet udstykket af familiens oprindelige gård, der lå i Tobberup. Han gjorde tjeneste i krigen 1864 og blev såret i skulderen af en kugle og blev taget til fange og sendt til Tyskland. Dette sår gjorde, at han siden havde vanskeligt ved at bevæge armen. Gården i Tobberup var besat af tyske soldater fra 29. april til 7 november 1864.
vii Christian Poulsen, * 27. juni 1844 i Monstrup .† 29 juli 1897 i Monstrup, Rostrup sogn. Han blev gift første gang med Ane Marie Pedersen født 8 marts 1851 i Møldrup, Astrup sogn som datter af Maren Pedersdatter og skovfoged Peder Christian Pedersen. Da hun dør bliver Christian Poulsen gift 2 gang d. 30 juli 1891 med Pouline Nielsdatter fra Hjerritsdal mark, Valsgård sogn. Christen Poulsen var ved giftemålet i 1870 snedker i Monstrup. Senere overtog han gården matr. nr. 7 a i Monstrup, som han drev til sin død.
xi Christine Poulsen * 15. marts 1847 i Monstrup. † 19 okt. 1916 i Monstrup. Hun blev gift den 12 okt 1867 i Rostrup med Søren Jensen. Han er født d. 14 april 1846 i Monstrup som søn af gårdejer Jens Peder Mortensen og hustru Marie Elisabeth Sørensdatter. Søren Jensen lærte landbrug og overtog ved giftermålet i 1867 sin fødegård matr. 7 i Monstrup. Han drev gården indtil 1892, da han afhændede den og i stedet købte matr. nr. 5 i Monstrup. Denne gård var han ejer af indtil 1916, da han afhændede den til sin søn Christian.
x Ane Signe Poulsen * 10. okt. 1849 i Monstrup † 14 februar 1924 i Tobberup, Hørby sogn. Hun blev gift den 10 oktober 1873 i Rostrup med Jens Sørensen. Han var født 24 december 1833 i Skindbjerg, Skørping sogn som søn af gårdejer Søren Andersen og hustru Kirsten Jensdatter. Han var ved ægteskabets indgåelse enkemand efter Ane Johanne Christensdatter. Jens Sørensen var fra før 1873 og indtil sin død ejer af Østergård i Tobberup, en gård på ca. 40 tdr. land. Efter hans død videredrev enken gården indtil 1911, da den blev overtaget af sønnen Søren Peter..
xi Marie Poulsen * 18. feb. 1854 i Monstrup † 4 januar 1919 i Døstrup by og sogn. Hun blev gift den 7 juni 1873 i Rostrup med Anders Jacobsen. han er født den 11. april 1851 på Døstrup hede i Døstrup sogn som søn af husmand Jacob Andersen og hustru Appelone Margrethe Nielsdatter. Anders Jacosen og Marie Poulsen boede fra giftemålet 1873 og indtil deres død i Døstrup som husfolk.
23. Ane Andersdatter, * 1810 i Rold by, døbt 6. maj 1810 i kirken, † 20. april 1886 i Døstrup hede, Døstrup sogn, begravet i Rostrup.
Naturen ved Rold er smuk, her Mossø
24. Peder Iversen * 1775 Tylstrup, Astrup sogn Den 18 juni 1775 et uægte barn navn: Peder, forældre Iver Friederiksen og Helle Pedersdatter begge af Tylstrup. Faddere Jens Thomsens hustru Maren Pedersdatter, Christen Juul og Peder Andersen alle af Tylstrup og XX fra Byrholdt Han blev gift med Anne Rasmusdatter.
Ifølge lægdsrullen fra 1790 tjener Peder Iversen i Aaby (lægd 33, Ajstrup, løbenr 17). Han er søn af Iver Frideriksen og født i Tylstrup.
I 1793 er Peder Iversens opholdssted ukendt. Måske er det derfor, at han bliver skrevet ind til sidst?
I lægdsrullen fra 1795 står der: Wiborg Tugthus den 18. juni 1795 på 2 år.
Skal være deserteret fra Thisted Arresthus
Peder Iversen er husmand i Korup, Solbjerg Sogn, da sønnen Jacob bliver døbt i 1806.
I forbindelse med Anes død i 1809 omtales han som soldat. Han kan have deltaget i Napoleonskrigene.
Peder Iversen er nævnt blandt modtagerne af munderingspenge i 3. jydske Infanteriregiments 4. battaillions 2. musqueteer-Compagnie:
1. kolonne: Han har 5 rigsbankdaler og 3 skilling ”til gode i Sold”.
2. kolonne: Til gode i ? 1 rigsbankdal og 3 skilling.
3. kolonne: ??? 9 rigsbankdaler og 60 1/5 skilling?
I 1809 opsummeres Peder Iversens tjeneste således i stambogen: Peder Iversen f. i Tylstrup, 34 år. Afgået fra den stående hær 1805. Fra infanteriet. Gift. 2 børn
Ved sønnen Jacobs konfirmation i 1821 står det, at Peder Iversen er tjenestekarl i Aalborg.
Det kan se ud, som om Peder Iversen har deltaget i Napoleonskrigene 1808-1815, siden han kaldes soldat ved sin første hustru Anne Rasmusdatters død
Børn
i Anne Johanne Pedersdatter * 1804 i Solbjerg sogn Øster Korup † 28. marts 1878 i Skovhusene i Solbjerg sogn, og blev bergravet på Solbjerg kirkegård d. 3. april Dåbsnoter: Niels Rasmussens Hustru i Solbjerg bar barnet, Søren Jensens kone i Øster Korup fulgte med.Faddere: Rasmus Bæk og Peder ? af Korup, Kristen Rasmussen i Øster Korup
Hun blev gift i Lyngby kirke, Aalborg amt d. 18. juni 1829 med Ole Christensen Haverslev, der var født i Grøftager i Haverslev sogn, Aalborg amt ca 1793. Ole Christensen Haverslev døde d. 2. december 1837 Ved Teglovnen i Solbjerg sogn, og blev begravet på Solbjerg kirkegård d. 10. december.
Efter Oles død fik Anne Johanne 2 børn uden at hun blev gift med de udlagte barnefædre. Det første af disse børn som hed Ole Jensen blev født i Solbjerg sogn d. 5. december 1839. En mand ved navn Jens Sørensen Bak blev udlagt til barnefar. Det andet barn, som hed Jens Pedersen, blev født i Solbjerg sogn d. 15. april 1842. En mand ved navn Peder Simonsen blev udlagt til barnefar.
Ane Johanne blev gift igen, d. 26 december 1853 i Volsted kirke, Fleskum herred, Aalborg Amt med en enkemand ved navn Jens Laursen
12. ii Jacob Pedersen, * 29. sep. 1806 i Solbjerg Sogn Øster Korup, † 29. jan 1858 i Solbjerg Sogn Øster Korup, begravet 7 feb. 1858 i Solbjerg Sogn Øster Korup. Den 29. okt. lod Gårdmand i Korup Peder Iversen og hustru Ane Rasmusdatter deres søn hjemmedøbe med Navn Jacob, den 19 okt. var han i kirken. Faddere Niels Rasmussen i Solbjerg, Niels Bødker, Rasmus Bæk af Korup, Henry Nielsen samt Niels Rasmussen af Solbjerg mark
Han blev gift med Else Marie Sørensdatter.
25. Anne Rasmusdatter * 1775 i Solbjerg † Astrup 21. november 1809 ”Soldat Peder Iversens Hustru Ane Rasmusdatter, Inderste hos Gaardmand Christen Christensen i Trinnerup, 37 aar gl. døde i Barnsnød uforløst”
Aalborg, Hellum, Solbjerg, Korrup Bye, , 7, FT-1787, C1954
Rasmus Christensen 54 Gift hosbonde gaardfæstere og hoverie bonde Karen Thomasdatter 30 Gift madmoder Niels Rasmusen 16 Ugift søn af 2det ægteskab Thomas Rasmusen 5 Ugift søn af 3die ægteskab Anne Rasmusdatter 12 Ugift datter af 2det ægteskab Christen Andersen 28 Ugift tieneste karl Karen Nielsdatter 17 Ugift tieneste pige Karen Andersdatter 70 Enke konens moder inderste
Aalborg, Hellum, Solbjerg, Korup, , 25.familie, FT-1801, B2542 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Rasmus Bech 64 Gift Mand Gaardmand Karen Thomasdatter 43 Gift Kone Thomas Rasmusen 19 Ugift Deres Børn Hans Rasmusen 13 Deres Børn Karen Rasmusdatter 10 Deres Børn Ellen Rasmusdatter 7 Deres Børn Anders Rasmusen 3 Deres Børn Anne Rasmusdatter 25 Ugift Hans Datter Johanne Thomasdatter 52 Ugift Tjenestepige
Viborg tugthus, hvor både Peder og sønnen Jacob kom til at sidde
Peder Iversens hestetyveri og retssag
Otto Lemvigh Deres Kongelig Maiestætes Bestalter Byefoged i Thisted og Herredsfoged for Hillerslev-Hundborg Herreder.
Christian Brøndlund Deres Kongelig Maiestæts Bestalter Bye og Herredsskriver i bemeldte Bye og Herreder.
Giør Vitterligt: at Aar 1794 den 28de Junii blev paa Thisted samt Hillerslev-Hundborg Herreders Ting sadt en Extraret i Overværelse af de 2de Testes Jørgen Jensen og Peder Schinnerup for at optage et Forhør over en Persohn ved Navn Peder Iversen som formedelst formentlig begaaet Heste Tyverie hertil Arresten af Selv Eier Bonden Niels Jensbye i Thinstrup er bleven indbragt.
Fornævnte Peder Iversen blev løs og ledig for Retten fremstillet, og effter Tilspørgsel forklarede: at han er 18 Aar gammel, er fød i Tÿlstrup udi Aistrup Sogn i Wensyssel og at han sidst ved afvigte Paaske Tider, gik til Alters eller Gudsbord hos Herr Provst Hvass i Nors uagtet han tiente hos Jens Nielsen i Vester Wandet Sogn. At han Dagen efter Thisted Markeds Holdelse nemlig den 18de Junii sidstleden forlod sin Tieneste og søgte at undvige; angaaende denne Undvigelse afgav han følgende Forklaring: at han forbemeldte Markeds Dag den 17de Junii var kommen ind i et Huus her i Thisted hvis Eier eller Vært han ey kiendte, og der i Selskab med en Persohn ved Navn Christen Nordentoft som nu er Reist til Kjøbenhavn og Peder Pedersen boende i Wording, samt en Deel fleere hvis Navne han ikke vidste, drak en deel Øll og Brendeviin, hvorved han blev beskiænked. Han gik fra Markedet noget efter Solen var gaaed ned, da han kom frem til Vester Wandet fandt han at Huusets Folk var gaaet i Seng, og fik da i Sinde uden videre Betænkning at ville Rejse hiem til Tylstrup for at besøge sine Forældre; Saasnart han havde fattet denne Beslutning begav han sig strax af Sted uden at spørge enten sin Hosbonde eller Lægdsmand om Tilladelse.
Han havde været i Følgeskab med en Mand ved Navn Gregers, som skal boe i Vester Wandet Hospital og havde lovet at vise Comparenten Vej, men da fornævnte Gregers forlod ham traf Comparenten en Hest staaende Tyret paa Marken, hvilken han tog fat paa, oprykte Tyrpælen og sadte sig paa Hesten i Hensigt at Ride hiem til sine Forældre, men da dette skeede om Natten og Comparenten tillige var ubekiendt tog han feil Vey, og i Steden for at Ride øster paa mod Tylstrup, Reed han mod Vesten, og inden han vidste et Ord deraf var han i Klitmøller tet ved Vester Havet, og talte med et Qvinde Menneske som han ey kiendte i det næst østerste Huus i bemeldte Klitmøller, hende Spurgde han om Vey til Vester Wandet, hvilken hun viste ham, og efter hendes Anviisning traf han sit Ophold Sted hos fornævnte Jens Nielsen, og talte da i Dagbrækningen med 2 af Jens Nielsens Tieneste Piger ved Navn Anne Dorte og Kirsten, hvilke begge han fortalte at han nu agtede at Ride hiem til Tylstrup, hvorpaa de gav ham intet Svar, derefter Reed han strax need til Nors, hvor han talte med Provst Hvass, og forespurgte hos ham hvorsnart han skulle have sit Skudsmaal derfra, og til Sogne Præsten for Vester Wandet Meenighed, paa det han deraf kunde faae Vished om, hos hvilken af disse Præster han skulde søge Gudsbord næste Gang, Hvortil Herr Provst Hvass skal have svaret: at det kunde være det samme; han skulde nok afgiøre den Sag med Herr Eeg.
Derefter forføyer Comparenten sig fra Nors og lige østen paa ad Tylstrup, hvorhen han kom efter 3 Dages Forløb, og da han havde opholdt sig en Dag hos sine Forældre, Reed han tilbage igien paa den forbemeldte af ham borttagne Hest som var sort af Couleur; omtrent midtveis imellem Tylstrup og Øsløs Bisgaard udi en Bye kaldet Røgel, kom en Mand til ham, som han vel ikke kiendte, men dog ikke veed retter end at hans Navn io var Christen Larsen, denne tilspurde Comparenten om han ikke havde Lyst til at bortbytte Sin Hest, hvortil han Svarede io, og omsider blev de enig om at Comparenten skulde have 5 rdr. tilbytte paa en sort Hoppe. Da dette Bytte blev fuldbyrdet, da de havde Drukket Liedkiøb, Reed Comparenten sin Vey til Øsløs Bisgaard, hvor han af Niels Jensbye i Thinstrup, som var den forrige Heste Eier, blev antruffet; Da fornævnte Niels Jensbye tilspurgde ham om han ikke havde borttaget en sort Hest, og dermed var bortredet, nægted Comparenten saadant i Begyndelsen, men omsider da Niels Jensbye havde givet ham en Dram, og han frygtede for at hans Benægtelse kunde forvolde ham Fortræd, tilstod han alting for Niels Jensbye, og den med ham værende Mand Thomas Andersen fra Torp, og da saadant var tilstaaet leverede han til Niels Jensbye den ombyttede sorte Hoppe og de 5 rd. han havde faaed i Byt, hvornæst han fulgte med Niels Jensbye og Thomas Andersen hertil Thisted, hvor han af dem blev overleveret til Rettens Behandling.
Endvidere forklarede han efter Rettens nærmere Tilspørgsel, at han for sine Forældre havde foregivet at han havde kiøbt den Hest han Reed paa, og at hans Hensigt alleene var ar besøge dem og tale med dem, hvorfore de ikke gav ham nogen Irettesættelse da de ey kiendte hans Forseelse. Fremdeles forklarede han, at han hverken havde i Sinde at beholde Hesten eller de Penge han havde faaet i Byt, hvilke alle vare i god Behold, og hvilket alt han havde i Sinde at tilbagelevere den forrige Hestes Eier, og ifald han ey dermed havde været fornøyet, vilde han see til paa nogen anden Maade at tilfredsstille ham. Retten fandt fornøden at tilspørge Comparenten: 1) Af hvad Aarsag han bortbyttede den af ham borttagne Hest, som han efter sit Udsigende havde agtet at tilbagelevere? Resps.: Efter nogen Betænkning erklærede Comparenten at hans egentlig Hensigt med Byttet havde været denne: At han derved meente at forekomme, at ingen skulde kiende Hesten og han troede paa saadan Maade at kunne skiule det passerede, men vedblev dog uforandret den Forklaring, at i Tilfælde hans Foretagende skulde blive Aabenbaret, da ville han give den forrige Hestes Eier den ombyttede Hoppe igien, tilligemed de forbemeldte 5 rd., og i øvrigt fornøye ham. 2den, Hvortil han vilde have anvendt de 5 rd. han fik i Byt? Resps.: I henseende til denne Qvestion henholdt Comparenten sig til sit Svar paa første Qvestion. – 3die Hvorfor han, da Niels Jensbye traf ham i Øsløs Bisgaard, først benægtede og siden tilstaaed at have borttaged hans Hest? Resps.: Aarsagen dertil var: at han ey kiendte Niels Jensbye, formodede altsaa ikke at han var Hestens Eier, og vilde saaledes som meldt have dulgt sit Foretagende saalenge som mueligt. Retten fandt ey fornøden for denne Sinde videre at tilspørge Comparenten, som desaarsag blev Demiteret, men dog forblev tilstæde under dette Forhørs videre Fremme.
Igien fremstoed Niels Jensbye af Thinstrup, som havde mistet den forbemeldte af Peder Iversen borttagne sorte Hest; Han forklarede efter Rettens Tilspørgsel, at forbemeldte for ham borteblevne Hest var 10 Aar gammel, af omtrent 20 rd. Værdie, og da den, Natten imellem den 17de og 18de Junii da samme blev borte stoed Tyret paa Thinstrup Mark omtrent ½ Miil østen for Vester Wandet; Saasnart han kom i Erfaring om at hans Hest var borte, og fik at vide, at Peder Iversen var bortrømet fra Vester Wandet Sogn, faldt han strax paa den mistanke, at denne maatte have borttaget Hesten, hvorfor han eftersøgte over alt, og til sidst traf Peder Iversen i Øsløs Bisgaard, som i steden for Comparentens sorte Hest nu havde en sort Hoppe at Riide paa; Peder Iversen nægtede i Begyndelsen sin Forseelse, men tilstoed den omsider saaledes som af han selv i Dag herfor Retten er forklared, hvorefter Peder Iversen overleverede til Niels Jensbye den ombyttede sorte Hoppe og de 5 rd. han havde faaet til Byt, tilligemed en gammel Sadel og et Bidsel til hvilke 2de sidste Ting Niels Jensby ey vidste nogen Eier. Endvidere forklarede Niels Jensby at han for Christen Larsen i Røgel, havde faaed sin egen sorte Hest igien imod at levere ham tilbage den af Peder Iversen fra ham modtagne Hoppe, og de foromvundne 5 rd., følgelig havde Niels Jensbye faaed sit tilbage og havde intet videre hos Peder Iversen at fordre, men overlod ham gandske og aldeles til Justitiens Behandling. Retten fandt ey fornødent videre at tilspørge Niels Jensbye, som altsaa fra Retten blev Demiteret. Igien fremstoed Peder Iversen, som blev af Retten tilspurgt: Hvorfra han havde faaet den af Niels Jensbye omforklarede Sadel med Bidsel, og hvorledes han dermed havde agtet at forholde sig? Resps.: Denne Sadel og Bidsel havde han borttaget et Sted Vesten for Thinstrup, men da saadant skeede den Nat da han Reed bort og var beskiænket, kunde han ikke erindre Stedets Navn, ey heller vidste han hvem Eiermanden var, men han havde den samme Hensigt med dette Tøy som med Hesten, nemlig: at han, naar han kom tilbage ville have overleveret det til sin Rette Eiermand., hvilken han da lettelig formodede at skulle kunne opdage.
Peder Iversen blev fra Retten Demiteret og overleveret Arrest Forvareren til Bevogtning. – Hvornæst dette Forhør blev sluttet, og begiært saasnart mueligt beskreven, for at indstilles til Amtets Øvrigheds behagelige Resolution. Saaledes at være passeret og tilgaaet Anne Loco et Die ut antea, bekræftes herved under vore Hænder og Forseglinger, Lemvigh, Brøndlund.
Fremlagt ved Extra Retten den 19de Juli 1794, og modtaget til Tingsvidnets Vedhæftelse under Litr. A – Teste Brøndlund.
Fremlagt under Hillerslev-Hundborg Herreders Ret Tiirsdagen den 4de November 1794, og modtaget til Doms Actens Vedhæftelse under Litr. A, Testerer.
Otto Lemvigh Deres Kongelig Maiestætes Bestalter Byefoged i Thisted og Herredsfoged i Hillerslev-Hundborg Herreder.
Notatet i Lægdsrullen, der satte os på sporet af tyveriet
Notatet i Lægdsrullen, der satte os på sporet af tyveriet
Christian Brøndlund Deres Kongelig Maiestæts Bestalter Bye og Herredsskriver i bemeldte Bye og Herreder Giør Vitterligt: at Aar 1794 den 19de Julii, blev paa Thisted samt Hillerslev Hundborg Herreders Ting, efter Procurator Lohmanns begiæring nedsadt en Extra Ret i Overværelse af de 2de Testes Jørgen Jensen og Peiter Diderichsen, for at optage et Tingsvidne over den for formeentlig begaaede Heste Tyverie Arresterede Peder Iversen; Og da fornævnte Arrestant løs og ledig for Retten var fremstillet, mødte den befalede Actor Procurator Lohmann, som ærbødig producerede den til ham ergangne Constitution af 7de i denne Maaned; hvilken han bad taged ad acta til Sagens Indlemmelse – Samme lydende som følger:
Pro Memoria Af hosfølgende Forhør af 28de forrige Maaned oplyses det, at en Persohn navnlig Peder Iversen af Wester Wandet Sogn skal have bortstiaalen en Niels Jensbye i Tinstrup tilhørende Hest med meere; Thi haver Procurator Lohmann som Actor paa lovlig Maade saasnart muelig at tiltale og hænde Dom over bemeldte Peder Iversen til hans vedbørlig Afstraffelse efter Loven og Anordningerne., for et af ham saaledes begangne Heste Tyverie. Til Efterretning meldes: At Procurator Møller under Dags Dato er beskikket til Defensor for den angieldende Peder Iversen. – I øvrigt forventes Deres Tilstaaelse at dette er modtaget – Thisted Amthuus den 7de Julii 1794, N. Ferslew. Til Herr Procurator Lohmann Fremlagt ved Extra Retten Løverdagen den 9de Julii 1794 under No 1, Testerer Brøndlund.
Den under 10de d. m. udstædte Stævning til Tingsvidnes Førelse, hvilken han ligeledes bad taged ad Acta til Tingsvidne i Sagens Fremme – Bemeldte Stævning blev læst og lyder som følger:
Otto Lemvigh Deres Kongelig Maiestætes Byefoged i Thisted og Herredsfoged for Hillerslev-Hundborg Herreder. Giør Vitterligt: at for mig andrager Procurator Lohmann af Winthers Mølle ved Thisted, at han under 7de denne Maaned af Amtets Høye Øvrighed er bleven Befalet som Actor mod den for Heste Tyverie paagrebne, og i Thisted Arrest hensatte Arrestant Peder Iversen af Westervandet Sogn, hvorfor han seer sig beføyet til et lovskikket Extra Rets Tingsvidne at oplyse og gotgiøre hvorledes fornævnte Peder Iversen Dagen efter Thisted Marked den 18de Junii sidst, ey alleene skal have undveget af sin Tieneste, men endog Natten forud have begaaed det i Forhøret af 28de næstefter omforklarede Hæste Tyverie hos Selv Eier Bonden Niels Jensbye i Tinstrup, ligesom han og samme Nat fra en Mand hvem han ikke kiendte, skal have bortstiaalen et Ride Tøy bestaaende i en Sadel og et Bidsel med videre efter Forhørets omformælding; til hvilken Ende han har været dette Extra Rets Tingsvidne Stævnemaal begiærende
Thi Stævnes derfor paa Actors forlangende meerbemeldte Peder Iversen af Westervandet for nærværende Tiid hensiddende i Thisted Arrest Huus for mig og Actor i Retten at møde ved en Extra Ret som holdes inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret paa Thisted Raadstue Løverdagen den 19de Julii førstkommende, om Formiddagen Klokken 10 slet, Sigt og Saggivelse at modtage, Beviisligheder og Documenter at see i Rettelagt, Vidner, af Stævnte og ustævnte at paahøre afhørte, det passerede Forhør at paahøre Eedelig afhiemlet og endelig at overvære det forstævnte Tingsvidnes Sluttelse, alt til videre Afbetiening under det agtende Hoved Søgsmaal. – Som Vidner i Sagen indstævnes under Faldsmaals Straf til samme Ting og Tid at møde: Niels Jensbye af Tinstrup, Thomas Andersen af Torp, Jens Nielsen og Tieneste Piger Dorthe og Kirstine af Westervandet deres Eedelige Vidnesbyrd at aflegge i denne Sag over alt hvad den til samme Oplysning kan blive tilspurgt. For Processens Maade ankyndiges dette Stævnemaal for Velærværdige og Høylærde Herr Provst Hvass i Nors, for saavidt hans Navn under Sagen maatte blive anrørt – Ligeledes ankyndiges ogsaa dette Stævnemaal for den befalede Defensor Herr Procurator Møller i Thisted – Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl - Datum Thisted den 10de Julii 1794, Lemvigh (L:S)
Denne Stævning forkyndes for Peder Iversen og hans Defensor Herr Procurator Møller af Poul Lomborg og Peder Schinnerup – For Niels Jensbye i Tinstrup og Thomas Andersen i Torp af Poul Christoffersen, og Peder Foged i Tinstrup – For Jens Nilsen, samt Tieneste Pigerne Dorthe og Kirstine i Westervandet af Peder Wiig og Thomas Christensen, og endelig for Herr Provst Hvass i Nors af Peder Bonk og Simen Christensen Smed – For saavidt Stevningerne ey af Vedkommende selv egenhændig paategnes, skal samme Forkyndelse bekræftes under Lovens Eed. – Datum ut supra, Lemvigh.
Anno 1794 den 11te Julii haver vi tvende undertegnede lovlig forkyndet denne Stævning for Arrestanten Peder Iversen, som tilstoed forkyndelsen; hvilket er saa sandt hielpe os Gud og Hans Hellige Ord, Poul Lomborg, P. Schinnerup.
Anno 1794 den 12te Julii haver vi tvende Mænd forkyndet denne Stævning for Niels Jensbye og Thomas Andersen. Hvilket er saa sandt hielpe os Gud og Hans Hellige Ord, Poul Christophersen, Peder Jensen Foged.
Ligeledes er denne Stævning lovlig forkyndet den 14de Julii for Jens Nielsen i Westervandet og fornævnte Piger, som tilstaaes under Lovens Eed. Saa Sandt Hielpe Os Gud og Hans Hellige Ord. Peder Wiig, Thomas Christensen. Forkyndelsen tilstaaer Nors Præstegaard den 16de Julii 1794 – A. Hvass. – Lovlig forkyndet for Møller. Fremlagt ved Extra Retten den 19de Julii 1794, under No 2, Test Brøndlund.
Videre fremlagde Lohmann til Tingsvidne Actens Vedhæftelse det under 28de i forrige Maaned optagne Forhør, hvilket han som meldt bad antaget til Actens Vedhæftelse; Endelig fremlagde Lohmann sine skriftlige forfattede Qvestioner af Dags Dato, som han bad taged ad acta til Brug ved Vidnernes Afhørelse. Det producerede Forhør blev taged ad acta til Actens Vedhæftelse under Litr. A, og de producerede skriftlige Qvestioner bleve modtagne til Actens Indlemmelse og lyder som følger: Hoved Qvestioner 1. Var Vidnet ifølge med Niels Jensbye i Øsløs Bisgaard nu i sidstafvigte Junii Maaned, for at Lede efter een Niels Jensbye frastiaalen Hest? 2. Fandt Vidnet tilligemed Niels Jensbye da de var kommen til bemeldte Øsløs Bisgaard Arrestanten Peder Iversen, som da havde hos sig den Hest han for Niels Jensbyes Hest havde tilbyttet sig i Røgild? 3. Tilstoed Arrestanten da ikke at han virkelig havde borttaget Niels Jensbyes paa Marken staaende Hæst, og saaledes som omspurgt ombyttet den i Røgild? 4. Var Vidnet med Niels Jensbye i Røgild for at ombytte den af Arrestanten modtagne Sorte Hest, imod at faa sin egen tilbage, og erfarede Vidnet da, at den Hest som i Røgild forefandt virkelig var den samme som fra Niels Jensbye var borttaget? 5. Kiender Vidnet ellers noget til arrestanten, og veed at han forhen har begaaet saadan eller anden Forseelse? 6. Veed Vidnet videre til denne Sags Oplysning at kunde opgive?
Til Vidnerne Jens Nielsen og Tieneste Piger Dorthe og Kirstine af Westervandet. 1. Kiender Vidnerne den her for Retten staaende Arrestant Peder Iversen? 2. (?) Veed de at han Thisted Markeddag den 17de Junii med alt (?) 3. Blev han ikke Natten efter borte fra Hosbondens Huus og ikke førend om anden Dags Morgen indfandt sig der? 4.Den Tiid Arrestanten saaledes kom hiem befandt Vidnerne da ikke at han i Steden for at have gaaet bort, kom Ridende Hiem? 5. Hvad Reed han paa, var det en Hest eller Hoppe, var den sort eller brun, var han den Tiid forsyned med Sadel og Bidsel. 6) Hvorfra foregav han at have erholdt ermældte Befordring? 7. Udlod han sig med, hvorfra han kom, hvorhen han ville og reiste han ikke strax bort? 8. Erholdt han nogen Tilladelse af sin Hosbonde til saadan sin Bortreise? 9. Hvorledes har ham opført sig i sin Tieneste, og har han i samme været Troe? 10. Har Vidnerne nogen Sinde erfaret at han forhen har begaaet Tyverie? 11. Veed Vidnerne noget videre til denne Sags Oplysning at kunne forklare? Winthers Mølle den 19de Julii 1794.
Fremlagt ved Extra Retten den 19de Julii 1794 under No 3 – Testerer Brøndlund.
Lohmann bad dernæst at Niels Jensbye af Tinstrup maatte blive fremkaldt for under sin Eed at bekræfte det den ham frastiaalne Hest var ham frataged imod hans Villie og Vidende, og da Niels Jensbye under det passerede Forhør ved sin aflagte Deposiis fuldkommen havde tilstaaet at have erholdt et ham frastiaalen Kaaster, og at han altsaa ikke havde videre mod arrestanten end efter sin Pligt at overlevere ham i Justitiens Hænder; Saa indstiller de Acten til Retten om ikke Niels Jensbye, som een i saa Henseende havde erholdt fuldkommen Vederlag for sit, kunde ansee som u-interesseret i Sagen, og følgelig afhiemle sin under Forhøret afgivne Forklaring. – For Retten mødte Ærbødig Procurator Møller af Thisted Som producerede Amtets Øvrigheds til ham ergangne Constitution af 7de hujus til at antage sig Defensionen for Arrestanten Peder Iversen; Hvilken han lige ærbødigst taged ad acta, og hvor efter Møller som nærmere var og skulle opfylde sin Pligt som Defensor for Arrestanten Bemeldte Constitution lyder som følger:
Pro Memoria Til Defensor for Peder Iversen af Westervandet Sogn (?) Procurator Lohmann Dags Dato er beordret at (?) forbigaaet Heste Tyverie, Anordnes Procurator Møller som paa lovlig Maade haver at iagttage den angieldendes Tarv under denne Sag. – Og ville (?) berette mig at dette er dem indløben. Thisted Amthuus den 7de Julii 1794, N. Ferslew. Til Herr procurator Møller. Fremlagt inden Extra Retten den 19de Juli 1794 under No 4 – Testerer Brøndlund.
Retten fandt det uden for ald Qvestion om Niels Jensbye burde antages til Vidne eller ikke, og maa saavel forundre sig over Lohmanns Dristighed at foreslaae ham til Vidne, som Møllers Ligegyldighed i ikke at protestere imod sligt et Forslag det er aldeles lovstridigt at een og den samme Persohn kan være baade Anklager og Vidne mod Anklagede Retten paaraabte dernæst Thomas Andersen af Torp, for hvem Lovens Eed blev forklaret, og dens Vigtighed ham betydet, hvorpaa han med opragte Fingere aflagde sin Corporlige Eed og under samme besvarede de af Actor under Dags Dato til ham fremsatte skriftlige Qvestioner saaledes som følger: Til 1st Qvest. Resps. Ja det forholder sig som omspurgt. 2den Qvest. Resps. Ja, Vidnet (?) Niels Jensbye, Arrestanten Peder Iversen Da havde hos sig det Øg han foregav at have tilbyttet sig i Røgild i steden for Niels Jensbyes Hest. 3die Qvest. Resps. Ja! Arrestanden tilstoed i Vidnets og Anders Bisgaards Overværelse at have borttaget Niels Jensbyes Hest, da den stoed paa Marken, og saaledes som mældt bortbyttet den i Røgild. 4de Qvest. Resps. Ney Vidnet havde ikke saaledes som omspurgt været med Niels Jensbye i Røgild for igien at ombytte det Øg som arrestanten medførte. 5te Qvest. Resps. Vidnet kiendte aldeles ikke til arrestanten Peder Iversen, og følgelig havde ey heller nogen kundskab om hvorledes hans Forhold tilforn havde været. 6te Qvest. Resps. Vidnet vidste intet videre til denne Sags Oplysning at forklare, end dette: At da han saaledes som mældt var i Øsløs Bisgaard med Niels Jensbye, saae han at Arrestanten leverede Niels Jensbye de 5 rd. som han forgav at have faaet tilbyt paa Niels Jensbyes Hest og den Hoppe han nu medbragte. Vidnet vedstoed sin afgivne Forklaring, og da ingen enten Actor eller Defensor havde videre at tilspørge dette Vidne blev hand igien fra Retten Demiteret.
Igien fremstoed Jens Nielsen af Westervandet, for hvem Lovens Eed blev forklaret og dens Vigtighed ham betydet, hvornæst han med oprakte Fingere aflagde sin Corporlige Eed og under samme besvarede de til ham af Actor fremlagde skriftlige Qvestioner saaledes som følger. Til 1st Qvest. Resps. Vidnet kiendte Arrestanten Peder Iversen fra den Tiid af, da han kom i hans Tieneste som Dreng, hvilket skeede sidstafvigte Michelsdag i forrige Aar. 2den Qvest. Resps. Ja! Vidnet vedste at Peder Iversen med Vidnets som hans Hosbonds Tilladelse havde været til det omspurgte Marked i Thisted. 3die Qvest. Resps. Det forholder sig som omspurgt, at Peder Iversen blev borte den paafølgende Nat, og Vidnet havde ey forinden seet ham undtagen alleene for et Øieblik, da han om Morgenen Klokken 4re efter det forbemeldte Thisted Marked laae i sin Seng og Saae at Peder Iversen var kommed tilstæde i hans Huus og gik fra Stuen ind i Kiøkenet. 4de Qvest. Resps. Ney, da Vidnet saaledes som omvundet laae i sin Seng og ey havde seet videre til ham end (?) forklaret er, bemærkede han ey heller hvad enten han var Ridende eller gaaende hiem, men Vidnet (?) han var kiørende til Marked med Gaardens Folk. 5te Qvestion forbigaaes til dette Vidne som upassende. 6te Qvest. Resps. Vidnet talte ikke med Peder Iversen , og vedste altsaa ikke noget om denne Qvestion af forklare. 7de Qvest. Resps. I henhold til Svar paa sidste Qvestion, erklærede Vidnet at Peder Iversen strax drog bort, og at han fra den Tiid af ey havde seet ham før nu. 8de Qvest. Resps. Ney; han erholdt ingen Tilladelse, ey heller begiærede nogen Tilladelse til hans reise. 9de Qvest. Resps. Vidnet kan ikke beskylde Peder Iversen for nogen utroskab eller utilbørlig Opførsel medens han var i hans Tieneste. 10de Qvest. Resps. Ney, dette havde Vidnet ikke erfaret 11te Qvest. Resps. Ney Vidnet vedste intet videre til denne Sags Oplysning at forklare.
Defensor fremlagde sine Contra Qvestioner for (?) Vidne – Hvilke blev medtagne til Actens indlemmelse og lyder som følger: Contra Qvestioner. Til Vidnerne udi Sagen, anlagt imod Arrestanten Peder Iversen fra Westervandet ved en Extra Ret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting den 19de Juni(?) 1794. 1. Om Vidnet er bevedst om at Arrestanten Peder Iversen stedse siden han kom her i Landet haver opført sig ærlig og Troe i sin Tieneste. 2. Haver Vidnet hørt at Arrestanten enten haver været berøgtet for, eller udøvet Tyverie eller andre Skarnstøkker før denne Fatale Leilighed. mødte i henseende til den optagne og bortredne Hest Er det Vidnet bekiendt eller haver det hørt, at da Arrestanten optog og bortreed Hesten, var han heel beskiænket fra Markeds Dagen af, han havde udi Selskab Sviret i Thisted, saa at han ey den Tiid var ved Fornuftens Brug? Paa disse Qvestioner bedes ærbødigst Rettens Svar taget, under Reservation af fleere fremsettende om nødig eragtes af, C. Møller.
Fremlagt ved Extra Retten den 19de Julii 1794 under No 5 – Testerer Brøndlund
Og da den første af disse Qvestioner allerede under Hoved Qvestionerne er besvaret, saa blev de 2de sidste til Vidnet fremsadt og besvaret saaledes som følger: Til den 2den Qvest. Resps. Ney derom havde Vidnet intet hørt 3die Qvest. Resps. Ney, Vidnet vedste intet om det omspurgte at forklare. – Vidnet vedstoed sin afgivne Forklaring, og da hverken Actor eller Defensor havde videre at tilspørge ham, blev han igien fra Retten Demiteret. – Men førend Vidnet Jens Nielsen forlod Retten tilkiendegav han at arrestanten Peder Iversen havde laant af Vidnets Søn en blaae Klædes Kiol, en Flammet Hvergarns Trøye samt et par gule Skind Buxer med Sølv Knapper i og et par blaae Uldne Strømper. Arrestanten Peder Iversen som for Retten var tilstæde, tilstoed at have laandt det foranførte Klæder af Jens Nielsens Søn Niels Jensen, som opholder sig hos hans Fader Jens Nielsen.
Hvornæst arrestanten Peder Iversen igien fraveeg Retten men blev dog tilstæde medens Forhøret videre blev Continueret. – Igien fremstoed med Arrestantens, Actors og Defensors Samtykke de indstævnte Piger Dorthe og Kiersten af Westervandet, for hvem Lovens Eed blev forklaret og dens Vigtighed dem betydet, hvornæst de med oprakte Fingere aflagde deres Corporlige Eed og under samme besvarede de af Actor til dem fremlagde Qvestioner saaledes som følger Til 1. Qvest. Resps. Vidnerne har kiendt Arrestanten Peder Iversen fra sidstafvigte Paaske da de kom i tieneste hos Jens Nielsen. 2den Qvest. Resps. Vidnerne vidste at Peder Iversen med sin Huusbonds Tilladelse til det omspurgte Marked her i Thisted. 3die Qvest. Resps. Vidnerne vedste at han ey kom hiem til sin Hosbonds Huus den paafølgende Morgen, omtrent Kl. 4 Til 4de Qvest. Resps. Vidnet Kirsten havde seet at der i hendes Huusbonds Gaard stoed en fremmed Hæst bundet ved Stalddøren medens Peder Iversen var hiemme, men ingen af dem saae hverken at han kom Ridendes eller hvorledes han drog bort igien. 5te Qvest. Resps. Vidnet Kirsten erindrer ikke ellers (?) io den af hende omvundne Hest var sort og hun saae at den var forsyned med Sadel og Bidsel – Vidnet Dorthe vedste ikke af denne eller foregaaende Qvestion at forklarer. – 6te Qvest. Resps. Peder Iversen foregav for begge Vidnerne at han havde kiøbt den ommeldte Hæst i Markedet. 7de Qvest. Resps. Han havde fortalt for Vidnerne at han kom fra Thisted Marked og vilde nu Ride bort et par Dags tiid for at laane Pengene at betale Hesten med, hvorefter han strax forlod deres Huusbonds Huus, og fra den Tiid har de ey seet ham førend nu. 8de Qvest. Resps. Ney (?) veed intet om det omspurgte at forklare. 9de Qvest. Resps. Vidnerne vedste intet utilbørligt af Peder Iversen at være forøvet, uden det hvorfor han nu er tiltalt. 10de Qvest. Resps. Ney dette havde Vidnerne ikke erfaret. 11te Qvest. Resps. Ney Vidnerne vedste intet videre til Sagens Oplysning at forklare, og efter Rettens nærmere tilspørgsel erklærede de tillige: at de ey vedste om Peder Iversen havde laandt de forberørte Klæder af deres Huusbonds Søn Niels. –
Dernæst blev til disse Vidner fremsadt den 2den og 3die af Defensors Contra Qvestioner hvilke de besvarede saaledes: Til 2den Qvest. Resps. (?) har de ey hørt eller vedst noget utilbørligt om Peder Iversen, undtagen det hvorfor hand nu er (?) men tværtimod vedste intet andet end godt om at sige 3die Qvest. Resps. Vidnerne havde seet Peder Iversen var fuld eller beskiænket paa Thisted Markeds Dag, og de skiønnede ikke rettere end at io nogen af Rusen endnu var tilbage i hans Hoved da de talte med ham om Morgenen efter, Saaledes som omvundet er. Vidnerne vedstoed deres saaledes afgivne Forklaring og blev dernæst da ingen havde dem videre at tilspørge, fra Retten Demiteret.
Actor bad derefter at Retten til Eeds og Vidnesbyrds Aflæggelse ville fremkalde en Persohn navnlig Willads Christensen, hvilken Actor som ustævnt Vidner herfor Retten fremstillede for at aflægge sin Forklaring over den til 1st Vidne fremsatte 4de Qvestion Efter saadan Begiæring fremkaldte Retten det ustævnte Vidne Willads Christensen fra Hinding i Nors Sogn, for hvem Lovens Eed blev forklaret og dens Vigtighed ham betydet hvornæst han med oprakte Fingere aflagde sin Corporlige Eed og under samme besvarede den 4de af de til Vidnet Thomas Andersen af Torp forhen fremsatte skriftlige Qvestioner saaledes som følger:
Resps: Vidnet havde efter Niels Jensbyes Begiæring været i Røgild hos en Mand ved Navn Christen Larsen og leverede til ham det sorte Øg som Peder Iversen havde medbragt og overleveret i Øsløs Bisgaard til Niels Jensbye, tilligemed 5 rdr. som Peder Iversen foregav at have modtaget i bytte; Christen Larsen modtog da baade den forbemeldte Hoppe og Pengene og da Vidnet havde forklaret ham Sammenhængen med dette Hæstebytte, udleverede han uden mindste Vegring til Vidnet en sort Hæst, hvilken Niels Jensbye da Vidnet kom hiem, Vedkiendte, at være den for ham bortblevne sorte Hæst. Vidnet vedkiendte sig hans afgivne Forklaring, og blev dernæst med Actors og Defensors Samtykke fra Retten Demiteret. Igien fremstoed Niels Jensbye for hvem Lovens Eed blev forklaret dens Vigtighed ham betydet hvornæst han med oprakte Fingere aflagde sin Corporlige Eed og under samme bekræftede at Natten efter Markedsdagen i Thisted den 17de Junii borteblev for ham paa Marken en sort Hæst imod hans Vidende Og Villie; hvilken er den selv samme Hæst som Willads Christensen efter hans Begiæring har hentet i Røgild og nu af ham uden nogen Forringelse er modtaget, hvorhos han tillige erklærede at han intet vidre hos Arrestanten Peder Iversen havde at fordre eller Paastaae.
Arrestanten Peder Iversen som løs og ledig for Retten var fremstillet vedblev i et og alt hans ved Forhøret under 28de Junii sidstleden afgivne Forklaring, og da han i Anledning af Pigerne Dorthes og Kirstens i Dag for Retten afgivne Vidnesbyrd blev tilspurgt: Om han saaledes som af dem er omvundet, for dem havde foregivet at have kiøbt den omforklarede Hest, paa Thisted Marked? Svarede han: at saadant ey af ham kunde nægtes da han den Tiid var beskiænket og nu ey kunde erindre hvad han maaske til fornævnte Vidner kunde have udladt sig med Hvornæst Arrestanten igien fraveeg, og fremstoed da Anders Jensen af Ladegaard i Siørring Sogn som havde vedkiendt sig den forhen omforklarede Sadel og Bidsel som var paalagt den sorte Hoppe, hvilken Peder Iversen medbragte og udleverede i Øsløs Bisgaard, hvilken Sadel med Bidsel Peder Iversen har forklaret af ham at være borttagen vesten for Tinstrup paa et Stæd som han ey kunde erindre eller vedste at Navngive Og da bemeldte Ladegaard i Overensstemmelse med Peder Iversens Forklaring er beliggende Vesten for Tinstrup, saa blev forbenævnte Anders Jensen Lovens Eed forklaret og dens Vigtighed ham betydet, hvornæst han med oprakte Fingere aflagde sin Corporlige Eed og under samme bekræftede at den forbemeldte Sadel og Bidsel var omtrent ved sidste Markeds Dags Tide, ham imod hans Vidende og Villie frakommet, og at denne hans Erindring Nu var tilbageleveret, saa at han intet videre hos Arrestanten Peder Iversen havde at fordre eller paastaae Og da han fra Retten var Demiteret, blev Peder Iversen overleveret Arrest Forvareren til Bevogtning – Hvornæst dette Tingsvidne blev Sluttet, og efter Actors og Defensors Begiering, bevilget at gives dem beskreven, enhver især. Saaledes at være passeret og tilgaaet Anno Loco et Die ut antea bekræftes herved under vore Hænder og Forseglinger, Lemvigh, Brøndlund.
Fremlagt inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tiirsdagen den 4de November 1794, og modtaget til Doms Actens Vedhæftelse under Litr. C – Testerer Brøndlund.
Peders dåb omtales under retssagen
Peders dåb omtales under retssagen
Litr. C Thomas Andreas Wadsted Kongelig Mayestæts Herredsfoged udi Øster og Vester Hann Herrederne og Friderich Henneberg Kongl. Mayestæts Herreds Skriver i bemt. Herreder. Giør Vitterlig, at Anno 1794 den 6te September blev en Extra Ret sat i Fierritslev Tingstue, efter Procurator Loeman fra Thisted Hans Forlangende, til et Tings Vidnes Førelse, over den herved Retten tilstædeværende Arrestant Peder Iversen af Aistrup Sogn, Thylstrup Bye udi Wensyssel, som Vitterligheds Vidner var tilstæde Niels Jensen og Gregers Jørgensen begge af Fierritslev, i hvis Overværelse blev forrettet som følger:
Og efter at denne Extra Ret saaledes var sat, mødte ærbødig for samme den befalede Actor Procurator Loeman fra Winthers Mølle, som Ærbødig foreviiste, at inden Hillerslev og Hundborg Herreders Ret passeret Tings Vidne, begyndt og sluttet den 19de Julii d. A., hvilket indeholdt den, saavel til Actor, som Defensor, af Amtets Høye Øvrighed udstæde Constitution, af hvilken Constitution herved fulgte verificeret Copie til Actens Indlemmelse, med Begiæring om Tings Vidnets Tilbagelevering, med Rettens Foreviisnings Paategning.
Det foreviiste Tings Vidne, blev med Rettens Paategning tilbageleveret, og Copierne af Constitutionerne til Acten Indlemmelse modtaget – Samme lyder saaledes.
Pro Memoria Af hosfølgende Forhør af 28de forrige Maaned oplyses det, at en Persohn navnlig Peder Iwersen af Vester Vandet Sogn skal have bortstiaalen een Niels Jensbye i Tinstrup tilhørende Hest med mere; Thi haver Procurator Loeman som Actor paa lovlig Maade, saa snart mueligt at tiltale og hænde Dom over bemelte Peder Iversen, til Hans Vedbørlig Afstraffelse efter Loven og Anordningerne, for det af Ham saaledes begangne Heste Tyverie. Til Efterretning meldes, at Procurator Møller under Dags Dato er beskikket til Defensor for den angieldende Peder Iversen. I øvrigt forventes Deres Tilstaaelse at dette er modtaget. Thisted Amthuus den 7de July 1794, N. Ferslev Til Hr. Procurator Loeman Fremlagt ved Extra Retten Løverdagen den 6te Septemb. 1794, Wadsted, Henneberg.
Pro Memoria Til Defensor for Peder Iversen af Westervandet Sogn, som Procurator Loeman Dags Dato er beordret at actionere, for begaaet Heste Tyverie, anordnes Procurator Møller som paa lovlig Maade haver at iagttage den angieldendes Tarv under denne Sag. – Og ville De indberette mig at dette er dem Indløben. Thisted Amthuus den 7de Julii 1794, N. Ferslev. Til Procurator Møller. Fremlagt ved Extra Retten Løverdagen den 6te Septemb. 1794, Wadsted, Henneberg
Loeman derefter producerede Rettens udstæde Stævnemaal, af 22de f. M. hvilken Han med sin lovlig Forkyndelses Paaskrift bad antaget til Actens Indlemmelse, samme lyder saaledes:
Thomas Andreas Wadsted Kongel. Mayestæts Herredsfoged for Øster og Vester Hann Herrederne Giør Vitterlig, at for mig andrages Procurator Loeman af Winthers Mølle ved Thisted at Han som Actor imod den for Hæste Tyverie paagrebne, og i Thisted Arresthuus hensatte Arrestant Peder Iwersen for længst ved et Tingsvidne, ført inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret i Thisted, har Oplyst en deel at Peder Iwersens Forhold ved det Hæste Tyverie, som af Ham den 18de Junii sidst skal være begaaet hos Selveyer Niels Jensbye i Tinstrup i Thye Land; men da der endnu skal være 2de Vidner sorterende under Hann Herreders Ret nemlig Christen Larsen i Røgild, med hvem Arrestanten skal have ombyttet den paa Tinstrup Mark stiaalne Hest, og Anders Bisgaard i Øsløs Bisgaard, hos hvem Arrestanten logerede den Gang Han i følge Forhøret blev paagreben hvilke formeenes endnu yderligere at kunde give Oplysning i Sagen, hvorfor Actor har funden fornøden herved Retten at føre et lovligt Tingsvidne over bem.te Peder Iversens Forhold med det forstævnte Heste Tyverie og deraf dependerende, til hvilken Ende Han har været dette Tingsvidne Stevnemaal begierende.
Thi Stævnes derfor paa Actor Procurator Loemans Forlangende bemelte Peder Iversen for nærværende Tiid hensiddende i Thisted Arrest Huus for mig, og Actor i Retten at møde ved en Extra Ret, som holdes inden Øster og Wester Hann Herreders Ret Løverdagen den 6te Septemb. førstkommende Sigt og Saggivelse at imodtage, Documenter og Beviisligheder at see i Retten. Deres Fremlagte og Deres Foreviiste, Vidner stævnte og u-stævnte at paahøre Eedelig afhørte at det forstevnte Hæste Tyverie og deraf dependerende Betræffende, forsaavidt, som i nogen Naunlig Deel kan tiæne og være Fornøden til Sagens Sande Oplysning, samt det forstævnte Extra Rets Tingsvidne at paahøre. Sluttelig og meddeelt Beskreven, alt til Brug og Afbetiening under den agtende Hoved Action Som Vidner i Sagen indskrives under Faldsmaals Straf til samme Ting og Tid nemlig Løverdagen den 6te Septemb. førstkommende om Formiddagen Kl. 9 Slæt at møde, forbemelte Vidner Christen Larsen Røgild, og Anders Bisgaard i Øsløs Deres Eedelige Vidnesbyrd at aflegge om alt hvad dem til denne Sags Oplysning kunde være bekient, og som dem af Actor ifølge Stevnemaalets Indhold kunde blive tilspurgt. – Ligeledes indvarsles ogsaa til samme Ting og Tiid den befalede Defensor Hr. Procurator Møller i Thisted i Fald Han finder noget fornødent at fremme til Sagens Forsvar under dette Tingsvidnes Førelse. For Processens Maade ankyndiges ligeledes dette Stevnemaal for Niels Jensbye i Tinstrup, Thomas Andersen i Terp, Jens Nielsen, og Tieneste Piger Dorthe og Kirstine af Wester Wandet i Thye Land for saavidt deres Navne under den Extra Rets Tingsvidne Sag maatte blive anrørt. Dets til Bekræftelse under min Haand og Seil. Datum Kliim d. 22de Augusti 1794, Wadsted (L:S)
Lovlig forkyndet for Møller
Anno 1794 den 26de Augusti haver vi undertegnede lovlig forkyndet denne Stævning for Arrestanten Peder Iversen, hvilket er Saa Sandt Hielpe os Gud og Hans Hellige Ord, P. Schinnerup, Jørgen Jensen begge Vægtere.
Denne Stævning haver Vedkommende Sogne Fogder uopholdelig at lade bekiendtgiøre de Paagieldende efter de Kongelige Anordninger og haver Sognefogden i Øsløs strax at sende den Hid med paategnet Forkyndelse, siden Forkyndelses Tiiden er tagen saa knap og er paa begge Hann Herredernes yderste Kanter. Kliim d. 27de Augusti 1794, Wadsted.
Denne Stævning er lovlig forkyndet for Anders Bisgaard tilstaaer vi tvende undertegnede. – Saa Sandt Hielpe os Gud og Hans Hellige Ord, Christen Bager, Laurs Pedersen. Lovlig forkyndet for Christen Cortsen. Lovlig forkyndet for Thomas Andersen - Niels Jensbye. Fremlagt ved Extra Retten den 6te Septemb. 1794, Wadsted, Henneberg.
Retten derefter i Actor og Defensors Overværelse paaraabte Arrestanten Peder Iversen, som løs og ledig for Retten var tilstæde, for at paahøre Parternes Procedure i Sagen, og producerede da Actor sine under Dags Dato forfattede Skriftlige Qvæstioner, der blev antagen og lyder Saaledes:
Hoved Qvæstioner. Til Vidnerne, som i denne Sag er indstævnet. Til Vidnet Anders Bisgaard. 1. Har Vidnet seet indstævnte Arrestant Peder Iversen? 2. Hørte Vidnet at Han tilstoed at have stiaalet en Hest fra en Mand i Tinstrup? 3. Tilstoed Han ikke ogsaa at have bortbyttet Hæsten til det indstævnte Vidne Christen Larsen i Røgild ligesom og at have stiaalet det ude Tøy hvormed Han var forsynet? 4. Kan Vidnet forklare, hvad videre, som passerte den Tiid Arrestanten blev paagrebet i Vidnets Huus? Til Vidnet Christen Larsen. 1. Kiender Vidnet Arrestanten? 2. Hvad Tiid var Han hos Vidnet? 3. Hvad var han den Gang Ridende paa? 4. Ombyttede Han ikke sin Hest eller Hoppe med Vidnet, og hvad fik Han den for? 5. Hvad var Arrestantens øvrige Forklaring og hvad veed Vidnet videre til Sagens Oplysning? Winthers Mølle den 6 Septemb. 1794, Loeman Fremlagt ved Extra Retten den 6te September 1794, Wadsted, F. Henneberg.
Dernæst Actor bad fremkaldt Vidnet Anders Bisgaard af Øsløs, for at aflegge Sit Eedelige Vidnesbyrd i denne Sag. Retten derefter paaraabte det indstævnte Vidne Anders Bisgaard derefter at have aflagt sin Corporlige Eed, paa at ville Vidne Sandhed, paa de til Ham af Actor fremsatte Qvæstioner, svarede saaledes nemlig: Til 1te Qvæst. Resp. Ja. Til 2den Qvæst. Resp. Ja Han hørte at han havde stiaalet den fra Niels Jensbye. Til 3die Qvæst. Resp. Ja Vidnet hørte at Han havde bortbytted omspurgte Hest til Christen Larsen ligesom og at Arrestanten havde stiaalet Ridetøyet fra en Mand Han ey kiendte – Til 4de Qvæst. Forinden Vidnets Svar blev afgivet, melte sig den befalede Defensor Procurator Møller fra Thisted, som fuldkommen maatte anmelde sin Protest imod denne saa lovstridige indrettede Qvæstion, og haaber, samt paastoed, saa Inqvisitorisk en Qvæstion afviist. Retten efter Omstændighederne tilloed Qvæstionen besvaret. Og svarede saaledes Resp. Vidnet kand efter saa lang Tiids Forløb ey erindre hvad var bleven talt i Særdeleshed, men hvad forhen er vundet henholdt Han sig til. Actor overloed Vidnet til Contra Examen.
Defensor fremlagde til Actens Indlemmelse og Vidnernes Besvaring, Sine af Dags Dato forfattede Qvæstioner, hvorpaa Han begiærede Vidnets Forklaring taget. Qvæstionerne blev imodtaget saa lydende: Contra Qvæstioner I Tingsvidne Sagen anlagt imod Peder Iversen fra Tyrrilstrup i Aystrup Sogn. 1. Veed Vidnet om den omvundne Hest var stiaalet, eller Selgeren eyede den Selv? 2. Af hvem har Vidnet hørt det Modsatte? 3. Angav Arrestanten selv at have stiaalen Hesten og Ride Tøy, eller hvem har sagt Vidnet saadant? 4. Har Vidnet Tilforn kiendt Arrestanten? 5. Veed Han, da denne før har været hengivet til saadanne afskyelige Gierninger, eller kan Vidnet med rette udsætte andet paa Hans Opførsel? Thisted den 6te Septemb. 1794, Møller. Fremlagt ved Extra Retten den 6te Septemb. 1794, Wadsted, F. Henneberg.
Og svarede Vidnet paa de fremlagte contra Qvæstioner saaledes. Til 1te Qvæst. Resp. Vidnet henholder sig til sit afgivne Svar paa Hoved Qvæstionerne, Til 2den Qvæst. Resp. af Arrestanten selv. Til 3die Qvæst. Resp. Arrestanten angav Selv at have stiaalet. Til 4de Qvæst. Resp. Ney. Til 5 Qvæst. Resp. Vidnet kiender ey noget til Arrestanten end om forklaret er. Med begge Parters Samtykke blev Vidnet demiteret. Og igien fremstoed efter Actors forlangende Christen Larsen af Røgild, som paa lovbefalet Maade aflagde sin Eed og derunder vandt saaledes paa Hoved Qvæstionerne. Nemlig til 1te Qvæst. Resp. Vidnet kiender ey Arrestanten videre end Han var hos Ham for at bytte Hest. Til 2den Qvæst. Resp. For Høe Bierring d. A.. Til 3die Qvæst. Resp. Paa en sort Hest var Arrestanten ridende men hvad Alder samme hest havde veed Vidnet ey. Til 4de Qvæst. Resp. Vidnet byttet en sort Bruun Hoppe, som var Aldrende, for Hesten og gav Arrestanten 5 rd. i Bytte. Til 5te Qvæst. Resp. Arrestantens og Vidnets Snak ved omvundne Handel var, at Han tiente en Mand, som Han nu ey kand erindre, for Auls Karl, for hvem Han havde i Commission at bytte Hesten for imod en gl. til at Slide op siden de befrygtede sig for Foder Mangel i tilstundende Vinter.
Paa Defensors contra Qvæstioner svarede Vidnet. Til 1te Qvæst. Resp. Vidnet veed ey videre end hvad forklaret er. Defensor frafaldt den 2den, 3 og 4de Qvæst. og begiærede Svar paa 5te Qvæst. Resp. Vidnet veed ey at kand give nogen Forklaring om tilspurgte, andet, end Han nu veed at Han har Handlet med en Tyv. Med Parternes Samtykke demitteret.
Actor begiærede Tings Vidnet sluttet og sig meddelt beskreven, som Retten bevilgede. – Arrestanten blev Vogteren overleveret. At saaledes er passeret bevidner, Hann Herredernes Justitz Protocol det bekræftes under vore Hænder og Signeter. Actum Anno die et loco ut antea, Wadsted, Henneberg.
Fremlagt inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 4de November 1794, og modtaget til Doms Actens Vedhæftelse under Litr. B – testerer – Brøndlund
Otto Lemvigh - Deres Kongelig Mayestæts Bestalter Byefoged i Thisted samt Herredsfoged i Hillerslev Hundborg Herreder. Christian Brøndlund - Deres Kongelig Mayestæts Bestalter Bye og Herredsskriver i bemt. Bye og Herreder. Giør Vitterligt at Aar 1794 Den 4 Novembr. blev Hillerslev Hundborg Herreders Rett sadt og Administreret af de Kongelige Rettens Betiente udi Overværelse af følgende Stokkemænd Peder Didrichsen, Peder Harboe, Christen Frost, Jørgen Jensen, Peder Schinnerup, Hartvig Pedersen, Jacob Styfken og Ole Høyer alle af Thisted.
Hvor da For Retten Loed ærbødig møde Procurator Lehmann som Bestaltet Actor med Arrestanten Peder Iversen, som for begangen Heste Tyverie her er hensadt og Actioneret, og da Arrestanten Løs og Ledig for Retten var fremstillet, Producerede Lohmann Rettens udstædte Doms Stævnemaal af 28 f. M. hvilken han med sin Lovlig forkyndelses Paaskrift bad taget ad Acta til Sagens Indlemmelse. Samme lyder som følger. – Otte Lemvigh, Deres Kongelig Mayestæts Bestalter Byefoged i Thisted samt Herredsfoged i Hillerslev Hundborg Herreder. Giør Vitterligt at for mig andrager Procurator Lohmann af Winthers Mølle ved Thisted hvortil at hand som Befalet Actor (?) den i Thisted Arresthuus (?) for Heste Tyverie Arrestant Peder Iversen af Wester Wandet (?) at anlægge Sag imod og Doms Erhvervelse over bemeldte Arrestant for hans begangne Heste Tyveri; Til hvilken Ende Actor har været dette Hoved og Doms Stævnemaal begiærende.
Paa Actor Procurator Lohmanns Forlangende bliver derfor med Lovlig Varsel indstævnet den arresterede Hæste Tyv Peder Iversen som for nærværende Tiid i Thisted Arresthuus er hensiddende for mig i Rette at møde inden Hillerslev Hundborg Herreders Rett som holdes i Thisted Tiirsdagen den 4 November førtkommende, Sigt og Saggivelse at modtage, Beviisligheder og Documenter at see i Rettelagt og Dom at lide i overensstemmelse med de over ham førte Beviisligheder og hans Beviiste Forbrydelses Natuur og Beskaffenhed alt til Strafs undgieldelse, saaledes som Loven for slige Forbrydelser har fastsatt og Determineret samt at erstatte alle paa hans Arrest Forflegning og Varetægt, tilligemed denne Process anvendte omkostninger skadesløs, om hvilket alt Actor for mig i Retten agter at nedlægge yderligere Demonstration og Paastand. Dette Stævnemaal ankyndiges ogsaa for den befalede Defensor Hr. Procurator Møller i Thisted for saavidt den ham paaliggende Defention angaar: Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl. Datum Thisted d. 28 Octobr. 1794, Lemvigh (L:S)
Anno 1794 den 28 October haver vi tvende undertegnede Lovlig forkyndet denne Stævning for Arrestanten Peder Iversen , i hans Arrest saavelsom og for den beskikkede Defensor Procurator Møller i Thisted og Leverede den sidste en Copie deraf, hvilket er saa sandt hielpe os Gud og hans Hellige Ord, Lemvigh, P. Schinnerup. Fremlagt inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 4 November 1794 under No 1, Test Brøndlund.
Hvornæst Lehmann Producerede sit skriftlig forfattede Deductions Indlæg af Dags Dato med deri paaberaabte Documenter fra Litra. A til Litra. D in Clusive, hvilket hand alt saaleedes som i Indlæget er begiært bad antaget deels til Sagens Indlemmelse og deels til sammes Vedhæftelse. Det Producerede Indlæg af Dags Dato tilligemed de derhos fulgte attester og Reqvisitioner Lyder som følger under No 2 Hillerslev Hundborg Herreders Rett Tiirsdagen den 4 November 1794 udi Sagen anlagt af Procurator Lehmann som actor mod den for Heste Tyverie paagrebne og i Thisted Arresthuus hensatte Peder Iversen af Wester Wandet.
At jeg ikke før nu udagerer denne Sag til Doms er alleene foraarsaget af hans lange Rejse Tour i den Tiid hand Vandrede omkring som hæste handler, med den af ham Stiaalne Hæst, hvilken hans Vidtløftige Rejse, og derunder foretagne Handlinger, har Giort mig det nødvendigt at føre Tingsvidne ved Hann Herreds Rett, Ligesom og at den befalede og til Sagens oplysning behøvende Præste Attest har været vanskelig at erholde, og medtaget en Rimelig Tiid til frem og tilbagesendelse, hvilket alt af sammes Indhold nærmere kand Erfahres. Jeg troer altsaa at have beviist min uskyldighed i denne Henseende Til Beviis for at Peder Iversen Virkelig er saadan en Forbryder som han sigtes for, følger herved Sagens Documenter der ere følgende: a. et paa Hillerslev Hundborg Herreders Tingsted optaget Priliminair Forhør den 28 Junii sidst. b. et paa samme Tingsted holdt Extra Rett og derunder førte Tingsvidne af 19 Jully sidst. c. et ved Hann Herreds Rett den 6 September s. a. under en Extra Rett førte Tingsvidne. d. en til Sogne Præsten heri Gandrup i Langelund i Wensyssel under 21 Aug. sidst ergangne Reqvisition med Velbem.t her i Gandrups derpaa Givne Besvaringer under 22 Aug. og 4 Octbr, d. A. Af hvilke de 3 første bedes taget til Actens hæftelse og den sidste nemlig Litr D., til Actens Indlemmelse. Med disse Documenter Troer jeg at have beviist at Peder Iversen Virkelig har begaaet det forstævnte Heste Tyverie Saaledes nemlig: - I Forhøret Lit. A. Pag. 1 – 2 – 3 og 4 findes Arrestantens egen Godvillig og utvungen Tilstaaelse for at handlingen af ham Virkelig er begaaet. Vel har hand paa sine Stæder ved sin Forklaring, søgt at ville skiule sin Forbrydelse, under det Paaskud, at hand naar hand havde fuldendt sin forehafte Rejse, igien vilde have leveret Hesten og det Stiaalne Ride Tøy tilbage, men hans afgivne Besvaring paa Rettens 1 og 3de Qvæstion som findes i fornævnte Forhør pag. 4 tilintet Giør saadant, da hand paa 1 Qvestion Svarer: At hand bortbyttede Hesten da hand Troede paa saadan maade at skiule det Passerede, og paa 3die Qvestion svarer han: at hand vilde have Dulgt sit Foretagende saalenge som mueligt, dette bestyrkes end Videre af Niels Jensbyes Forklaring paa samme Pag. 4 at Peder Iversen i Begyndelsen Nægtede sin Forbrydelse som hand dog siden maatte Tilstaae, og naar hand havde i sinde, ikke at Stiæle Hæsten, men alleene at benytte sig af den til Brug paa sin Rejse, saa var det jo unyttig at ligge skiul paa en Handling som allereede var Passeret, og end nu meere upassende var det at bortbytte Anden Mands Hæst naar hand som hand selv siger Agtede at levere den tilbage, og Naturlig Viis maatte hand kunde Indsee at hans Forbrydelse var større naar hand anmasede sig Hesten som En Eiendom, end naar hand alleene tog brugen af den og igien leverede den tilbage, men seer altsaa at hans hensigt har været endog ikke goed. Foruden hans foromrørte Tilstaaelse for retten og under Forhøret har han og for Vidnerne givet samme Tilstaaelse vide Tingsvidnet Lit. B pag. 7. 1ste Vidnes Svar paa 3die Hoved Qvestion samt Tingsvidnet Lit. C pag p. 1ste Vidnes Svar paa 3die hoved Qvestion og Pag. 11 og samme Vidnes Svar paa anden Contra Qvæstion, at han har redet paa Niels Jensbyes Hest og Bortbyttet den, er beviist i Tingsvidnet Lit. B Pag. 11, 5te Vidnes Svar paa 4 Hoved Qvestion og i Tingsvidnet Lit. C pag. 12. 2det Vidnes Svar paa 3 Hoved Qvestion, alle de øvrige omstændigheder ved denne hans foretagende som deels bestyrker og deels Beviiser Sagens Sammenhæng i sin heele omfang findes anført i Tingsvidnet Lit. C pag. 7 – 8 – 9 – 10 - 11 og 12 Samt Tingsvidnet Lit. C pag. 9, 11 og 12 ja endog Selv den Producerede Præste Attest bærer det fuldkomneste Vidnesbyrd herom. Paa foranførte Grund bliver min Paastand og Irettesettelse denne: At arrestanten Peder Iversen, som Virkelig overbeviist om at have begaaet Heste Tyverie, bliver Tildømt at lade den Straf som Forordningen af 20 February 1789 den 6 § for slig Forbrydelse fastsetter og bestemmer samt at hand i fald hand noget Eier, bliver tilpligtet at erstatte alle paa hans arrest Forflegning og Varetægt samt denne Action Andvendte Omkostninger Skadesløs, og Saaledes indlades Sagen fra min Side under Dom, dog med ald fornøden Reservation. Datum Winthers Mølle ut supra, Lehmann.
Fremlagt inden Hillerslev Hundborg Herreders Rett Tiirsdagen den 4 November 1794 under No 2 – Test Brøndlund.
Fra oversigt over fanger
Fra oversigt over fanger
Reqvisition En Person ved Navn Peder Iversen der i en Tiid har opholdt sig her i Thye Land men foregiver at være fød i Tylstrup Aistrup Sogn i Wensyssel er bleven paagrebet og Arresteret for et af ham den 18 Junnii sidstleden begaaede Hæste Tyverie, imod ham er jeg af dette Stæds Øvrighed bleven beskikket som Actor, men førend jeg kand ud agere denne Sag til Doms er det mig nødvendigt af Deres Velærværdighed at erholde følgende oplyst: 1. Hvem Var hans Forældre? 2. Er de endnu Levende? 3. Naar er hand Fød? 4. Naar blev hand Confirmeret, og hvad Tiid har hand sidst været til Alters? 5. hvorleedes var han oplyst i sin Christendom og har hand viist nogen agtelse for Religionen? 6. Har hands Forældres Tilstand været af den beskaffenhed at de kunde give ham een med deres Stand passende god Opdragelse? 7. Har hand ogsaa Virkelig viist saadan opdragelse? 8. Hvorleedes har hands Opførsel Været i Menigheden, Ond eller Goed? 9. har Hand Nogensinde Givet andledning til at blive mistængt enten for Tyverie eller Anden Last? 10. Hvorleedes har hand opført sig imod sine Forældre og Andre foresatte Lydig eller u-lydig? 11. Naar forlod hand Deres menighed og har hand siden den Tiid været der? 12. I fald hand siden den Tiid hand sidst Forlod Deres Menighed har været Hiæmme, da Spørges Naar og hvorleedes hand paa den Tiid har været befordret enten til Hæst eller til Foeds? 13. hvad Forklaring, hand i slig Andledning har afgivet enten til sine Forældre eller Andre Forrekommende der paa Stædet? Paa forestaaende Qvestioner vil jeg Ærbødig forvente mig deres Velærværdigheds Svar til Fornøden afbetiening under Sagen. Winthers Mølle p. Thisted i Thye den 21 Aug. 1794, Lehman Procurator. Til Sogne Præsten for Aistrup Meenighed i Wendsyssel.
Skyldig Giensvar Den Reqvirette Persohn Peder Iversen og hans vita er mig aldeles ubekiændt – Maaske hand er føed og Døbt i Aistrup Sogn; dog ingenlunde i min Embeds Tiid. Af Naunet og Gamle Fortellinger skulde jeg maaskee Formode, at hand siriverer sig her fra, men meere Veed jeg ikke om ham, især da det ey er anmærket hvem hans Forældre ere. Er hand den Persohn, jeg formoder, er hand som et Lidet Barn, kommen her fra Menigheden, og saavidt jeg Veed aldrig været her siden. Langelund den 22 Aug. 1794, Gandrup S:T:
Af forestaaende Besvaring seer Deres Velbaarenhed at der enten ikke maae være nogen Kirke Bog i Ajstrup Sogn, eller og at Præsten ikke Anseer det for sin Pligt at opgive mig den Reqvirerte oplysning, og da det tillige sees, at berørte Besvaring ikke kand være mig til nogen nytte ved Sagens Deduction, Saa seer jeg mig beføyet til, at anmode Deres Velbaarenhed om at tilstille S:T: Herr. Biskop Studsgaard dette Document paa det at Præsten ved hans Ordre kunde blive paalagt at opfylde sin Pligt; thi fordre at den omskrevne Persohn, ikke er Fød eller Døbt i hans Embeds Tiid Troer jeg dog at Præsten bør af Kirkebogen erkyndige sig om det fornødne, i anledning af hans Fødsel og Daab, og hvad øvrigt som er omspurgt, og hand ikke selv veed, troer jeg hand er Ligesaa Pligtig til at forskaffe sig kundskab om, saavel ved sinne Medhielpere, som andre Sognets Beboere. Og da Sagen eene og alleene beroer paa denn Reqvisitions rigtig Besvaring, saa vil jeg haabe at kunde være undraget fra det Ansvar som Sagens lange Henstand kand Foraarsage – Winthers Mølle den 11 September 1794, Lehmann. Til S:T: Herr. Amtmand Ferslev i Thisted
Havde hr. Reqvirentens udsendte som om Aftenen Ved Sængetiid kom til mig med denne Reqvisition fra Bradschov ikke været saa Iilfærdig, og som han sagde skulde have Giensvar strax hiem med sig, vilde jeg have nøyere undersøgelse om den omspurgte Peder Iversen deriverede sig fra Ajstrup Sogn eller ikke men dette skulde have hafft Tiid. – og havde Herr Reqvirenten undersøgt hvad bem.te persohns Forældre formodentlig heder og hvad Alder hans omtrent angiver sig at have, da maatte hand være funden i Ministerial Bogen som rigtig nok er til og Tillige en Debita forme; Thi under slig Veyledning er det aldrig mueligt effter en Ministerial Bog at attestere med bestemt Vished; om den Persohn der spørges om, er den og ingen anden, da der i saadan en Bog Gives mange som have et Navn. – dette er Aarsagen, hvorfor mit første Svar blev ufuldkommen.
Imidlertiid forespurgte jeg mig dog strax hos endeel af Sognets Beboere om de kiændte noget til denne Peder Iversen, om hand var født i Ajstrup Sogn, og hvem hans Forældre skulde være, men ingen vidste af ham at sige uden det skulde være en uægte Søn af en Qvinde som med hendes nærverende Mand sidder til Huuse i Tylstrup og for mange Aar siden blev besvangret at en Skrædder ved Navn Iver, denne Qvinde fik jeg omsidder fat paa og effter hendes Beretning fandt jeg i Aistrup Kirkes Ministerial Bog Pag. 181 følgende:
Anno 1775 den 18 Junnii er et uægte Drænge Barn Døbt i Ajstrup Kirke og kaldet Peder, Moderens Naun er Helle Pedersdatter og den udlagte Barne Faders Iver Friderichsen begge af Tylstrup og begge endnu levende, dette kand henføres til 1, 2 og 3die Spørgsmaal.
Videre Forklarede denne Helle Pedersdatter som for en 5 aar siden blev gifft med en Mand ved Naun Niels Langthiem effter at hun eengang tilforn havde været Gifft effter omskrevne Besvangrelse at hun maatte Deels ved Arbeide, deels ved godt Folks Gavmilhed paa den kummerligste maade, selv opdrage denne Søn i de første Aar, da Faderen aldrig har villet vedkiende sig ham og hun selv var yderst Fattig, Da Barnet var 3 Aar tog hendes Stiffader i Wadum Sogn ham til sig hvor hand en endeel Aar for det meste fik underholdningen – hvad omsorg der (?) Sørget for Barnets opdragelse og oplysning, imidlertiid veed hund ikke men hun frygter for det var kun maadelig hvortil hun maatte Tie, da det var en betydelig hielp for hende i saa Fattige omstændigheder at blive ham Qvit, end og siden hun var gifft undertiden kom hand hiæm til hende da hand var Voxet noget til, og naar hand blev en Tiid hos hende lod hun ham gaae lidet hen til en Mand i Byen som Lærte Børn at læse, men det var kun lidet han lærte der, Thi holde ham gandske hiemme, for at lade ham besøge Sognets offentlige Skole havde hun ingen Evne til – Rigtigheden af denne Forklaring er og Bekræfftet af andre Folk i Sognet, og tiener til oplysning paa 5, 6 og 7de Spørgsmaal.
Da Barnet var blevet saa stoer, at hand kunde tiene, kom hand som Hyrde i Tieneste hos Beboerne i Brandborg i bem.te Aistrup Sogn, hvor hand var et Aar – derfra kom hand til Jørgen Østergaard i Tylstrup, hvor hand (?) var om Sommeren; Thi samme Efteraar var det hand rømte og kunde hand maaske den gang være en 13 á 14 Aar, hvorledes hand opførte sig hos moderens Stif Fader veed hun ikke; men naar hand var hiemme hos hende selv saa og hørte hun intet andet om ham ikke heller kunde Folkene paa de Stæder hand haver tient i Sognet sige ham noget ondt paa, men vare tvertimod vel fornøyet med hans Tieneste.
Tyverier haver ingen her i Sognet haft ham mistænkt for men da hand var kommen til Østergaard havde moderen nok synes at hand fil lyst til Spil og Drik – Dette er Moderens og fleeres i især Folkenes paa de 2 Stæder, han tiente, deres afgivne Forklaring i Anledning af 8de, 9 og 10de Spørgsmaal Fra den Tiid hand løb fra Østergaard /:Moderen Husker just ikke Aars Tallet:/ hørte hun intet til ham førend for 2 Aar siden, da hun fik et Brev fra ham som en anden havde skrevet /:Thi hun vidste hand kunde ikke skrive selv:/ hvori hand melder at hand var i Thye og var bleven Confirmeret i Nors Kirke – og i dette Sommer kom hand her hiem til hende, ridende paa en Hæst, som hand sagde at have kiøbt paa Cappel Steens Market for 13 rd. 2 mk. samt at hand opholdt sig nu hos Christen Tølbøll i Nors Sogn, herved kand maaske 4 – 11 – 12 og 13 Spørgsmaal oplyses. Dette er ellers ald den oplysning, som herfra kand faaes om en Peder Iversen, som engang har været til i Ajstrup Sogn – er denne oplysning nu anvendelig paa den Peder Iversen herom Reqvireru(?) da hører han de stevnte med til de ulykkelige Skabninger Som frembragte af utilladelige Forbindelser, veed af ingen Fader og haver Moderen næsten alleene at tale for den bare Fødsel, Berøvede den opdragelse som giør mennesket til et nyttigt menneske, bliver de omsidder offte en Post i det borgerlige Selskab og tilsidst et offer for den offentlige Retfærdighed, effter at de have kiæmpet sig igiennem den hielpeløse alders Tuusinfold Elendigheder paa allehaande Maade Er derfor den Peder Iversen, hvorom Reqvireres, den samme, her er givet Forklaring om; da vil jeg ønske, uagtet jeg intet kiender til ham at hans i Betragtning af hans opdragelse og alder, maae nyde ald muelig Skaansel i Straffen for hans Forbrydelse, at samme kand tiene til hans Forbedring og hand ikke gandske være Tabt for Straffen. Langelund den 4de October 1794, Gandrup
Fremlagt inden Hillerslev Hundborg Herreders Rett Tirsdagden den 4 November 1794 under No 3 – test Brøndlund.
Det under Lit. A, fremlagte Forhør af 28 Junny under Lit. B, fremlagt Tingsvidne af 9de Julii optagen inden Hillerslev Hundborg Herreders Rett, og det under Litr. C fremlagte Tingsvidne af 6 September sidstleden optagen ved en Extra Rett i Fjerritslev bleve modtagen til Actens Vedhæftelse saaleedes som disse Documenter ere betegnede under Litr. A, B og C. For Retten mødte Ærbødigst arrestanten Peder Iversens beskikkede Forsvar Procurator Møller af Thisted som til skrifftlig Besvaring paa Actors i Dag fremkomne Indlæg, og Deduction udbad Sagen opsadt til i Dag 14ten dage – hvilken opsættelse Retten bevilgede, og Sagen henstaar til den 18de November førstkommende. – Arrestanten Peder Iversen vedblev effter Rettens Tilspørgsel sin forhen giorte Forklaring hvornæst hand igien blev overleveret til Arrestforvarerens Bevogtning.
Tiirsdagen den 18 November blev forbem.te Herreders Rett sadt og Administreret af de Kongelige Rettens Betiente udi overværelse af følgende Stokkemænd. – Peder Harboe, Peiter Didrichsen, Christen Frost, Jørgen Jensen, Peder Schinnerup, Hartvig Pedersen, Jacob Styfken og Ole Høyer alle af Thisted. hvorda udi den til i Dag opsadte Sag mod arrestanten Peder Iversen fra Wester Vandet mødte hans anordnede Forsvar Procurator Møller af Thisted, og effter at Arrestanten Løs og leedig for Retten var fremstillet, Ærbødigst Producerede sit under Dags Dato skrifftlig forfattede Defensions Indlæg som han lige Ærbødig bad taget ad Acta, og hvoreffter hand indlod denne Sag under Dom. – Det Producerede Indlæg lyder som følger under No 4.
Indlæg Til Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 18 November 1794, udi Sagen anlagt mod Arrestanten Peder Iversen af Westervandet. Som befalet Defensor for ovenbenævnte Arrestant kand jeg vel ikke nægte, at hand jo haver forseet sig imod Loven, og begaaet en Gierning, som effter den strængeste Rett ikke er undskyldelig men Strafverdig.
Imidlertiid naar alle omstændigheder af det i denne Sag af ham forklaret og tilstaaet er, saavelsom Vidnernes udsigende tages under nærmere overveyelse er det klart og fatteligt? at den af Peder Iversen fattede Resolution, er skeet paa den Tiid da hand ikke haffe sin fuldkommen Fornuftes Brug eller vidste hvad hand selv Giorde, følgelig ikke de Siæle kræffter som kunde Veylede ham til at bedømme om det var (?) godt hand foretog sig; Thi hand havde Dagen den 17 Junny været til Thisted Marked og der blev et for leedet ikke i et godt mode Virkelig i et ond Selskab til at Drikke sig Drukken og i denne sin forvildede Tilstand, Løb Tankerne ham om i hovedet at hand vilde Rejse til sin hiæmmen i Wensyssel for at vilde besøge sinne Forældre, og til den med Tænkte det er dog bedre at Ride end at gaae og derfore medens Sviren saaleedes endnu fra Forrige Dag og Natt sad ham i Hovedet, Tog en Hæst paa Marken, Niels Jensbye i Thinstrup tilhørende, hvormed hand fortsatte Rejsen.
Denne Rejse og dens følger deraf kunde meget lettelig være forekommet, og saameget lettere, da Arrestanten ingen Dølgsmaal lagde der paa, men effter at hand /:som man siger for et gammel ord:/ en Tiid havde redet Peder (?) træffer dette Enfoldige Menneske igien paa Madfaderens Jens Nielsens Gaard, der talte ved de 2de Tieneste Piger og sigger Dennem sit forehavende og hvor hand stundede hen hvortil de begge taugde stille. – havde disse 2 Piger nu talt til Madfaderen og sagt ham, det de af Peder Iversen selv havde hørt, og hvad hand havde i sinde effter hane egne ord, havde det jo ingen Sag været at hente ham tilbage paa Stædet, og saa havde denne Sag aldrig kunnet Existere.
Det er ellers let at fatte, som hand og Selv siger, at hand aldrig har hafft i Sinde at vilde undvige sin Tieneste, mindre beskadige eller fornerme Hæstens rette Eier, Thi ellers havde hand ikke reedet paa et hiæmmen igien til Thye, men hand som et ung og Enfoldig menneske har ventelig ved overtalelse af Mændene i Røgel ladet sig forleede til det imellem dem skeete bytte, hand siger og Selv at vilde unde Hestens Eier 5 rd. hand fik i bytte og fornøye ham des uden om hand syntest at den anden havde forbyttet ham, effter disse omstændigheder, i hvis Sogn hand er fød hans Attest beviiser at denne Peder Iversen er et fattig forladt Barn der fra sin Barndom af haver maattet søge Brødet blandt Fremmede, Ingen opdragelse eller underviisning havde hafft, men dog tient Troe og Flittig hvilket Skudsmaal Jens Nielsen Wandet endog giver ham, Bliver min Paastand denne:
At Arrestanten Peder Iversen vorder for Actor Herr Procurator Lehmanns Paastand og Irettesættelse, aldeeles friefunden, da jeg formeener at hans langvarige Arrest nu paa et halv aars Tiid kand være afsohning nok for hans brugte uforsigtighed og utilladelige, eller og om dette ikke skulde finde den Velviise Herr Dommers Biefald, formoder jeg at Peder Iversen paa Mildeste Maade vorder Dømt og anseet efter Forordningen af 20 February 1794 dens 1 § som den der ingensinde tilforn er befunden at have begaaet noget andet Tyverie. Thisted ut supra, C. Møller. Fremlagt inden Hillerslev Hundborg Herreders Rett den 18 November 1794 under No 4. – Test Brøndlund.
Lehmann som befalet Actor Loed møde og begiærede denne Sag opsatt til i Dag 8 Dage for at besvare det fra Defensors Side fremkomne Indlæg. – hvilket Retten bevilgede – hvornæst arrestanten igien blev overleveret til Arrestforvarerens Bevogtning.
Tiirsdagen den 25 November blev for bemeldte Herreders Rett sadt og Administreret af de Kongelige Rettens Betiente udi oververelse af følgende Stokkemænd: Peder Hørboe, Peiter Diderichsen, Christen Frost, Jørgen Jensen, Peder Schinnerup, Hartvig Pedersen, Jesper Styfken og Ole Høyer alle af Thisted.
Hvorda udi den til i Dag opsatte Sag anlagt pa Justitiens Vegne Contra Arrestanten Peder Iversen som nu løs og leedig for Retten var fremstillet, mødte den befalede Actor ved Fuldmægtig og Producerede hans besvarelses Indlæg af Dags Dato hvilket hand bad taget ad Acta og i henhold til samme saavelsom hvad øvrigt hand under Sagen har fremmet indlod hand denne Sag fra sin Side under Dom. - Det fra Actors Side i Dag Producerede Indlæg lyder som følger under No 5.
Indlæg. Til Hillerslev Hundborg Herreders Rett den 25 Novembr. 1794 Sagen anlagt mod Arrestanten Peder Iversen af Westervandet At Defensor Herr Procurator Møller i sit Indlæg af 18 d. m. ikke kand nægte Peder Iversen jo haver Forseet sig imod Loven og begaaed en Gierning som effter den strengeste Rett ikke er undskyldelig med men Strafværdig, dette er noget jeg veed da Factum er, saavel med Arrestantens egen Tilstaaelse som de første Vidner Beviist.
Men hand siger dernæst at saadan Peder Iversens fattede Resolution er skeed paa En Tiid da hand ikke havde sin fuldkommen Fornuffts Brug eller de Siæle Kræffter som kunne Veylede ham til at bedømme om det var ondt eller godt hand foretog sig, det modsiger jeg aldeles; Thi Arrestanten Tilstaar Joe Selv under Forhøret af 28 Junnii d. a. pag. 2 det som Defensor siger i sit Indleg at hand nemlig Peder Iversen tog en Hest som stod Tyret paa Marken.
Niels Jensbye i Thinstrup Tilhørende og paa samme reed sin Vey, sagde for sinne Forældre hand havde kiøbt den, og siden effter bytter den bort og Faar 5 rd. i Bytte for paa saadan Maade at skiule eller Dølge denne Handling saalænge det Var mueligt, deraf sees lettelig at Arrestanten den Tiid viste hvad hand Giorde, ligesom hand og vidste at nægte det for Niels Jensbye ved dennes første Spørgsmaal til Arrestanten, da hand traf ham i Øsløs Bisgaard som hand dog siden maatte Tilstaae vide Forhøret Pag. 4. Videre anfører Herr Defensor at Peder Iversen skulde ved overtalelse ladet sig forleede af Mændene i Røggel til denne Handling, men derom taler de første Vidner intet, ey heller er derfor mindste Beviis. Ikke heller er det Beviist at Peder Iversen vilde unde Hestens Eier de 5 rd. hand fik i bytte og desuden fornøye ham om hand syntes den anden havde forbyttet ham og kand ikke være arrestanten til nogen undskyldning for det Begaaede Tyverie, langt mindre den Attest Defensor beraaber sig paa fra Sogne Præsten for Aistrup Meenighed i hvis Sogn Peder Iversen er Føed, at han er et Forladt Barn og fra sin Barndom har søgt Brødet blandt Fremmede, Thi hvor mange maae ikke fra Barndommen til Alderdommen søge sit Brød blandt Fremmede og dog uden at øve slige Handlinger som Peder Iversen, kommer vel af stæd, hvad Jens Nielsens Skudsmaal om Peder Iversen angaar da vedrører den ikke dette Søgsmaal og kand under samme ey komme i Betragtning og troer nu herved at have besvaret Herr Defensors Indlæg og derfore henholder mig til min Paastand som i Sagen er indlagt, ved mit Indlæg af 4de d. M. og saaleedes under Reservation nu som før ind lader Sagen fra min Side til Dom.
Winthers Mølle ut supra, Lehmann Fremlagt inden Hillerslev Hundborg Herreders Rett Tiirsdagen den 25 November 1794 under No 5 , Test Brøndlund.
Defensor Procurator Møller fandt ey fornødent atter at besvare dette Indlæg men Indlod ligeleedes Sagen fra sin Side under Dom.
Og da baade Actor og Defensor saaleedes vare eenige om at indstille Sagen under Dom saa blev til denne Sags Paadømmelse udnævnt følgende Meddoms Mænd nemlig: Mads Pedersen, Christen Sørensen, Søren Frøkjær, Jens Michelsen, Anders Pedersen, Niels Bach af Faartoft, samt Christen Gade og Christen Poulsen af Tinstrup, hvilke samtlige haver at møde for nøye at overveye denne Sag og dereffter tilligemed den beskikede Dommer at afsige Dom udi denne Sag i Dag 3 ugger som er den 16 December førstkommende – hvoreffter Arrestanten blev overleveret til Arrestforvarerends Bevogtning.
Anno 1794 Tiirsdagen den 16 December blev Retten sadt og Administreret af de Kongelige Rettens Betiente udi oververelse af følgende Stokkemænd: Peiter Diderichsen, Peder Horbæk, Christen Frost, Jørgen Jensen, Peder Schinnerup, Hartvig Pedersen, Jacob Styfken og Ole Høyer alle af Thisted. Hvorda udi Sagen anlagt paa Justitiens Vegne Contra Arrestanten Peder Iversen blev afsagt følgende:
Dom Effter foregaaende Doms Stævning af 28 October sidst – Som den 4 November næst effter faldt i Rette har den befalede Actor Procurator Lehmann i Sagen fremlagt følgende Documenter: a. et inden Hillerslev Hundborg Herreders Ting under 28de Junnii sidst optagne Præliminair Forhør. b. et ved bem.te Ting under 19de Julli ført og sluttet Tingsvidne c. et ved Hann Herreders Rett under 6 September s. a. ført og sluttet Ditto. d. en Til Sogne Præsten Herr. Gandrup i Langelund i Wensyssel under den 21 Aug. sidst ergangne Reqvisition med bem.te Herr Gandrups under 22 Aug. og 4de Octobr. næsteffter afgivne Besvaringer.
Hvornæst hand i henhold til de Producerede Beviisligheder ved Indlæg af forbemt. 4 Novembr. mod Arrestanten Peder Iversen, har nedlagt den Paastand: at hand for sit begaaede Hæste Tyverie bliver tildømt at lide den Straf, som Forordningen af 20 Februari 1789 dens 6 § for slig Forbrydelse fastsetter og bestemmer, og des uden for saavidt hans Eiendeele tilstrække kand at betale alle de paa hans Arrest, Forflegning og Varetægt, samt denne acten anvendte Omkostninger.
Den 18 November fremkom fra Defensor Procurator Møller et skrifftlig Indlæg af samme Dato, hvori hand iblandt andet fremfører til undskyldning for Peder Iversen, at det af ham begaaede Hæste Tyverie var skeet paa en Tiid da hand ikke formedelst Levningerne af hans foregaaende Sviir havde sin fuldkommen Fornuftes Brug, eller vidste hvad hand selv giorde, og altsaa manglede Siæle Kræffter til at bedømme om denne, hans foretagne Handling var ond eller Goed – Møller har paa Grund deraf saavelsom Sagens øvrige fremførte Omstændigheder Ved bem.te sit Indlæg Paastaaet Arrestanten for Actors Paastand og Irettesettelse aldeeles friefunden eller og i Mangel deraf paa mildeste Maade Dømt og anseet effter Forordningen af 20 Februarii 1794 – dens 1 §
Sagen blev dernæst effter Actors Begiæring sadt til den 25 Novembr. da hand ved et skrifftlig Indlæg af samme Dato søgte at giendrive de af Defensor i Indlæg af 18 forhen til undskyldning for Peder Iversens handling anbragte Grunde, hvornæst sagen fra Saavel Actors som Defensors Side blev indladt under Dom.
Ved nøye at giennemgaae det saaleedes i Sagen Passerede bliver det klart: at Indstævntes egen Bekiændelse, Bestyrket ved nogle Enkelte Vidners udsigende og Adskillige Facta, saasom den ombyttede Hestes tilbagelevering m. v. det eeneste Beviis for Peder Iversens ulovlighed og forstævnte Handel; Denne hans bekræfftede tilstaaelse har vel sadt det uden for ald Tvivl, at haand Virkelig mod Eierens Vidende og Villie har borttaget en Hæst paa Marken, hvilken hand har betient sig af og siden bortbyttet; men naar det betænkes, at hand Virkelig vendte tilbage med den ombyttede Hoppe, havde de til Bytte modtagne Penge i behold og utvungen leverer disse Ting til sin Eier, da bliver det meget Tvivlsomt hvorleedes hans Handling bør betragtes, og naar tillige haves hensyn til hans af Præsten Herr Gandrup attesterede høyst Elændige Opdragelse, da bliver det troeligt, at hand Virkelig i overensstemmelse med hans Forklaring, kand have hafft i sinde at tilbagelevere baade den ombyttede Hoppe og Pengene hvorved hans Giernings Moralitet bliver mindre Strafværdig, hertil kommer at hand er et ungt Menneske paa 19 Aar hvis Forbedring effter al Mennesklighed bør Ventes.
Paa Grund af disse Sagens saaleedes befundne Omstændigheder kiændes for Ret: Indstævnte Peder Iversen nu i Thisted Arresthuus bør i overensstemmelse med den første § i Forordningen af 20 Februarii 1789 at afsone hans begangne Forseelse med at Arbeide i Wiborg Tugthuus udi 2 Aar, de paa hans Arrest underholdning og Forflegning anvendte omkostninger betales af hans Boe og forsaavidt samme ey dertil kand tilstrække bør det manglende Ifølge Forordningen af 13 Januarii 1747 og 5 April 1793 at paalignes og udreedes af Almuen.
Dets til Bekræfftelse under vore Hænder og Forseglinger. D atum ut supra – Lemvigh (L:S) Christen Nielsen Gade, Christen Poulsen, Mads Pedersen, Christen Sørensen, Niels Bach, Søren Frøekier, Jens Michelsen, Anders Pedersen.
Arrestanten som løs og leedig for Retten var fremstillet Erklærede, at hand med den saaleedes afsagde Dom var tilfreds og ey ønskede samme til høyere Ret appeleret, men bad at hand jo før jo hellere maatte blive henbragt til Wiborg Tugthuus for der at lide sin Straf effter Dommens Indhold; I hvilken hans Erklæring den forhen befalede Defensor Procurator Møller som var tilstæde var fuldkommen Eenig.
Hvornæst Arrestanten blev overleveret til Arrest Forvarerens Bevogtning. Saaledes at være passeret og tilgaaet Anne Loco et Diebus ut antea bekræftes herved under vore Hænder og Forseglinger, Lemvigh, Brøndlund.
Denne Dom hvormed Peder Iversen er dømt til Arbeide i Wiborg Tugthuus udi Toe Aar, vorder her ved approberet. Thisted Amthuus den 14de janr. 1795 Udi S:T: hr. Amtmand Ferslews fraværelse effter Ordre som Fuldmægtig, Sørensen (slut)
Fra arkivet
Fra arkivet
26. Søren Hansen. * 1788 † 5 april 1872 i Skelund, begravet 10 april i Skelund, enkemand gårdmand i Skelund 84 år
Aalborg, Hindsted, Skelund, Skeelund sogn og bye, , 14, FT-1801, B8779
Hans Sørensen 50 Gift Huusbond bonde og gårdbeboer Else Laurs Datter 38 Gift Hans kone Søren Hansen 11 deres børn hjemme hos forældrene Laurs Hansen 7 deres børn hjemme hos forældrene Christen Hansen 5 deres børn hjemme hos forældrene Mariane Hans Datter 9 deres børn hjemme hos forældrene Maren Hans Datter 3 deres børn hjemme hos forældrene Jens Pedersen 41 Ugift tjenestekarl
Han blev gift med Severine Kirstine Nielsdatter 11. juli 1819 i Skelund kirke. Forlovere Hans Sørensen og Niels Tulsted begge Skelund Da Søren Hansen bliver gift, bor han hjemme hos sin far. Severine tjener samme sted.
I 1819 rejser Søren Hansen og Severine Nielsdatter fra Skelund til Als sogn, her angives han som tjenestekarl, hvor han kaldes indsidder på tilgangslisten. Iflg. tilgangslisten for Skelund sogn er de ankommet fra Als sogn i 1822
Aalborg, Hindsted, Skelund, Scheelund Bye, et Huus, 34, FT-1834, C4027
Søren Hansen 48 Gift Dagleier Zeverine Nielsdatter 48 Gift hans Kone Hans Sørensen 5 Ugift deres Børn Else Marie Sørensdatter 15 Ugift deres Børn Ane Katrine Sørensdatter 12 Ugift deres Børn Mariane Sørensdatter 12 Ugift deres Børn Ane Sørensdatter 9 Ugift deres Børn
Aalborg, Hindsted, Skelund, Schelund Bye, et huus, 42, FT-1840, C3649
Søren Hansen 54 Gift dagleier Zeverine Nielsdatter 54 Gift hans kone Else Marie Sørensdatter 21 Ugift deres børn Ane Cathrine Sørensdatter 18 Ugift deres børn Ane Sørensdatter 15 Ugift deres børn
Aalborg, Hindsted, Skelund, Schelund Bye, Et huus, 40, FT-1845, b8700
Søren Hansen 59 Gift Dagleier Heri sognet Severine Nielsdatter 59 Gift Hans kone Visborg sogn Aalborg amt Ane Cathrine Sørensdatter 23 Ugift Deres datter Heri sognet Ane Jacobsen 3 Ugift Deres pleiebarn Heri sognet Børn:
13.i Else Marie Sørensdatter, * 21 okt. 1819 i Helberskov Als sogn. † 26. februar 1898 I Korup, Hjemmedøbt samme dag, Fremstillet i kirken den 21. okt. 1819 i Als. Jens Jensens Kone i Budum bar Barnet, Niels Skræders Kone ibid. fulgte, Anders Andersen, Søren Sørensen, Poul Nielsen alle i Helberskou
Hun blev gift med (1) Jacob Pedersen, * 29. sep. 1806 i Øster Korup, † 29. jan 1858 i Øster Korup, begravet 7. feb. 1858 i Øster Korup.
Hun blev gift med (2) Knud Pedersen, gift 2. mar. 1859.
ii Ane Katrine Sørensdatter * 3 jan. 1823 i Skelund, døbt 23 marts 1823. Faddere til begge tvillinger: Ane fra Helberschou, Kirsten Madsdatter fra Buddum, Hans Sørensen, Laurs Hansen, Christen Hansen, Christen Nielsen, K--- Ole, Jens Steenstrup(?) kroemandens(?) og Niels Tulsteds Koner
iii Mariane Sørensdatter * 3 jan 1823 i Skelund, døbt 23 marts 1823. † 27. januar 1912 Skelund. Gift 12. januar 1867 i Skelund kirke med Johannes Jensen * 29. august 1830, Als. † 31. oktober 1902.
iv Ane Sørensdatter * 6 juli 1825 i Skelund, døbt 2 okt. 1825. † 16. december 1895 i Visborg Faddere: Niels Tulsteds Kone, Christen Skomager, Christen Hansen, Christen Nielsen, Jens Michelsens Kone Gift 16. oktober 1858 i Skelund kirke med Peder Andersen f. ca. 1831.
v Hans Sørensen * 6 oktober 1828 i Skelund, døbt 28 dec. † 13 feb. I Skelund, 1838 begravet 18 feb Faddere: Laurs Hansens Kone, Laurs Hansen, Jens Michelsen, Niels Nielsen og Cristen Hansens Kone
27. Severine Kirstine Nielsdatter* 1786 i Visborg† 16 marts 1865 i Skelund, begravet 24 marts 1865 76 år gammel Severine er ikke fundet født i Als eller Visborg 1788-1793.
Helbergskov
28. Christen Møller Andersen * 1785 i Brandstrup, Vindum sogn, Viborg amt † 22 juli 1849 i Visborg sogn Er på dette tidspunkt Røgter på Hau??
I tilgangslisten 1815 kommer familien til Nørre Kongerslev fra Visborg han som Christen Andersen husmand og daglejer med hustru Maren Chrestensdatter og børnene Karen Marie 3 år, Christen ½ år og Anders 7 år I Nørre Kongerslev bliver han kaldt Christen Andersen Visborg eller kun Visborg. Han findes ikke på afgangslisten i årene 1740 og frem til sin død i 1849. Ved dødsfaldet står der røgter, han kan have haft dette ekstra erhverv for at tjene ekstra penge
Aalborg, , Nørre Kongerslev, Nørre Kongerslev By, et Huus, 39, FT-1834, C4036 Chresten Chrestensen Visborg 49 Gift Huusmand - Dagleier Maren Chrestensdatter 58 Gift hans Kone Poul Chrestensen 17 Ugift deres Børn Mette Christensdatter 14 Ugift deres Børn
Aalborg, , Nørre Kongerslev, Nørrekongerslev Bye, et Huus, 46, FT-1840, C4482 Chresten Visborg 55 Gift Dagleier Maren Chrestensdatter 63 Gift hans Kone Chresten Chrestensen 25 Ugift deres Søn
I folketællingen 1834 Nørre Kongerslev hedder han Christensen, men ved børnenens fødsel Andersen
14. i Anders Christensen, * 1807 i Visborg. Han blev gift med Karen Marie Jensdatter konfirmeret i Visborg 1 søndag efter påske 1822. Kundskab og opførsel antagelig Er vaccineret 9 aug 1807 af D. Pedersen Hobroe
Karen Marie Christensdatter * 1812 i Visborg Note: Visborg kirkebog findes kun fra 1813 derfor er de to ældste børns alder beregnet ud fra folketællingen Som Karen Marie Visborg fra Siegsgård er hun i afgangslisten 1845 som 32½ årig tjenestepige på vej til Oue
Christen Christensen * 25 april 1815 i Visborg Dåb 15 maj. Faddere Jens Christensen X Nørre Kongerslev, Søren Hansen, Anders Møller, Chr. Poulsen, Inger Christensdatter (Note eneste sted ud over begravelsen faderen kaldes Møller)
Konfirmeret Nørre Kongerslev 1829. Kudskab god, opførsel ret god. Vaccineret 1 okt 1819 af Dr. Nagel på Lindenborg
ii Poul Christensen Wisborg* 2 nov 1817 i Nørre Kongerslev Dåb Adventsøndag 1817: Faddere Ane Poulsdatter Sønder Kongerslev og pigen Sidsel Nielsdatter af Nørrekongerslev, Jens Christensen gårdmand og Jens Pedersen gårdmand og Christen Tomassen gårdmand alle af Nørre Kongerslev Konfirmeret 1 søndag efter påske 1832. Kundskab og opførsel meget god
Han blev gift 13 okt 1842 i Nørre Kongerslev med Karen Kirstine Poulsdatter Forlovere: Gårdmand Christen jensen Nørre Kongerslev og husmand Laust Christensen Riis ibid
Aalborg, , , Nørre Kongerslev, Et huus 2, 19, FT-1850, C9686 Poul Christensen Wisborg 33 Gift Skræder Heri Sognet [Nørre Kongerslev] Karen Kirstine Poulsdatter 42 Gift Hans kone Nørre Sundby Sogn Aalborg Amt Bodil Maria Poulsdatter 7 Ugift Deres børn Heri Sognet [Nørre Kongerslev] Christine Poulsdatter 5 Ugift Deres børn Sønder Kongerslev Sogn Aalborg Amt
iii Mette Christensdatter * 27 juli 1820 i Nørre Kongerslev Desværre er dåbsdata meget utydelige Konfirmeret 1 søndag efter påske 1835: Kundskab god, opførsel meget god
29 Maren Chrestensdatter * 1759 i Visborg † 7 juni 1858 Nørre Kongerslev som enkekone og almisselem
Visborg kirke
30. Jens Pedersen * 1782 i Stubberup, † 6. aug 1872 i Langbakhus på Løvdalsmark 91 år gammel Døbt 11. februar 1781 i Ove kirke Konfirmeret 3. april 1799 i Ove kirke Begravet 11. august 1872, Ove kirke
Jens havde en bror, som er 1 år ældre, og som også hedder også Jens og kaldes Jens Pedersen Degn eller Jens Degn. Den ene opkaldt efter farfar den anden efter morfar. Denne Jens er ane 20, og familien mødes derfor efter få generationer
I lægsrullerne fremgår: I 1801 fremgår det, at han er 63 tommer høj (164 cm) og "Reserva Soldat" (lægd 62, løbenr. 3) I lægdsrullerne fra 1805 og 1808 står det, at han var dragon i 1806 1-17. Han er nu 65 tommer høj (169 cm) (lægd 62, løbenr. 2) I lægdsrullen fra 1811 står det, at han er gårdmand i Uttrup, Hvorup sogn. ??? aflægger attest og tager ???? Soldat 1815, 3. Jyske Regiment 4/2. Gårdmand ??? kunne ikke fremlægge ? gmd attest. Pålagt at ???. 1806 Dragon J. R. L. D. 1-0. ?? fra den 30. juni 1806. 1814 gmd. På 2 tønder, 2 ?, 2 ? og 2 album hartkorn. ? skøde af 9. april 1813, fremlægger gårdmandsattest og ????Han bliver hjemsendt i 1815 og slettet af lægdsrullen. (lægd 62, løbenr. 3 i 1814)
Han blev måske gift med (1) Dorthe Sofie Christensdatter Gift 2. gang 17. april 1824 i Ove kirke med Ane Katrine Jensdatter f. ca. 1792 død 30. januar 1874 Langbakhus på Løvdalsmark, Ove sogn Forlovere Jens Pedersen Degn og Hans Jensen Houtved
Aalborg, Hindsted, Ove, Houtved Bye, Et Huus, 97, FT-1834, B6872
Jens Degn 56 Gift Lever af sin Jordlod Ane Katrine Jensdatter 40 Gift Hans Kone Mariane Petersen 11 Ugift Pleiebarn
Han fik en datter med Dorthe Sofie Christensdatter. Hun fører slægten videre
Han bliver gift med Ane Katrine Jensdatter Ingen børn i ægteskabet 1824-1841 i Ove
Børn:
15. i Karen Marie Jensdatter * 3. okt. 1816 i Oue, døbt 3. nov. 1816 i Oue. † 27 feb. 1878 i Vive Hun blev gift med Anders Christensen. I KB. ved dåben står pige Dorthe Sofie Christensdatter af Oue og Gårdmand Jens Pedersen af Stubberup
31. Dorthe Sofie Christensdatter. Det har ikke været muligt at finde nogle data på Dorthe Sofie Christensdatter - endnu
Jens Pedersen i lægsrullen 1805
Mine 3x tipoldeforældre på farfars side
32. Jens Christensen * 1752 i Kielstrup, Oue sogn. † 23 dec. 1804 i Kielstrup 52 år gl. Døbt Marie Besøgelsesdag 1752. Christen Nielsens barn i Kielstrup kaldet Jens, båren af Niels Andersens hustru Stubberup, faddere Herman Hermansen, Jens Østergaard af Kielstrup, Christen Andersen af Stubberup, Niels Andersens datter af Oue, Christen Thomasens hustru ibidm.
Han blev gift med Margrethe Jacobsdatter.25 juli 1782 begge af Kielstrup. Forlovere var Jacob Andersen og Christen Christensen begge af Kielstrup.
Aalborg, Hindsted, Ove, Kielstrup Bye, , 81, FT-1787, A4670 Jens Christensen 34 Gift hosbonde bonde og gaardbeboere Margrethe Jacobsdatter 28 Gift hans kone Christen Jensen 4 Ugift barn af 1ste ægteskab Kirsten Jensdatter 1½ Ugift barn af 1ste ægteskab Mads Pedersen 24 Ugift tienestekarl rytter
Aalborg, Hindsted, Ove, Kielstrup By, , 2, FT-1801, B8962 Jens Christensen 46 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer Grete Jacobsdatter 45 Gift Hans kone Christen Jensen 16 Ugift Deres barn Jacob Jensen 12 Ugift Deres barn Søren Jensen 4 Ugift Deres barn Anders Jensen 2 Ugift Deres barn Kirsten Jensdatter 14 Ugift Deres barn Karen Jensdatter 8 Ugift Deres barn
Børn:
i Christen Jensen * 1783 i Kielstrup Oue sogn. Døbt 4 søndag eft. Trinitatis
ii Kirsten Jensdatter * 1785 i Kielstrup, Oue sogn, døbt 1 søndag i advent
16. iii Jacob Jensen, * 1788, i Kielstrup Oue sogn døbt 27 apr. 1788. † 23 feb. 1844 i Valsgård
Han blev gift med Ane Pederdatter, gift 3. aug 1817 i Valsgård.
iv Karen Jensdatter * 1793 i Kielstrup, Oue sogn, døbt den 10 søndag efter ?
v Søren Jensen * 1796 i Kielstrup, Oue sogn. Døbt 4 søndag efter ?
vi Anders Jensen * 1799 i Kielstrup,Oue sogn døbt 2 pinsedag
33. Margrethe Jacobsdatter
* o. 1743 - 59 † 21 okt. 1817 i Kielstrup; Oue sogn Fattiglem, afgåede Jens Christensen hustru i Oue begravet 26 okt. 74 år gl. Hedes fødselstidspunkt varierer afh. af folketælling og begravelsesdata?
Kielstrup sø
34. Peder Nielsen Otte, * 1761, † 4 okt 1842 i Valsgård 81 år. Opholdsmand paa Redsø hede, huusfolk i Nysom. Faderen var Niels Pedersen, Gaardmand samme steds. Moderens Navn var ved kommende ubekjendt Han blev gift med Ane Katrine Nielsdatter.
Et andet navn for Peder var Peder Otte.
Folketælling Ravnkilde 1787 Peder Sørenssøn Hjulmand 37 gårdmand Maren Jacobsdatter 31 hsutru Søren Pederssøn 5 Jacob Pederssøn 3 Peder Nielssøn Otto ugift tjenestekarl 29
Aalborg, Aars, Ravnkilde, Neder Raunkilde, , 53, FT-1801, Peder Nielsen Otte 41 Gift mand inderste og gaar i dagleye Anne Chatrine Nielsen 37 Gift hans kone Niels Pedersen 10 Ugift deres barn Christen Pedersen 8 Ugift deres barn Laurs Pedersen 1 Ugift deres barn Anna Pedersdatter 3 Ugift deres barn
Aalborg, Hindsted, Valsgaard, Redsøe, et Hedehuus, 30, FT-1834 Christen Pedersen Otte 40 Gift Huusmand, lever af sin Jordlod Johanne Sørensdatter 40 Gift hans Kone Kirsten Christensdatter 9 Ugift deres Børn Peder Christensen 6 Ugift deres Børn Søren Christian Christensen 3 Ugift deres Børn Peder Nielsen Otte 73 Gift Inderste, Husfaderens forældre, der af ham forsørges Ane Katrine Nielsdatter 66 Gift hans Kone
Børn: i Niels Pedersen Otte * 1791 i Ravnkilde sogn
ii Christen Pedersen Otte * 1793 i Ravnkilde Han blev gift 29 nov 1811 i Rosttrup kirke med Johanne Sørensdatter
Folketælling, 1834, Redsø, Valsgaard S, Hindsted H, Aalborg A. Christen Pedersen Otte 40 Gift Huusmand, lever af sin Jordlod Johanne Sørensdatter 40 Gift hans Kone Kirsten Christensdatter 9 Ugift deres Børn Peder Christensen 6 Ugift deres Børn Søren Christian Christensen 3 Ugift deres Børn Peder Nielsen Otte 73 Gift Inderste, Husfaderens forældre, der af ham forsørges Ane Katrine Nielsdatter 66 Gift hans Kone
Folketælling, 1840, Redsø, Valsgaard S, Hindsted H, Aalborg A. Peder Nielsen 80 Gift aftægtsmand Ane Christensdatter 72 Gift hans kone Christen Pedersen 46 Gift agerdyrker Ane Johanne Jensdatter 45 Gift hans kone Peder Christensen 12 Ugift deres børn Søren Christensen 9 Ugift deres børn Niels Christensen 7 Ugift deres børn Ane Catrine Christensen 3 Ugift deres børn
Folketælling, 1845, Redsø, Valsgaard S, Hindsted H, Aalborg A. Christen Pedersen 51 Gift Huusmand,lever af sin jord Ravnkilde sogn Aalborg Ane Sørensdatter 51 Gift Hans kone Heri sognet Søren Christensen 14 Ugift Deres børn Heri sognet Niels Christensen 12 Ugift Deres børn Heri sognet Ane Catrine Christensdatter 7 Ugift Deres børn Heri sognet Ane Catrine Jensdatter 76 Enke Mandens moder,der af ham forsørges Ravnkilde sogn Aalborg amt
Folketælling, 1850, Redsø, Valsgaard S, Hindsted H, Aalborg A. Christen Pedersen 51 Gift huuseier og fader, lever af sin jordlod Her i sognet Johanne Sørensdatter 56 Gift hans kone Rostrup Sogn Aalborg Amt Peder Christensen 23 Ugift deres børn Her i sognet Niels Christensen 16 Ugift deres børn Her i sognet Ane Catrine Christensen 13 Ugift deres børn Her i sognet
Folketælling, 1855, Redsø, Valsgaard S, Hindsted H, Aalborg A. Christen Pedersen 60 Gift huusmand der lever af sin jord Ravnkilde Sogn Johanne Sørensdatter 60 Gift hans kone Ravnstrup Aalborg Amt Kirsten Christensen 30 Ugift deres børn Her i sognet Ane Kathrine Christensen 17 Ugift deres børn Her i sognet
17. iii Ane Pederdatter, * 1797 i Ravnkilde sogn Aars. Hun blev gift med Jacob Jensen, gift 3. aug. 1817 i Valsgård. præstegården i Ravnkilde brændte i 1813, hvorved alle tidligere optegnelser forsvandt Pigen Anne Pedersdatter, 20 aar, hjemme hos sin Fader Peder Otte i Redsøe Eng Hedehuus. Forlovere: Skolelærer og Kirkesanger Hÿbeck i Oue og Gaardmd. Jacob Poulsen i Redsøe.
iv Laurs Pedersen Otte * 1800 i Ravnkilde sogn Han blev gift med Maren Poulsdatter Erhverv: Gaardmand i Rostrup, Hindsted herred, Aalborg amt (1840, 1845, 1850, 1855). Bosat: Ravnkilde (ca 1800, 1801, ?). Bælum (ca 1829, 1834, ca 1836, ?) Rostrup (?, 1839, 1840, 1845, 1850, 1855, ?).
Folketælling, 1834, Bælum, Bælum S, Hellum H, Aalborg A. 1 Lars Pedersen Otte 34 Gift Selvejer, tjener Maren Poulsdatter 34 Gift hans kone Inger Kirstine Pedersdatter 5 Ugift deres børn Poul Larsen 2 Ugift deres børn
Folketælling, 1840, Brøndbjerg, Rostrup S, Hindsted H, Aalborg Laurs Pedersen 39 Gift gaardmand Marie Poulsdatter 39 Gift hans kone Inger Kirstine Pedersdatter 11 Ugift deres børn Poul Laursen 7 Ugift deres børn Mette Chathrine Laursdatter 4 Ugift deres børn Else Chathrine Laursdatter 1 Ugift deres børn Hans Christensen 25 Ugift tjenestefolk Maren Johanne Christensdatter 23 Ugift tjenestefolk
Folketælling, 1845, Brøndbjerg, Rostrup S, Hindsted H, Aalborg Laurs Pedersen 45 Gift Gaardmand Ravnkilde sogn Aalborg amt Maren Povlsdatter 45 Gift Hans kone Bælum sogn Aalborg amt Inger Kirstine Laursdatter 17 Ugift Deres børn Bælum sogn Aalborg amt Povl Laursen 13 Ugift Deres børn Bælum sogn Aalborg amt Mette Kathrine Laursdatter 10 Ugift Deres børn Bælum sogn Aalborg amt Else Kathrine Laursdatter 6 Ugift Deres børn Heri sognet Birthe Mikkelsdatter 64 Enke Inderste og aftægtskone Heri sognet
Folketælling, 1850, Brøndbjerg, Rostrup S, Hindsted H, Aalborg Laurs Pedersen 50 Gift gaardmand Ravnkilde Sogn Aalborg Amt Dorthe Marie Nielsdatter 32 Gift hans kone Her i sognet Poul Laursen 18 deres børn Her i sognet [Rostrup Sogn Aalborg Amt] Mette Kathrine Laursdatter 15 deres børn Her i sognet Else Kathrine Laursdatter 11 deres børn Her i sognet [Rostrup Sogn Aalborg Amt]
Folketælling, 1855, Brøndbjerg, Rostrup S, Hindsted H, Aalborg Laurs Pedersen 55 Gift huusfaderen Raunkilde Sogn Aalborg Amt Dorthe Marie Nielsdatter 37 Gift hans kone Her i sognet Mette Cathrine Laursdatter 20 Ugift deres børn Bælum Sogn Aalborg Amt Else Cathrine Laursdatter 16 deres børn Her i sognet Niels Peter Laursen 4 deres børn Her i sognet Maren Laursdatter 1 deres børn Her i sognet
v Christian Pedersen Otte * 1805 i Ravnkilde sogn † 12 marts 188 i Skelund Mark, Skelund sogn. Han blev gift i1837 i Skelund med Maren Jensdatter
Folketælling, 1840, Skelund, Skelund S, Hindsted H, Aalborg A. Christen Pedersen 36 Gift træskomand Maren Jensdatter 34 Gift hans kone
Folketælling, 1845, Skelund, Skelund S, Hindsted H, Aalborg A. Christian Pedersen 41 Gift Træskomand Ravnkilde sogn Aalborg amt Maren Jensdatter 39 Gift Hans kone Heri sognet
Folketælling, 1850, Skelund, Skelund S, Hindsted H, Aalborg A. Christian Pedersen 45 Gift huusmand, træarbeider, huusfader Smorup Maren Jensdatter 44 Gift hans kone Skelund
Folketælling, 1855, Skelund, Skelund S, Hindsted H, Aalborg A. Christian Pedersen 50 Gift træarbeider, huusmand, huusfader Ravnkilde Sogn Karen Nielsdatter 41 Gift hans kone Her i sognet Maren Christensen 1 deres barn Her i sognet
Folketælling, 1880, Skelund, Skelund S, Hindsted H, Aalborg A. Christian Pedersen 75 Gift Husfader, Træarbejder Ravnkilde Sogn, Aalborg Amt Karen Nielsdatter 65 Gift hans Hustru Her i Sognet
Begravelse: 19 Marts Navn: Kristian Petersen [Otte] gift Hmd. Skelund Mark Alder: 83 Aar
vi Anders Pedersen Otte * 1807 i Redsø Hedehus, Valsgård sogn, † 25 dec 1891 i Skelund sogn Han blev gift i Skelund 15 aug 1851 med Ane Nielsdatter Døbt: Den 29de Novembr havde Peder Otte og Hustrue af Redsøe Heedehuus Deris Søn til Daabens Publication i Valsgaard Kirke kaldet Anders, baaret af Peder Bælums Kone fra Munstrup, Fadderne, Christen Tiener, Søren Madsen, Niels Jversen, og Christen Madsen af Redsøe, samme Barn blev Hiemmedøbt d: 25de Octobr og Fød D: [blank]
Død: 25 Decbr Begravelse: 3die Januar 1892 Navn: Anders Pedersen Otte Forhenværende Skovfoged i Skelund. gift Alder: 84 Aar
Folketælling, 1834, Skelund, Skelund S, Hindsted H, Aalborg A. Dorthe Nielsdatter 49 Enke Gaardmandsenke, lever af sin Jordlod Niels Nielsen 18 Ugift hendes Børn Kirsten Nielsdatter 6 Ugift hendes Børn Maren Jensdatter 8 Ugift hendes Pleiedatter Anders Pedersen 27 Ugift Tjenestefolk Maren Kirstine Christensdatter 18 Ugift Tjenestefolk
Folketælling, 1840, Visborggaard Hovedgaard - Visborg, Visborg S, Hindsted H, Caja Severine Kjellerup 44 Enke eierinde af hovedgaarden Christine Magr. Kjellerup 17 Ugift hendes døttre Rise J. J. Kjellerup 13 Ugift hendes døttre Juliane Marie Bøgild 18 Ugift hendes pleiedatter Mette Marie Fasmer 38 Gift af eierindens familie Charlotte Amalie Fasmer 8 Ugift hendes datter Vilhelmine Petrine Træn 41 Ugift lærerinde Peter Christian Prytz 33 Ugift lærer, teolog:kand. Niels Ahrner Møller 25 Ugift forvalter Jens Volder Koefoed 47 Ugift skovrider Anne Kirstine Holm 41 Enke huusholderske Anne Johanne Hjelling 29 Ugift stuepige Mariane Hassing 24 Ugift ligesaa [stuepige] Maren Jensdatter 30 Ugift kokkepige Jens Christensen 47 Ugift gaardskarl Anders Pedersen 33 Ugift kudsk Niels Jensen 26 Ugift staldkarl Jens Peter Lund 30 Ugift murer
Folketælling, 1845, Visborggaard Hovedgaard - Visborg, Visborg S, Hindsted H, Aalborg A. 3 Caja Severine Kjellerup født Kruse 49 Enke Eier af gaarden Ræhr præstegaard Thisted amt Rise Jensine Jakobea Kjellerup 18 Ugift Hendes datter Aalborg Mette Marie Fasmer født Blicher 43 Enke Eierindens cousine,der af hende forsørges Spendrup præstegaard Randers amt Charlotte Amalia Farmer 13 Ugift Hendes datter Christianssand Petrine Vilhelmine Træn 46 Ugift Gouvernante Kjøbenhavn Niels Ahrner Møller 30 Ugift Forvalter ved godset Kjøbenhavn Jens Peter Lunøe 32 Ugift Muursvend Aalborg Anders Pedersen 38 Ugift Tjenestefolk Valsgaard sogn Aalborg amt Niels Jensen 31 Gift Tjenestefolk Skelund sogn Aalborg amt Jens Christensen 52 Ugift Tjenestefolk Sulsted sogn Aalborg amt Ane Johanne Hjilling 34 Ugift Tjenestefolk Aalborg Maren Thomsen 32 Ugift Tjenestefolk Skjæve sogn Hjørring amt Ane Marie Sørensen 37 Ugift Tjenestefolk Aalborg Karen Marie Christensdatter 27 Ugift Tjenestefolk Heri sognet Jens Laursen 49 Ugift Forpagter af hovedgaarden Blær sogn Aalborg amt Peter Thomsen 29 Ugift Awlsforvalter Ullitz sogn Aalborg amt Ole Theodor Steenstrup 21 Ugift Awlslærling Hillerslev sogn Thisted amt Jensine Jacobine Møller 30 Ugift Huusjomfrue Hobro Christen Jacobsen 28 Ugift Ladefoged Simmensted sogn Aalborg amt Christen Christiansen 31 Ugift Forpagterens tjenestefolk Vive sogn Aalborg amt Jens Nielsen 26 Ugift Forpagterens tjenestefolk Heri sognet Anders Poulsen 28 Ugift Forpagterens tjenestefolk Aarestrup sogn Aalborg amt Søren Mikkelsen 28 Ugift Forpagterens tjenestefolk Heri sognet Jens Nielsen 26 Ugift Forpagterens tjenestefolk Heri sognet Jens Christensen 25 Ugift Forpagterens tjenestefolk Heri sognet Adam Fredriksen 22 Ugift Forpagterens tjenestefolk Skelund sogn Aalborg amt Niels Nielsen 18 Ugift Forpagterens tjenestefolk Als sogn Aalborg amt Hans Gullachsen 20 Ugift Forpagterens tjenestefolk Heri sognet Christen Andersen 17 Ugift Forpagterens tjenestefolk Heri sognet Hans Fredriksen 16 Ugift Forpagterens tjenestefolk Soelberg sogn Aalborg amt Niels Andersen 24 Ugift Forpagterens tjenestefolk Gjerlev sogn Randers amt Johanne Marie Pedersdatter 30 Ugift Forpagterens tjenestefolk Søndertranders sogn Aalborg amt Maren Johanne Christensdatter 27 Ugift Forpagterens tjenestefolk Dronninglund sogn Aalborg amt (Hjørring amt) Bolethe Larsdatter 26 Ugift Forpagterens tjenestefolk Als sogn Aalborg amt Karen Ingvardsdatter 25 Ugift Forpagterens tjenestefolk Raabye sogn Randers amt
Folketælling, 1850, Visborggaard Hovedgaard - Visborg, Visborg S, Hindsted H, Aalborg A. 3 Jacob Kjellerup 28 Ugift Eier af gaarden Aalborg Mette Marie Fasmer 48 Enke Eierens tante og af ham forsørges Spendrup Sogn Randers Amt Charlotte Amalie Fasmer 18 Ugift hendes datter Norge Andreas Vilhelm Sandberg 32 Ugift Godsforvalter Ødes Sogn Haderslev Amt Ole Theodor Steenstrup 25 Ugift Avlsforvalter Hillerslev Sogn Thisted Amt Jens Peter Lunø 37 Ugift Muursvend Aalborg Anders Pedersen 43 Ugift Kudsk Valsgaard Sogn Aalborg Amt Jensine Jacobine Møller 34 Ugift huusjomfrue Viborg Jens Christensen 57 Ugift Tjenestefolk Sulsted Sogn Aalborg Amt Anders Pedersen 33 Ugift Tjenestefolk Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Anders Chr. Christensen 23 Ugift Tjenestefolk Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Jeppe Christensen 29 Ugift Tjenestefolk Hammer Sogn Aalborg Amt Søren Mikkelsen 35 Ugift Tjenestefolk Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Niels Christensen 36 Ugift Tjenestefolk Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Jens Chr. Christensen 22 Ugift Tjenestefolk Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Jens Peter Øland 31 Ugift Tjenestefolk Lillevorde Sogn Aalborg Amt Anders Pedersen 39 Ugift Tjenestefolk Oue Sogn Aalborg Amt Niels Peter Pedersen 53 Ugift Tjenestefolk Hals Sogn Aalborg Amt Jens Christensen 70 Enkemand Tjenestefolk Gravlev Sogn Aalborg Amt Christen Dolleriis 26 Ugift Tjenestefolk Thisted Sogn Aalborg Amt Søren Chr. Sørensen 16 Ugift Tjenestefolk Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Niels Peter Jensen 14 Ugift Tjenestefolk Skelund Sogn Aalborg Amt Jørgen Nielsen 10 Ugift Tjenestefolk Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Ane Johanne Hjetting 39 Ugift Tjenestefolk Aalborg Ane Mari Andersen 34 Ugift Tjenestefolk Aalborg Maren Jensdatter 23 Ugift Tjenestefolk Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Ane Marie Andersdatter 20 Ugift Tjenestefolk Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Maren Kirstine Laursdatter 23 Ugift Tjenestefolk Bælum Sogn Aalborg Amt Maren Poulsdatter 34 Ugift Tjenestefolk Valsgaard Sogn Aalborg Amt
Folketælling, 1855, Skelund, Skelund S, Hindsted H, Aalborg A. Anders Pedersen 48 Gift huusmand, huusfader Ravnkilde Sogn Aalb. Amt Ane Nielsdatter 34 Gift hans kone Her i sognet Niels Peter Andersen 2 deres børn Her i sognet Ane Katrine Andersen 1 deres børn Her i sognet Mette Katrine Christensen 13 tjenestepige Visborg Sogn
Folketælling, 1880, Skelund, Skelund S, Hindsted H, Aalborg A. Kahr Khristensen Hald 53 Gift Murer Hald, Randers Amt Jensine Kristensen 45 Gift hans Kone Vellev, Randers Amt Kr. Kristensen Hald 22 Ugift Murersvend, deres Søn Sall, Viborg Amt Ane Kristensen Hald 11 Ugift deres Barn Mariager Abelone Kristensen Hald 9 Ugift deres Barn Vive, Aalborg Amt Lovise Kristensen Hald 5 Ugift deres Barn Vive, Aalborg Amt Lars Albert Kristensen Hald 1 Ugift deres Barn Skelund Andreas Nielsen 34 Gift Husfader, Træskomand Her i Sognet Ane Maria Jensen 34 Gift hans Hustru Her i Sognet Mariane Sørensen 71 Gift hendes Moder Her i Sognet Christian Nielsen 4 Ugift deres Barn Her i Sognet Jensine Nielsen 2 Ugift deres Barn Her i Sognet Anders Pedersen 71 Gift Husfader, Skovfoged Resse, Aalborg Amt Ane Nielsdatter 58 Gift hans Hustru Her i Sognet Niels Peter Andersen 26 Ugift deres Barn Her i Sognet Niels Andersen 23 Ugift deres Barn Her i Sognet Christen Andersen 21 Ugift deres Barn Her i Sognet Maren Andersen 17 Ugift deres Barn Her i Sognet
Folketælling, 1890, Skelund, Skelund S, Hindsted H, Aalborg A. Anders Pedersen 82 Gift Husfader Skovfoged Valsgaard Sogn Ane Nielsen 68 Gift Husmoder Skelund Sogn Niels Peter Andersen 36 Ugift Skelund Sogn Søren Peter Sørensen 21 Ugift Tjenestekarl Skelund Sogn Maren Andersen 27 Ugift Skelund Sogn
vii Else Katrine Pedersdatter * 1812 i Redsø Hedehuse Valsgård sogn, † 26 juni 1814 Redsø hedehuse, Valsgård sogn Den 19 July fød og s. d. døbt Peder Nielsen Otte og Hustrue Anne Catharine Nielsdtr en Datter kaldet Else Catharine: Fadderne: Christen (Hvare), Ole Skyttes Hustru, Anne Fuglsang, Peder Møller.
Begravelse, 10 Jul. 1814, Valsgaard S, Hindsted H, Aalborg A. 1 Navn: Else Catrine Pedersdatter En Datter af Peder Otte i Redsøe heedehuus, Hos Faderen til Opdragelse. Alder: 2 Aar
viii * Niels Pedersen * 15 feb 1815 i Redsø hedehuse, Valsgård sogn, † 17 feb 1815 samme sted Døbt: 15 Febr Hiemme Døbt Forældre: Peder Nielsen Otte og Hustrue Anne Kathrine Nielsdatter i Redsøe heedehuus. Faddere: Døde forinden Daabs publication i Kirken Skeede, Altsaa ingen • Begravelse, 26 Feb. 1815, Valsgaard S, Hindsted H, Aalborg Navn: Niels Pedersen En ny-fød Søn af Peder Nielsen Otte i Redsøe heedehuus. Alder: 40 Timer gl.
35. Ane Katrine Nielsdatter
, * 1768. † 12 november 1849 i Valsgård Begravet 22 november, Opholdskone hos sin Søn Christen Pedersen i Dreierhuset paa Redsø hede, Enke efter afgangne Huusmand Peder Otte ibidm. Saavidt Vedkommende vidste det, var hun født i Redsø. Videre Oplysning uerholdelig. 82 Aar Død af Alderdomssvaghed.
Egnen omkring Valsgård er smuk, her Bramslev bakker
36 Niels Knudsen * 1751
Aalborg, , Astrup, Tisted by, , 44, FT-1787, A4041 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Niels Knudsen 36 gift mand Bonde og gårdbeboer Mette Klausdatter 40 gift hans kone Klaus Nielsen 6 ugift deres børn Karen Nielsdatter 4 ugift deres børn Knud Nielsen 1 ugift deres børn Tyge Nielsen 1 ugift deres børn Niels Kristensen 22 ugift tjenestefolk Mette Kristensdatter 12 ugift tjenestefolk
Aalborg, , Astrup, Thisted by, , 11, FT-1801, A4042 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Niels Knudsen 51 gift husbond Bonde og gårdbeboer Mette Laursdatter 54 gift hans kone Klaus Nielsen 19 ugift deres barn Karen Nielsdatter 17 ugift deres barn
Børn
i 18. Claus Nielsen, * 1782 i Astrup, † 12. Apr. 1869 i Thisted. Astrup kirkebog: Niels Knudsens barn af Thisted kaldet Claus Båren af Marius Christensensdatter af Borup kaldet Mette, faddere Niels Thygesen, Christen Thygesen, Jens Thygesen og Anders Thygesens hustru alle Thisted Begravet 18 april 1869 i Astrup, Enkemand, fattiglem død i Thisted 87 år gl. Han blev gift i Astrup 1 april 1814 med
Sissel Sørensdatter
ii Karen Nielsdatter * 1784 i Astrup Dom Exaudi. Niels Knudsens barn af Thisted, kaldet Karen frembåren af Laurs Thygesens hustru ibid, faddere vare Søren Thygesen af XX, Christen Thygesen, Niels Thygesen og Jacob XX hustru alle af Thisted
ii Knud Nielsen * 1786 i Astrup † 1786 i Astrup Festo Trinitat. Niels Knudsens 2de børn af Thisted kaldet Knud og Tyge, fremført båren af Ivar Skrædders datter Marie Kirstine Wisborg, xxx datter Johanne fra Wisborg, faddere Søren Thygesen i XX, Jens Thygesen, Kristen Thygesen XX Thygesen, resten ulæseligt
iii Tyge Nielsen * 1786 i Astrup
iv Ane Nielsdatter * 1791 i Astrup
37 Mette Klausdatter * 1747
Sønnen Claus i Astrup kirkebog
Sønnen Claus i Astrup kirkebog
38. Søren Sørensen, *ca 1750 i Thisted, Astrup sogn. † 28 marts 1828 Thisted, Astrup sogn begravet 2 april 1828 i Astrup død 79 år gammel
Han blev gift med
Birthe Christensdatter
Aalborg, Hindsted, Astrup, Tisted by, , 52, FT-1787, A4041 Søren Sørensen 80 gift mand Bonde og gårdbeboer Maren Michelsdatter 60 gift hans kone Søren Sørensen 36 ugift deres børn af sidste ægteskab Dorthe Sørensdatter 30 ugift deres børn af sidste ægteskab Dorthe Andersdatter 2 ugift deres datterdatter Kristoffer Andersen 18 ugift tjenestekarl
Aalborg, Hindsted, Astrup, Thisted by, , 4, FT-1801 Søren Sørensen 51 gift Husbond Bonde og gårdbeboer Birthe Christensdatter 39 gift hans kone Maren Sørensdatter 8 ugift deres barn Sidsel Sørensdatter 6 ugift deres barn Søren Sørensen 3 ugift deres barn Peder Hansen 36 ugift tjenestefolk Birthe Sørensdatter 17 ugift tjenestefolk
Børn: i Maren Sørensdatter * marts 1793 i Tisted, Astrup sogn døbt 31 marts 1793. Gårdmand Søren Sørensen og hustru Birthe Christensdatter af Tofte deres datter kaldet Maren, faddere Andreas XX hustru Christen Lauridsen af Blenstrup, XX Jacob Christensens hustru Maren Christiansdatter alle af Thisted
ii Kristen Sørensen * juli 1794 i Thisted, Astrup sogn, † aug 1984 kun 9 uger gammel Døbt 6 juli 1794. Søndag efter tiinitatis 6 juli gårdmand Søren Sørensen og hustru Birthe Christensdatter i Thisted deres søn kaldet Kristen. Faddere Mette Kristensdatter resten meget ulæselig
19. iii Sidsel Sørensdatter, * 27 december 1795 i Thisted, Astrup sogn, † 5. apr 1869 I Astrup. Hun blev gift med Claus Nielsen, gift 1 apr 1814 i Astrup.
iv Søren Sørensen * Maj 1798 i Thisted, Astrup sogn Dåb 27 maj 1798. faddere rimelig ulæselig
v Kirsten Sørensdatter * maj 1801 i Thisted, Astrup sogn dåb 17 maj 1801, faddere ulæselige
39. Birthe Christensdatter
* 1769 i Astrup sogn † 26 marts 1822 i Thisted, Astrup sogn begravet Astrup 31 marts
Data om fødsel fundet via family search, hun kaldes her Birgette Christensdatter Det samme navn i Familysearch ved at søge på børnenes fødsel. I kb hedder hun Birthe ved børnenes dåb og ved begravelse Jeg har tjekket Astrup og omliggende sognes kirkebog i årene 1760 - 1700 for dåb uden resultat Iflg kirkebog ved begravelsen død 53 år
Willestrup gods nær Astrup, her har de uden tvivl været fæstere
40. Peder Jensen Degn
* 1744 i Hobro, † 4. sep. 1827 i Stubberup, Ove sogn. Han blev gift med Karen Jensdatter
OBS anesammenfald, de to familier mødes her, se ane 20, 21 og ane 30, 31
Begravelsesnote. Aftægtsmand 84 år
Han blev gift med Karen Jensdatter 26 sept. 1777 i Oue. Trolovet den 9 august 1777 i Oue, Peder Jensen fra Hobro og enken Karen Jensdatter fra Stubberup. Forlovere: Jørgen Jepsen fra True i Webbestrup sogn og Anders Pedersen fra Raunskilde
Aalborg, Hindsted, Ove, Stubberup Bye, , 9, FT-1787 Peder Jensen 43 Gift hosbonde bonde og gaardbeboere Karen Jensdatter 42 Gift madmoder Anne Pedersdatter 7 Ugift barn i sidste ægteskab Kirsten Pedersdatter 2 Ugift barn i sidste ægteskab Jens Pedersen 4 Ugift barn i sidste ægteskab Jens Pedersen 6 Ugift barn i sidste ægteskab Hans Pedersen 1 Ugift barn i sidste ægteskab Else Enevoldsdatter 32 Ugift tienstpige
Børn: i Karens 1. ægteskab født på fæstegården i Stubberup, Oue sogn.
i. Lauers Enevoldsen - født 1770 i Stubberup, Oue sogn † 29 nov. 1863 i Stauerslund 93 år gammel.
ii Maren Enevoldsdatter - født 1773 i Stubberup, Oue sogn
Børn i 2 ægteskab født på fæstegården i Stubberup, Oue sogn iii Karen Pedersdatter - født 1778 i Stubberup Oue sogn
iv Anne Pedersdatter, * 1779 i Stubberup Oue sogn. 20. v Jens Pedersen Degn, * 1780, døbt den 11 feb. 1781 i Stubberup Oue sogn † 6. mar. 1856 i Stubberup Oue sogn, begravet den 16 marts 1856 i Oue. Dåbsnote: Gårdmand Peder Jensen i Stubberup en søn kaldet Jens. Faddere Dorthe Pedersdatter i Stubberup Mølle, Jens Andersen, Christen Andersen og Anders Nielsen alle af Stubberup, Michel Thomasens hustru Mette af Krogen.
Han blev gift med .Gjertrud Christensdatter
30. v Jens
Pedersen * 1782 i Stubberup Oue sogn † 6. august 1872 i Langbakhus på Løvdalsmark 91 år gammel
Døbt 17. oktober 1782. Faddere: Anne Madsdatter Stauerslund, Just Justesen, Søren Jensen af Tostrup, Anders Nielsen, Peder Christensen Møllers hustru Bodild Stubberup
Begravet 11. august 1872, Ove kirke Han fik et barn ane 15 Karen Marie Jensdatter med Dorthe Sofie Christensdatter, Karen Marie fører slægten videre og derved mødes de to familier efter få slægtsled . Gift 17. april 1824 i Ove kirke med Ane Katrine Jensdatter f. ca. 1792 død 30. januar 1874 Langbakhus på Løvdalsmark, Oue sogn Forlovere Jens Pedersen Degn og Hans Jensen Houtved
vii Hans Pedersen, * 1783 i Stubberup, Oue sogn † 1790 3 år gammel
viii Kirsten Pedersdatter * 1785 i Stubberup, Oue sogn.
41. Karen Jensdatter, * 1746 i Stauerslund, Valsgård sogn , † 11 jan 1828 i Stubberup, Oue sogn.
Døbt dom oculi i Valsgård kirke, frembåret af Åge Hansens hustru i Bramslev. Faddere var: Niels Chrestensen fra Hobro, Niels Olufsen i Krogen, Niels Andersen i Røkkendal, Chresten Chrestensens hustru i Valsgård og Just Chrestensens datter i Røkkendal.
Viet 1. Gang 15 juli 1769 i Valsgård kirke, Enevold Lauersen af Stubberup, og Karen Jensdatter af Stauerslund.
Enevold Lauersen blev født 1706 i Stubberup mølle i Rostrup sogn. Han var søn af mølleren Laurits Mathiassen og Maren Enevoldsdatter. Den 14 aug. 1706 blev han døbt i Rostrup kirke, frembåret af Ulrik Møllers hustru i Ouegårds mølle.Faddere var: Jesper Møller i Hjerritsdal mølle, Chresten Møller i Vive mølle, og Søren Pedersens datter af Monstrup. Enevold Lauersen var gift 2 gange, han var fæstebonde i Stubberup, Oue sogn under Nørlund gods. På gården i Stubberup døde han mellem jul og nytår 1776, og blev begravet den 1 januar 1777 på Oue kirkegård 70 år gammel.
Karen Jensdatter blev viet 2. Gang den 9. aug. 1777 i Oue kirke med Peder Jensen fra Hobro.
Karen Jensdatter døde den 11. januar 1828 hos sønnen Jens Degn i Stubberup, hvor hun var på aftægt 82 år gammel, den 20. januar blev hun begravet på Oue kirkegård.
Hindsted Herred, her er de fleste af mine aner fra
42. Christen Sørensen. * 1768 Graverhusene, Solbjerg sogn Han blev gift med Karen Knudsdatter Aalborg, Hellum, Solbjerg, Graverhusene, , 50.familie, FT-1801 Christen Sørensen 33 Gift Mand Beboer af et avlssted Karen Knudsdatter 40 fra Kielstrup Gift Kone Gjertrud Christensdatter 6 Deres Børn Anne Christensdatter 3 Deres Børn Else Nielsdatter 70 Ugift Opholdende Nyder almisse Peder Sørensen 31 Ugift Tjenestekarl
Aalborg, Hellum, Solbjerg, Graverhusene, et Huus, 56, FT-1834, C4039 Christen Sørensen 66 Gift Boelsmand og Pottemager Karen Knudsdatter 73 Gift hans Kone Søren Christensen 36 Gift Indsidder og tjener Faderen Dorte Nielsdatter 36 Gift hans Kone Niels Sørensen 6 Ugift deres Børn Christen Sørensen 4 Ugift deres Børn Karen Jensdatter 17 Ugift Tjenestepige
Børn:
21. i Gjertrud Christensdatter, * 1795 i Graverhusene, Solbjerg sogn, † 30. aug. 1842. Hun blev gift med Jens Pedersen Degn
ii Anne Christensdatter * 1797 i Graverhusene, Solbjerg sogn
iii Søren Christensen * 1798 i Graverhusene, Solbjerg sogn Han blev gift med Dorthe Nielsdatter * 1798
43. Karen Knudsdatter * 1751
Solbjerg kirkes smukke kalkmaleri
Mine 3x tipoldeforældre på farmors side
44. Peter Hansen Sjælland, * 1769 i Rold by, døbt 14. apr. 1769 i Rold, † 31. december 1836 i Rold. Han blev gift med Anne Marie Poulsdatter, gift 1. november 1800 i Rold Vielsen anmeldt den 5 .oktober 1800.
Fra giftermålet 1800 boede Peder Hansen Sjælland, hvis tilnavn stavedes både Sælland, Sjelland og Sielland, i fødebyen Rold by. Han var husmand, hjulmand og træskomand.
Hans husmandssted var på 2 skpr. hartkorn og hørte ind under Willestrup til 1813, og derpå under Mylenberg gods. Ejendommen blev overtaget af sønnen Peder Pedersen Sjælland 1855. Ved giftermålet 1800 benævnes både han og hustruen af Rold by og sogn, hvor han ved børnefødsler 1806 og 11 benævnes husmand, 1813 og 15 som hjulmand og 1817 og 20 atter som husmand. Da han 1830 var forlover for sønnen Hans benævnes han som træskomand, men ved folketællingen 1834 som hjulmand. Indtægterne ved det beskedne landbrug supplerede han altså med fortjenester som håndværker, både som hjul- og som træskomand. Flere af sønnerne arbejdede også som træskomænd i Rold. Som Peter Hansen Sælland nævnes han som fæster af en af de jordløse huse i Rold, som 1813 blev frasolgt det tidligere baroni Willestrup til kammerjunker Mylius til Bjørnsholm.
Mylius var 1812 - 13 medejer af Willestrup og dannede af sin i 1813 udskilte del Mylenberg gods i Rold sogn. I Mylenberg jordebøger 1833 og 43 fremgår det, at "Peder Hansen Selland" havde fået fæstebrev på ejendommen 28. juli 1802, og at den før 1833 var blevet tillagt 2 skpr. hartkorn. Ved folketællingen 1834, hvor Peder Hansen - uden tilnavn - nævnes som hjulmand i Rold, boede sønnen Frederich hjemme som gift inderste og træskomand. Peder Hansens Sjællands død på årets sidste dag i 1836 affødte flg. indførsel i skifteprotokollen:
"År 1837, den 7 Januar modtog Skifteretten ved Indsidder Christian Nielsen af Rold anmeldelse om, at Peder Hansen Sjelland, Fæster af Hus samme steds, ved Døden er afgået efterladende sig Enken og 5 Sønner, hvoraf de 3 ere myndige, samt 2de Døtre, som ere gifte. Actum ut supra. Thorlund" Ved folketællingerne 1840 og 45 nævnes enken Ane Marie Poulsdatter som fæster af huset i Rold, hvis jordtilliggende blev dyrket af datteren Ane Maries mand Christian Nielsen. Ejendommen fik ved matrikuleringen 1844 sit nuværende matr. nr. 50 af Rold by og sit hartkorn ændret fra 2 skpr. til 5 skpr. 3 fjdkr. 2 1/4 alb.
De følgende år blev der frasolgt 1 skp. hartkorn, hvorefter sønnen "Peder Pedersen Sjelland" efter fæsteløfte af 10. maj 1850 fik fæstebrev på hovedparcellen, matr. nr. 50 med 4 skpr. 2§ alb. hartkorn af det hus i Rold by under Mylenberg gods, som hans afdøde forældre havde haft i fæste.
Fæstebrevet blev udstedt 17 marts 1855 af "Sigismund Wolf Veit de Mylius, Kongelig majestæts Kammerjunker, herre til Mylenberg og Tarupgårds Godser samt Thygeslund". Ejendommen fulgte Mylenberg, da dette gods 1867 blev købt af grev Schimmelmann på Lindenborg, hvis søn lensgreve Carl Gustav Ernst von Schimmelmann først i 1902 solgte den til fæsteren Jens Peder Jensen. Kilde: Pedersen, Mundstrup. En landmandsslægt fra Mundstrup, Råstrup sogn Nordisk slægtsforskning APS 1994.
Peder Hansen Sjælland måtte som de fleste fattigfolk sende deres børn ud at tjene for at få føden og klæderne, og de har sikkert været med blødende hjerte, moderen har taget afsked med de små. Sønnen Peder Pedersen Sjælland har senere skildret, hvordan han som 6 årig blev sendt til nogle slægtninge i Gundrup. Hans moder fulgte ham til fods den lange vej fra Rold, til de kom til Fjellerad bakke, hvorfra de kunne se til drengens bestemmelsessted, og hun viste ham retningen, han skulle gå. ”Nu kan jeg ikke følge dig længere min dreng ” ( hun skulle jo gå vejen til bage til hjemmet), ”lad mig nu se, du bliver en vakker dreng og spiser dygtig med brød til dit tilbrød” Med denne formaning skiltes de to. Peder så aldrig sin moder igen, hun døde nogle få måneder senere, han var heller ikke til hendes begravelse, han blev konfirmeret i Gunderup kirke 1828.
Kilde: Agner Bartholomæussen ”Fra tiggerstav til Folkepensionist” Årsskrift 1995 lokalhistorisk forening for Arden kommune
Børn:
22. i Poul Pedersen, * januar 1804 i Rold by og sogn, døbt 4. marts 1804 i Rold, † 23. marts 1862 i Monstrup. Han blev gift med Ane Andersdatter, gift 25. april 1829 i Rold.
ii Hans Pedersen, * 1801 i Rold. Som træskokarl gift 1830 med Anne Nielsdatter i Rold, hvor han derefter nævnes som træskomand i folketællingerne 1840 og 45. Aalborg, , Rold, Rold By, et huus, 15, FT-1840, C3653
Hans Pedersen 40 Gift træskomand Ane Nielsdatter 39 Gift hans kone Maren Hansdatter 7 Ugift deres børn Peder Hansen 5 Ugift deres børn Ane Maria Hansdatter 3 Ugift deres børn
iii Maren Pedersdatter, * 1806 i Rold. Konfirmeret 1820, gift før 1836.
iv Frederich Pedersen, * 28 april 1809 i Rold. Gift 1834 i Rold med Maren Nielsdatter, nævnes ved folketællingen samme år som træskomand hjemme hos moderen i Rold.
v Ane Marie Pedersdatter. gift senest 1836 med Christian Nielsen, der ved folketællingen 1840 og 45 drev ejendommen for svigermoderen.
vi Bertel Pedersen, * 1813 i Rold, † 1814 i Rold (½ år gammel).
vii Anders Pedersen, * 1815 i Rold, † 1816 i Rold (½ år gammel).
viii Anders Pedersen, * 1817 i Rold. Konfirmeret 1831.
ix Ane Kirstine Pedersdatter, * 1820 i Rold, † 1820 i Rold (4 uger gammel).
x Peder Pedersen, * 1824 i Rold. Peder Pedersen overtog fødehjemmet i Rold 1855.
45. Anne Marie Poulsdatter, * 1779 i Rold, døbt 18 juli 1779 i Rold, † 3 marts 1851 i Rold.
Kilde: Pedersen, Monstrup. En landmandsslægt fra Mundstrup, Råstrup sogn. Nordisk slægtsforskning 1994.
Rebild bakker nær Rold
46. Anders Christensen (Blegedøe), * 1759 i Rostrup, døbt 1. november 1759 i Rostrup, † 1. december 1816 i Rold by. døbt 1. november (Festo Omn. Sanct)
Anders Christensen, kaldet Blegedøe (også stavet Blegedøy) tjente ved giftermålet 1796 i Brøndbjerg i fødesognet Rostrup og i 1802 på godset Willestrup i Astrup sogn. Fra 1802 til sin død i 1816 var han fæster af en gård i Rold by og sogn på knap 3 tdr. hartkorn.
Enkens anden mand Christen Laursen Nørregård overtog vist gården i Rold og flyttede i 1830 sammen med steddatteren og hendes mand Poul Pedersen Sjælland til Monstrup i Råstrup sogn.
Tilnavnet Blegedøe eller øy nævnes dels ved det ældste barns fødsel 1796 i Brøndbjerg i Rostrup sogn, og dels i nedennævnte jordebøger 1811 og 13. Ved sin konfirmation 1779 i Rostrup blev han benævnt Jens Blegedoys broder, og ved folketællingen 1801 opholdt Anders datter Kirsten sig hos nævnte farbroder i Rostrup by og sogn. Både ved giftermålet 1796 og ved det ældste barns fødsel samme år tjente Anders Christensen Blegedøe i Brøndbjerg i fødesognet Rostrup. ved det næste barns fødsel i efteråret 1802 i Astrup sogn blev der oplyst, at forældrene havde været tjenestefolk ved Willestrup i Astrup sogn, men nu var gårdfolk i Rold by og sogn.
Rold bestod dengang af 15 - 20 lige store gårde med hver 2 tdr. 6 skpr. 2 fjdkr. ager og engs hartkorn samt 4 skpr. skovskyld.
Som Anders Blegedøe nævnes han som fæster af en af disse gårde i både det skøde, som baron Iver Rosenkrantz udstedte i 1811 til sønnen baron Christian Rosenkrantz på det tidligere baroni Willestrup samt Rold gods og i listen fra 1813 over det gods, som fra Willestrup blev solgt til kammerjunker Mylius til Bjørnsholm, sidstnævnte oprettede heraf Mylenberg gods i Rold.
Gården i Rold blev vel overtaget af Anders Christensen Blegedøes enkes anden mand Christen Laursen Nørregård, dette par flyttede 1830 til Monstrup i Rostrup sogn som aftægtsfolk hos Else Laursdatters datter Ane Andersdatter og svigersønnen Poul Pedersen Sjælland
Kilde: Pedersen, Monstrup. En landmandsslægt fra Mundstrup, Råstrup sogn. Nordisk slægtsforskning 1994.
Han blev gift med Else Laursdatter, gift 8 juli 1796 i Astrup.
Børn:
23. i Ane Andersdatter, * 1810 i Rold by, døbt 6. maj 1810 i kirken, † 20. april 1886 i Døstrup hede, Døstrup sogn, begravet i Råstrup. Hun blev gift med Poul Pedersen, gift 25 april 1829 i Rold.
ii Kirsten Andersdatter, * 1796 i Brøndbjerg, Rostrup sogn. Opholdt sig ved folketællingen 1801 hos farbroderen Jens Christensen Blegedy i Rostrup by og sogn, gift 1825 i Rold med træskomand Peder Hansen (Pottemager) i Rold.
iii Karen Andersdatter, * 1802 i Willestrup Astrup sogn. Med Niels Petersen, skovridder og skytte på Wisborggård, fik hun 1826 den uægtefødte datter Maren Nielsdatter i Rold. Maren opholdt sig ved folketællingen 1834 hos mosteren Ane i Monstrup.
iv Lars Andersen, * 1807 i Rold by og sogn. konfirmeret 1821.
v Christen Andersen, * 1814 i Rold, † 1840 i Monstrup. Døde som tjenestekarl hos søsteren Ane og hendes mand Poul Pedersen Sjælland i Monstrup.
47. Else Laursdatter, * 1774 i Skoven (Nørkærhus i Astrup skov) † 22. jan. 1834 i Monstrup, Råstrup sogn. Dåbsdag 26. juni Dom. 4ta p. Trin.
Hun blev gift med (1) Anders Christensen (Blegedøe), gift 8. juli 1796 i Astrup, * 1759 i Rostrup, døbt 1. november 1759 i Rostrup, † 1. december 1816 i Rold by.
Som enke blev hun gift med (2) Christen Laursen Nørregård, * 1711 i Rold by, † 22. juli 1835 i Monstrup, Råstrup sogn. Han var søn af Laurs Bertelsen i Nørgård i Rold og hustru Maren Christensdatter, og han var dermed brodersøn til Poul Bertelsen (ane 90, og ane 180
Willestrup gods, som det ser ud i dag
48 Iver Frideriksen * 1743
Aalborg, , Ajstrup, Tylstrup Bye, ingen, 24, FT-1787, B1534 Peder Fridriksen 50 Gift Mand huusmand og Skræder Magrethe Hansdatter 40 Gift hans kone Anne Pedersdatter 9 Ugift deres datter Magrethe Thomsdatter 1 Ugift et plejebarn af byen Ivar Fridriksen 44 Ugift mandens broder Skræder
24. Peder Iversen * 1775 Tylstrup, Astrup sogn † 1 okt 1845 i Vive Den 18 juni 1775 et uægte barn navn: Peder, forældre Iver Friederiksen og Helle Pedersdatter begge af Tylstrup. Faddere Jens Thomsens hustru Maren Pedersdatter, Christen Juul og Peder Andersen alle af Tylstrup og XX fra Byrholdt Han blev gift i Solbjerg 16 jan 1803 med (1) Anne Rasmusdatter
49 Helle Pedersdatter
* sep 1756 i Vadum sogn † nov 1799 i Ajstrup sogn Døbt 29 sep 1756 i Vadum. Peder Svendsøns og Kiersten Pedersdatters barn døbt Helle. Faddere vare Lars Christensen og Ane Larsdatter, Christen Mortensen, Jens Larsen og Niels Nielsen
Hun blev aldrig gift med Iver Fridriksen Hun blev gift (1) med Jens Nielsen Hun blev gift (2) med Niels Christensen
Aalborg, , Ajstrup, Tylstrup Bye, ingen, 27, FT-1787, B1534 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Jensen 38 Gift Mand Huusmand og daglejer Johanne Pedersdatter 36 Gift hans kone Jens Christensen 4 Ugift deres barn Kjersten Christensdatter 1 Ugift deres barn Helle Pedersdatter 30 Enke(mand) konens søster indsidder og Betler Dorthe Jensdatter 7 Ugift hendes barn Niels Jensen 4 Ugift hendes barn
Hun fik flg børn i sit 1. ægteskab i Dorthe Kirstine Pedersdatter * 1780 i Tylstrup, Ajstrup sogn (Ingen faddere nævnt)
ii Niels Jensen * jan 1783 i Tylstrup, Ajstrup sogn Døbt 23. februar 1783, Ajstrup Kirke Faddere Jens Jensens hustru Christine Jacobsdatter, K ??Andersen, Niels Andersen, X Jacobsen alle af Tylstrup
Hun fik flg børn i sit 2 ægteskab iii Jens Nielsen * 13 juli 1792 i Tylstrup, Ajstrup sogn Døbt 15. juli 1792 i Ajstrup Kirke Faddere Hans Andersens hustru, Magrethe Klausdatter, Peder ?, Søren Laursen, Lorents Klausen alle af Tylstrup
Ajstrup sogn, Kær Herred
Ajstrup sogn, Kær Herred
50. Rasmus Christensen Bech * 1733, † 1807 i Solbjerg Han blev begravet på Solbjerg kirkegård d. 8. juli. Hans fædrene ophav har jeg ikke fundet.
Han blev gift 1. med Anne Andersdatter, men hvor og hvornår, det ved jeg ikke.
Han var gift 2.med Ellen Nielsdatter i Lyngby kirke, Hellum herred d. 4 novenber 1770. Trolovelsen var d. 16. september
Rasmus blev gift 3. med Karen Thomasdatter d. 5. august 1782. Aalborg, Hellum, Solbjerg, Korrup Bye, , 7, FT-1787, C1954 Rasmus Christensen 54 Gift hosbonde gaardfæstere og hoverie bonde Karen Thomasdatter 30 Gift madmoder Niels Rasmusen 16 Ugift søn af 2det ægteskab Thomas Rasmusen 5 Ugift søn af 3die ægteskab Anne Rasmusdatter 12 Ugift datter af 2det ægteskab Christen Andersen 28 Ugift tieneste karl Karen Nielsdatter 17 Ugift tieneste pige Karen Andersdatter 70 Enke konens moder inderste Aalborg, Hellum, Solbjerg, Korup, , 25.familie, FT-1801, B2542 Rasmus Bech 64 Gift Mand Gaardmand Karen Thomasdatter 43 Gift Kone Thomas Rasmusen 19 Ugift Deres Børn Hans Rasmusen 13 Deres Børn Karen Rasmusdatter 10 Deres Børn Ellen Rasmusdatter 7 Deres Børn Anders Rasmusen 3 Deres Børn Anne Rasmusdatter 25 Ugift Hans Datter Johanne Thomasdatter 52 Ugift Tjenestepige
Børn i 2 ægteskab: i Niels Rasmussen * 1771 i Solbjerg † 24 aug 1848 i Solbjerg, begravet 3 sept 1848 i Solbjerg Han var gift med Johanne Andersdatter
Aalborg, , Solbjerg, Soelberg, , 27.familie, FT-1801, B2542 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Niels Rasmusen 29 Gift Mand Huusmand og dagleier Johanne Andersdatter 30 Gift Kone Maren Nielsdatter 3 Deres Børn Anders Nielsen 1 Deres Børn
Aalborg, , Solbjerg, Soelbjerg, en Gaard, 8, FT-1834, C4039 Jørgen Nielsen 28 Gift Gaardmand Maren Nielsdatter 22 Gift hans Kone Anders Nielsen 35 Ugift Tjenestekarl Niels Rasmussen 65 Gift Aftægtsmand Johanne Andersdatter 70 Gift hans Kone Niels Pedersen 5 Ugift deres Pleiesøn
ii 25 Anne Rasmusdatter * 1775 i Solbjerg † Nov 1809 Dør 37 år gammel i barselsseng, Trinnerup, Astrup er på dette tidspunkt inderste hos gårdmand Christen Christensen i Trinnerup, Astrup Hun var gift med Peder Iversen
iii Anders Rasmussen * 1777 i Solbjerg
Børn i 3 ægteskab
iv Thomas Rasmussen * 1782 i Solbjerg, † 2 marts 1865 i Solbjerg Han blev gift med Ane Madsdatter Aalborg, , Solbjerg, Soelberg Sogn Korup Skovsted, et Huus, 115, FT-1850, D2535 Thomas Rasmussen 68 Gift Lever af sin Jordlod Soelb. S. [Solbjerg Sogn], Aalborg Amt Ane Madsdatter 52 Gift hans Kone Do [Soelb. S. [Solbjerg Sogn], Aalborg Amt] Hans Thomasen 25 Ugift Deres Sønner Do [Soelb. S. [Solbjerg Sogn], Aalborg Amt] Christian Thomasen 23 Ugift Deres Sønner Do [Soelb. S. [Solbjerg Sogn], Aalborg Amt]
Aalborg, , Solbjerg, Skovhusene, 1 huus, 129, FT-1860, D5511 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Thomas Rasmussen 79 Gift huusfader. lever af sin jordlod Her i Sognet [Solbjerg] Ane Madsen 62 Gift hans kone Her i Sognet [Solbjerg] Hans Thomasen 35 Ugift deres søn Her i Sognet [Solbjerg
v Hans Rasmussen * 1888 i Solbjerg † 1 feb 1824 i Solbjerg Han blev gift 9 dec 1815 i Solbjerg med Anne Jespersen
vi Karen Rasmussen * 1891 i Solbjerg † 12 nov 1866 i Visborg Hun blev gift 15 nov 1817 i Solbjerg med Peder Nielsen (Bødker)
vii Ellen Rasmusdatter * 1794 i Solbjerg
viii Anders Rasmussen * 1798 i Solbjerg
51. Ellen Nielsdatter * 1743 i Lyngby, † 1781 i Korup, Solbjerg hun blev døbt i Lyngby kirke d. 11. august 1743 og hun blev begravet d. 17 Juni? i Solbjerg. Der findes et skifte i Viffertsholm godsarkiv G152-2 dateret d. 20. september.
Nørre Kongerslev kirke
Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over skråkantsokkel. Den retkantede norddør er stadig i brug, syddøren spores indvendigt.
I skibets nordmur og i østgavlen ses tilmurede rundbuevinduer. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid af genanvendte kvadre og munkesten.
I området findes bronzealderhøje, som antyder tidlige bosamfund på stedet. Byens geografiske placering tyder på, at den er opstået i vikingetiden eller i den sene jernalder. Navnet Kongerslev kommer af ordet kongelev, jord som har tilhørt kongemagten, et begreb som kendes tilbage fra 1100-tallet, den nærliggende Lille Vildmose tilhørte kongen. Muligvis er kirken opført som en kongskirke. I 1683 sælger kongen tienderetten til Lindeborg, som beholder denne til 1914, da kirken overgik til selveje.
52. Hans Sørensen* o. 1751, † 11 sept. 1826 i Skelund begravet 17 sept. Gårdmand i Skelund 75 år Han bliver gift med Else Laursdatter Aalborg, Hindsted, Skelund, Skeelund sogn og bye, , 14, FT-1801, B8779
Hans Sørensen 50 Gift Huusbond bonde og gårdbeboer Else Laurs Datter 38 Gift Hans kone Søren Hansen 11 deres børn hjemme hos forældrene Laurs Hansen 7 deres børn hjemme hos forældrene Christen Hansen 5 deres børn hjemme hos forældrene Mariane Hans Datter 9 deres børn hjemme hos forældrene Maren Hans Datter 3 deres børn hjemme hos forældrene Jens Pedersen 41 Ugift tjenestekarl
Børn 26. i Søren Hansen. * o. 1789 i Skelund † 5 april 1872 i Skelund, begravet 10 april i Skelund, enkemand gårdmand i Skelund 84 år Han blev gift med Severine Kirstine Nielsdatter 11. juli 1819 i Skelund kirke.
ii Mariane Hansdatter * 1792 i Skelund iii Laurs Hansen * 1794 i Skelund † 11. marts 1866, Skelund. Gift 1. gang 14. november 1817 i Skelund med Karen Nielsdatter f. ca. 1790, Skelund. De bliver skilt sikkert omkring 1821-1822. (Karen Nielsdatter gifter sig 26. april 1822 i Skelund kirke med Hans Jørgensen). Gift 2. gang 9. juli 1824 i Skelund kirke med Karen Jensdatter f. 1802, Skelund. Død 21. maj 1871, Skelund.
iv Christen Hansen *1796 i Skelund, † mellem ft-1880 og ft-1890. Gift 1. gang 30. juni 1820 i Skelund kirke med Maren Hansdatter f. ca. 1780. † 12. september 1824. Gift 2. gang 19. november 1824 i Skelund med Marie Cathrine Jørgensdatter f. 1797.
v Maren Hansdatter * 1798 i Skelund
53 Else Laursdatter * 1760 † 11 januar 1838 i Skelund begravet 24 januar. Aftægtshustru efter Hans Sørensen i Skelund hos Laurs Hansen ibid 78 år
Aalborg, Hindsted, Skelund, Scheelund Bye, en Gaard, 46, FT-1834, C4027 Laurs Hansen 43 Gift Gaardmand Karen Jensdatter 33 Gift hans Kone Hans Laursen 3 Ugift deres Børn Kirstine Laursdatter 10 Ugift deres Børn Else Laursdatter 6 Ugift deres Børn Else Laursdatter 77 Enke Huusfaders Moder, der af ham forsørges Jens Jensen 30 Ugift Tjenestefolk Ane Marie Pedersdatter 30 Ugift Tjenestefolk
Skelund kirke
Skelund er en gammel landsby med en kirke, der stammer fra 1200 tallet. Skelund har til langt op i 1800 tallet bestået mest af gårde, både selveje og fæstegårde under Visborggård, Havnø og Trudsholm ved Havndal.
56 Anders Andersen Møller * nov 1756 i Brandstrup, Vindum, Viborg Amt * dec 1811 i Visborg døbt 21 nov 1756 i Vindum kirke Han var gift med Mette Christensdatter
Aalborg, , Visborg, Wisborg Bye, , 15, FT-1787, A4669 Anders Andersen 31 Gift hosbonde bonde og gaardbeboer Mætte Christensdatter 28 Gift madmoder Anders Andersen 7 Ugift hans søn avlet uden egteskab Christen Andersen 2 Ugift deris ægte barn Maren Andersdatter 1 Ugift deris ægte barn Christen Pedersen 28 Ugift tiennistefolk Birgithe Jensdatter 24 Ugift tiennistefolk
Aalborg, , Visborg, Visborg sogn og by, , 4, FT-1801, B8967 Anders Andersen 36 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer Mætte Christensdatter 45 Gift Hans kone Christen Andersen 15 Ugift Deres søn Tjener også hos forældrene Niels Andersen 7 Ugift Deres søn Tjener også hos forældrene Maren Andersdatter 13 Ugift Deres datter Tjener også hos forældrene Zinnedt Andersdatter 10 Ugift Deres datter Tjener også hos forældrene
Børn i Anders Andersen Møller * 1782 i Visborg † 13 maj 1827 i Visborg Han blev gift i Visborg 17 maj 1814 med Sidsel Hansdatter
Efter mandens død i 1827 ernærede Sidsel sig som væverske. Efter at sønnen Hans blev udlært som murer boede de sammen indtil Sidsels død.
Aalborg, Hindsted, Visborg, Visborg Bye, et Huus, 25, FT-1834, B6874
Zidsel Hansdatter 44 Enke\Ejer Huset, lever af hænders Gjerninger Johanne Marie Andersdatter13 Ugift Hendes Datter
Aalborg, Hindsted, Visborg, Visborg Bye, et huus, 14, FT-1840, C3650
Zidsel Hansdatter 51 Enke eier huset - væver Hans Andersen 22 Ugift hendes [søn] - i muurlære
Aalborg, Hindsted, Visborg, Wisborg Bye, Et huus, 18, FT-1845, b8704
Sidsel Hansdatter Enke Huuseier uden jord,lever af hendes arbeide Heri sognet
Hans Andersen Ugift Hendes søn,murer Heri sognet
Jens Jensen GiftInderste og dagleier Heri sognet
Marie Cathrine Poulsdatter 34 Gift Hans kone Heri sognet Dorthe Secillie Jensdatter 1 Gift Deres datter Heri sognet
Aalborg, Hindsted, Visborg, Visborg, et huus, 67F1, FT-1850, C1445 Hans Andersen 33 Ugift selveierhuusmand uden jord - murer Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt] Zidsel Hansdatter 63 Enke huusfaderens moder og af ham forsørges Her i sognet [Visborg Sogn Aalborg Amt]
Aalborg, Hindsted, Visborg, Visborg Bye, 1 huus, 60F1, FT-1855, C6672 Hans Andersen 37 Gifthmd uden jord murer, huusfader Her i sognet Ane Margrethe Nielsen29 Gift hans kone Vive Sogn Aalborg Amt Anders Hansen 2 Ugift deres søn Her i sognet Sidsel Hansen 69 Enke huusfaders moder og af ham forsørges Her i sognet
ii 28. Christen Møller Andersen * 1785 i Visborg † 22 juli 1849 i Visborg sogn Er på dette tidspunkt Røgter på Hau?? Han var gift med Maren Chrestensdattero 1807
iii Maren Andersdatter * 1786 i Visborg
† 20 maj 1855 i Vive Hun blev gift 7 jan 1815 i Visborg med Christen Poulsen, Skomager
Aalborg, Hindsted, Vive, Vive Bye, Østergaarde, et Huus, 53, FT-1834 Christen Poulsen 49 Gift Huusmand, Dagleier Maren Andersdatter 48 Gifthans Kone Jens Christensen12 Ugift deres Søn
Aalborg, Hindsted, Vive, Østergaarde, et huus, 79, FT-1840 Christen Poulsen54 Gifthuusmand lever af sin jordlod Maren Andersdatter54 Gifthans kone Jens Christensen 18 Ugift deres søn
Aalborg, Hindsted, Vive, Østergaarde, et Huus, 49, FT-1845, Christen Poulsen 61 GiftHuusmand Her i Sognet Maren Andersdatter 60 Gift Hans KoneVisborg sogn Aalborg amt Anders Christensen28 GiftIndsidder og Dagleier Visborg sogn Aalborg amt
Aalborg, Hindsted, Vive, Østergaard, et huus, 66F1, FT-1850, Christen Poulsen 66 Gifthuusmand, huusfaderHer i sognet [Vive Sogn Aalborg Amt] Maren Andersdatter 65 Gifthans koneVisborg Sogn Aalborg Amt
Aalborg, Hindsted, Vive, Østergaard, et huus, 43, FT-1855 Christen Poulsen 71 Gift huusmand huusfader Her i sognet Maren Andersdatter69 Gift hans kone Visborg Sogn Aalborg Amt Niels Christian Larsen 48 Gift huusmand huusfader Scheelund Sogn Aalborg Amt Mette Marie Andersdatter 56 Gift hans kone Visborg Sogn Aalborg Amt
iv Zinned Andersdatter * 1789 i Visborg † 18 dec 1853 i Vive Hun blev gift 19 maj 1814 i Visborg med Søren Hansen
Aalborg, , Vive, Meritzhold, en gaard, 49, FT-1840, C3651 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Hansen 52 Gift gaardmand Zine Andersdatter 50 Gift hans kone Anders Christian Sørensen 19 Ugift deres børn Ane Kirstine Sørensdatter 16 Ugift deres børn Mads Sørensen 10 Ugift deres børn Niels Sørensen 8 Ugift deres børn
Aalborg, , Vive, Bjørnsborg, et Huus, 60, FT-1845, B7696 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Hansen 57 Gift Huusmand Astrup sogn Aalborg amt Zine Andersdatter 55 Gift Hans Kone Visborg sogn Aalborg amt
v Niels Andersen Møller * 1794 i Visborg † 13 jan 1843 i Visborg Han blev gift 30 april 1824 med Bodil Henriksdatter
Aalborg, , Visborg, Visborg Bye, en Gaard, 8, FT-1834, B6874 Niels Andersen Møller 41 Gift Gaardmand Bodil Henriksdatter 37 Gift Hans Kone Marie Cicillia Nielsdatter 8 Ugift deres Børn Ane Sine Nielsdatter 6 Ugift deres Børn Anders Nielsen 3 Ugift deres Børn Mette Nielsdatter 1 Ugift deres Børn Mariane Jensdatter 19 Ugift Tjenestefolk Jens Sørensen 19 Ugift Tjenestefolk 57 Mette Christensdatter * 1759 i Visborg, † 18 maj 1829 i Visborg
Gammelt stik af Visborggård
Gammelt stik af Visborggård
60. Peder Jensen Degn, * 1744 i Hobro, † 4 sep 1827 i Stubberup, begravet 9 sep 1827 i Oue. Trolovet 9 august 1777 i Oue, Peder Jensen fra Hobroe og enken Karen jensdatter fra Stubberup. Forlovere: Jørgen Jepsen af true i Webbestrup sogn og Anders Pedersen af Raunkilde Aalborg, Hindsted, Ove, Stubberup Bye, , 9, FT-1787 Peder Jensen 43 Gift hosbonde bonde og gaardbeboere Karen Jensdatter 42 Gift madmoder Anne Pedersdatter 7 Ugift barn i sidste ægteskab Kirsten Pedersdatter 2 Ugift barn i sidste ægteskab Jens Pedersen 4 Ugift barn i sidste ægteskab Jens Pedersen 6 Ugift barn i sidste ægteskab Hans Pedersen 1 Ugift barn i sidste ægteskab Else Enevoldsdatter 32 Ugift tienstpige Aalborg, Hindsted, Ove, Stubberup, , 5, FT-1801, B8962 Peder Jensen 57 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer Karen Jensdatter 55 Gift Hans kone Jens Pedersen 17 Ugift Deres søn Kirsten Pedersdatter 15 Ugift Deres datter Kirsten Justdatter 12 Ugift Tjenestepige Begravelsesnote: Aftægtsmand 84 år. Han blev gift med Karen Jensdatter.
Børn:
i Karen Pedersdatter, * 1778 i Stubberup.
ii Anne Pedersdatter, * 20 aug 1779 i Stubberup. døbt d. 20 aug 1879, faddere vare .. s hustru Bodild Enevoldsdatter af Stubberup mølle i Rostrup sogn ... gårdmand i Rostrup sogn.
20. iii Jens Pedersen Degn, * 1781 i Stubberup, † 6 mar 1856 i Stubberup, † 6. marts 1856 i Oue. Ved dåben står: Gårdmand Peder Jensen i Stubberup en søn kaldet Jens; fadderne vare Dorthe Pedersdatter i Stubberup Mølle, Jens Andersen, Christen Andersen, Anders Nielsen alle af Stubberup og Michel Thomasens hustru Methe af Krogen
Navnet ”Degn” fremgår ikke ved dåben, men er ved alle hans børns dåb, altså må han have været løbedegn, og deraf navnet.
Han blev gift med Gjertrud Christensdatter, gift 31 maj 1816 i Solbjerg.
30. iv Jens Pedersen, * 1782 i Stubberup, døbt 17 okt. 82 i Stubberup, † 6. august 1872 i Langbakhus, Løvdalsmark, Oue, begravet 11. august 1872 i Oue. Døbt 11. februar 1781 i Ove kirke. Faddere vare Anne Madsdatter af Stauerslund, Just Justsen og Søren Jensen begge af Tostrup, Anders Nielsen og Peder Christensen Møllers hustru Bodild af Stubberup Konfirmeret 3. april 1799 i Ove kirke Begravet 11. august 1872, Ove kirke
Aalborg, Hindsted, Ove, Houtved Bye, Et Huus, 97, FT-1834, B6872 Jens Degn 56 Gift Lever af sin Jordlod Ane Katrine Jensdatter 40 Gift Hans Kone Mariane Petersen 11 Ugift Pleiebarn Jens havde som det ses en bror, som er 1 år ældre, og som også hedder også Jens og kaldes Jens Pedersen Degn eller Jens Degn. Den ene opkaldt efter farfar den anden efter morfar. Han er ane 20.
Han blev (måske) gift med (1) Dorthe Sofie Christensdatter. Han blev gift med (2) Ane Katrine Jensdatter, gift 17. april 1824 i Oue Kirke, * 1792, † 30. januar 1874 i Langbakhus på Løvdalsmark, Ove sogn.
v Hans Pedersen, * 1783.
vi Kirsten Pedersdatter, * 1785.
61. Karen Jensdatter, * 1746 i Stauerslund, Valsgård sogn, † 11 jan 1828 i Stubberup. Døbt dom oculi i Valsgård kirke, frembåret af Åge Hansens hustru i Bramslev. Faddere var: Niels Chrestensen fra Hobro, Niels Olufsen i Krogen, Niels Andersen i Røkkendal, Chresten Chrestensens hustru i Valsgård og Just Chrestensens datter i Røkkendal.
Viet 1. Gang 15 juli 1769 i Valsgård kirke, Enevold Lauersen af Stubberup, og Karen Jensdatter af Stauerslund. Karen Jensdatter døde den 11. januar 1828 hos sønnen Jens Degn i Stubberup, hvor hun var på aftægt 82 år gammel, den 20. januar blev hun begravet på Oue kirkegård. Hun blev gift med (1) Hun blev gift med Enevold Laursen
Hun blev gift ((2) med Peder Jensen Degn, 9. aug. 1777 i Oue kirke
Her ligger Oue - og Hobro, hvor Peder Jensen Degn kommer fra
Mine 4x tipoldeforældre på farfars side
68. Niels Pedersen. Han blev gift med NN.
Børn:
34. i Peder Nielsen Otte, * 1761, † 4 okt 1842 i Valsgård. 81 år. Opholdsmand paa Redsø hedehuus født i Nysom. Faderen var Niels Pedersen, Gaardmand samme steds. Moderens Navn var ved kommende ubekjendt
Han blev gift med Ane Katrine Nielsdatter.
69. NN.
Ravnkilde kirke
76. Søren Sørensen * 1707 Han blev gift med Maren Michelsdatter
Børn 38. i Søren Sørensen, *1750 i Thisted, Astrup sogn † 28 marts 1828 i Thisted, Astrup sogn Han blev gift med Birthe Christensdatter
ii Dorthe Sørensdatter * 1747 i Thisted, Astrup sogn
Aalborg, Hindsted, Astrup, Tisted by, , 52, FT-1787, A4041
Søren Sørensen 80 gift mand Bonde og gårdbeboer Maren Michelsdatter 60 gift hans kone Søren Sørensen 36 ugift deres børn af sidste ægteskab Dorthe Sørensdatter 30 ugift deres børn af sidste ægteskab Dorthe Andersdatter 2 ugift deres datterdatter Kristoffer Andersen 18 ugift tjenestekarl
77. Maren Michelsdatter * 1727
strup kirke,
Epitafium 1634 over
Iver Juul, Maren Sehested og Ingeborg Parsberg
82. Jens Lauritsen. † 1752 i Stauerslund, Valsgård Viet 12 april 1742 Jens Lauritsen og fæstemø af Stauerslund..
Jens Lauersen oprindelse er ikke kendt, ved hans død har han tilnavnet Koetrup, han døde 1752 i Stauerslund, og blev begravet den 26 december på Valsgård kirkegård
Børn
i Maren Jensdatter - * 1742 i Stauerslund
ii 41. Karen Jensdatter * 1746 i Stauerslund - † 11 jan 1828 i Stubberup 82 år gl.Begravet 20. jan. 1828 i Oue
Døbt dom oculi i Valsgård kirke, frembåret af Åge Hansens hustru i Bramslev. Faddere var: Niels Chrestensen fra Hobro, Niels Olufsen i Krogen, Niels Andersen i Røkkendal, Chresten Chrestensens hustru i Valsgård og Just Chrestensens datter i Røkkendal.
iii Laurits Jensen - * 1748 i Stauerslund
83. Karen Chrestensdatter. * 1717 - † 1791. Viet 12 april 1742 Jens Lauritsen og fæstemø af Stauerslund.
Karen Chrestensdatter oprindelse er ikke kendt, efter Jens Lauritsens død blev hun gift med Hans Sørensen fra Redsø, der var ingen børn i ægteskabet. Viet 12 juli 1755 i Valsgård kirke, Hans Sørensen af Redsø og Karen Chrestensdatter af Stauerslund.
Folketællingen 1787 i Stauerslund, Valsgård sogn. Hans Sørensen 60 år, i 1 ægt, bonde og gårdbeboer. Karen Chrestensdatter 76 år, i 2 ægt. Deres plejebørn. Anne Madsdatter 20 år, Lauers Enevoldsen 15 år(17 år) konens dattersøn, Karen Pedersdatter.
Karen Chrestensdatter alder er svær at fastslå, ved folketællingen 1787 er hun 76 år, og ved hendes død i 1791 er hun 67 år.
Karen Chrestensdatter døde 1791 i Stauerslund ca. 75 år gammel, hun blev begravet den 18 juli på Valsgård kirke
Valsgård egnen er smuk
88. Hans Pedersen Sjælland, * 1736 i Rold by og sogn, døbt 13. april 1736 i Rold, † 1801/ 05 i Rold.
Hans Pedersen Sjælland (også stavet Sælland og Sielland) boede som anført fra giftermålet 1761 i fødebyen Rold by og sogn, hvor han som Hans Pedersen, husmand, nævnes i folketællingen 1787.
Iflg. fortegnelse fra 1788 over alle byens ejendomme var han som Hans Pedersen hjulmand og fæster af et jordløst hus, der som hele byen hørte under godset Oksholm på Øland i Limfjorden.
Som Hans Pedersen blev han gift første gang 1761 i pastoratet Rold, Vebbestrup. Han blev trolovet 17. maj og blev gift med (1) Maren Sørensdatter, gift 26. juli 1761 i Rold - Vebbestrup
Aalborg, , Rold, Rold Bye, , 25, FT-1787, A4666 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans Pederson 52 Gift hosbonde huusmand Maren Sørensdatter 62 Gift hans kone Peder Hanson 21 Ugift deres søn af første ægteskab tienende
Som enkemand Hans Pedersen blev han blev gift med (2) enkekonen Ane Marie Christensdatter, gift 28. juni 1789 i Rold - Vebbestrup, * 1732 i Rold, † 1805 i Rold.
Børn:
i Anne Hansdatter, * 1763 i Rold.
ii Frederich Hansen, * 1764 i Rold.
44. iii Peter Hansen Sjælland, * 1769 i Rold by, døbt 14. apr. 1769 i Rold, † 31. december 1836 i Rold. Han blev gift med Anne Marie Poulsdatter, gift 1 november 1800 i Rold.
89. Maren Sørensdatter, * 1725, † 1788, begravet 3. januar 1789 i Rold. Trolovet 17. maj 1761 Hun var af ukendt herkomst, men sikkert fra egnen, idet Laurits Sørensen, Peder Sørensen og Karen Sørensdatter, der i 1763 - 64 nævnes blandt fadderne til børnene, sikkert var hendes søskende Skifte 1789 Nok blev ejendommen betegnet som et jordløst hus i ejendomsoversigten, hartkorns specifikation, men iflg. skiftet 1789 påbegyndt 4. og sluttet 13. januar, efter "Hans Pedersen Sællands Hustrue Maren Sørensdatter" hørte der til ejendommen en besætning på bla. 2 heste og 2 køer. Så nogen jord må der have hørt til.
Skiftet viser, at der langt fra var fattigdom til huse hos Hans Pedersen Sjælland. Aktiver og passiver beløb sig til henholdsvis 62 rdlr. 2 mk, 15 sk. og 15 rdrl. 4 mk. 3 sk. hvoraf 8 rdrl, 4 mk. var en gældspost til sønnen Peder Hansen. Skiftebehandlingen blev afsluttet med, at boet blev overdraget arvingerne, enkemanden og sønnen til privat skifte, idet de lovede at holde skifteforvaltningen skadesløs.
Huset var udsyret med almindeligt indbo som bord og skænk, hvortil kom bla. en bøgestol med halmsæde, et egeskab med lås, og på et par hylder stod 4 flasker (Bottelier) og to glas. På et fyrretræssengested med blåstribet omhæng fandtes en rød og blåstribet olmerdugs overdyne, en grå vadmelsunderdyne, to olmerdugs hovedpuder og to blågarnslagener.
I en fyrrekiste lå den afdøde kones gangklæder, som blev registreret og vurderet således: 1 sort stoffes kjole 2 rdlr., 1 sort vadmelstrøje 1 mk., 1 blå ulden damasktrøje 4 mk., 1 brun hverdags ditto 2 mk., 2 blå tavlede tørklæder 1 mk., 3 blågarns særke 4 mk., 2 par sorte strømper 8 sk., 1 par metalspænder 4 sk., 1 par hvide uldvanter 6 sk., 1 par ditto af skind 4 sk. Boets bogsamling bestod af en "Psalmebog" til 12 sk. og "Den åndelig Markeds Tid" til 8 sk.
Hans Pedersen Sjællands håndværk, hjulmageriet, afspejledes i flg. værktøj: 1 bred økse 1 mk. 8 sk., 1 skov- og 1 håndøkse 2 mk., 4 navere 3 mk., 1 krogøkse 1 mk., 2 båndknive 12 sk., 1 hugjern og 1 "Fæld Saug" 8 sk., 1 skovsav 4 mk. og 1 hånd ditto 8 sk. På ejendommen fandtes flg. besætning: 1 brun hest, 12 år, 8 rdlr., 1 sort ditto, 10 år, 7 rdlr., 1 sort grimet ko 9 år, 5 rdlr. 2 mk., 1 ditto 9 år, 4 rdlr. 4 mk., 1 sort grimet kviekalv 1 rdlr. 2mk., 6 får 5 rdlr., 1 vædder 4 mk., 1 "sogris" 1 rdlr. Som Hans Pedersen under tilnavnet Sjælland nævnes han i jordebogen for regnskabsåret 1891/ 92 samt 1796 som fæster af det jordløse hus i Rold. Jordebogen 1791/ 92 blev tinglæst ved generationsskiftet i slægten Levezau på Oksholm, mens jordebogen 1796 omfattede den del af Oksholm gods, nemlig godset o Rold, som nævnte år blev solgt til Søren Hillerup. Godset i Rold blev efter kongelig bevilling lagt under baroniet Willestrup 1801 og her nævnes "Hans Pedersen Sælland" som fæster af det jordløse hus, hvoraf han svarede 3 rdlr. 2 mk., 8 skp. i huspenge årligt.
Ved folketællingen 1801 nævnes den da 65 årige Hans Pedersen som husmand med jord og hjulmand i Rold. Han var da gift anden gang med Anne Christensdatter, ligeledes gift anden gang. Snart efter døde Hans Pedersen Sælland og derpå hans enke.
Skiftet efter "Hans Pedersen Sælland"s afdøde enke Anne Marie Christensdatter i Rold blev påbegyndt den 16. februar 1805, fortsat 30. marts og sluttet 22. juni 1805. Da Anne Marie var barnløs, arvedes hun af fjernere slægtninge. Stedsønnen Peder Hansen Sjælland var til stede og fordrede 55 rdlr. efter et bevis fra 29. maj 1802. Den afdøde efterlod sig blot en fyrrekiste med gangklæder, nogle sengeklæder samt lidt indbo, alt vurderet til kun 6 rdlr. 3 mk. 6 sk. Stedsønnens krav på de 55 rdlr. blev afvist, men efter at effekterne var solgt på auktion for det dobbelte, fik stedsønnen dog sine udgifter til begravelsen refunderet.
Kilde: Pedersen, Monstrup. En landmandsslægt fra Monstrup, Rostrup sogn. Nordisk slægtsforskning 1996.
På korets nordvæg i Øland kirkeer opsat et epitafium i 1726 for generalløjtnant Hans Fr. Levetzau (død 1696) og hans hustru, epitafiet er muligvis udført af Fr. Ehbisch.
90. Poul Bertelsen, * 1745 i Sønderøkse, Brovst sogn, Øster Hanherred v. Limfjorden, døbt 25. april (Dom. 1 ma post Pascha)1745 i Sønderøkse, † 25. januar 1824 i Rold.
Han fik ofte sit navn stavet Povel. Sporet til opklaring af Poul Bertelsens herkomst findes i skiftet 1813 efter broderen Laurs Bertelsen i Rold, hvor denne i sit der afskrevne fæstebrev fra 1778 benævnes "Landsoldat Laurs Bertelsen Sønderøxe" under godset Oksholm på Øland hørte både gårde i Sønderøkse og hele landsbyen Rold Fra giftermålet i 1778 boede Poul Bertelsen i Rold by og sogn, hvor han fra før 1788 var fæster af en gård på knap 2 tdr. hartkorn. Gården blev 1829 overtaget af sønnen Hans Poulsen. I folketællingen fra 1787benævnes han som gårdmand, 1788 og 91/ 92 nævnes han som fæster af en af de lige store gårde i Rold med 3 tdr. 1 skp. 1 fjdkr. 1 alb. ager og engs hartkorn samt 4 skpr. skovskyld.
Hele byen hørte under godset Oksholm på Øland. Denne og øvrige gårde i byen fik i 1790erne sit hartkorn ændret til 2 tdr. 6 skpr. 2 fjdkr., mens skovskylden forblev uændret på 4 skpr. Poul Bertelsens gård fulgte med hele byen, da denne fra Oksholm blev købt 1796 af Søren Hillerup, der straks solgte godset i Rold til prokurator Jørgen Peter Rommedahl i Ålborg.
Poul Bertelsen nævnes også som fæster i 1801, da godset i Rold blev forenet med baroniet Willestrup. Derefter var Poul Bertelsen fra 1801 fæster under Willestrup, der 1811 blev solgt af baron iver Rosenkrantz til sønnen baron Christian Rosenkrantz. 1813 blev en del af det tidligere baroni Willestrup købt af kammerjunker Mylius til Bjørnsholm og omdannet til godset Mylenberg i Rold sogn. hvorunder Poul Bertelsen var fæster til sin død i 1824.. Skifte 1829 Efter Poul Bertelsens død 1824 blev der ikke afholdt skifte, men Mylenbergs ejer lod efter hans enke Maren Hansdatters død afholde skifte efter hende i 1829, påbegyndt 21. juli og forsat 23. juli, men først afsluttet 12. oktober 1831.
Arvingerne var sønnen Hans Poulsen, der havde fået løfte på fæstet af gården den 9 feb. 1824 og datteren Anne Marie Poulsdatter gift med husmand "Peder Hansen Sælland" i Rold.
Skiftet viser, at gården var udstyret med almindeligt indbo, fyrrebord og to bænke mv.
Af det dyrere indbo kan nævnes et stueur til 3 rdlr., en jernbilæggerkakkelovn til 14 rdlr. I stuen fandtes et par sengesteder med sædvanligt sengetøj, dyner til 2 - 3 rdlr. pr. stk. osv. Gårdens besætning bestod af 3 heste til 12 - 14 rdlr. pr stk. og 4 køer til 9 - 12 rdlr. samt 1 får og 8 lam til i alt 31 rdlr. De samlede aktiver beløb sig til 189 rdlr. 5 mk. 4 sk.
Skiftet blev afsluttet med, at sønnen Hans Poulsen fik boet overdraget mod at holde skifteforvalteren skadesløs og selv afgøre søsterens arvekrav med svogeren.
Efter nævnte fæsteløfte fra 1824 fik sønnen Hans Poulsen fæstebrev på gården den 31. december 1829 af ejeren af Mylenberg, hvorunder gården endnu hørte 1833. Kilde: Pedersen, Mundstrup. En gårdmandsslægt fra Mundstrup, Råstrup sogn. Nordisk slægtsforskning 1996.
Han blev gift med Maren Hansdatter, gift 21. november 1778 i Rold.
Aalborg, , Rold, Rold Bye, , 7, FT-1787, A4666 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Povel Bertelsen 39 Gift hosbonde gaardmand Maren Hansdatter 33 Gift hans kone Anne Marie Povelsdatter 8 Ugift deris datter af første ægteskab Hans Povelsen 6 Ugift deris søn af første ægteskab Karen Pedersdatter 39 Gift kone inderste og væv kone Christen Jenson 10 Ugift en søn af Karen Pedersdatter af første ægteskab Anne Jensdatter 7 Ugift en datter af Karen Pedersdatter af første ægteskab Peder Jenson 4 Ugift en søn af ommelte Karen Pedersdatter og af første ægteskab
Børn:
45. i Anne Marie Poulsdatter, * 1779 i Rold, døbt 18. juli 1779 i Rold, † 3. marts 1851 i Rold. Hun blev gift med Peter Hansen Sjælland, gift 1 november 1800 i Rold.
ii Hans Poulsen, * 1781 i Rold. † 27 marts 1859 i Rold Overtog fødegården i 1829.
Han blev gift med Else Hansdatter
91. Maren Hansdatter, * 1754 i Rold. Trolovet 26 juni 1778 Maren Hansdatter er født ca. 1754, ca. 1751 og ca. 1745 iflg. aldersangivelserne ved folketællingerne 1787 og 81 samt dødsalderen.
Ved sin død betegnes hun som Maren Poulsdatter. Hun var af ukendt herkomst.
Fra Øland kirke
92. Christen Pedersen (Blegedøy), * 1715 i Blegedy, Rostrup sogn, døbt 1. december 1715 i Blegedy, † 1773 i Råstrup by og sogn, begravet 8. august 1773 i Råstrup. I kirkebogen ved dåben er byen Blegedy stavet Blegediung Han boede fra giftermålet i Rostrup by, hvor han var fæster af den gård, som sønnen Jens senere overtog. Gården var på 3 tdr. 3 skp. skpr. 1 fjdkr. 1 alb. hartkorn og hørte under godset Dalsgård i Vive sogn, hvorfra den senest 1787 kom under Willestrup.
Gården i Rostrup det nuværende matr. nr. 8 blev 1773 overtaget af sønnen Jens Christensen Blegedøy og i 1811 af dennes søn Christen Jensen Blegedøy (født ca. 1778/ 79, død 1819), der blev gift 1811 med sit næstsøskendebarn Kirsten Pedersdatter fra Blegedy, hvis anden og tredie mand Thomas Jespersen og Peder Thygesen havde gården til sidstnævntes død 1867. Siden 1869 har gården været ejet af slægten Jocumsen.
Christen Jensen Blegedøy og Kirsten Pedersdatter havde bla. sønnen Jens Blegedøy/ Blegdø, der af samtiden blev anset for at være noget sær. Han tjente dig forskellige steder og skal have samlet sig en formue på 2.000 rdlr., som han begravede i Egelund, men siden flyttede flere gange, for at de ikke skulle bleve fundet. Men til sidst havde han flyttet pengene så mange gange, at han havde glemt, hvor de var.
Han blev gift med Maren Jensdatter, gift 28. oktober 1741 i Rostrup.
Børn:
i Jens Christensen Blegedø * 1743 i Rostrup. Han overtog fødegården i Rostrup, gift med Dorthe Marie Nielsdatter fra Brøndbjerg, ved folketællingen 1801 plejeforældre til hans broder Anders` datter Kirsten. Aalborg, , Rostrup, Rostrup By, , 2, FT-1801, B8963 Jens Christensen Blegesby 58 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer Dorthe Nielsdatter 54 Gift Hans kone Kirsten Jensdatter 26 Ugift Deres barn Christen Jensen 22 Ugift Deres barn Niels Jensen 18 Ugift Deres barn Ane Jensdatter 14 Ugift Deres barn Kirsten Andersdatter 5 Ugift Husbondens broderdatter
ii Peder Christensen Blegedøy * 1745/ 46 i Rostrup.
iii Christen Christensen Blegedøy, * 1748 i Rostrup. bosat i Brøndbjerg, gift 1780 med Maren Nielsdatter af Brøndbjerg.
Aalborg, , Rostrup, Brønberg, , 11, FT-1801, B8963 Christen Christensen Blegedøy 53 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer Maren Nielsdatter 49 Gift Hans kone Christen Christensen 19 Ugift Deres barn Kirsten Christensdatter 16 Ugift Deres barn
iv Anna Christensdatter, * 1751 i Rostrup.
v Hans Christensen Blegedøy, * 1753/ 54 i Rostrup.
vii Peder Christensen Blegedøy * 1755 i Rostrup.
vii Niels Christensen Blegedøy* 1756 i Rostrup.
46. vii Anders Christensen Blegedøe, * 1759 i Rostrup, døbt 1. november 1759 i Rostrup, † 1. december 1816 i Rold by. Han blev gift med Else Laursdatter, gift 8. juli 1796 i Astrup.
93. Maren Jensdatter, * 1717 i Stenstrup, † 1773 i Rostrup by og sogn, begravet 29. sept. 1773 i Rostrup. Trolovet 8. maj 1741.
Hun er ikke fundet i sognets kirkebog, men alle indicier peger i retning af, at hun var datter af Jens Sørensen (Rytter) og hustru Anne Jensdatter.
Maren Jensdatters søster i Hvarre i Vebbestrup sogn (uden navns nævnelse) men fra før 1751 gift med Ole Pedersen (et par gange kaldt Ole Jensen) nævnes 1745/ 46, 1751, 1753/ 54 og 1756 som fadder til fire af børnene - hun må være identisk med Else Jensdatter af Stenstrup gift 1738 med Ole Pedersen af Lundgård.
En "Maren Jensdatter" nævnes også i 1743 som faddere hos dette par i Hvarre. Blandt andre faddere til børnene nævnes 1745/ 46 Jens Sørensen og Søren Jensen i Stenstrup og 1759 Maren Jensdatter Rytter.
Disse forhold taler for, at Maren Jensdatter var datter af Jens Sørensen (Rytter) i Stenstrup, ligesom Maren Jensdatter lod sin eneste datter døbe Anna 1751, altså opkaldt efter mormoderen.
Kilde: Pedersen Monstrup. En landmandslægt fra Monstrup, Rostrup sogn. Nordisk slægtsforskning
De gamle gårde i Stenstrup by i 1700 tallet
94. Laurids Jensen Skytte, *1734 i Astrup Skovhuse , † 1805 Nørskoven, Astrup sogn, begravet 1. december 1805 i Astrup. Han blev døbt i Astrup Kirke d. 22 April 1734 og båret til dåben af Søren Lauritzen Rytters hustru fra Astrup. Faddere ved dåben var Laurs Gade, Jens Nielsen, Niels (??) Peder Lauritzens søn og datter.
Laurids Jensen kaldet Skytte, var skytte for baron Rosenkrantz på Willestrup og fra 1763 til sin død 1805 fæster af et hus i Astrup Nørskov, kaldet Rævhuset og senere Nørkærhus på Willestrup hovedgårdstakst.
Han blev trolovet første gang 14. oktober 1762. Som Laurids Jensen Skytte af Willestrup gift første gang
Som Laurids Jensen Skytte af Astrup Skovhuse trolovet anden gang d. 21. maj 1779
Laurids Jensen Skytte fik i sine to ægteskaber 15 børn, 5 i første ægteskab og 10 i andet ægteskab. Som fødesteder nævner kirkebogen Skovhusene, Skoven, Nørskoven og Astrupskov. Laurids Jensen var skytte på Willestrup, hvis ejer 29 marts 1763 udstedte flg. indholdsrige fæstebrev til ham: Jeg Werner Rosenkrantz, friherre til Willestrup, Krabbesholm, Skivehus, deres kongelige majestæts kammerherre, etatsråd og amtmand over Skivehus Amt, gør vitterligt:
At have sted og fæst, som jeg og hermed steder og fæster til min skøtte Laurs Jensen det hus med tilliggende skovjord i Astrup Nørskov, som er beliggende under min hovedgårdstakst og Jens Smed, som samme i nogle år haver beboet til forannævnte Laurs Jensen Skiøtte haver afstået, således at jeg til hans iboelse foruden det gamle hus, som er der, lader opsætte et"istrad Huus", ligesom det isteradhus Jens Ladefoged ibor, indrettet af 8 bindinger bestående, og foruden det jord, som nu er til stedet, overlades ham det jord, som Astrup bymænd i mindelighed til hannem haver overladt og forevist hannem imellem Jens Ladefogeds mark beliggende og til Torupvejen. Hvilken jord af mine bønder skal forsvarlig indlukkes, så skal og mine bønder "Giørden" udage, pløje og harve til vårsæden og "fællen" lægges, ligesom til de nye andre huse, jeg har ladet bygge, forhen gjort er.
Ermeldte hus og alt tilliggende jord med tilliggende tørvegrøft og græsning i skoven, bemeldte Laurs Jensen Skiøtte skal have, nyde, bruge og i sin livstid i fæste beholde, når han årlig til hvert års Martini betaler til mig eller efterkommere udi årlig afgift af huset, alt tilliggende jord og for al tiende frihed, 9 rdl., skriver nie rigsdaler, og husene holder forsvarligt ved lige, samme bygninger og forbedrer, svarer de kongelige kontributioner, som enten er eller vorder påbuden, og sin landgilde som "forermeldt" til hvert års Martini, hvorimod han for al anden afgift til mig og efterkommere at svare er befriet. Så befries han for al hoveri, ægt og arbejde at gøre eller gøre lade. I øvrigt at rette sig efter hans kongelige majestæts allernådigste lov og forordninger, være sit herskab og fuldmægtig hørig og lydig. Som førbemeldte Laurs Jensen forhen have forret skyttetjenesten herved gården, så skal han og efterdags forrette samme tjeneste, så længe kan han, og den ham betroes og jagten tilbørlig forestår, påpasse her ved Willestrup uden efterladenhed, hvorfor han årlig skal nyde af mig sin sædvanlige løn 20 rdlr. og til sin føde månedlig 2 skpr. rug, 2 skpr. byg og 1 rdlr. i penge.
Skyde-hoppen, som han har, giver jeg ham, hvorimod han selv skal forsyne sig med ridehest til jagten efterdags, og som den da skal have nogenledes føde, giver jeg ham til hver Michaeli 4 tdr. havre malt med toppe og sæt, og om sommeren græsning dertil her på Willestrup hovedgårds mark. hvad sadel, skydegrime, hagl og krudt angår samt agerhønsegarnet og lygten, som han behøver, da forskaffer jeg det selv.
Til stadfæstelse under min hånd og signet Willestrup den 29. martii 1763 W. Rosenkrantz (L. S.) Foruden anførte i dette fæstebrev haver Laurs Jensen Skiøtte indgået til straf for ulovlig og utilbørlig tørvegravning at gøre årlig en rejse for herskabet, enten til Ålborg eller Hobro, foruden hvad han sædvanlig haver gjort. og ellers i øvrigt holder dette sig fæstebrev i alle måder efterretteligt. Bemeldte rejse forretter han, når forlanges. Willestrup d. 22. juli 1794 I. Rosenkrantz (L. S.) Huset i Astrup Nørskov var skatteteknisk jordløst, uden hartkorn. I virkeligheden hørte der landbrugsjord til stedet. Det fremgår af ovennævnte fæstebrev og af skiftet. Huset blev betegnet Rævhuset i en jordebog 1788, hvor ejendommen siges at ligge på Willestrup hovedgårdstakst, altså på selve hovedgårdens jordtilliggende. Senere blev huset kaldt Nørkærhus, bla. i skiftet 1805. Skiftet 1805: Besidderen af Willestrup afholdt skifte efter "Laurs Jensen Skiødtt" i Nørkærhus 1805 - 05, begyndt 25. november, fortsat d. 27. december 1805, 14. og 23. marts samt afsluttet 2. april 1806. Arvingerne var enken Anne Jensdatter og den afdødes børn af begge ægteskaber, iver Laursen (senere i skiftet kaldet Iver Skov) 28 år og skovridder ved Torstedlund, Jens Laursen 27 år, tjenende i Brøndumhedegård, Cathrine Laursdatter gift med gårdmand Jens Bøgeholdt i Ll. Arden, Else Laursdatter gift med gårdmand Anders Jensen (fejl for Christensen, senere i skiftet betegnet som Anders Blegedøe) i Rold, Jens Laursen 24 år hjemme, Anders 20 år skoleholder i Ll. Arden, Jens 16 år tjenende i Skibsted Præstegård. Laurs 9 år hjemme og Else 22 år ugift, hjemme.
Skiftet viser, at boet var udstyret med godt og solidt indbo. Ved registreringsforretningen den 26. november 1805 blev den afdødes gangklæder beskrevet således: En blå klædeskjole med rødt uldent underfoer, en ditto trøje med metalknapper, et par gamle vadmelsbukser, en stribet nattrøje med bundne ærmer og metalknapper, en hvid vadmelstrøje med metalknapper, et par blå uldne strømper, et par gamle støvler, et par grå fingervanter og to blå blålærredsskjorter.
Stedets besætning: En brun hoppe 13 år, en sort ditto 10 år, en blakket hest 6 år, en sort hoppe 8 år, endnu en "Årings Kloi", som enken angav at tilhøre sin hjemmeværende søn, en sort hjelmet ko 12 år, en sort ditto 10 år, en kvie sorthjelmet i 3die år, endnu en sort ko 4 år, som enken angav tilhørte den hjemmeværende datter Else, 14 gamle får og 4 åringslam.
27. december 1805 blev aktierne vurderet til 211 rdlr. 3 mk. 8 skp. og 117 rdlr. 4 mk. 5 sk. Der blev 159 rdlr. 5 mk. 3 sk. til deling mellem enken og børnene, enken arvede halvdelen, 79 rdlr. 5 mk. 9½sk., medens den anden halvdel blev delt mellem børnene med 10 rdlr. 3 mk. 15 2/ 15 til hver af sønnerne og 5 rdlr. 1 mk. 15 17/30 sk. til hver af døtrene. Skiftet 1808. Willestrup besidder lod afholdt skifte efter "Laurs Skiøtts Enke" Anne Jensdatter i Nørkærhus 1808, begyndt 13. september, fortsat 10. oktober og 12. november samt afsluttet 28. november.
Alle hendes 5 børn levede endnu, og boet var ikke blevet forringet i afdødes enkestand. Aktiverne beløb sig til godt 396 rdlr., og foruden børnenes arv, der stadig stod i boet, blev der 19 rdlr. 2 mk. 13/ 15 sk. til hver af de 4 sønner og 9 rdlr. 4 mk. 13/30 sk. til datteren. Willestrup gods Oprindelig var Willestrup en gård i Juul - slægtens eje. Efter grevens fejde, hvor mange selvejerbønder i Jylland fik deres gårde forbrudt, lykkedes det Axel Juul at samle en del bøndergods og gøre Willestrup til en hovedgård. Han efterfulgtes af sønnen rigsråd og landsdommer Iver Juul, der døde 1627, hvorefter dennes enke sad som ejer frem til 1666, da godset overtoges af sønnen Ove Juul, der havde studeret i udlandet og gjort tjeneste ved fremmede hoffer.
Han blev gehejmeråd og hvid ridder og efterlod ved sin død en hel stribe godser. Det blev sønnen Frederik Juul, der i 1686 overtog Willestrup gods. Han var næppe nogen betydningsfuld mand sammenlignet med forfædrene, og ved hans enkes død 1724 kom Willestrup på auktion og solgtes til major Frederik Sehested. Han døde året efter og hans enke var så ejer til 1755, da Willestrup blev overtaget af en datter og hendes mand gehejmeråd Verner Rosenkrantz til godserne Krabbesholm og Skivehus.
Nu fulgte en ny storhedstid, hvor jordarealerne øgedes, og den gamle gård blev ombygget. I 1757 blev godset ophøjet til baroni. Verner Rosenkrantz var en driftig mand og var i en årrække amtmand. Han ejede Willestrup i 23 år, men boede der kun de 4 sidste år af hans levetid.
Efter hans død 1777 overgik godset (baroniet) til sønnen Iver Rosenkrantz, der ejede Willestrup i 25 år, hvorpå han efter en slægtning arvede stamhuset Rosenholm og derfor afstod Willestrup til sønnen Christian, efter at baroniet forinden var blevet nedlagt. Denne søn afhændende to år senere 1813 godset til et konsordium. Han blev gift med (1) Karen Jensdatter, gift 8. dec. 1762 i Astrup, * 1739, † 1779 i " I skoven", begravet 24. feb. 1779 i Astrup.
Han blev gift med (2) Anne Jensdatter, gift 31. okt. 1779 i Rostrup, * 1754/ 56 i Stenstrup, † 1808 i Nørkærhus i Astrup sogn, begravet 16. sept. 1808 i Astrup.
Børn i første ægteskab:
i Lucie Catharina Laursdatter, * 1764. Astrup Gift før 1787 med Jens Jensen Bøgeholdt i Ll. Arden.
i Iver Laursen, * 1767. Han var skovrider ved Torstedlund ved skiftet efter faderen 1805, kaldte sig Iver Scou. (sikkert gammelt jysk ord for skytte?).
iii Jens Laursen, * 1771 i Astrup. Han tjente 1805 i Brøndumhedegård.
47. iv Else Laursdatter, * 1774 i Skoven (Nørkærhus i Astrup skov), døbt 26 juni 1774 i Astrup, † 22 jan. 1834 i Monstrup, Råstrup sogn.
Hun blev gift med (1) Anders Christensen (Blegedøe), gift 8 juli 1796 i Astrup, * 1759 i Rostrup, døbt 1 november 1759 i Rostrup, † 1 december 1816 i Rold by.
Hun blev gift med (2) Christen Laursen Nørregård, * 1711 i Rold by, † 22 juli 1835 i Monstrup, Råstrup sogn.
v Dorthe Laursdatter, * 1778 i Astrup, † 1778 i Astrup.
Børn i andet ægteskab
vi Karen Laursdatter, * 1780 i Astrup † 1780 i Astrup.
vii Jens Laursen, * 1782 i Astrup Hjemme 1805 i Astrup.
viii Else Laursdatter, * 1783 i Astrup. Hjemme 1805.
ix Anders Laursen, * 1786 i Astrup. Han var 1805 skoleholder i Ll. Arden.
x Jens Laursen, * 1787 i Astrup, † 1787 i Astrup.
xi Kristen Laursen, * 1789 i Astrup. Han tjente 1805 i Skibsted Præstegård.
xii Karen Laursdatter, * 1793 i Astrup, † 1793 i Astrup.
xiii Karen Laursdatter, * 1793 i Astrup. død som lille.
xiv Dødfødt, * 1795 i Astrup, † 1795 i Astrup.
xv Laurs Lauridsen, * 1796 i Astrup Er hjemme 1805.
95. Karen Jensdatter, * 1739 i Møldrup † 1779 i " I skoven", begravet 24. feb. 1779 i Astrup.
andstensportalen i borggården på Willestrup, flankeret af de to sandstensrelieffer af Axel Juul og Kirstin Lunge.
98 Peder Svendsen † sep 1773 i Vadum sogn Han blev gift i Vadum med Kirsten Pedersdatter 5 nov 1747
Børn i Anna Pedersdatter * feb 1748 i Vadum sogn Døbt i Vadum 14 feb faddere Barbera Nielsdatter og Bodil Nielsdatter, Jens X, x x og Jacob X
ii Peder Pedersen * sep 1750 i Vadum sogn Døbt 6 sep, faddere Barbara Nielsdatter, Anna Jensdatter, XX, Christen Mielsen, Jacob X
iii Johanne Pedersen * okt 1753 i Vadum sogn døbt 16 okt 1753 faddere Christen Christensen og Anna X, Christen Mortensen, Christen Jonsen og XX
Hun blev gift med Christen Jensen
iv 49 Helle Pedersdatter * sep 1756 i Vadum sogn † nov 1799 i Ajstrup sogn Døbt 29 sep 1756 i Vadum. Peder Svendsøns og Kiersten Pedersdatters barn døbt Helle. Faddere vare Lars Christensen og Ane Larsdatter, Christen Mortensen, Jens Larsen og Niels Nielsen
Hun blev aldrig gift med Iver Fridriksen Hun blev gift (1) med Jens Nielsen Hun blev gift (2) med Niels Christensen
Aalborg, , Ajstrup, Tylstrup Bye, ingen, 27, FT-1787, B1534 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Jensen 38 Gift Mand Huusmand og daglejer Johanne Pedersdatter 36 Gift hans kone Jens Christensen 4 Ugift deres barn Kjersten Christensdatter 1 Ugift deres barn Helle Pedersdatter 30 Enke(mand) konens søster indsidder og Betler Dorthe Jensdatter 7 Ugift hendes barn Niels Jensen 4 Ugift hendes barn
v Svend Pedersen * 1759 i Vadum sogn Christen Aistrups og Anna Møllersdatter, Jens X, X Jensøn og Lars Christensen
vi Jacob Pedersen * 1762 i Vadum sogn Faddere, XX Maren Nielsdatter. Jens X, Karen Jacobsdatter
Aalborg, , Vadum, Vester Halne by / Gaardmænd, ingen, 33, FT-1787, B2278 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christen Thomsen 53 Gift Hosbonde Bonde og gaardbeboer Maren Larsdatter 38 Gift Madmoder Anne Jensdatter 8 Ugift hendes søsterdatter Jacob Pedersen 25 Ugift Tjenestekarl Maren Pedersdatter 15 Ugift Tjenestepige
99 Kirsten Pedersdatter * 1713 i Vadum sogn
Vadum kirke
Vadum kirke
102 Niels Jensen Møldrup * 1695 i Møldrup, † 1770 og han blev begravet på Lyngby kirkegård
Han blev gift med Bodil Sørensdatter i Lyngby kirke d. 2. marts 1727. Trolovet d. 20 oktober 1726.
Børn:
i Jens Nielsen * 1730 i Lyngby † 1749 i Lyngby
ii Søren Nielsen * 1734 i Lyngby
iii Karen Nielsdatter *1737 i Lyngby † 1760 i Lyngby
iv 53 Ellen Nielsdatter * 1743 i Lyngby † 1781 i Korup, Solbjerg. Hun blev døbt i Lyngby kirke d. 11. august 1743 og hun blev begravet d. 17 Juni 1781 i Solbjerg.
hun var gift med Rasmus Christensen Beck
v Anders Nielsen * 1746 i Lyngby † 1762 i Lyngby
vi Maren Nielsdatter * 1749 i Lyngby
103 Bodil Sørensdatter * 1706 i Terndrup og døbt i Lyngby kirke d. 19. december 1706, † 1782 i Lyngby og blev begravet d. 5. maj på Lyngby kirkegård
Lyngby kirke
112 Anders Andersen Smed * o 1730 i Bradstrup, Vindum sogn
1754 Almind kirke: Fest X blev Anders Andersen Smed af Brandstrup og Hans Jensens datter af Wranum med navn Johanne Kirstine trolovet
Dom judia havde bemeldte Anders Andersen og Johanne Kirstime Hansdatter bryllup
Børn: i Maren Andersdatter * dec 1754 i Brandstrup, Vindum sogn Døbt 27 dec 1754 i Vindum kirke
ii 56 Anders Andersen Møller *nov 1756 i Brandstrup, Vindum, Viborg Amt † dec 1811 i Visborg sogn døbt 21 nov 1756 i Vindum kirke Han blev gift o 1779 i Visborg med Mette Christensdatter
iii Hans Andersen * apr 1759 i Brandstrup, Vindum sogn † maj 1768 i Brandstrup, Vindum sogn
iv Appoline Andersdatter * jul 1761 i Brandstrup, Vindum sogn
v Kirstine Margrethe Andersdatter * jul 1764 i Brandstrup, Vindum sogn
vi Anne Andersdatter * april 1767 i Brandstrup, Vindum sogn † juli 1767 i Brandstrup, Vindum sogn
vii Anne Andersdatter * 1768 i Brandstrup, Vindum sogn
viii Anne Kirstine Andersdatter * 768 i Brandstrup, Vindum sogn
ix Peder Andersen * 1774 i Brandstrup, Vindum sogn
113 Johanne Kirstine Hansdatter * marts 1731 i Almind 2 påskedag 1731 blev Hans Jensens barn af Almind døbt kaldet Johanne Kirstine
Vindum kirke
176. Peder Sjælland, * før 1705 i Rold, † efter 1758. Fra giftermålet boede Peder Sjælland (ofte stavet Selland) i Rold by og sogn.
Han har utvivlsomt tilhørt skovfolket, der levede af hjulmageri og træskomageri, et arbejde som ligeledes søn og svigersøn ernærede sig ved. Om hans ejendomsforhold vides intet.
Han blev gift med Karen Larsdatter, gift 28. juli 1726 i Rold.
Børn:
i Anders Pedersen Sjælland, * 1727 i Rold.
ii Friderich Pedersen Sjælland, * 1728 i Rold, † 1758 i Rold.
iii Barn, * dødfødt 1732.
iv Anne Pedersdatter, * 1734 i Rold.
88. v Hans Pedersen Sælland, * 1736 i Rold by og sogn, døbt 13. april 1736 i Rold, † 1801/ 05 i Rold.
Han blev gift med (1) Maren Sørensdatter, gift 26. juli 1761 i Rold - Vebbestrup, * 1725, † 1788, begravet 3. januar 1789 i Rold.
Han blev gift med (2) Ane Marie Christensdatter, gift 28. juni 1789 i Rold - Vebbestrup, * 1732 i Rold, † 1805 i Rold
vi Maren Pedersdatter, * 1739 i Rold
177. Karen Larsdatter, * senest 1708 i Rold, † efter 1739 i Rold. Karen var sikkert søster til den Maren Lads- Laurits - eller Lauritsdatter, der bar 4 af Karen 7 børn til dåben, en broder var vel den Anders Larsen, der stod fadder til Karens datter 1734. Karen Lads- Laurs eller Lauritsdatter kunne tænkes at være den Karen, der blev født 1706 i Rold by og sogn som datter af Laurits Pedersen, der kunne være identisk med den Laurids Bødker, der i 1705 fik datteren Maren i Rold.
fra Rold
180. Bertel Christensen, * 1707 i Vesterby Øland, døbt 18. marts 1707, † 1771 i Sønderøxe, Brovst sogn, begravet 5. maj 1771 i Sønderøxe.
Bertel Christensen giftede sig som "Bertil Christensen af Øland" i 1734 til fæstet af den ejendom i Sønderøxe i Brovst sogn, som hans første kones mand Christen Lauritzen tidligere havde haft i fæste under Oxholm gods på Øland.
Ejendommen blev overtaget af Bertel Christensens anden kones næste mand Peder Christensen Skomager, død 1789, og derefter af dennes stedsøn Peder Bertelsen. Bertel Christensen blev med sin første kone stedfader til Thomas Christensen født 1732, der i 1751 og 65 stod fadder til børn af stedfaderens andet ægteskab Af et meget kortfattet udtog af skiftet efter Bertel Christensens hustru (altså hans første hustru Else Jensdatter) dateret den 10. dec. 1742 i Oksholm skifteprotokol ses, at aktiver og passiver blev opgjort til henholdsvis 52 rdlr. 4 mk. 5 sk. og 130 rdlr. 3 mk. 8 ak. så der var absolut intet at arve, derimod stort underskud.
Han blev gift med (1) Else Jensdatter, gift 18. juli 1734 i Brovst, * 1705, † 1742 i Sønderøxe Brovst sogn, begravet 22. april 742 i Sønderøxe
Han blev gift med (2) Anna Poulsdatter, gift 27. okt. 1743 i Sønderøxe, * 1718, † 1806 i Sønderøxe Brovst sogn, begravet 6. juli 1806 i Sønderøxe.
Børn i første ægteskab: i Christen Bertelsen * 1735 i Sønderøxe, Brovst sogn † apr 1806 i Østerby, Øland Han blev gift med Anna Jepsdatter 29 dec 1765 i Øland
ii Jens Bertelsen, * 1736 i Sønderøxe, Brovst sogn, † 1736 i Sønderøxe, Brovst sogn.
iii Morten Bertelsen, * 1736 i Sønderøxe, Brovst sogn, † 1736 i Sønderøxe, Brovst sogn.
Børn i 2 ægteskab iv Else Bertelsdatter * 1744 i Sønderøxe, Brovst sogn
90. v Poul Bertelsen, * 1745 i Sønderøkse, Brovst sogn, Øster Hanherred v. Limfjorden, døbt 25. april 1745 i Sønderøkse, † 25. januar 1824 i Rold. Han blev gift med Maren Hansdatter, gift 21. november 1778 i Rold.
vi Lauritz Bertelsen, * 1748 i Sønderøxe, Brovst sogn, † 1813 i Nørgård Rold by og sogn. gift 1. gang med Maren Christensdatter død 1788 gift 2. gang med Anne Hansdatter født i Rold 9 sept.1759, der overlevede ham, og dør 1 jan. 1831
Brovst kirke
Han får i 2 ægteskab 5 børn, hvoraf den ene søn Peder Laursen Nørgaard født i Rold 1802 bliver gift med 3 gange, de to gange med døtre af ane 20 Peder Jensen Degn. Således er de to familier tæt forbundet.
Hans anden søn Christen Laursen Nørregård bliver gift med enken ane 47. Else Laursdatter
Hun var gift 1. gang med gift med ane 47 Anders Christensen (Blegedøe) Dermed er familien også tæt bundet sammen her!!
I 1770erne lod Oxholm godsejer sende en del unge til Rold for der at overtage nogle gårdes bedrift i fæste. På denne måde kom tre af Bertel Christensens sønner bort fra deres hjemegn og stavnsbundne slægt for at bosætte sig i udlændigheden hinsides Limfjorden og de store skove i hjertet af Himmerland.
Her er Laurs Bertelsens fæstebrev: På hendes Nåde hoyvelbårne Frue Geheimeraadinde Levetzau til Oxholm, Aaalegaard og Billesbølle hendes Vegne og efter derom erholdt naadig Resolution og forventet Ratification haver jeg underskrevne Mathias Wædele`, Fuldmægtig Oxholm og Aaalegaard, Stedt og Fæstet saasom jeg i dag steder og fæster bort til Landsoldat Laurs Bertelsen, Sønderøxe, Eeen af Oxholm tilhørende Gaarde i Rold, som Jens Nielsen Degn sidst beboede og formedelst Fattigdom og Armod godvillig haver afstaaet, hvilken Gaard, som i Landmaalingens Matricul er anslaget i Hartkorn 2 Tdr. 4 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. Samt i Skovskyld 4 Skp.
Bemeldte Laurs Bertelsen må Nyde, Bruge og i Fæste sin Livs-Tid Erholde med samme Ret som hans Formand den haver havt, imod at han til hver Aars Martiini betaler Landgilde efter Jordebogen med fem Rigsdaler og Åtte Skilling, og til rætte Forfald Tilsvarer alle Kongel. Skatter og Contributioner, saavel ordinære som Extraordinære Skatter og Paabude, som enten er eller herefter Paabydendes vorder samt at forrette efter Tilsigelser Reiser eller Hoverie ligemed sine Naboer.
Gaardens Bygning og besætning holder han altid i Lovforsvarlig Stand, Jorden lovlig dyrker og bruger, intet deraf bortfører eller i andre ulovlige Maader bruger eller lader forekomme. I øvrigt haver Fæsteren at holde sig hans Kongel. Mayest. Allernaadigst Lov og Forordninger allerunderdanigst efterrettelig, er sit Herskab og Fuldmægtig hørig og lydig, alt under dette Fæstes Fortabelse og strafbart laver.
For Indfæstning skal Fæsteren være befriet og formedelst Gaardens ringe besætning er samme lovet til sammes Istandsættelse 20 Rbd. Siiger Tyve Rigsbankdaler.
Til Bekræftelse under min Hånd og Segl. Oxholm den 15. November 17788 M. Wædele` Paagældende Original Fæste Brev haver jeg til underdanigst Efterlevelse modtaget Laurs L. B. S. Bertelsen Til Vitterlighed M. H. Arild A. Helverscou
Den gård han får fæste på er den nordligste i byen, og hed derfor Nørgård. Følgelig fik han tilnavnet efter gården, som det var skik på den tid.
Et billede af gården får man fra beskrivelsen i en skiftesag i 1788, hvor gårdens tilstand skulle vurderes. Den beskrives således: Stuehus 10 binding med udskur for de 8 binding. Undertømmer fyr, taget strå og lyng, lade 17 fag, stald, fæ og fårehus 13 fag, alt af lignende materiale som stuehuset. De tiltrængte reparationer vurderedes til 48 rdlr. Boets aktiver beløb sig til værdi 148 rdlr. Ved fæstets tiltrædelse 1778 157 rdlr. Differencen plus skifteomkostninger lovede Laurs Bertelsen ”til tider” at betale, altså afdragsvis, og bygningerne at sætte i stand. Da han dør er der igen skifte, og her gengives skifteretsprotokollen:
Skifteforretning efter afgangne Laurs Bertelsen Rold
Anno 1813 den 26. September mødte udi afgangne Laurs Bertelsens i Fæste havende Gaard, paa den hoye Skifteforvalter, Højvelbaarne Hr. Kammerjunker, Artilleri-Captain v. Mylius, herre til Eistruplund, Biørnsholm, Lundgaard og Padkær paa hans Vegne, undertegnede Friederich Munte fra Biørnsholm, for at foretage Registrering og Vurdering til paafølgende lovlig Skifte og Deling efter bemeldte Laurs Bertelsen, som nyligen er anmeldt ved Døden at være afgaaet.
Imellem Enken Anna Hansdatter og den afdødes i 2det Ægteskab aflede Børn, nemlig af første Ægteskab med afdøde Maren Christensdatter A/ en Søn Christen Laursen, fraværende i hans Majestæts Tjeneste som Soldat, men ved hvilket Regiment, eller hvor han for Tiden er, vides ikke. B/ En datter Maren Laursdatter, ugift, tiendende i Bondebyen Nytting ved Aalborg. Og af andet ægteskab med den efterlevende enke C/ en Søn Peder Laursen 11 r gammel, D/ en datter Maren Laursdatter tiende i Andrup, ugift, E/ en datter Birte Laursdatter ugift og hjemme. For hvilke samtlige umyndige af Skifteretten ansættes som Formynder deres Farbroder og født Værge,.
Fæstegaardsmand Poul Bertelsen i Rold, der tillige af Skifteretten blev beskikket som Tilsynsværge for den fraværende Søn. Og var bemeldte Poul Bertelsen her ved Forretningen tilstede. Ligeledes var nærværende Enken, samt som Vitterligheds og Vurderingsmænd Sognefoged Ole Pedersen og Gårdmand Christen Nielsen Kock, begge af Rold.
I dagligstuen: Et Fyre Bord, et gammelt Dito Skab, et Do. Hjørneskab, en gl. Kiste. Derudi befindis: en blaa Klædes Kiole, en Do. Do. Trøje, et par gl. Do. Buxer, et Par uldne Strømper, en hvid Vadmels trøje, et par gl. Do. Buxer, et par uldne Strømper, et par blaa Do. En gl. Skind Brystdug med hvide Uldærmer, en gl. Hat, en gl. Hue, 3 Stk. gl. Lærredsskjorter, 1 Par gl. vanter m.v. En gl. Fyr Kiste, et Fyr Sengested, derudi befindes: en Hvid Vadmels Underdyne, en blaastribet Hovedpude, en gl. rødstr. Olmerd. Overdyne, et gl. Blaagarns lagen, et nyt Sengested derudi befindes: en hvid og grønstribet Vadmels Underdyne, 2 gl. Bolsters Hovedpuder, en rød og grønstriber Olmerdugs overdyne, en gl. Blaalærreds Lagen, en Bolsters stribet Omhæng, Endvidere: en Jern Bilægger kakkelovn, en gl. trebenet Træstol, en gl. Halmstol.
I den lille Stue: Et gl. Egetræs Skrin, en gl. Halmstol, et gl. Fyr Sengested, et haspetræ, 3 Stk. Lerfade,
I Bryggerset: En Strippe, en jern Gryde, 2 Bryggerkar, 2 Spækfiel, et Ostekar, en gl. Platte, en Tiære Kande, en gl. Halm Løbe, en gl. Degnetrug, en Kobber Grue Kiedel 1/ 4 Td.
I Forstuen: En Hammel, en hede –Tørv Spade, en Trægreb, et jerngreb, træskovl, en Oste Hække, 2 Sække og en Pose, 12 Skp. Tærsket Rug af det Aars grøde, en Sold
Kreaturer: En sortbroget Ko, 8 Aaar, en sorthjælmet Do, 5 Aaar, en blåhjelmet Kalv, 7 Stk. Faar med 3 lam, en sort Hoppe, 14 Aaar, en brun Do. 12 Aaar.
I Gården: 2 Trævogne, 2 træharver, 1 Kjøre Baare, 4 Stk. Halm Pudder, 2 Kobler, 1 par leder og et Skrav, 1 Plov med Drættetøj og øvrige tilbehør.
Desuden fandtes den indavlede Kornafgrøde med Undtagelse af den allerede tærskede og forhen anførte 12 Skp. Rug.
Enken afleverede efter Anfordring efter hendes Mands første Kone gjorde Skiftebrev, der blev imodtaget til Oplysning her under Skiftet, og da den erfarede hvad Besætning og Inventarium, de af Fæsteren bør tilsvares, saa forbeholdes Herskabets ret i saa henseende til den I dag skete Vurdering, forsaavidt det registrerede er Herskabets Eiendom.
Hvorefter dette Skifte, da Enken ej havde mere at angive, og ej mere forefandtes at registrere, blev udsat indtil videre.
Datum ut supra. Paa den høje Skifteforvalters Vegne Munte
Kilde: J. Nørgaard: Tre Slægter i Rold
v Anders Bertelsen, * 1751 i Sønderøxe, Brovst sogn, † 1773 i Sønderøxe, Brovst sogn.
vii Niels Bertelsen, * 1755 i Sønderøxe, Brovst sogn † 13 jul1837 I Øland . Han blev gift 8 jan 1784 i Øland med Else Marie Vognsdatter
viii Else Bertelsdatter, * 1758 i Sønderøxe, Brovst sogn.
xi Peder Bertelsen, * 1761 i Sønderøxe, Brovst sogn. Peder Bertelsen overtog fødehjemmet, gift med Johanne Jørgensdatter.
x Hans Friederich Bertelsen, * 1764 i Sønderøxe, Brovst sogn, † 1764 i Sønderøxe, Brovst sogn.
xi Mette Bertelsdatter, * 1767 i Sønderøxe, Brovst sogn.
181. Anna Poulsdatter, * 1718, † 1806 i Sønderøxe Brovst sogn, begravet 6. juli 1806 i Sønderøxe.
Iflg. folketælling 1787 er hun født 1718, men iflg. folketælling 1801 i 1716. Iflg. dødsdagen er hun født 1711. Hun var af ukendt herkomst
Hun blev gift anden gang 1771 i Brovst, trolovet 24. juli og viet 15. november 1771 med Peder (Christensen) Skomager født ca. 1725, død 1789 i Sønderøxe i Brovst sogn, begravet 20 dec. 64 år gl.
Et bud på hvordan de kan have været klædt
184. Peder Christensen, * 1688 i Blegedy Rostrup sogn, † 1751 i Blegedy Rostrup sogn, begravet 8. april 1751 i Blegedy Rostrup sogn.
Fra giftermålet boede Peder Christensen i fødegården, den vestlige halvdel af Blegedoy (Blegdø) i Rostrup sogn på 5½ td. hartkorn. Blegedy hørte under godset Dalsgaard i Vive sogn.
Peder Christensen blev også kaldet Blegedøy Sognets kirkebog går ikke så langt tilbage, men navnene på gårdens fæstere viser, hvem der må have været fader til Peder Christensen.
Peder Christensen var fæster af den venstre halvdel af den oprindelige gård Blegedy (Blegdø) i Rostrup sogn, den halvdel der nu hedder Blegedygård. De to halvdele var på 2 rdlr. 6 skpr. hartkorn og hørte under Dalsgård, men fra senest 1787 under Willestrup
Peder Christensen der havde efterfulgt sin fader blev selv efterfulgt af sin søn Peder Pedersen 1705 - 77, der atter blev afløst af sin søn Peder Poulsen født 1746. Gården forblev i slægtens eje til 1850èrne.
Han blev gift med Tyra Poulsdatter, gift 29 nov. 1696 i Rostrup.
Børn:
i Poul Pedersen, * 1698 i Blegedøy Råstrup sogn, † 1698 i Blegedøy Råstrup sogn. egentlig døbt Poffvel. Døbt 6 marts 1698 i Rostrup kirke, frembåret af Anders Poulsens hustru Maren Chrestensdatter, Jens Poulsen, Laurits Smed og Mads Jensen af Stenstrup, Chresten Jensen og Chresten Hansens hustru (farmor) fra Blegedø, Hans Chrestensens hustru Gjertrud Clausdatter af Vrå, og Frants hustru i Lundgård
ii Christen Pedersen, * 1703 i Blegedøy Rostrup sogn, † 1710 i Blegedøy Rostrup sogn. Døbt 20 sep.1703 i Rostrup kirke, frembåret af Anders Pousens hustru Maren Chrestensdatter af Stenstrup, Hans Chrestensen af Vrå, Enevold Møller i Vrå, Chresten Jensen i Blegedø, Niels Jensen og Søren Gades hustru Inger Nielsdatter, Chresten Bøchers hustru, alle af Brøndberg.
iii Poul Pedersen, * 1705 i Blegedøy Rostrup sogn. † 1777 Blegedøy Rostrup sogn egentlig døbt Poel, han overtog fødegården. Døbt 3 juledag 1705 i Rostrup kirke, frembåret af Anders Poulsens hustru Maren Chrestensdatter af Stenstrup, Hans Chrestensen af Vrå, Peder Poulsen af Axelterp, Jens Poulsen af Stenstrup, Enevold Chrestensens hustru Anne Chrestensdatter i Vrå mølle, Chresten Sørensens hustru Inger Niesdatter af Brøndberg.
iv Anna Pedersdatter, * 1709 i Blegedøy Rostrup sogn, † 1768 i Viveterp Råstrup sogn. Døbt 15 sep. i Rostrup kirke, frembåret af Anders Poulsens hustru Maren Chrestensdatter i Stenstrup, Jens Poulsen af Stenstrup, Søren Gade, Chresten Sørensen, Jens Nørgårds datter, Peder Tommesens hustru, alle af Brøndberg, og Hans Chrestensens datter af Vrågård. gift 1742 med Anders Jensen fra Brøndbjerg, nævnt i Viveterp fra 1745.
v Christen Pedersen * 1712 i Blegedøy Rostrup sogn, † 1713 i Blegedøy Rostrup sogn. Døbt 27 nov i Rostrup kirke, frembåret af Anders Poulsens hustru Maren Chrestensdatter af Stenstrup, Hans Chrestensens hustru Gjertrud Causdatter af Vrågård, Søren Madsen af Hedegård, Ove Knudsen af Tostrup, Chresten Jensen af Blegedø, Thomas Pedersens hustru Anne Jensdatter i Vrå mølle.
Døde 11 måneder gl. forældrene måtte stå offentligt skrifte publice absolveres, i kirken "for deris Barn, som døde for deris forsømmelse", de blev mistænkt for at have ligget barnet ihjel i sengen. Den egentlige årsag har uden tvivl været vuggedøden
vi 92. i Christen Pedersen (Blegedøy), * 1715 i Blegedy, Rostrup sogn, † 1773 i Råstrup by og sogn, begravet 8. august 1773 i Råstrup. Døbt 1 dec. 1715 i Rostrup kirke, frembåret af Hans Chrestensens hustru Gjertrud Clausdatter af Vrågård, Anders Poulsen og Jens Poulsen af Stenstrup, Peder Hansen af Rostrup, Søren Andersens hustru af Rostrup, Thomas Pedersens hustru Anne Jensdatter i Vrå mølle.
Han blev gift med Maren Jensdatter, gift 28. oktober 1741 i Rostrup
185. Tyra Poulsdatter, * 1677 i Stenstrup Råstrup sogn, † 1743 i Blegedy Rostrup sogn, † 9. januar 1744 i Blegedy Råstrup sogn. Sognets kirkebog går ikke så langt tilbage, men fadderne til Thyra og Peder Christensens børn viser hendes familieforhold.
Øland
186. Jens Sørensen Rytter * 1676 i Stenstrup Rostrup sogn, † 1742 i Stenstrup Rostrup sogn, begravet 24. juni 1742 i Stenstrup Rostrup sogn.
Jens Sørensen kaldet Rytter var fra før 1725 - vel fra giftermålet 1712 - fæster af fødegården, den gård i Stenstrup by i Rostrup sogn på 3 - 4 td. hartkorn, der senere blev udflyttet og kaldet Stensgård. Gården der hørte ind under Willestrup, blev senere overtaget af sønnen Søren Jensen kaldet Rytter.
Jens Sørensen, blev nævnt med tilnavnet Rytter ved børnenes dåb i 1725, 30 og 37 samt ved konens død i 1737 og sin egen død 1742.
Han overtog før 1725 fødegården i Stenstrup by med 4 tdr. 5 skpr. 1 fjdkr. 3/4 lb. hartkorn, nemlig af nr. 1 (halvdelen) 3 tdr. 4 skpr. 3 fjdk. og af nr. 3 (en fjerdedel) 1 td. 2 fjdk. 1 3/4 alb.I løbet af 1799 tallet blev flere gårde i Stenstrup gjort lige store, så i 1787, da Jens Sørensen Rytter)s sønnesøn Niels Sørensen Rytter var fæster af slægtsgården, var denne som to andre gårde i byen på 3 tdr. 5 skpr. 2 alb. hartkorn.
Han blev gift med Anna Jensdatter, gift 12 juni 1712 i Vebbestrup. Trolovet 14 feb 1712
Børn:
ii Søren Jensen Rytter, * 1713 i Stenstrup, † 1790 i Stenstrup. Han var døbt 22 jan 1713 i Rostrup. Han blev båret til dåben af Jens Fragtrups hustru, gfaddere var Jens Poulsen, jens Sørensen i anneksgården, Esper Bertelsen, Albret Nielsen, Just Gaades pige og Kjeld Andersens datter Han blev gift 1734 i Rostrup, trolovet d 14 marts med Karen Jensdatter af Brøndbjerg 1715 - 1792. Parret fik 11 børn Han overtog slægtsgården i Stenstrup sikkert ved giftemålet eller ved faderens død 1742. Gården hørte som fæstegård under baroniet Willestrup og arvegangen i gården fremgår af oplysninger fra godsets jordebøger 1725, 1787 og 1803. Stenstrup by, hvis ejendomme alle hørte under Willestrup, bestod omkring 1780 af 7 gårde og 4 mindre ejendomme. Af de 7 gårde var 3 lige store med godt 3 tdr. 1 skp., 1 med godt 3 tdr. 4 skp. og 3 lige store med 3 tdr. 5 skp. 2 alb. hartkorn, blandt de sidste var Rytterslægtens stamgård. Mellem 1787 og 1803, vel ved byens udskiftning fra fællesskabet 1789, blev byens 5 største gårde fjort lgie store med 3 tdr, 3 skp, 2 5/6 alb. hartkorn til vher. Blandt disse 5 var "Ryttergården", den nuværende Stensgård, som i 1800 tallet blev udflyttet fra byen. Det fremgår f både jordebogen 1787 for Willestrup og folketællingen samme år. at Søren Jensen (Rytter) havde voerladt sønnen Niels fæstet af gården før 1787, vel ved sønnens giftemål 1783.
(fra "Slægten Rytter fra Vebbestrup")
iii Else Jensdatter, * 1714 i Stenstrup. Hun blev gift 1738 med Ole Pedersen af Lundgård, nævnt i Hvarre i Vebbestrup sogn fra 1740.
iv Jens Jensen Rytter, * 1716 i Stenstrup.
93. i Maren Jensdatter, * 1717 i Stenstrup, † 1773 i Rostrup by og sogn, begravet 29. sept. 1773 i Rostrup. Hun blev gift med Christen Pedersen (Blegedøy), gift 28. oktober 1741 i Rostrup
v Kirsten Jensdatter, * 1720 i Stenstrup.
vi Peder Jensen Rytter * 1722 i Stenstrup, † 1723 i Stenstrup 1 år 5 uger gl.
vii Anne Jensdatter, * 1725 i Stenstrup.
viii Jens Jensen Rytter, * 1728 i Stenstrup.
ix Jens Jensen Rytter, * 1730 i Stenstrup.
x Maren Jensdatter, * 1734 i Stenstrup.
xi Jens Jensen Rytter * 1737 i Stenstrup.
187. Anna Jensdatter, * 1691 i Fragdrup, Vebbestrup sogn, † 1737 i Stenstrup, Råstrup sogn, begravet 3. feb. 1737 i hendes alders 46. år. Vebbestrup kirkebog går ikke tilbage til 1691, men hendes forældre må have været Jens Laursen og hustru Fragdrup.
Willestrup sø
188. Jens Lauritzen Gade * 1703 i Tisted, Astrup Sogn † 1738 i Astrup Han blev døbt i Astrup Kirke d 16 sept. 1703 og båret til dåben af Niels Tygesens hustru fra Tisted. Faddere var Jens Gade og Søren Gade fra Brøndberg, Søren Jensen fra Tisted samt Peder Lauritzen, Gjertrud Troelsdatter og Jacob Pedersens hustru.
Han blev trolovet d. 14 juni 1733 med Dorthe Sørensdatter fra Borup, og parret blev viet d. 1 aug. 1733 Jens Lauritzen Gade døde i 1738, angivelig kun 34 år gammel, og blev begravet på Astrup Kirkegård.
Børn 94. Lauritz Jensen *1734 i Astrup Skovhuse , † 1805 Nørskoven, Astrup sogn, begravet 1. december 1805 i Astrup. Han blev døbt i Astrup Kirke d. 22 April 1734 og båret til dåben af Søren Lauritzen Rytters hustru fra Astrup. Faddere ved dåben var Laurs Gade, Jens Nielsen, Niels (??) Peder Lauritzens søn og datter.
ii Thomas Jensen * 1736 - døbt 19 feb. 1736
iii Anna Jensdatter * 1738 – døbt 13 apr. 1738
Alle børnene er født i Astrup Skovhuse og døbt i Astrup Kirke.
189. Dorthe Sørensdatter * i Borup Det er endnu ikke lykkedes at bestemme Dorthe Sørens herkomst. Hun er heller ikke fundet gift igen eller død.
Astrup kirke
206 Søren Pedersen* ca. 1669, † i Terndrup i 1737 og blev begravet på Lyngby kirkegård d. 7. juli 68 år gammel
Han blev gift med Maren Niesdatter d. 30 juli 1699 i Lyngby. Trolovet 10 april 1699 Børn: i Peder Sørensen* 1701 i Terndrup,
ii Boel Sørensdatter * 1704 i Terndrup
iii 103 Bodil Sørensdatter * 1706 i Terndrup og døbt i Lyngby kirke d. 19. december 1706, † 1782 i Lyngby og blev begravet d. 5. maj på Lyngby kirkegård.
Hun blev gift med Niels Jensen Møldrup
207 Maren Nielsdatter * ca 1656, † i Terndrup i 1732. Hun blev begravet d. 5. oktober samme år
Terndrup kirke
226 Hans Jensen
113 Johanne Kirstine Hansdatter * marts 1731 2 påskedag 1731 blev Hans Jensens barn af Almind døbt kaldet Johanne Kirstine Hun blev gift i Almind 31 marts 1754 med Anders Andersen Smed
227 Anna Laustsen
Almind kirke sydportal
354 Laurits Sørensen Bøgh
177. Karen Larsdatter , * senest 1708 i Rold, † efter 1739 i Rold. Karen var sikkert søster til den Maren Lads- Laurits - eller Lauritsdatter, der bar 4 af Karen 7 børn til dåben, en broder var vel den Anders Larsen, der stod fadder til Karens datter 1734. Hun blev gift med
Peder Sjælland
355 Tyre Christensdatter
Natur ved Rold
Natur ved Rold
360. Christen Bertelsen, * 1672 i Vesterby, døbt 31. november i Vesterby, † 30. maj 1735 i Vesterby. Fra giftermålet senest 1708 boede Christen Bertelsen i Vesterby på Øland, hvor han efterfulgte faderen som fæster af en gård på knap 3 tdr. hartkorn under Oksholm Han blev gift med Mette Bertelsdatter senest 1708 uvis hvor, Ølands kirkebog mangler oplysninger om viede 1703 - 11 Ved at sammenligne matriklen 1688 med Oksholm jordebog 1729 ses, at Bertel Nielsen i går nr. 1 i Vesterby blev aflæst af sønnen Christen Bertelsen. Gården hørte under Oksholm og var på 2 tdr. 6 skpr. 1 alb. hartkorn, hvoraf der årligt svaredes landgilde på 4 tdr. 2 skpr. 4 fjdkr. byg og 3 mk. sildepenge. Han blev gift med Mette Bertelsdatter, gift senest 1708.
Børn:
180. i Bertel Christensen, * 1707 i Vesterby Øland, døbt 18. marts 1707, † 1771 i Sønderøxe, Brovst sogn, begravet 5 .maj 1771 i Sønderøxe.
Han blev gift med (1) Anna Poulsdatter, gift 27. okt. 1743 i Sønderøxe, * 1718, † 1806 i Sønderøxe Brovst sogn, begravet 6. juli 1806 i Sønderøxe.
Han blev gift med (2) Else Jensdatter, gift 18. juli 1734 i Brovst, * 1705, † 1742 i Sønderøxe Brovst sogn, begravet 22. april 742 i Sønderøxe.
ii Niels Christensen, * 1710 i Vesterby.
iii Kirsten Christensdatter, * 1713 i Vesterby.
iv Anne Christensdatter, * 1715 i Vesterby.
361. Mette Bertelsdatter, * 1674, † 18 okt 1739 i Vesterby Øland.
Øland kirke
368. Christen Hansen, * 1618, † 1702 i Blegedy i Rostrup sogn, begravet 26. maj 1702 i Blegedy. Christen Hansen var fra giftermålet fæster af halvdelen af gården Blegedy i Rostrup sogn, hvor han blev efterfulgt af sønnen Peder Christensen i kirkebogen står han døde 84 år, 4 mdr. 5 dage gl. Han var af ukendt herkomst
Han blev gift senest ca. 1668, men om hans hustru er ingen noter. Hun blev født ca. 1624 og døde som "Peder Christensens Moder af Blegediung 1710, begravet 12. januar "i hendes alders 86 Åår, 8 Mdr. 9 dage"
Ved sammenligning af matriklerne 1664, 1680 og 1688 ses, at Jens Jensen mellem 1664 og 1680 fik Christen Hansen som medfæster af gården Blegedy, der staves Blegedye og Blegiedøy, og som 1664 tilhørte arvingerne efter Jørgen Seefeldt til Visborggård, men 1680 Friderich Gedde til Dalsgård. Af gården svaredes en landgilde, der blev omregnet til 6 tdr. 6 skpr. 2 fjdkr. 6/7 alb. hartkorn, hvortil kom skov til 2 svins olden. Mellem 1680 og 1688 blev Jens Jensens halvdel overtaget af Christen Jensen (formentlig en søn) mens Christen Hansen fortsat var fæster af den anden halvdel. i 1688 blev gårdens nye hartkorn efter jordens godhed, bonitet, ansat til 5 tdr. 4 skpr. mens "Scoufen er ophuggen" Han blev gift med NN.
Børn:
184. i Peder Christensen, * 1688 i Blegedy Rostrup sogn, † 1751 i Blegedy Rostrup sogn, begravet 8. april 1751 i Blegedy Rostrup sogn.
Han blev gift med Tyra Poulsdatter, gift 29. nov. 1696 i Rostrup.
369. NN.
Tvillingegårdene i Blegedy
370. Poul Andersen, * 1630, † 1696 i Stenstrup Råstrup sogn, begravet 2. maj 1696. Fra før 1664 var Poul Andersen fæster af hele og senere halvdelen af gården gl. nr. 1 i Stenstrup i Råstrup sogn, hvis hartkorn ved matrikuleringen 1688 blev ansat til 7 tdr.
Fra før 1680 havde han Søren Jensen (kaldet Rytter) som medfæster i den halvdel af gården, der er identisk med nutidens Stensgård. Poul Andersens halvdel af gården blev delt mellem sønnerne Jens og Anders. Sønnen Jens Poulsens del af fødegården er identisk med den nuværende Stenstrupgård.
Poul (hvis fornavn oftest staves Poel) er af ukendt herkomst. Han blev gift senest 1664, men hustruen er også ukendt. Hun må være født 1727 / 44 og døde efter 1677.
Han boede som sagt fra før 1664 i Stenstrup Råstrup sogn, hvor han i matriklen 1664 nævnes som fæster af en gård, hvoraf den årlige landgilde blev anført til 3 sk. leding,1 ørtug rug, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, ½ fjerding smør og 9 mk, gæsteripenge, alt omregnet til 3 tdr. 7 skpr. 1 1/7 alb. hartkorn. landgilde-ydelsen leding viser, at gården i senmiddelalderen har været en selvejergård, hvis selvejerrettigheder vel blev overtaget af kongen efter Skipper Clements oprør i 1530èrne. Som ejer nævnes 1664 Carsten Hansen, forpagter af Vibygård på Sjælland.
Før 1680 blev fæstet af gården delt mellem Poul Andersen og Søren Jensen (ane!!) og i matriklen 1680 nævnes velbårne fru Mette Grubbe, som ejer af gården. de samme to mænd nævnes som fæstere af gården i matriklen 1688, da gårdens nye hartkorn efter jordens godhed - bonitet - blev ansat til 7 tdr. 1. skp. 2 fjdkr. her blev det oplyst, at gården havde tilhørt Knud Gedde, men nu hørte under Willestrup.
Den halvdel af gården, nemlig 3 tdr. 4 skpr. 3 fjk. hartkorn, som Poul Andersen beholdt, må være blevet delt mellem hans sønner jens Poulsen død 1721, og Anders Poulsen død 1720. Af Willestrups Jordebog 1725 fremgår det, at den ene fjerdedel med 1 td. 6 skpr. 1 fjk. 1½ alb. hartkorn var fæstet af Jens Jensen Poulsen født 1697/ 1701 død efter 1754, der tillige var fæster af en fjerdepart af gården gl. nr. 4, mens Jens Sørensen Rold var fæster af lige så store fjerdeparter af de to gårde.
Jens Jensen Poulsen var selvfølgelig søn af Jens Poulsen, mens Jens Sørensen Rold i 1720 var blevet gift med Kirsten Andersdatter, der var datter af Anders Poulsen. Jens Jensen Poulsens gård er identisk med den nuværende Stenstrupgård. matr. nr. 7, der til vore dage har været ejet af efterkommere.
Han blev gift med NN.
Børn:
185. i Tyra Poulsdatter, * 1677 i Stenstrup Råstrup sogn, † 1743 i Blegedy Rostrup sogn, † 9. januar 1744 i Blegedy Råstrup sogn.
Hun blev gift med Peder Christensen, gift 29. nov. 1696 i Rostrup.
ii Jens Poulsen, * 1662/ 72, † 1721. død 29 (måske fejl for 49 eller 59 år) gl. Han overtog halvdelen af fødegården i Stenstrup, gift 1. gang 1697 med Anne Jensdatter fra Birkevorde (Marienborg) ca. 1670 - 1701, gift anden gang senest 1703 med Anne Christensdatter ca. 1683 - 1715, gift tredie gang fra 1715 med Karen Nielsdatter fra St. Arden.
iii Anders Poulsen, * 1664 i Stenstrup Råstrup sogn, † 1720 i Stenstrup Råstrup sogn. Han overtog halvdelen af fødegården i Stenstrup, gift 1694 med Maren Christensdatter fra Blegedy.
iv Inger Poulsdatter, * 1675 i Stenstrup Råstrup sogn. gift 1693 med Mikkel Andersen i St. Arden.
371. NN.
Rostrup kirke.
Prædikestol 1544.
372. Søren Jensen Rytter, * 1648, † nov 1732 i Stenstrup by Råstrup sogn Søren Jensen Rytter var af uvis herkomst, efter tilnavnet Rytter at dømme, havde enten han eller måske hans far igen været rytter soldat (dragon)
Han blev gift omkring 1670 men konens navn og herkomst kendes ikke, hun var ligeledes født ca. 1548. Som "Jens Rytters gamle moder i Stenstrup" døde hun 1734, begravet 27. juni ”Dom. 1ma trinit i hendes alders 86 år."
Fra før 1680 var Søren Jensen kaldet Rytter, fæster af halvdelen af en gård gl. nr. 1 på 7 tdr. hartkorn i Stenstrup by i Rostrup sogn, der senere blev delt. En fjerdel af gården kom til at udgøre halvdelen af den nuværende Stenstrupgård, mens Søren Jensen (Rytter)s halvdel er senere blev udflyttet og kaldt Stensgård. Søren Jensen (Rytter)s fæste blev overtaget af sønnen Jens Sørensen kaldet Rytter
Søren Jensen Rytter blev mellem matriklerne 1664 og 80 Poul Andersens medfæster af en gård på 3 tdr. 7 skpr. 1 1/7 alb. hartkorn i Stenstrup i Rostrup. Gården ejedes 1680 af velbårne fru Marie Grubbe. Ved matrikuleringen 1688 nævnes de samme to mænd som fæstere af gården, der da fik nr. 1 og i sit nye hartkorn efter jordens godhed - bonitet - ansat til 7 tdr. 1 skp. 2 fjk., her blev oplyst at gården havde tilhørt Knud Gedde, men nu hørte under Willestrup. Den halvdel af gården, nemlig 3 tdr. 4 skpr. 3 fjk. hartkorn, som Søren Jensen Rytter var fæster af, overgik til sønnen Jens ifølge Willestrups jordebog 1725.
Han blev gift med NN.
Børn:
186. i Jens Sørensen Rytter, * 1676 i Stenstrup Rostrup sogn, † 1742 i Stenstrup Rostrup sogn, begravet 24. juni 1742 i Stenstrup Rostrup sogn.
Han blev gift med Anna Jensdatter, gift 12. juni 1712 i Vebbestrup.
En datter var måske Maren Sørensdatter af Stenstrup født ca. 1686, død 1723 gift 1708 med Anders Sørensen i Monstrup Rostrup sogn. Maren nævnes 1722 blandt fadderne til et af Jens Sørensen (Rytters) børn
373. NN. * 1648 † 1734 i Stenstrup, Rostrup sogn Hun Jens Rytters gamle mor i Stenstrup døde 1734, begravet 27 juni i hendes alders 86 år
Rostrup kirke i sne
374. Jens Laursen. Fra før 1680 var Jens Laursen fæster af den del af Fragdrupgård i Vebbestrup sogn, som senere blev overtaget af sønnen Jens.
Jens Laursen blev gift før 1690 - senest 1680, men konens navn og herkomst kendes ikke. Hun Jens Fragdrups hustru - levede 1713, da hun stod fadder hos datteren Anne.
Han blev gift med NN.
Oplysningerne stammer fra "Slægten Rytter fra Vebbestrup" side 374:
Jens havde måske en broder, Mikkel Laursen, der samtidig nævnes i Fragdrupgaard. Fra før 1680 var Jens fæster af en del af Fragdrupgaard i Vebbestrup sogn. Fragdrup, dengang en gård Fragdrupgaard, men fra før 1680 fæstet af 3-4 mænd, var 1664 endnu fæstet af en, nemlig Niels Mikkelsen. Hans årlige landgilde bestod af 10 skpr. rug, 12 skpr. byg, 20 skpr. havre, et svin, 2 rdlr. gæsteri alt omregnet til 5 tdr. 2 fjkr. 6/7 alb.
Vedrørende ejerforholdet blev følgende oplyst i 1664: Ved sig ingen husbonde, men er underlagt fra landsdommer Jørgen Seefeld til nogen, som menes at skulle være i Norge. Både i 1680 og 1688 var ejeren Ove Juul (til Wiffersholm). Fra før 1680 var Niels Mikkelsen blevet afløst af 3 fæster, nemlig Moust Christensen, Mikkel og Jens Laursen, mens gården i 1688 var delt mellem hele 4 fæstere, Mourits Christensen, Mikkel Laursen, Niels Christensen og Jens Laursen. Til gården dyrkedes der årligt 148 tdr. land, hvis bonitet var således: at gårdens hartkorn blev sat til 10 tdr. 5 skpr. 2 fjkr.
I 1725, da Fragdrupgaard stadig hørte under Willestrup, var dennes hartkorn delt mellem fire selvstændige fæstere, Lars Jensen, Mads Hansen, Mikkel Nielsen og Anders Nielsen, hvoraf førstnævnte havde overtaget faderens (Jens Laursen) fæste. Hver af de 4 havde 2 tdr. 5 skpr. 1 fjk. 1½ alb. hartkorn i fæste. Endnu i 1741 nævnes Lars Jensen og hustru blandt fæsterne af Fragdrup.
Børn:
187. i Anna Jensdatter, * 1691 i Fragdrup, Vebbestrup sogn, † 1737 i Stenstrup, Råstrup sogn, begravet 3. feb. 1737.
Hun blev gift med Jens Sørensen Rytter, gift 12. juni 1712 i Vebbestrup.
ii Laurs Jensen. Laurs/ Lars Jensen er nævnt 1725 og 41 som fæster af fødegården i Fragdrup.
375. NN
Vebbestrup smukke gamle kirke
376. Lauritz Christensen Gade * ca’. 1670 i Tisted, Astrup sogn † 1755 i Astrup ( idet han ved sin begravelse d. 11 maj 1755 på Astrup kirkegård angaves at være 85 år gammel.)
Han blev trolovet d. 7 aug. 1701 og viet d. 2 okt. til Anne Jensdatter fra Astrup.
Børn:
i Jens Lauritzen * 1702 i Tisted, Astrup sogn † 1702 i Tisted, Astrup sogn
ii 188. Jens Lauritzen Gade * 1703 i Tisted, Astrup Sogn † 1738 i Astrup Han blev døbt i Astrup Kirke d 16 sept. 1703 og båret til dåben af Niels Tygesens hustru fra Tisted. Faddere var Jens Gade og Søren Gade fra Brøndberg, Søren Jensen fra Tisted samt Peder Lauritzen, Gjertrud Troelsdatter og Jacob Pedersens hustru.
Han blev gift med Dorthe Sørensdatter
iii Kirstin Lauritzdatter * 1706 i Tisted, Astrup sogn – døbt 10 jan 1706 † 1710 i Tisted, Astrup sogn – begravet 23 feb 1710.
iv Dorothe Lautritzdatter * 1708 i Thisted, Astrup sogn døbt 22 mar. † 1710 i Tisted, Astrup sogn – begravet 9 mar.
v Dorothe Lauritzdatter * 1710 i Tisted, Astrup sogn – døbt 23 nov. - † 1711 i Tisted, Astrup sogn – begravet 12 apr.
vi Dorothe Lauritzdatter * 1711 i Tisted, Astrup sogn – døbt 6 mar.
vii Anne Lauritzdatter *1715 i Tisted, Astrup sogn – døbt 22 sept - † 1717 i Tisted, Astrup sogn – begravet 17 maj.
viii Anne Lauritzdatter * 1717 i Tisted, Astrup sogn– døbt 30 jan.
ix Kirstin Lauritzdatter *1720 i Tisted, Astrup sogn – døbt 29 sep. † 1721 i Tisted, Astrup sogn – begravet 11 maj.
Alle 9 børn blev født i Tisted, Astrup Sogn og blev døbt i Astrup Kirke. Af de 9 børn levede altså kun max. 3 til voksenalder.
377 Anne Jensdatter * ca. 1680, idet hun ved sin begravelse d.19 nov. 1760 angives at vær 80 år gammel. † 1760 Det er endnu ikke lykkedes at bestemme hendes herkomst, men forældrene hedder sikkert Jens og Kirsten, på grund af traditionen med at opkalde efter forældrene.
Astrup kirkebog på nettet 1701 - 1729
720. Bertel Nielsen, * 1632 Øland, Hjørring † 1705 i Vesterby Øland, † 8. feb. 1705 i Vesterby Øland.
Han nævnes i matriklerne 1664 og 1688 som fæster under Oksholm af det såkaldte halvbol i Vesterby, der 1688 fik nr. 3 fra gammel tid svaredes der heraf 3 tdr. byg og 2 høns i årlig landgilde, som 1664 blev omregnet til 3 tdr. 2 fjdkr. 2 alb. hartkorn. ved matrikuleringen 1688 blev gårdens hartkorn efter jordens bonitet ansat til 2 tdr.6 skpr. 1 alb.
Gården blev overtaget af sønnen Christen Bertelsen
Hans herkomst kendes ikke
Han var gift (1 )1632 uvis hvor, men ikke på Øland - med Anne Nielsdatter, der døde 1668 i Vesterby på Øland, begravet 8. august (uden aldersangivelse)
Derpå blev han gift anden gang 1668 - 72, heller ikke på Øland, med NN, om hvem intet absolut vides
Han blev gift (2) med Kirsten NN.
Han blev gift 17 feb 1695 (3) med Maren Søfrensdatter
Børn:
360. i Christen Bertelsen, * 1672 i Vesterby, døbt 31. november i Vesterby, † 30. maj 1735 i Vesterby. Han blev gift med Mette Bertelsdatter, gift senest 1708.
ii Kirsten Bertelsdatter, * 1676 i Vesterby Øland.
721. Kirste NN. * 1634, † okt 1685 i Øland Hun bliver begravet 30 okt 1685 i Øland
Øster og Vester hanherred
722 Bertel Andersøn * 1648 i Vesterby, Øland
børn i Anders Bertelsen * 1674 i Østerby, Øland
ii 361. Mette Bertelsdatter, * 1674 i Østerby, Øland † 18 okt 1739 i Vesterby Øland. Hun var gift med Christen Bertelsen
iii Niels Bertelsen * 1677 i Østerby, Øland
iv Søren Bertelsen * 1680 i Østerby, Øland
723 Eddal Andersdatter * 1652 i Øland
Oxholm Mølle på Øland pryder Han Herred Bogen 2011.
Oxholm Mølle på Øland pryder Han Herred Bogen 2011.
752. Christen Gade * 1628 i Astrup, † 1704 i Tisted, Astrup sogn idet han ved sin begravelse d. 2 jan. 1704 angives at være 76 år gammel.
Børn: i Jens Christensen Gade * 1656 i Thisted, Astrup sogn † 1743 i Brøndbjerg Begravet 12 maj 1743 i Rostrup kirke Han var gift med Johanne Christensdatter Han var gårdmand
ii 376. Lauritz Christensen Gade * ca. 1670 i Thisted, Astrup sogn † 1755 Astrup skovhuse, Astrup sogn idet han ved sin begravelse d. 11 maj 1755 på Astrup kirkegård angaves at være 85 år gammel Han blev trolovet 7 aug 1701 og viet 2 okt 1701 i Astrup med Anna Jensdatter fra Astrup
753. Dorothe(NN) * ca. 1634, idet hun ved sin begravelse 4 maj 1723 angives at ville blive 90 år gammel ringer 4 måneder og 24 dage. Hun kaldes her Dorothe Gaades.
Mariager Fjord hvor de fleste af anerne har boet gennem tiden
Kilder:
Søren Marius Nielsen: Inspiration og samarbejde om erindringer gennem mange år, erindringer, fotos mv.
Peter Hansen: Fotos af familien, korrespondance med fjern slægtning i USA
My Heritage: Data fra en fjern slægtning i USA
Susanne Skindstad Frederiksen: Information om familiesammenhæng og fotos
Gitte Christensen samarbejde og hjælp til søgning og data vedr. hestetyven, der blev vores fælles ane min tipoldefar - Gittes 2x tipoldefar Jacob Pedersen
Kurt Dahl, Frank Hermansen, Arne Hansen, Inge Lise Vohnsen Sørensen og Erik Pedersen: yderlige oplysninger om aner og familiesammenhæng
Pedersen, Monstrup. En landmandsslægt fra Monstrup, Rostrup sogn. Nordisk slægtsforskning 1996
Slægten Rytter fra Vebbestrup. Slægtsarkivet Viborg fra Vebbestrup
Marius Johansen og Hans Kaalø Johansen: Rostrup sogns historie
Barn af Himmerland 1 - 14 Udgivet af Lions Club Himmerland
Enevold Nilsen: Optegnelser og træk fra Vive-Ove-Valsgaard Sogne, Hindsted Herred. 1954
Lydia Rønne Andersen: Fra Gaasepen og Fjederpen til Fyldepen i Kielstrup og Oue sogn
http://www.vammenjensen.dk/5587352
http://www.sognetraef.dk/
http://www.arkivalieronline.dk/
http://www.dis-danmark.dk/forum/index.php
http://www.familysearch.org/eng/default.asp
Ud over de nævnte kilder, har jeg i enkelte tilfælde fået hjælp til oversættelse af gotisk skrift. Derfor rettes en speciel tak til Grethe Thisted og Thorbjørn Bertelsen for deres hjælpsomhed og overbærenhed.
Typisk stuehus fra Rold
|
|
 |
|
|
|
|
|
Prøv at lave en hjemmeside som jeg har gjort, det er nemt og det er gratis.
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|