Min yndlingsmusik

Jeg holder meget af stille og rolig musik med tekster, der har et budskab, der rører mig.

Især holder jeg af de smukke salmer og sange, jeg lærte i min barndom, eller som jeg har lært senere i voksenlivet.

I min indledning har jeg de to sange, der betyder alt for mig.

Jeg har sunget i kor i nogle år nu, og har her lært endnu flere smukke sange at kende.

I tilfældig rækkefølge er der her et udvalg af nogle flere af de sange, jeg holder meget af.

Lyse nætter
Komponist: Aske Bentzon
Tekstforfatter: Alberte Winding

Nu kommer fuglene igen
Og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker, lyse nætter er tilbage
Alt hvad der rørte sig blev gemt
Da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt hvad det ønsker sig, at pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage, du er hos mig

Nu kommer lydene igen
Og verden vælter pludselig ind
Med parasoller og sandaler, bølger maler alt i sand
Jeg havde huset fuld af vind
Og nye frugter fløjet ind
Men hjertet ved godt hvad det ønsker sig, at pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig

Du er tilbage, med varme dage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage, du er hos mig

Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være din ven,
og må solen varme din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

2. Må din dag se mange timer,
og må natten skænke dig sin fred,
og må mørket læge dine sår,
og må lyset leve i dit blik,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

3. Må din lut få mange strenge,
og må tanken spænde højt sin flugt,
må din visdom finde til sin brønd,
og din latter lette som en fugl,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

4. Må din tro bevare gløden,
og dit håb sit stærke vingeslag,
og må kærligheden fylde dig,
og din Gud velsigne dig og dit,
indtil vi ses igen
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

Amazing Grace, how sweet the sound,
That saved a wretch like me.
I once was lost but now am found,
Was blind, but now I see.

T'was Grace that taught my heart to fear.
And Grace, my fears relieved.
How precious did that Grace appear
The hour I first believed.

Through many dangers, toils and snares
I have already come;
'Tis Grace that brought me safe thus far
and Grace will lead me home.

The Lord has promised good to me.
His word my hope secures.
He will my shield and portion be,
As long as life endures.

Yea, when this flesh and heart shall fail,
And mortal life shall cease,
I shall possess within the veil,
A life of joy and peace.

When we've been here ten thousand years
Bright shining as the sun.
We've no less days to sing God's praise
Than when we've first begun.

The water is wide I can not get o'er
And neither have I wings to fly
Give me a boat that will carry two
And both shall row my love and I

Where love is planted O there it grows
It grows and blossoms like a rose
It has a sweet and pleasant smell
No flower on Earth can it excel

A ship there is and she sails the sea
She's loaded deep as deep can be
But not so deep as the love I'm in
I know not if I sink or swim

O love is handsome and love is fine
And love's a jewel while it is new
But when it is old it grows so cold
And fades away like morning dew

Rococo Menuet" var i midten af 1900-tallet et af de mest spillede stykker salonmusik. Hvad var middagsmusikken fra Wivex eller giro 413 i min barndom uden Christian Dannings "Rococo Menuet"?

Den var min mors yndlingsmelodi, og jeg har fået dens klang ind med modermælken.

Den blev spillet til alle familiefester, og jeg tog den med i min samling af yndlingsmelodier

Ingen er så tryg i fare
som Guds lille børneskare,
fuglen ej i skjul bag løvet,
stjernen ej højt over støvet.

Har du end din barnetro
med fra barndomshjemmets bo
beder du den gamle bøn, du altid bad:
”Fader, se med kærlighed
til mit ringe leje ned”?
Bønnen gjorde dig så lykkelig og glad!

Barnetro, barnetro
til Himmelen du er en gylden bro.
 
Måske vandred´ du omkring
for at søge verdens ting
og i fremmed land du efter lykken jog.
Du har grædt så mangen gang,
når du lytted´ til en sang,
som du kendte fra det hjem, hvorfra du drog.

Barnetro, barnetro
til Himmelen du er en gylden bro.
 
Som en sejler, der fandt havn,
var du tryk i moders favn,
når hun strøj din kind og sang om englevagt.
Hendes stemme blev så blød,
når du sad på hendes skød
og hun skildred´ Himmelhjemmets glans og pragt.

Barnetro, barnetro
til Himmelen du er en gylden bro.
 
Du kan få det godt som før, hvis du åbner hjertets dør
barndomstidens fryd du eje skal for vist!
Du kan synge glad i sind:
”Himmelen på ny er min!”
og der bliver jubel blandt Guds engle hist!

Barnetro, barnetro
til Himmelen du er en gylden bro.
 
Tekst og melodi : Gunnar Dahl

 Jeg elsker den brogede verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i patriarkernes tid.

De snakke, som om den er gammel,
af synd og sorger mæt.
O nej, den flyver endnu i dans
om solen så ung og let!

Jeg har grædt, som andre, af smerte,
fordi min boble brast.
Men boblen er ikke verden;
læg verden det ej til last!

Var livet en dans på roser,
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?

Kamp må der til, skal livet gro,
ej kamp blot for dagligt brød,
men kamp for frihed i liv og tro -
thi evig stilstand er død!

Og derfor elsker jeg verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i patriarkernes tid.

Hans Vilhelm Kaalund 1877.

Melodi: Thorvald Aagaard 1922.

Tekst: Benny Andersen. Musik: Traditionel

Når den slumrende bjørn i sit hi
vågner op efter langvarig dvale
og går ned i de grønnende dale
er den russiske vinter forbi.

Den er slunken og finder et sted
hvor bier har efterladt honning
men den savner en plyspelset dronning
den kan dele sin livsglæde med.

Ved en flod hvor den sorte stork står
og forellerne springer så sprælske
ser han hende han drømte at elske
dukke frem af den russiske vår.

Det er solskin og forår igen
efter vinterens hvasse strabadsfrost -
Vær velkommen, du signede Glasnost
og vel mødt, du, min elskede ven!

Selvom hunbjørnen først er lidt sky
si'r hun ja til sin kærlige mage.
De går - uden at se sig tilbage -
mod en sommer, forjættende ny.

Kære linedanser, udspændt
ligger foran dig
selve livet du fik givet
gå nu kun din vej
Du må turde træde ud
hvor dit liv kun er dit
Det briste eller bære må
dette ene skridt
Give fra dig hvad du magter
da ser du
en dag du nåede ud
og danser til himmelens stjerneskud

Kære linedanser, hop nu
ud ved siden af
Se dig danse bare sanse
gøre hvad du ka'
Være én, med én iblandt
Og mødes så du gror
Ja vent dig meget fra den kant
Denne er din jord!
Tro mig når jeg siger til dig
det største
det ser man kun i det små
Og kigger du opad er himlen blå

Kære linedanser, ser du
livet er et net,
øjeblikke tro blot ikke
dansen kun er let
Og en dag gør livet ondt

det ved jeg, at det vil

For livet er et liv på trods

smerten hører til
Ud af sorgen vokser lykken,
og livet i påskens evige fest
De stærkeste rødder har træ'r i blæst

Line danser - vælge livet
hvilken er din vej?
Følge hjertet uforfærdet
Sige ja og nej
Verden spørger tit hvordan
og alt for lidt hvorfor
Der er så mange ting man kan
stå for det du tror!

Gid du aldrig mister modet,
og lader det onde uimodsagt
Når viljen befries, - da faldet magt.

Linedanser i det høje
dans vidunderligt!
For det næste er det bedste

glæden ubestridt!
Tænk at få balancekunst
Så helt ufatteligt!
At modtage sin stang og snor
ganske kvit og frit
Uanset om du nu tror det, så ved jeg
at lyset brænder for dig!
Og kigger du op, er der nok en vej

Der er så meget, der kan trykke,
gøre dagen trist og grå.
Se de folk, der uden lykke
bare går og går i stå.


Lad dem lege i livstræets krone,
lad dem føle, at livet er stort,
lad dem skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.

Der er så meget uden varme,
uden ånd og uden liv.
Folk bli`r fattige og arme,
tænker kun på tidsfordriv.

Der er så mange uden venner,
uden kærlighed og kys.
Folk, som ingen andre kender
hvor skal de mon finde lys?

Der er så hård en kamp om magten,
alle kæmper for sig selv.
Er der ingen, der har sagt dem,
at de slår sig selv ihjel?

Der er så mange, der er slaver,
lænket fast til job og tid.
Hvorfor bruges vore gaver
uden tanke, uden vid?