 |
|
|
 |
|
I nat havde jeg en drøm
Jeg drømte at jeg vandrede langs stranden sammen
med Herren, og tværs over himlen glimtede scener fra mit liv. I disse scener bemærkede jeg to par fodspor i sandet. Det ene tilhørte mig, og det andet Herren. Da den sidste scene af mit liv glimtede forbi os, kiggede jeg tilbage på fodsporene i sandet. Jeg bemærkede også, at det var i de mest ulykkelige stunder i mit liv, der kun var ét par fodspor i sandet. Dette
bekymrede mig virkelig, og jeg spurgte Herren: “Herre, du sagde, at dengang jeg besluttede at følge dig, ville du vandre med mig hele vejen,
men jeg har bemærket, at gennem de mest problemfyldte perioder af mit liv, er der kun ét par fodspor i sandet. Jeg forstår ikke hvorfor du forlod mig, da jeg behøvede dig mest.” Herren svarede; “Mit dyrebare barn, jeg elsker dig, og vil aldrig forlade dig. Heller ikke i dine perioder af lidelser og prøvelser forlod jeg dig. Da du så ét par fodspor,
var det fordi jeg bar dig.”
|
|
|