 |
|
|
 |
|
Hestetyven fra Himmerland
Vi er glade for alle vore aner, men én af dem, har vi fået et nært forhold til. Vi vil her fortælle jer, hvordan vi lærte ham at kende.
Via et fælles familiemedlem fik vi kontakt til hinanden på Facebook, fordi vi begge dyrkede slægtsforskning, og fordi vi er i familie med hinanden gennem Søren Peter Jacobsen, som er Kirstens oldefar og Gittes tipoldefar. Med andre ord er Kirstens far fætter til Gittes farmor.
Vi begyndte straks at udveksle oplysninger, og vi fandt hurtigt frem til en person, som vi begge havde et problem med. Nemlig Søren Peter Jacobsens far Jacob Pedersen, som viste sig at være at være hestetyv. En kendsgerning som gjorde, at vi for første gang skulle i gang med at læse politiprotokoller.
Det var i øvrigt på Facebook, at Gitte - den yngre af os i en pause på arbejde kunne føle sig arbejdsramt. Den ældre - Kirsten fortalte nemlig glad om fremskridt i den fælles forskning.
Det er ikke spor rart at være på arbejde, når man ved, at den anden er i gang med at lave rigtig spændende slægtsforskning.
På arkivalier-online har vi naturligvis fundet de relevante data i kirkebøger og folketællinger om Jacob Pedersen.
Han blev født i september 1806 i Korup i Solbjerg sogn (Aalborg amt). Hans forældre Peder Iversen og Ane Rasmusdatter er husmandsfolk.
Vi havde fulgt han via kirkebogens afgangsliste, og her kunne vi se, at han som 16-årig i 1822 forlod fødesognet. Det fremgår ikke, hvilket sogn han flytter til, så næste gang, vi finder ham, er 29. juni 1844, hvor han gifter sig i Skelund kirke knap 38 år gammel.
I forbindelse med vielsen var en anmærkning, som vi ikke helt kunne tyde. Noget med en skilsmisse. Men da Jacob giftede sig med Søren Peter Jacobsens mor, valgte ingen af os i første omgang at fæstne os ved det, men fortsatte forskningen med de sædvanlige ting som at finde deres fælles børn og deres forældre.
Da vi fandt hinanden, var det naturligt, at høre om den anden havde tydet anmærkningen om skilsmissen, og det havde ingen af os arbejdet med tidligere, så vi sendte anmærkningen til tydning i DIS-Danmarks “Hjælp til tydning”.
Det mest spændende ligger på arkiv
Kirsten bor heldigvis i overskuelig afstand fra Viborg, og hun har gennemset og taget kopi af sagen fra følgende protokoller:
Jacob arresteret i Hobro Hobro Arresthus, arrestjournal 1826 – 1839
Jacobs forhør Viborg Byfogedarkiv Politiprotokol 1827 – 1846
Jacobs dom Hellum Hindsted Herredsfoged Domprotokol 1801 – 1846
Jacob i Viborg tugthus Viborg Tugthus Fangeprotokol 1779 – 1835
Jacobs løsladelse Viborg Tugthus Straffeprotokol for mandfanger 1770 – 1870
Tydning - hvor er det svært
Vi gik i gang med at tyde de mange sider. Sendt frem og tilbage på mail blev meget tydet i fællesskab, og vi kom frem til et forståeligt resultat, men vi måtte trække på andres hjælp til at få de sidste genstridige ord tydet.
Resultatet er en interessant beretning, hvor vi kan se, at Jacob Pedersen har tjent forskellige steder, her møder han bl.a. sin første kone, som får bevilliget skilsmisse i 1833.
Han var i fast tjeneste ved bondearbejde frem til den 1. november 1829. Herefter beslutter han sig for at blive kræmmer og siden hestehandler.
Det går fint med at købe heste, men det kniber med at få solgt hestene til en fornuftig pris, bl.a. solgte han en sort hest 9 rigsdaler billigere, end han havde givet for den.
Jacob Pedersen fortæller ikke direkte om årsagen til, at han stjæler to sorte heste. En tilfældig aften kom han forbi marken, hvor de stod tøjrede, og han tog dem med til Viborg, hvor han solgte dem.
Under forhøret af Jacob Pedersen finder vi også ud af, hvor han har tjent, for det er jo ikke alle kirkebøgernes afgangs- og tilgangslister, som er ført lige godt.
Forhøret af Jacob Pedersen og vidnerne strækker sig over 5 dage; fra den 12. juni til den 18. juni 1830. Tilsyneladende sker det i god ro og orden. Ind til den 18. juni nævnes, at han de foregående dage ” flere gange, medens han var for Forhøret blegnede og viste Synstegn paa en høj Grad af Kraftløshed, klagede over Smerter i Hovedet som han gav Navn af Besvimmelser, ligesom han og ytrede at føle Smerter andre steder i Kroppen. Hvoraarsag han nogle gange havde erholdt sig Tilladelse til at udtræde fra Forhøret for at recolligere sig, straks med at komme til at Pisse, straks mod at komme til at trække frisk Luft.”
Politimesteren studser over denne sygdom, og han beder Jacob om at redegøre for den. Jacob har lidt af, hvad kunne være migræne, siden han gik til konfirmationsforberedelse.
Så fik vi pludselig også noget sygdomshistorie ind i vores slægtsforskning!
Hvad blev han egentlig dømt efter
Det er ikke kun arkiver, som man skal være opmærksomme på, når der er oplysninger, som man gerne vil have, men som ikke kan findes på internettet.
Man kan vælge at gå på sit lokale bibliotek, eller man kan vælge at søge på bibliotek.dk, hvorfra man kan bestille bøger hjem til sit lokale bibliotek fra hele landet. Vi søgte forgæves på denne forordning og gamle straffelove, så egentlig burde vi have kontaktet vores lokale bibliotek for at spørge dem, om de kunne hjælpe os.
Den ene af os – Gitte - er bibliotekar, men fordi vi nøjagtig vidste, hvad vi havde brug for, kunne vi ikke vente på, at det lokale bibliotek skulle ind som mellemled. Vi får altid god og hurtig betjening, men utålmodige, som slægtsforskere bliver, når de venter på spændende nye oplysninger, valgte vi at springe det lokale bibliotek over, og gik direkte til eksperterne.
Via Juridisk fakultets bibliotek (biblioteket, som servicerer ansatte og studerende på jurastudiet ved Københavns Universitet) fandt vi ud af, hvad der stod i § 4 i forordningen af den 20. februar 1789, som Jacob blev dømt efter. “Stjæler nogen heste eller stort Kvæg på Marken, gjør Indbrud, bestjæler Skibbrudne Folk, eller begaar andre saadanne grove Tyverier, for hvilke de forrige Love og Anordninger fastætte hoiere Tyvsstraf, da skal den Skyldige straffes med at stryges til Kagen og arbejde i Fæstningen, eller Tugthuset sin Livstid.”
Her kunne vi så konstatere, at han tilsyneladende fik en korrekt dom. Han havde stjålet to sorte heste (det nævnes altid, at de er sorte, som om det har nogen betydning), og han får straffen Tugthus på livstid.
Google maps som vi har læst om i Slægt & Data (2008/02) giver et glimrende overblik over egnen.
De grønne mærker viser, hvor han boede og tjente. De blå mærker viser, hvor køberne af hans heste boede. De røde mærker viser, hvor han sad fængslet, nemlig i Hobro arrest og Viborg Tugthus. Prikkerne betyder hest. De grønne med prik, er der, hvor han købte heste. Den blå med prik er der, hvor han stjal de to heste.
Som der kan ses, giver kortet et interessant overblik. Farvekoderne viser tydeligt, at han har boet og arbejdet mod nordøst. Og at han her også lovligt har handlet heste i dette område.
Han stjæler de to sorte heste mellem dette område og Hobro, men køberne af de stjålne heste og køberne af de heste, som han solgte legalt, boede mellem Hobro og Viborg
Hvad sker der med Jacob, efter han løslades?
Jacob Pedersen bliver hjemsendt den 9. marts 1835, og i januar 1837 bliver han løsladt efter kongelig bevilling ifølge en fangefortegnelse.
Ved folketællingen i 1840 arbejder han som væver hos væver Christen Mikkelsen og hans familie i Lille Brøndum i Bælum sogn. Han omtales også som væver, da han i 1842 bliver far, uden for ægteskab til Ane Jacobdsatter. 2 år senere gifter han sig med Else Marie Sørensdatter.
Jacob Pedersen dør 51 år gammel af brystkramper. Når han ikke bliver ældre kan det skyldes tugthusarbejdet. Hans mors, Ane Rasmusdatters, død har vi ikke fundet i Visborg kirkebog. Faderen Peder Iversen bliver 66, og sønnen bliver hele 79 år gammel. Dermed bliver både hans far og søn væsentlig ældre end han.
Jacob Pedersen fortæller ikke direkte, at han stjal hestene, fordi han manglede penge, men vi trøster os med, at han får glimrende skudsmål fra tidlig
ere præster og arbejdsgivere, som ”
påsige ham intet ondt, men omtaler ham enddog tildels fordelagtig”.
På Kirstens hjemmeside http://www.kirsten-andersen.dk/ kan familien følge med i vores opdagelser. De fleste synes jo, at det er spændende at få en hestetyv i familien.
I slutningen af marts kom Kirsten i kontakt med en slægtsforsker, som er efterkommer af Jacob Pedersens 2 år ældre søster, så det kan anbefales at have en hjemmeside. Kirsten har tidligere fået kontakt med andre slægtninge via den.
Er vi færdige med vores hestetyv?
Naturligvis er vi ikke det. Vi skal naturligvis have fundet hans skifte og soldaterpapirer.
Fra retssagen kender vi nogle af de oplysninger, som vi vil finde i lægdsrullen. Herfra ved vi at Jacob er 61 tommer høj (dvs. 159-160 cm),han har blå øjne og brunt/blondt hår (i Hobro omtales det som brunt, men i Viborg som blondt). Han har en stor, ”langagtig” og krum næse. Han er middel af bygning. Den 15. juni 1830, hvor forhøret i Viborg fortsætter, nævnes hans klædedragt: ”Blaa Vadmels Trøie med Omstukne Knapper, lyseblaa lange Benklæder meget falmede, rød og brunligstribet Vest, hvid ulden nattrøie, stor og fast.”
Men det kunne nu være interessant at se, hvordan han omtales, når det ikke lige er i politiprotokollen.
Desuden skal vi have fundet flere oplysninger om Viborg tugthus og hvilke levevilkår, man blev tilbudt som tugthusfange. Måske finder vi svar på disse spørgsmål i Fængselshistorisk Selskabs årbog, som bl.a. indeholder en artikel om Viborg tugthus. Den senere rigsarkivar Johan Hvidtfeldt har skrevet en glimrende artikel om Viborg tugthus i 1700-årene, men det er en tand for tidligt for os, især fordi det fremgår af artiklen, at der sker væsentlige ændringer i begyndelsen af 1800-tallet.
Lige nu har vi brug for en pause fra den gode Jacob, men vi er slet ikke færdige med hestetyven fra Himmerland.
|
|
 |
|
|
|
|
|
Prøv at lave en hjemmeside som jeg har gjort, det er nemt og det er gratis.
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|