Kirstens kreative indslag

Hvorslevgårds historie

Hvorslevgård 1947.

Introduktion

Billedet er helt sikkert taget på Hvorslevgård. Her sidder Peder Jørgensen Møller og Birthe Marie Nielsen i midten omgivet af børn og svigerbørn til deres søn Martin Møllers bryllup. Ane Bolette, Martin Møller, Peder Laursen Møller, Niels Jensen Møller, Marie og Jørgen Møller, Hans Nielsen med Anna, Kirsten Marie. Forrest oldefar og oldemor Peder Jørgensen Møller og Birthe Marie Nielsen

Jeg har længe tænkt på at undersøge Hvorslevgårds historie, da den dukkede op flere gange i løbet af min slægtsforskning

Min mormor Kirsten Marie Møller blev gift i Hvorslev kirke den 20. juli 1906 med min morfar Hans Nielsen. På bryllupstidspunktet ejede hendes forældre Peder Jørgensen Møller og Birthe Marie Nielsen Hvorslevgård, Hvorslev sogn.

Jeg har med hjælp fra mange kilder her forsøgt at stykke gårdens historie sammen, med forbehold for eventuelle fejl og mangler i rækkefølgen af ejere. 

Hvorslevgårds historie


Hvorslevgård eller Hotzløffgård som den oprindelig hed, lå i begyndelsen tættere ved byen.

1388: Pantsætter Jens Pape til Niels Madsen Fod
Det første vi hører om Hvorslevgård er, da den i 1388 blev pantsat af Jens Pape til Niels Madsen Fod (1350 - ?,) der givetvis har tilhørt lavadelen.
Kilde: http://www.geni.com/people/Niels-Madsen-Fod/6000000013514690434.

Denne geni af Ole Rømer har dog Niels Madsen  Foged som far til Mads Jensen, det passer næppe, da hans børn må have navne som Nielsen, Nielsdatter. Derimod har Niels - Aage Jensen http://niels-aage.dk/html/NY/fam008xx/fam00891.htm en Jens Nielsen som søn af Niels Madsen Foged og far til Mads Jensen.

Generationerne kan så have set således ud

Niels Madsen Fod ca 1350 -, søn Jens Nielsen ca 1375 - +, sønnesøn Mads Jensen ca 1400 - efter 1882

 

1449: Skøde fra Peder Hofmand til Mads Jensen
I 1449 er der et skøde på Hvorslevgård fra Peder Hofmand til Mads Jensen.
Mads Jensen kan være ifølge udregningen så være en efterkommer af Niels Madsen Fod, og dermed forbliver Hvorslevgård i slægtens hænder meget længe.

Mads Jensen nævnes i 1482 som selvejer af Borritsølund i Vejerslev sogn. Han havde da sønnerne Jens Madsen i Hvorslevgård og Niels Madsen i Enslev.
Kilde: Slægtsbog for efterkommer af Morten Nielsen Thulstrup født 1820. Murermester i Mariager. Dansk Slægtsforskning Fredericia 1974 Nr. 731770.

1489: Skøde fra Poul Hofmand til Jens Madsen
Ifølge Trap blev Hvorslevgård skødet 1489 fra Poul Hofmand til Jens Madsen, der er søn af Mads Jensen.Det må betyde, at faderen Mads Jensen på et tidspunkt i årene 1449 -1489 har afhændet Hvorslevgård til Peder Hofmand, og selv overtaget Borritsølund.

Mads Jensens anden søn Niels Madsen (død 1535) var selvejergårdmand i Enslev og herredsfoged i Houlbjerg herred.

Han nævnes første gang d 9. januar 1483 i Reportorium diplomaticum regni Dania mediævatis, række 2, bind 3, side 260, hvor han er en af de 8 dannemænd, som på Houlbjerg herredsting vidnede, at for dem stod 18 herredsmænd og sagde, at det vitterligt for dem var, at der er sten og stabel og ret markskel mellem Skød og Kolbæk marker.

I Registranten over Silkeborg slots breve ses, at Niels Madsen i året 1505 udstedte et brev om, at han ingen del havde i Svenneskov, som hans bror Jens Madsen i Hvorslevgård i 1489 havde fået skøde på.

1520: Hvorslevgård pantsættes til Niels Madsen
Niels Madsen (død 1535) er bror til tidligere ejer Jens Madsen
I fru Elise Gøyes ]ordebogses-rølgenae: -1316 ... 1520 Item it breff at broder Laurits Niels'søn i then helligåndshuss i Randers, prur oc conuent pantsetter Niels Mats'søn i Ensleff en gaard i Hvorsløff for II C Marck. Datum Randers hellig trefoldigheds Søndag MDXX".

1535: Søren Nielsen arver Hvorslevgård
Næste generation Søren Nielsen - søn af Niels Madsen, var selvejergårdmand i Hvorslevgård. Han er nævnt 1535, da der udstedes et vidne på Houlbjerg herredsting af Søren Nielsen og Christen Pedersen i Timring, som arvinger efter afdøde Niels Madsen i Enslev. Havde modtaget 200 mark af Hans Melchelsen, fuldmægtig for Helligåndshuset i Randers, for den gård i Hvorslev, som d. 3. juni 1520 blev pantsat til Niels Madsen i Enslev af prioren Laurits Nielsen Randers.

Niels Sørensen overtager gården efter sin far Søren Nielsen
Niels Sørensen (1535 – omkring 1600) er søn af Søren Nielsen var selvejer af Hvorslevgård, og desuden nævnes han en årrække som sandemand.
Ifølge Jyske Lov skulle der udnævnes 8 sandemænd i hvert herred. De udnævntes af kongen og afgav udtalelse i en række grovere sager såkaldt sandmænds tov, som lå til grund for tingets sagsafgørelse.

I Kancelliets brevbøger findes et åbent brev dateret 23. december 1578, hvorved Niels Sørensen i Hvorslevgård har tilskødet kronen 11 mark sølvs jord over al Vitten mark til det byggested i Vitten, som Peder Jensen nu bruger, og han hustru Elle Thomasdatter for livstid fritages for landgilde, ægt og arbejde på godset

1600: Niels Sørensens enke Elle Thomasdatter ejer af Hvorslevgård
Niels Sørensens enke Elle Thomasdatter er derefter ejer af Hvorslevgård et kort stykke tid, hvorefter den, som jeg tolker nedenstående dom, blev overtaget af sønnerne Albert og Jens.

Sønnen Jens Nielsen (Foged) var ridefoged på Skjern slot i årene 1610 til 1644 og boede samtidig på den store gård Karmarch, som han var fæster af.
Desuden var han ejer af Hvorslevgård, som han dels havde arvet efter sin far og købt af broderen Albert Nielsen.
Jens Nielsen blev stamfader til den udbredte Karmark slægt.

1623: Jens Nielsen Foged ejer Hvorslevgård
Jens Nielsen Foged var søn af tidligere ejer Niels Sørensen

I Viborg landstings dombog 1623 ses indført denne sag mellem de to brødre i forbindelse med købet af Hvorslevgård, hvor der skulle være foretaget en tilføjelse uden godkendelse af broderen, der afstod sin arveandel.

”Var skikket Albert Nielsen i Bjerring hans vise bud enlig og velforstandig mand Hans Jensen i Odsgård og Per Christensen i Tyerskov med fuldmagt på den ene og havde bud i Rette stævnet Jens Nielsen i Karmark på den anden side for et købebrev i rette lagt på Middelsom herredsting d. 12 juni sidst forleden dateret Bjerring d. 9 februar (1623) bemeldende, at han haver solgt fra sig og sine arvinger al hans arvelod og part udi Hvorslevgård efter hans salig fader Niels Sørensen, så hvis arvelod han kunne tilfalde efter hans mor Elle Thomisdatter, som endnu lever, hvad mere samme brev indeholder, hvilket Albert Nielsen hårderligt benægter ikke at være underhandlet i Bjering efter samme bref bemeldendes om det køb ej heller skal befindes de tvende personer som have underskevet, enten før eller efter at han er kommet til Bjerring derom underhandler.”

1633: Søren Pedersen ejer Hvorslevgård
Det ser iflg oplysninger i Viborg Dombog ud til, at Jens Nielsen Foged er død omkring 1633 og Hvorslevgård derefter er blevet overtaget af hans svoger Søren Pedersen
Kilde: Viborg Landstings Dombog B 1633, 224, cit. e. J. Chr. Sixhøj, Viborg Katedralskoles Dimitt. 1630-1879, nr. 73 (Viborg 1968). Den oprindelige stavemåde er bibeholdt.

Viborg Dombog under den 9. november 1633:
"Søren Pedersen i Hvorslevgård havde stævnet Jens Sørensen i Vester Velling Foged til Skern birketing for en dom, han 16/7 sidst forleden dømt har, og fradømt ham forbud anlangende hans søster Maren Pedersdatter i Karmark, salig Jens Nielsens efterladte hustru og børns gods, uanseet han er morbror til samme børn og ingen nærmere vederhæftig som med de umyndiges gods bør at have indseende, og birkefogden alligevel har fradømt ham forbud og gjort sin dom på et tingsvidne, at farbrødrene Tomas Nielsen i Amstrup og Albret Nielsen i Bjerring er vederhæftig gjort. Derefter blev afsagt, så efterdi brevene in originali ikke i Birkefogdens dom er indført, hvorefter han sin dom kan fundere. Da fandt dommerne den hans dom at være som udømt, og sagen til Birketing igen at komme."

Yderligere i Viborg Dombog under 9 november 1633:
"Maren Pedersdatter salig Jens Nielsens Enke i Karmark, havde stævnet Anders Sejersen Herredsfoged i Hovlbjerg herred for en dom, han 26/9 sidst forleden dømt har imellem Maren Pedersdatter og Søren Pedersen i Hvorslevgård, og ikke har villet dømme på, hvis forsætter som for ham har været i rette lagt, men ikke vidste andet end Søren Pedersen burde sin forpligt at efterkomme. derefter blev afsagt, Så efterdi samme Herredstingsdom ikke er endelig, fandt dommerne den som udømt, og sagen til herreds ting igen at komme."

På et tidspunkt blev Hvorslevgård selvejergård med 14 tdr. hartkorn under kronen og fra kronen i 1661 udlagt til Mogens Friis, som netop i følgende år efter enevælden blev rentemester finansminister)

1678: Peder Jensen Karmark ejer Hvorslevgård
Peder Jensen Karmark (1621 – 1696) overtager på denne måde gården efter sin far Jens Nielsen Foged, og han er dermed barnebarn af den tidligere ejer Niels Sørensen og 2 x tipoldebarn af Mads Jensen der i 1449 fik skøde på Hvorslevgård

Han var gift med Maren Sørensdatter Tulstrup og var selvejer i Hvorslevgård

Følgende er fundet på: http://www.randers.dk/dokumenter/houlbjerg.pdf. Jyske Tingbøger CD-rom udgivet 2005 af Bjarne og Kirstin Nørgaard Pedersen.

14/11 1678: Niels Christensen Kællinghøl i Danstrup et vidne. efterskrevne vidnede, at Peder Jensen i Hvorslevgård med hans medfølgere kom i Niels Christensen Kællinghøl gård og borttog en sorthjelmet kvie og senere 2 køer og 8 svin, og Niels Christensen Kællinghøl gav last og klage over Peder Jensen i Hvorslevgård og hans medfølgere.

28/11 1678: Erik Pedersen i Koudal et vidne. efterskrevne vidnede, at 14/11, da Niels Kællinghøl i Danstrup fik vidnesbyrd og klage beskrevet, da sagde Erik Pedersen, at han og Peder Jensen i Hvorslevgård eller deres medfølgere burde søges til deres værneting, og Niels Christensen sagde, at han kunne ingen ret ske ved Hagsholms birketing, thi han kunne ikke få hans første delevidne, og hans gård lå i Hovlbjerg herred, og havde greven købt herligheden af hans gård, da havde han ikke købt gården, hvorpå Niels Christensen fremlagde KM brev, at han skulle være sandemand, dateret København 16/7 1655, og han fremlagde hans skøde, udstedt 29/1 1652 af Mads Sørensen i Danstrup og hans hustru Anne Jensdatter, og dernæst fremlagde han 8 delevidner, det første udstedt af Hagsholms birketing 20/2 sidst afvigte, det andet faldsdele, udstedt af samme ting 27/3 sidst, det tredie faldsdele udstedt af samme ting 1/5 sidst, det fjerde faldsdele udstedt af samme ting 29/3, og det femte faldsdele, udstedt af samme ting 26/6 sidst, det sjette faldsdele, udstedt af samme ting 31/7 sidst, det syvende faldsdele, udstedt af samme ting 11/9, det ottende delevidne, udstedt af samme ting 16/10 sidst afvigte.

9/1 1679 Niels Christensen Kællinghøl i Danstrup beklagede, at han har fået stor skade af eksekverrytterne på hans kvæg og fæmon og boskab, som de har borttaget, af årsag at lægdsmændene, som har oppebåret hans skatter, ikke har villet give ham kvittering derpå efter KM forordning, skønt han har ydet hans skatter i ret tid.
Niels Christensen Kællinghøl et forbudsvidne, og til 3.ting forbød og tillyste han al den fædrift, som Peder Jensen i Hvorslevgård kan have at drive på og i hans enemærke og efterskrevne skovjord.

1696: Peder Iversen ejer Hvorslevgård
Hvorslevgård har hartkorn 13-6-2-2.
Samtidig ejer Peder Iversen en gård i Gjerning.
Om gården i Gjerning oplyses: ”Den er skødet 1762 fra Rosborg, Friisholt, til Grev friis, Frijsenborg. Der er Hartkorn 6 Tdr. 6 Skp. 3 Fj. 1 Alb., årlig Landgilde i penge 2 Rdl. 5 Skp., 1 Td. Rug, 4 Tdr. 7 Skp. Byg, 3 Tdr. 6 Skp. Havre, ½ Fjerding Smør, 1 Svin, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns. For det halve Hoveri – Arbejde i Penge 4 Rdl., men for det øvrige forrettes Hoveri af ½ Gaard. ”

(Kilde Anker Vestergård, ”Af Hvorslev Gjernings historie”)

Peder Iversen har sandsynligvis overtaget gården da Peder Jensen Karmark dør.
Jeg har ikke andre data på ham, så jeg ved ikke, hvor længe han har haft gården.


1719: Søren Pedersen Karmark og Niels Pedersen Karmark ejer Hvorslevgård.
Niels Pedersen Karmark og Søren Pedersen Karmark er begge sønner af Peder Jensen Karmark, der ejede Hvorslevgård til sin død 1696.

Hvornår de to brødre har overtaget Hvorslevgård, ved jeg ikke præcist, men tidspunktet er sat ud fra følgende data, jeg har om Niels Pedersen Karmark (1675 – 1737)

Niels Pedersen Karmark:
November 1719 er Niels Pedersen i Hvorslevgård nævnt som fadder ved min 5 X tipoldefars Christen Jensen Rohdes dåb i Hvorslev kirke.

Juni 1724 er en Kirsten Pedersdatter i Hvorslevgård fadder ved min 5 gange oldefar Niels Jensen Frandsens dåb i Hvorslev kirke. Kirsten Pedersdatter kan være Niels Pedersen Karmarks hustru

Søren Pedersen Karmark:
Søren Pedersen Karmark (1681 – 6 nov 1749)
Han blev gift 14 juni 1742 i Kvorning med Anna Christensen Ostenfeld, der var datter af min 5 x tipoldeforældre på min mors side Christen Pedersen Ostenfeld og hustru Maren Laursdatter

Hvorslevgård: Hartkorn 13-4-2-1. Landgilde 6 rdl. 5-1 + ½ td. Smør (= 71 pund) + 6 rdl. Arbejdspenge + noget havre, malt og brød. For hoverifrihed 6 rdl. – Alt omsat i penge.
(Kilde Anker Vestergård, ”Af Hvorslev Gjernings historie”)

Skifte: Søren Pedersen Karmark i Hvorslevgård, 2/ 12-1750, F. 230b
E: Anne Christensdatter Ostenfeld.
LV: Jens Pedersen i Koudal.
Børn:
• Maren Sørensdatter Karmark -7 år.
Marie Kirstine Sørensdatter Karmark - 3 år.
FM: Enkens brødre Laurids Christensen Ostenfeld og Hans Christensen Ostenfeld. begge i Kvorning.
Oplyses.: Afdødes bror Albert Pedersen, ugift, opholdt sig på gården.
Afdødes søster Kirsten Pedersdatter, ugift, opholdt sig på gården. -
Der nævnes et skiftebrev af 22/ 12- 1737 efter afdødes bror Niels Pedersen
Karmark. - Skiftebrev af 21/ 12-1729 efter afdødes forældre.
Der nævnes et skøde af 31/ 1- 1691. Enken blev ved gården.
Se skifte nr. 291 + 319 + 633

1749: Anna Christensen Ostenfeld overtager Hvorslevgård efter sin mand Søren Pedersen Karmark
Dette kan ses af følgende skifte, hvor hendes brorsøn Christen Pedersen Møller i 1761 dør hos hende på Hvorslevgård

Skifte 239: Christen Pedersen Møller på Hvorslevgaard 2/ 10-1761 F. 653b
Tjente hos Anne Ostenfeld (afdødes faster)
Arvinger:
• Bror: Jens Pedersen Møller, Vosnæsgaard.
• Søster: Maren Pedersdatter g.m. Christen Simonsen i Kvorning Mølle.
• Søster: Anne Pedersdatter g.m. Christen Pedersen Roed i Hvorslev. (Han kaldes både Christen Pedersen og Christen Jensen Roed). Her har vi så min 4 x tipoldeforældre på morfars side
• Halvsøster: Kirsten Christensdatter g.m. Peder Nielsen i Vejrum.

Oplysninger:
Afdødes forældre: Peder Christensen og Maren Andersdatter, boede og døde i Kvorning Mølle, og her var afdøde født.
Afdødes farbror: Laurids Christensen Ostenfeld i Kvorning.
Afdødes farbror: Niels Christensen Ostenfeld, boede og døde i Aarhus. Hans enke er nu g.m. Jens Nielsen Hafn.
Afdødes farbror: Anders Christensen, ungkarl, døde hos Laurids Christensen Ostenfeld i Kvorning
Afdødes faster: Maren Christensdatter gift med Visti Poulsen i Viborg.
Anne Ostenfeld var enke efter Søren Pedersen Karmark.

Anna Christensdatter Ostenfeld dør 1777.
Inden da har hun overgivet Hvorslevgård til datteren Maren Sørensdatter Karmark 1744 – 1765, da hun bliver gift 1762 i Hvorslev med Peder Nielsen Møller af Terp mølle

1762 - 66: Peder Nielsen Møller ejer Hvorslevgård
Desværre dør Maren Sørensdatter Karmark efter få års ægteskab.

Skifte: Maren Sørensdatter Karmark på Hvorslevgård 19/ 3 -1765, F. 780a
E: Peder Nielsen Møller, selvejer.
Barn: • Anne Pedersdatter - 2 år.
TV: Niels Sørensen i Gerning.
Opl.: Afdødes mor Anne Ostenfeld på Hvorslevgård
- Afdødes søster Marie Kirstine Sørensdatter på Hvorslevgård.

3 år senere dør også Peder Nielsen Møller (1732 – 1776) og der skal findes en løsning for Hvorslevgård og for deres datter Anne Pedersdatter. Løsningen kommer i skiftet.

Skifte: Peder Nielsen Møller i Hvorslevgård, 27/ 1-1767, F. 823a.
Barn: • Anne Pedersdatter - 4 år.
FM: Niels Fogh i Skivholme (født værge).
Opl.: Barnets moster Marie Christine Sørensdatter Karmark.
- Afdøde var tidl. g.m. Maren Sørensdatter Karmark.

- I en skrivelse fra Niels Jensen i Granslev står der bl.a., at Søren Nielsen af Granslev agter at ægte
Christine Sørensdatter Karmark i Hvorslevgård, og at barnet, Anne Pedersdatter forbliver hos dem.
Se skifte nr. 91 + 291

1767 – 92. Søren Nielsen ejer Hvorslevgård
Søren Nielsen (død 1792) og Christine Sørensdatter Karmark (1747 – 1806) bliver derved de næste ejere af Hvorslevgård.

Folketælling Hvorslevgård 1787:
Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hvorsløv Gaard, 1, FT-1787, B7163
Søren Nielsen 43 Gift Hosbonde Selfeyeir
Stine Sørensdatter 40 Gift Madmoder
Niels Sørensen 15 Ugift Børn af Egteskabet
Bodil Marie Sørensdatter 12 Ugift Børn af Egteskabet
Anne Marie Sørensdatter 10 Ugift Børn af Egteskabet
Søren Sørensen 5 Ugift Børn af Egteskabet
Jens Joensen 38 Gift Tjenestefolk Avlskarl
Thomas Rasmusen 39 Gift Tjenestefolk 2den Karl
Laus Jensen 26 Ugift Tjenestefolk 3die Karl, Fodgarder
Peder Pedersen 64 Gift Tjenestefolk Rygter
Niels Jensen 15 Ugift Tjenestefolk forelæse Børnene
Ole Jensen 14 Ugift Tjenestefolk Flyttedreng
Anne Sørensdatter 26 Ugift Tjenestefolk Køkkenpige
Inger Christensdatter 19 Ugift Tjenestefolk Stuepige
Kirsten Jensdatter 21 Ugift Tjenestefolk Udepige

 

Christine Sørensdatter Karmark er fadder ved min 2 X tipoldemor Inger Marie Christensdatters dåb i september 1791,(forældre Christen Christensen Rode og Karen Nielsdatter)

Søren Nielsen Hvorslevgård er fadder ved min 4 X tipoldefar Christen Jensen Rhodes søn Jens Christensens dåb juli 1770
Søren Nielsen Hvorslevgård er lavværge ved samme Christen Jensens Rhodes død i 1783

Det skal tilføjes, at min 4 x tipoldefar Christen Jensen Rhode var gift med Anna Pedersdatter Møller, hvis brordatter Anna Pedersdatter Ostenfeld bliver gift med Søren Pedersen Karmark

Søren Nielsen dør og der skiftes:
Skifte: Søren Nielsen i Hvorslevgård 24/ 8-1792,
F. 469b + 476b + 488b+ 492b + 496a + 510a + 512b +521b + 524b + 553a + 559a +578a
E: Marie Kirstine Sørensdatter Karmark.
LV: Birkedommer Soetmann i Danstrup Bundgård, senere Mads Windeløv, møller i Katvad Mølle.

Børn:
- Niels Sørensen - 20 år.
- Søren Sørensen - 10 år.
- Bodil Marie Sørensdatter - 16 år.
- Anne Marie Sørensdatter - 14 år.
- Marie Kirstine Sørensdatter - 3 år.
FM: Afdødes bror Jens Nielsen i Houlbjerg.
Kurator for Niels Sørensen, Anders Joensen i Koudal, g.m. afdødes søster Kirsten Nielsdatter. (Anders Joensen er bror til Anne Marie Joensdatter, der i 2 ægteskab omkring 1801 overtager Hvorslevgård)

Oplyses: Afdødes bror Rasmus (Nielsen) Skougaard, forpagter på Pandum, havde penge til gode ved afdøde.
Niels Fogh i Skivholme fordrede, hvad Søren Nielsen havde lovet enkens søsterdatter Anne Pedersdatter Møller for hendes renter af hendes fædrene og mødrene arv.
Hun var nu g.m. Mads Jensen. -
Stor gæld, og derfor blev skiftet behandlet en del gange.

4/ 4-1795 oplystes, at afdødes bror Rasmus Nielsen Skougaard havde købte Hvorslevgård,
og enken skulle forlade gården inden 1/ 5 -1795. Skiftet blev sluttet 19/ 6 -1795.

1795: Auktionsskøde på selvejergården Hvorslevgård
Kilde ”Af Hvorslev Gjernings historie” af Anker Vestergaard

1795. Rasmus Nielsen Skougaard ejer Hvorslevgård
Han var som nævnt bror til den tidligere ejer Søren Nielsen og dermed svoger til Marie Kirstine Sørensdatter Karmark

1801: Constantinus August Carisius Jensen Aabo ejer Hvorslevgård
Peder Nielsen Møller der i 1762 – 66 var ejer af Hvorslevgård havde en bror på Hagenstrup mølle, Hans Nielsen Møller (1728 – 1763), han blev gift med Anne Marie Joensdatter.

Skifte: Hans Nielsen Møller i Hagenstrup Mølle, 22/ 8 -1764, F. 752a
E: Anne Marie Joensdatter.
FM: Niels Frandsen i Amstrup.
• Enkens mor Kirsten Andersdatter.
Enke efter Joen Jensen.
• Afdødes bror Peder Nielsen Møller i Hvorslevgård.
• Afdødes mor Ingeborg Hansdatter i Terp Mølle.
• Afdødes søster Anne Katrine Nielsdatter gift med Otte Fencker i Terp Mølle.
Oplysninger: Et skøde af 9 / 3-1700 til Joen Jensen Møller, Hagenstrup Mølle fra Niels Pedersen Karmark og hustru på Aldrup, på et stk. jord kaldet "Hovedskov".

Enken ægtede C. Aaboe.
Se skifte nr. 219

Enken Anne Marie Joensdatter bliver som det ses gift 2 med Constantinus August Carisius Jensen Aabo (Aaboe) (1734 - 1811) som derefter bliver ejer af Hvorslevgård

Anne Marie Joensdatter er tipoldebarn af Jens Nielsen Foged der i 1623 ejer Hvorslevgård
Slægtslinien er: Jens Nielsen Foged, Bodil Jensdatter Karmark (gift med Joen Jensen), Jens Joensen, Joen Jensen Møller, Anne Marie Joensdatter

Altså er Hvorslevgård stadig på slægten Karmarks hænder

Inden overtagelsen af Hvorslevgård bor ægteparret på Hagenstrup mølle:

Folketælling Hagenstrup Mølle, 1, FT-1787, B7163
Constantien Jensen Aaboe 55 Gift Hosbonde Møller
Anne Marie Joensdatter 40 Gift Madmoder
Jens Knudsen 16 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Ingeborg Knudsdatter 15 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Kirsten Knudsdatter 12 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Anne Knudsdatter 8 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Anne Dorthe Knudsdatter 7 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Christen Pedersen 40 Gift Tjenestefolk Avlskarl
Simon Jensen 41 Gift Tjenestefolk 2den Karl
Carl Jensen 23 Ugift Tjenestefolk Rygter
Christen Nielsen 9 Ugift Tjenestefolk Flyttedreng
Mads Olesen 14 Ugift Tjenestefolk forelæse Børnene
Anne Marie Christensdatter 23 Ugift Tjenestefolk Indpige
Kirsten Olesdatter 15 Ugift Tjenestefolk Udpige

Folketælling Hvorslevgård 1801
Constantinus Aaboe 66 Gift Hosbonde Beboer af Stedet
Ane Marie Joensdatter 61 Gift Hans Kone
Ivan Aaboe 30 Ugift Deres Søn
Dorthe Jensdatter 18 Ugift Tienestepige, Viborg, Houlbjerg, Hvorslev

1806: Niels Sørensen ejer af Hvorslevgård
Det ser ud som om Niels Sørensen, søn af den tidligere ejer Søren Nielsen har haft Hvorslevgård en kort periode. Min påstand bygger jeg på, at hans mor dør på Hvorslevgård iflg. dette skifte:

 

Skifte: Kirstine Sørensdatter Karmark i Hvorslevgård 16/ 6 -1806, F. 779b + 784a
E: efter Søren Nielsen, opholdt sig hos sin søn, Niels Sørensen.
Børn:
- Niels Sørensen, her på stedet.
- Søren Sørensen, snedkersvend i Graa Mølle.
- Anne Marie Sørensdatter - 28 år, tjener på Lykkesholm.
- Marie Kirstine Sørensdatter - 17 år, tjener i Svenstrup.
FM: Deres fasters mand Anders Joensen i Koudal.
Opl.: Ved skiftets slutning kaldes den ældste datter for Anne Marie Schougaard.

 

Men om de evt. har boet sammen med familien Aaboe kan jeg ikke helt finde ud af, da skiftet efter Constantinus Aaboe og hustru Anne Marie Joensdatter Møller i 1811, fortæller, at de stadig bor på Hvorslevgård i 1811 og har overdrager den til sønnen Jens Aaboe i 1807

 

Skifte: Constantinus Aaboe og hustru Anne Marie Joensdatter Møller på Hvorslevgård 7/2-1811, F. 839a + 841b.
Børn:
• Jens Aaboe, har fæstet Hvorslevgård.
• Ingeborg Aaboe gift med præsten hr. Berg i Højbjerg.
• Kirstine Aaboe - 34 år.
• Anne Aaboe - 30 år.
• Anne Dorthe Aaboe - 30 år.
FM: Afdødes bror pastor emeritus Anders Højer i Brandstrup.
Oplysninger: Afskrift af dokumenter til skiftet F. 842a.
Se skifte nr. 140 + 275

 

1807: Jens Aaboe (1771 – 1816) fæster Hvorslevgård
I Jordebogen 1815 ses: Hvorslevgård 12 Tdr. Hartkorn, bortfæstet til Hvorslev bys sidsnævnte 11 beboere og Degnen for en aarlig Afgift + Skatter (ingen tal). De øvrige 10 tdr. Hartkorn bortfæstet til Jens Aaboe 1807 for aarlig Afgift (ingen tal)
Anmærkning: Den første af denne Byes Mænd (Christen Roed) forretter aarlig 3 Reiser a 4 Miil, de andre hver 32 Reiser af 2 Miil, skove aarlig til Frijsenborg 5 Læs Brænde. Disse 12 Gaarde have forhen forrettet hver 1 Gaards Hoveri til Aldrup, hvorfor er anført for hver 8 Rdl. Sølv. De have desuden Jord på Hvorslevgaards Mark, hvoraf hver foruden Skatterne svare aarlig 19 Rbdl. Sølv.
Kilde: ”Af Hvorslev Gjernings historie” af Anker Vestergaard

Jens Aaboe er gift med Kirsten Sørensdatter ( 1783 – 1848).
En af deres sønner Søren Jensen Aaboe bliver gift med Ane Sørensdatter, der var barnebarn af mine 3 X tipoldeforældre å min mormors side Niels Thøgersen og Anne Christensdatter

Skifte: 1067. Jens Aaboe i Hvorslevgaard. 4.4.1816, fol.73b, 78.
E: Kirsten Sørensdatter. LV: Søren Sørensen i Aidt. B:
1. Konstantinus Jensen Aaboe 8 år.
2. Søren Jensen Aaboe 7 år.
3. Andreas Jensen Aaboe 5 år.
4. Frederik Jensen Aaboe 1 år.
5. Marie Jensdatter Aaboe 3 år.
FM: Mølleren Ildsø i Hagenstrup mølle.

Kirsten Sørensdatter bliver gift 2. med Morten Gjermandsen efter Jens Aabos død, og han overtager Hvorslevgård

1816 - 22: Morten Gjermandsen ejer Hvorslevgård
Aftægtsbrev og opholdskontrakt af 4. 9.1822 mellem Morten Gjermandsen og Anders Rasmussen i Vellev, fol. 215

1822 Anders Rasmussen ejer Hvorslevgård, samtidig er han skovfoged
Han var gift 1 med Christine Sophie Sørensdatter, der var datter af Søren Amdisen i Vellev og halvsøster til den kendte skolelærer og kirkesanger Amdisen i Hvorslev (se nedenstående skifter)

Skifte 1225. Christine Sophie Sørensdatter. 26.1.1825, fol. 440, 442b.
E: Anders Rasmussen i Hvorslevgaard. B:
1. Karen Marie Andersdatter 3 år.
FM: Afdødes far Søren Amdisen i Vellev.

Skifte hendes forældre: 1376. Søren Amdisen og hustru Gjertrud Mouritsdatter i Vellev. 17.3.1832, fol. 341b, 344, 348b, 349, 351.
Hans børn af 1. ægteskab med Karen Christensdatter:
1. Øllegaard Sørensdatter 41 år.
2. Christine Sophie Sørensdatter g.m. Anders Rasmussen i Hvorslevgaard. Død og efterladt:
a. Karen Marie Andersdatter 9 år.
3. Kirstine Sørensdatter g.m. skolelærer og kirkesanger Schougaard i Gerning.
Barn af sidste ægteskab med enken:
3. Amdi Sørensen 22 år.
FM: Skolelærer og kirkesanger Amdisen i Hvorslev.
Sønnen Amdi Sørensen fik fæstebrev på stedet.

Anders Rasmussen bliver gift 2 den 27. maj 1827 i Hvorslev med Magrethe Laursdatter.
Hun var datter af mine 3x tipoldeforældre på min mormors side Laurs Sørensen Søgaard og Maren Jensdatter
Forlovere Degnen Amdisen i Hvorslev og Laurs Sjøegård i Aldrup

Margrethe Laursdatter er fadder ved min 2 x tipoldeforældre på min mormors side Jens Laursen og Inger Marie Christensdatters datter Ane Margrethe Jensdatters dåb i Hvorslev kirke 1831

Deres ene datter Christine Sophie Andersdatter blev gift med sin fætter Christen Jensen søn af min 2 x tipoldeforældre på min mormors side Jens Laursen og Inger Marie Christensdatter

Deres anden datter Kirstine Andersdatter blev gift med skolelærer og kirkesanger Scougaard i Gjerning. Han er søn af Niels Sørensen, der ejede Hvorslevgård i 1806, og barnebarn af Søren Nielsen der ejede Hvorslevgård i 1767 – 92.

Folketælling: Hvorslevgård 1834
Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hvorslevgaard, en Gaard, 26, FT-1834, B6928
Anders Rasmusen 45 Gift Gaardmand
Magrethe Laursdatter 34 Gift hans Kone
Christine Sophie Andersdatter 8 Ugift deres Børn
Maren Andersdatter 6 Ugift deres Børn
Hans Nielsen 20 Ugift Tjenestefolk
Mariane Christensdatter 17 Ugift Tjenestefolk
Morten Gjermandsen 53 Gift Inderste, Aftægtsmand og Dreier
Kjersten Sørensdatter 51 Gift hans Kone
Jens Aaboe Mortensen 8 Ugift deres Børn
Maren Mortensdatter 10 Ugift deres Børn

Skifte: 1458. Margrethe Lauridsdatter. 8.10.1834, fol. 123, 129b.
E: Anders Rasmussen i Hvorslevgaard. B:
1. Kirsten Sophie Andersdatter 9 år.
2. Maren Andersdatter 6 år.
FM: Afdødes bror Jens Lauridsen, gårdmand i Aldrup.

Anders Rasmussen bliver gift 3 med Margrethe Mikkelsdatter

Den tidligere ejer Morten Gjermandsen, der har været på aftægt på Hvorslevgård, dør
Skifte: 1483. Morten Gjermandsen, aftægtsmand på Hvorslevgårds mark. 12.3.1836, fol. 200, 215, 216b, 220b, 221.
E: Kirsten Sørensdatter. LV: Michel Leth, gårdmand i Aidt. B:
1. Gjermand Mortensen 17 år, tjener i Amstrup.
2. Jens Mortensen 10 år.
3. Karen Mortensdatter 15 år.
4. Maren Mortensdatter 13 år.
FM: Mads Jensen, gårdmand i Hvorslev.
Afdøde havde tidl. ejet Hvorslevgaard.
Aftægtsbrev og opholdskontrakt af 4.9.1822 mellem Morten Gjermandsen og Anders Rasmussen i Vellev, fol. 215

Folketælling 1845 Hvorslevgård
Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hvorslev Gaa, en Gaard, 29, FT-1845, B5549
Anders Rasmusen 56 Gift Gaardmand og Skovfoged Wellew, Wiborg A.
Magrethe Mikkelsdatter 39 Gift hans Kone Wellew, Wiborg A.
Rasmus Andersen 9 Ugift Deres Børn Hvorslew
Mikkel Andersen 3 Ugift Deres Børn Hvorslew
Christine Sophie Andersen 19 Ugift Deres Børn Hvorslew
Magrethe Andersen 6 Ugift Deres Børn Hvorslew
Rasmus Christensen 22 Ugift Tjenestekarl Hjermind, Wiborg A.

1860: Jens Hansen ejer Hvorslevgård
Anders Rasmussen kommer i aftægt hos datteren Margrethe Andersdatter og svigersønnen, Skovfoged Jens Hansen, Hvorslevgaard, Hvorslev sogn

Folketælling Hvorslevgård 1860:
Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hvorslev, En Gaard, 40, FT-1860, C9866
Jens Hansen 31 Gift Skoufoged, Huusfader Haldum S. Aarhus A
Magrethe Andersen 21 Gift hans Kone Her i Sognet
Mikkel Andersen 18 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet
Karen Marie Pedersen 19 Ugift Tjenestefolk Vinderslev S. Viborg A.
Christen Pedersen 15 Ugift Tjenestefolk Vinderslev S. Viborg A.
Anders Rasmussen 71 Enke Aftægtsmand. Vellev Sogn, Viborg Amt

Folketælling Hvorslevgård 1870
Jens Hansen 40 år, Haldum sogn, Aarhus amt, husfader, agerdyrkning
Margrethe Andersen, 30 år, Hvorslev sogn, Viborg amt, husmoder
Margrethe Andersen, 9 år, deres barn
Maren Hansen 5 år, deres barn
Anders Rasmussen, 80 år, Vellev sogn, Viborg amt, aftægtsmand
Mikkel Andersen, 27 år, Hvorslev sogn, Viborg amt, slægtning, Karl
Christiane Johansen, 30 år, Veirum sogn, Ringkjøbing amt, tjenestepige
Sørensine Sørensen, 17 år, Gjerning sogn, Viborg amt, tjenestepige
Anders Christensen, 14 år, Hvorslev sogn, slægtning, dreng
Rasmus Rasmussen, 24 år, Grønbæk sogn, Viborg amt, tjenestekarl

 

Jens Peder Jensen søn af Jens Marthias Jensen

1870: Jens Mathias Jensen Skovfoged ejer Hvorslevgård
Han var født 13 jan 1841 som søn af husmand Jens Rasmussen Østergaard og Maren Christensdatter i Thorning sogn. 
Dermed er han barnebarn af Jens Christensen Østergaard og Ellen Marie Andersdatter Rytter i Thorning. Deres respektive søskende var gift med hinanden, det var nemlig mine 4 x tipoldeforældre Søren Andersen Rytter og Marie Cathrine Christensdatter. 
Dermed er Jens Mathias Jensen tipoldebarn af mine 5 x tipoldeforældre på morfars side, Anders Nielsen Rytter og Maren Sørensdatter i Thorning og tipoldebarn af mine 5 x tipoldeforældre på morfars side Christen Jensen og Karen Sørensdatter Storgård i Thorning

Han er ungkarl og skovfoged i Hvorslev, da han 1 nov 1870 bliver gift med Marie Christensen 20 år i Vejerslev kirke 
Han er skovfoged og ejer Hvorslevgård i 1871, hvor sønnen Jens Peder Jensen bliver født 1. august

Folketælling Hvorslevgård 1880
Jens Mathias Jensen 39 år, Thorning, Viborg amt, husfader, skovfoged og landmand
Maria Christensen 29 år, Kristrup, husmoder
Jens Peder Jensen 8 år, Hvorslevgård, deres barn
Christian Valdemar Jensen 4 år, Hvorslevgård, deres barn
Petrine Jensen 1 år, Hvorslevgård, deres barn
Jens Laursen Jensen 19 år, Aldrup, deres tjenestefolk
Christiane Jørgensen 17 år, Galer, Viborg amt, deres tjenestefolk 

Folketælling Hvorslevgård Hvorslev 1890:
Jens Mathias Jensen 49 år. Torning sogn, Viborg amt, husfader, skovfoged
Marie Kristensen 39 år, Kristrup sogn, Randers Amt, husmoder, forrige hustru??
Jens Peder Jensen, 18 år, Hvorslev by, Viborg Amt, barn, Karl
Kristjan Valdemar Jensen, 14 år, Hvorslev by, Viborg amt, barn, dreng
Petrine Jensen, 11 år, Hvorslev by, Viborg amt, barn
Maren Jensen, 9 år, Hvorslev by, Viborg amt, barn
Andreas Emil Jensen, 7 år, Hvorslev by, Viborg amt, barn

 

Marie og Jørgen Møller

1899: Peder Jørgensen Møller ejer Hvorslevgård
Peder Jørgensen Møller er født 4. juli 1853 i Haurum sogn Viborg Amt, han døde 9. okt. 1925 i Hvorslevgård
Han blev gift med Birthe Marie Nielsen, gift 14. apr. 1885 i Hvorslev kirke

De er mine oldeforældre og forældre til min mormor Kirsten Marie Møller

De kom fra Haurum, hvor de boede sammen med hans forældre og bestyrede gården. Vi får deres ankomst til Hvorslev sogn dokumenteret i folketællingen fra 1901.

Besidderne grevskabet Frijsenborg, skøde af den 25. oktober læst den 3. december 1901 til Greve M. Krag Juel Vind Frijs på matr. Nr. 24a og 24 b. 

M. Krag Juel Vind Frijs, skøde læst 8. juli 1902 til Peder Møller
Kilde: Realregistret, extern kilde Chr Hansen.

De ovennævnte data passer ikke helt med oplysningerne i folketælling 1901, da Peder Jørgensen Møller allerede da fremgår som boende på Hvorslevgård. Han har muligvis i starten været fæster og derefter købt gården 1902, som det fremgår af skødet.

 Mogens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (4. maj 1849 på Søbygaard – 22. maj 1923 på Frijsenborg) var en dansk godsejer og politiker. Han var kendt som grev Mogens Frijs til Frijsenborg. Han blev lensgreve ved faderens død i 1896. Han blev student i Horsens 1868, cand.phil. 1869 og var legationssekretær i Sankt Petersborg og London 1876—80.

Folketælling 1901 Hvorslevgård

Peder Møller, 4/ 7 1853, Haurum, fast bopæl i sognet 1899, sidste bopæl Haurum, Landmand
Birthe Marie Nielsen, 15/ 6 1858, Aldrup
Kirsten Marie Møller 26/ 3 1886, barn
Jørgen Frederik Pedersen Møller, 21/ 9 1887, barn
Peder Laursen Møller, 13/ 3 1890, barn
Martin Møller, 13/ 3 1890, barn
Niels Jensen Møller, 18/ 6 1895, barn
Søren Pedersen, 7/ 5 1884, tjenestekarl
Maren Pedersen, 31/ 7 1883, tjenestepige
Folketælling 1906, Hvorslevgård
Peder Møller 4. juli 1863 Gårdejer
Birthe Møller 15. juni 1858 Husmoder
Kirsten Marie Møller 26 marts 1886 barn pige
Martin Møller 13. marts 1890 barn karl
Niels Jensen Møller 18. juni 1895 barn karl

8. juli 1902 – 1910: Peder Jørgensen Møller ejer Hvorslevgård

 Folketælling 1906, Hvorslevgård

Peder Møller 4. juli 1863 Gårdejer
Birthe Møller 15. juni 1858 Husmoder
Kirsten Marie Møller 26 marts 1886 barn pige
Martin Møller 13. marts 1890 barn karl
Niels Jensen Møller 18. juni 1895 barn karl

 

1910 – 1955: Jørgen Frederik Pedersen Møller ejer Hvorslevgård

Jørgen Frederik Pedersen Møller var bedre kendt som ”Jørgen Møller”. Han var født den 21. september 1887 i Haurum og døde den 13. oktober 1963 i Hvorslev.
Han blev gift med Marie Katrine Møller, der var ingen børn i ægteskabet.
Jørgen Frederik Pedersen Møller overtager Hvorslevgård efter sin far den 12. april 1910 og havde sine forældre i aftægt.
Skøde læst den 6. nov. 1917 fra J. L. Laursen til Jørgen Frederik Pedersen Møller på matr. Nr 9 r.

Folketælling 1911 Hvorslevgård, nr 24 a
Jørgen Frederik Pedersen Møller, 21/ 9 1888, Haurum, Husfader, Landbrug
Marie Katrine Pedersen, 31/ 1 1884, Gammelstrup, taget bopæl i sognet 1910, husmoder
Niels Jensen Møller, 18/ 6 1895, Haurum, tyende
Martin Møller, 13/ 3 1890, Haurum, daglejer
Karen Kirstine Sørensen, 16/ 3 1896, Gammelstrup, tyende
Peder Jørgensen Møller, 4/ 7 1863, Haurum, husfader, partikulær
Birthe Marie Nielsen, 15/ 6 1858, Hvorslev, husmoder

Folketælling 1921 Hvorslevgård, nr 24 a
Peder Møller, 4/ 7 1863, Haurum, husfader, partikulær
Birthe Marie Møller, 15/ 6 1858, Hvorslev, husmoder
Jørgen Møller, 21/ 9 1887, Haurum, Viborg, husfader,
Marie Katrine Møller, 31/ 1 1884, Fusager, Viborg, husmoder
Søren Sørensen, 16/ 10 1904, Galten, tyende
Kjerstine Kristensen, 12/ 12 1900, Lem, tyende

 Folketælling 1925 Hvorslevgård

Møller, Jørgen Frederik Pedersen, 21/ 9 1887, Haurum, Viborg, husfader, gårdejer
Møller, Marine Katrine, 31/ 1 1884, Fusager, Viborg, husmoder
Møller, Birthe Marie, 15/ 6 1858, Aldrup, Viborg amt, aftægtskone
Jespersen Johan Valdemar, 22/ 1 1902, Ulstrup, Viborg amt, tjenestekarl
Rode, Inger Marie, 15/ 6 1907, Aldrup, Viborg amt, tjenestepige
Nielsen, Jens Møller, 1/ 8 1910, Hadsten, Aarhus amt, tjenestekarl

Som det ses af gennemgangen af ejere af Hvorslevgård gennem tiden, har Karmark slægten været der det meste af tiden.
Samtidig har Karmark slægten på den ene eller anden måde krydset min mormors slægt mange steder, og jeg er ikke i tvivl om, at det kan have bevirket, at mine tipoldeforældre valgte at flytte fra Haurum for at overtage Hvorslevgård.

1955 – 1988. Holger Mikkelstrup ejer Hvorslevgård
Holger Mikkelstrup var borgmester i Hvorslev 1974 – 1981. Han var født 8. oktober 1914 og døde 25. juni 1988 i Hvorslev

5/ 2 1955: Skøde til Holger Mikkelstrup

24/ 7 1959: Pantebrev Til Landkreditforeningen 54.000 som i procent : 4%

21/ 11 1968: Dokument om anbringelse af en luftledning m. v. Påtaleret: A/ S Midtkraft

31/ 1 1978: 9r, 24 a Hvorslev, 7 p Danstrup i forbindelse med landbrugsejendom

18/ 4 1990: Skifteretsattest som advokat for Else Mikkelstrup. Købesum 950.000 kr.
18/ 4 1990: Bopælsret for Else Mikkelstrup. Kapital værdi 110.700 kr. samt pantsætning og salgsforbud

18/ 4 1990: Skøde til Kresten Mikkelstrup købesum 1.100.000 kr.

18 april 1990 – 2006. Kresten Mikkelstrup ejer Hvorslevgård
Holger Mikkelstrups søn Kresten overtager iflg. skøde Hvorslevgård efter sin far 1990.

Han er uddannet på Århus Tandlægeskole i 1977 og har været medejer af tandlægeklinikken på Søndergade 2.c i Silkeborg siden 1981. 
Udover sit arbejde som tandlæge, har han været politisk aktiv i Østjysk Tandlægeforening fra 1986-2005. I årene 1996 til 2004 sad han i bestyrelsen med titel af kasserer for Tandlægeforeningens Tryghedsordninger. Man forvalter dagpenge- og forsikringsordninger.
Siden 1988 har han desuden arbejdet med klagesagsbehandling, dels som besigtiger, dels som tandlægenævnsmedlem.
http://www.tandlaegerne.net/teamet.html

2006 –: Niels og Irene Søgaard ejer Hvorslevgård

I den en længe er der indrettet til værksted, udstilling og butik.
http://www.søgaard-raku-keramik.dk/

Guldfund ved Hvorslevgård

En guldskat fra yngre jernalder er dukket op tæt ved Hvorslevgårds have. Fundet er gjort af brødrene Henrik og Morten Sahl Carlsen fra Bjerringbro. De har brugt en stor del af fritiden på at afsøge omegnens marker med metaldetektor. 

Guldfundet, der er blevet spredt af landbrugsmaskiner, er fremkommet i flere omgange. Det første stykke, et lille fint hængesmykke, blev fundet i 2015 og indleveret til Moesgaard Museum. I efteråret 2016 fandt de to brødre yderligere tre guldsmykker i samme område. Det drejede sig om et hængesmykke mere samt to såkaldte brakteater. Efter høsten 2017 har Moesgaard Museum foretaget en undersøgelse i området, som har bragt nye guldfund  - tre brakteater - frem i lyset.

 Runde hængesmykker

 Brakteater er runde hængesmykker med øsken til ophæng. De er kun præget på den ene side, hvor man ser forskellige motiver. Forbilledet er romerske kejsermedaljoner fra 300-tallet. På baggrund af brakteaternes motiver inddeles de i fire hovedgrupper A, B, C og D. De dateres til 400-500-tallet, og hermed befinder vi os i ældre germansk jernalder. Det er den mest guldrige periode i Danmarks oldtid, hvor en strøm af guld kom herop i forbindelse med Romerrigets sammenbrud. Ældst er A-brakteaterne, som tydeligvis er efterligninger af de romerske forbilleder. Her i Norden udvikles de efterhånden til en selvstændig stil, der omfatter mere eller mindre abstrakte menneske- og dyrefigurer. På D-brakteaterne, som anses for at være de yngste, ses stiliserede dyrefigurer. 

De to brakteater, der blev fundet i 2016, er D-brakteater. De blev fundet med knap en meters mellemrum, og det kunne tyde på, at her var udgangspunktet for spredningen. Derfor gennemførte Moesgaard Museum for kort tid siden en undersøgelse på stedet med assistance af fire erfarne detektorfolk. Ved hjælp af en rendegraver blev muldlaget over et par hundrede kvadratmeter forsigtigt afgravet i flere omgange kombineret med en omhyggelig detektorafsøgning. Herved fremkom yderligere tre brakteater, så guldskatten nu i alt omfatter fem brakteater og to hængesmykker.

Dansende mennesker

 Ifølge museumsinspektør på Moesgaard Museum, Jens Jeppesen, som forestod undersøgelsen, er der for brakteaternes vedkommende tale om en B-brakteat og fire D-brakteater. På B-brakteaten ses tre dansende mennesker. Over dem svæver et fuglelignende væsen. Motivet kendes også fra andre brakteater, hvor menneskefigurerne kan være omgivet af forskellige symboler. Der er utvivlsomt tale om et religiøst motiv, som er vanskeligt at gennemskue i dag, men jernalderfolkene, som for 1500 år siden bar sådanne smykker eller amuletter, har vidst, hvad disse billeder symboliserede. Tre af D-brakteaterne er identiske, dvs. de er fremstillet med samme prægestempel, mens den fjerde er noget afvigende. Her ses denne brakteattypes karakteristiske, ret abstrakte dyrefigurer.

 Spredt ud over Skandinavien, England og dele af Mellemeuropa er der i tidens løb fundet omkring 900 guldbrakteater. Hovedparten er fremkommet i Sydskandinavien, og der er således tale om et udpræget nordisk fænomen. I Danmark, hvor de er talrigest, kendes de udelukkende fra skatte- eller offernedlæggelser, mens de i Norge og England også er fundet i grave.

 Bosætning fra jernalderen 

Undersøgelsen ved Hvorslev har afsløret, at guldskatten var nedlagt ved en brønd. På marken er der tidligere fundet spor af en jernalderbebyggelse, og fundene derfra omfatter slagger fra jernudvinding. Guldfundet skal muligvis ses i sammenhæng med denne bosætning.

 Landets museer modtager i disse år en stigende mængde detektorfund. Det er resultatet af et stort, frivilligt arbejde udført af folk, der har metaldetektoren som hobby. Guldskatten fra Hvorslev er et spændende nyt detektorfund af en type, som sjældent dukker op. Der er tale om danefæ, og derfor vil fundet blive afleveret til Nationalmuseet.

http://www.moesgaardmuseum.dk/besoeg-os/nyheder/guldskat-fra-jernalderen/

 

Omtale i Jyllands Posten 6 november 2017

Birgit Thorén 20.12.2018 21:59

Jeg er 13 generations lige linje fra Niels Madsen (død 1535) Og synes det er så skønt at læse om familie gården <3

Kanud Kanne Jensen 07.11.2017 00:46

Det er en fantastisk arbejde du har gjort på din hjemmeside. Jeg er jo født nær Hvorslevgaard i 1942 og har kendt Tidligere ejer Jørgen Møller, hans kone Marie

MogensChristiansen 10.08.2017 21:36

Jeg har med interesse studeret din forskning om Hvorslevgård.
Jeg har spørgsmål, men der er ikke tegn nok til, at jeg kan uddybe det.
Må jeg få din E mailadr.?

Ole Rømer, Viborg 24.05.2016 17:40

Ifølge min families slægtsbog (Bartholomæus/Bartholomæussen), er Niels Madsen Fod på Hvorslevgård min 14. oldefar.
Senere overtager Karmark familien Skjern Hovedgård ved Løvskal, hvor min 9. oldefar residerede.
Der er tilsyneladende mange familiegrene med

Birgitte Holck Bruaset 09.01.2015 10:44

Morsomt. Jeg stødte også flere gange på Hvorslevgård. Min morsfamilie har aner til Niels Sørensen (6xtip) Søren Nielsen (7xtip) Niels Madsen (8xtip) og Mads Jen

Nyeste kommentarer

02.02 | 11:13

Genkender denne "lignelse" som en irsk pilegrimsbøn, som vi mødte da ...

06.06 | 19:46

Hej Kirsten. Jeg er direkte ane efter 3xtipoldeforældre...

13.03 | 01:08

Jeg er færing, og vi har cirka samme udvikling som jer i Danmark med, at...

23.01 | 22:32

Det var dog en virkelig varm og dejlig beretning. Gid der stadig fandtes så...