Hagenstrup mølles historie

Introduktion

Da jeg arbejdede med Hvorslevgårds historie, kunne jeg se, at der var en del sammenfald med Hagenstrup mølle, og det gav anledning til at forske lidt videre i Hagenstrup mølles historie.
Årstal for fæster og ejerskab er cirka tal, vurderet og beregnet efter dødsfald og folketællinger.

1480: Hagenstrup Mølle er nævnt første gang 1480. Det er en gammel squatmølle, den blev tubinedrevet fra 1917 og var i drift til 1970èrne.

Møllen er så gammel, at der knytter sig en troldehistorie til den. Det fortælles, at en møller på Hagenstrup Mølle var voldsomt plaget af en trold fra Busbjerg, der kom om natten og rumsterede i møllen. Først da mølleren gav en gøgler med sin optrædende bjørn lov til at overnatte i møllen, blev trolden efter et slagsmål med bjørnen skræmt væk. Det siges, at trolden herefter flyttede til Ålum Bakker.
Kilde: http://www.favrskov.dk/dokumenter/lokalplaner/Lokalplan%2063%20Diget_Hvorslev.pdf

Hagenstrup mølles historie

http://da.wikipedia.org/wiki/Mogens_Friis

1573: Christen Mortensen i Hagenstrup mølle
Snapsmandag (12/1 1573) De otte mænd vidnede, at Christen Mortensen i Hagenstrup mølle æskede et skiftebrev, som er ganget og gjort imellem Christen Mikkelsen i Grensten og Dorte Ousens her i byen og æskede den myndighed, som Christen Mikkelsen havde af hans brorsøn Oluf Pedersen at han skulle gøre skifte med Dorte Ousens på hans vegne efter hans fuldmagt. Mandag post reminiscere.

(16/ 2 1573) Christen Mortensen i Hagenstrup mølle æskede af Christen Mikkelsen i Grensten hvis penge som var efter salig Peder Mikkelsens død, da svarede Christen Nielsen, at hvis penge, der var ikke udgivet i gælden, de skulle vel komme tilstede, som Dorte Ousens havde, og fremlagde han et register, som var skrevet på det efterskrevne gods, som Oluf Pedersen tilfaldt efter hans far salig Peder Mikkelsen

(20/7 1573) Mandag for Magdalene.dom imellem Christen Nielsen og Christen Mortensen i Hagenstrup mølle.

(10/8 1573) Mandag, som Skt. Laurentii påfaldt.  8 mænd vidnede, at Christen Mortensen i Hagenstrup mølle 4.ting har --- salig Peder Mikkelsens gods sølv penge og mere rørende gods ligeså som at det var, der han døde. Christen Mikkelsen ---- sig ---- salig Peder Mikkelsens gods til Dorte Ousens til Skt. Mikkelsdag, eller da at stå dele derfor. Dom imellem C Mortensen i Hagenstrup mølle og Mogens Nielsen.
Kilde: Jyske Tingbøger CD-rom Udgivet 2005 af Bjarne og Kirstin Nørgaard Pedersen

1651: Kongen pantsætter møllen til Knud Kristensen
29. november 1651 pantsatte kongen Hagenstrup mølle for 40 daler pr. tønde hartkorn, hvilket blev til 700 daler. Derefter tilhørte Knud Kristensen, København

1664 - 1702: Joen Jensen fæster Hagenstrup mølle, ejet af Hans Knudsen og Mogens Friis
1664 var Hagenstrup Mølle ejet af Hans Knudsen i Halmstad og Mogens Friis.
Joen Jensen (1631 – 1702) var fæster af Hagenstrup mølle af hartkorn 3 tdr., 1 skp., 2 fjdk., 0 alb., mølleskyld 8 tdr., 6 skp., 0 fjdk., 0 alb.. Han er omtalt i flere kilder, som her er skrevet efter årstal. 

Joen Jensen var gift med Bodil Jensdatter Karmark død 1707. Bodil Jensdatter Karmark var datter af Jens Nielsen Foged, der var ridefoged på Skjern slot i årene 1610 til 1644 og samtidig boede på den store gård Karmarch, som han var fæster af. 

Desuden var han i 1623 ejer af Hvorslevgård, som han dels havde arvet efter sin far og købt af broderen Albert Nielsen. Jens Nielsen Foged blev stamfader til den udbredte Karmark slægt.

I de næste mange år er både Hvorslevgård og Hagenstrup mølle tilknyttet Karmark slægten.

1667: Forskellige ejere.
14. november 1667 overgik møllen på Hans Frederiksen Hjorts hænder. Derefter magister Eyler Jacobsen Eylets, for så, som en moden frugt, til slut at falde i Grevens turban.
Kilde: Vandmøller i Viborg Amt af Kristian Vestergaard

1683 var Hagenstrup Mølle ejet af Anders Guntzau, København.
Markb. 1254 oplyser, at møllens sten er 1 ½ al, og at de kun kan male 1 timer, hvorefter den må samle vand i 3 - 4 timer. De 8 mænds beskrivelse lyder: Kaldes en sqvatmølle. Sten 2 1/4 al. Overfaldshjul 5 1/4 al høj. Ingen søgning, da greven har påbudt sine bønder at søge hans møller.
Kilde Vandmøller i Viborg Amt af Kristian Vestergaard.

1688 Som det ses af Nygårds sedler var Hvorslev Mølle i Hvorslev sogn ejet af Anders Gunsow (Guntzau) i Købehavn, brugt af Joen Jensen Møller.
Efter Gl. matr. htk. 8 - 6 -, -, -. Efter ny af ager og eng 2 - 2 - 3 - , - , mark 3 - 1 - 2 -, - .
Mølleren bruger 3 etkr eng, liggende ved Gudenåen og ejer af Greve Friis. htk. -, - 2 - . 1½ 

20. juli 1691 Skøde fra A. Gantzau til Grev Friis.
I skødet oplyses, at kongen den 29. november 1651 pantsatte møllen for 40 daler pr. tønde hartkorn, hvilket blev til 700 daler. Derefter tilhørte den afgangne Knud Kristensen, København

9/12 1695: borgmester Christian Zoega med en skriftlig stævning stævnede Anders Rasmussen i Vellev og Jon Jensen i Hagenstrup mølle for vidner, og Søren Sørensen vognmand vidnede, at han på borgmesterens vegne havde været i Vellev angående en stud, han havde købt, hvorpå blev fremlagt en attest.
Den stævning, som borgmester Zoega for retten fremlagde, hvormed han stævnede Anders Rasmussen i Vellev angående køb af en sorthjelmet stud, som hans forrige tjener Frederik, nu ladefoged på Frisenborg, har solgt imod 12 sletdalers annamning, men samme stud er aldrig blevet leveret, men til Jon i Hagenstrup mølle er blevet solgt.

Dernæst den skriftlige attest, hvori efterskrevne vidnede, at de på borgmester Zoegas vegne havde været i Vellev for at hende dem købte stud, men Anders Rasmussen svarede dem, at den var solgt til Jon i Hagenstrup mølle og borgmesteren skulle få sine penge igen. 
Kilde: Jyske Tingbøger CD-rom. Udgivet 2005 af Bjarne og Kirstin Nørgaard Pedersen Randers Byfoged Tingbøger 12/1 1573 - 16/5 1698

Fra Niels Pedersen Karmark og Hustru på Aldrup på et stk. jord kaldet "Hovedskov" - et skøde af 9-3-1700 til Joen Jensen Møller.
http://www.brejl.dk/ihoulbjerg.html

22. september 1702 begraves Jon Jensen, 71 ½ aar gammel, 1707 begraves hans hustru, Buuel Jensdatter, Karmark 74 aar gammel (2). Hagenstrup mølle fortsætter i slægten
Kilder: http://www.geni.com/people/Joen-Jensen/6000000016574145193

 

1702 – 1742 Jens Joensen fæster af Hagenstrup mølle
Efter forældrene Joen Jensen og Birgitte Jensdatter Karmarks død overtager deres søn, Jens Joensen som 2 generation af Karmarkslægten fæstet på møllen. 

I Hvorslev sogns kirkebog 1708 ses indført: ”Dom. 5. post Pascha publice absolveret Anne Christensdatter af Hvorslev for letfærdighed med Jens Joensen af Hagenstrup mølle, som hun udlagde til barnefader

Jens Joensen var gift første gang med Ane Marie Sørensdatter, der dør 1712, da deres søn Joen Jensen blev født.

Jens Joensen bliver gift 2 gang med Kirsten Nielsdatter Brandt. Hun var født ca 1694 som datter af sognepræst til Houlbjerg-Granslev, Niels Pedersen Brandt og hustru Marta Christensdatter Fog, hun døde 1724 i Hagenstrup mølle

Jens Joensen dør på møller 1743


1742 – 54: Joen Jensen er fæster på Hagenstrup mølle
Sønnen Joen Jensen (1712 – 1754) bliver 3. generation af Karmark slægten på Hagenstrup mølle.

Han blev hjemmedøbt den 16. april 1712 og fremstillet i kirken d. 9. maj samme år. Forvalter Palle Møllers kæreste Ide Sejdelin på Haxholm bar ham, og faddere var nævnte Palle Møller, forvalter Jens Lydersen, ridefoged Jacob Møller ved Haxholm, madam Mette Sejdelin, hr. Christopher Kierse ? i Trige og Kirstine Sejdelin.

Joen Jensen blev gift den 25 april 1737 i Vellev med Kirsten Andersdatter.

Joen Jensen overtager i 1736 fæstet efter sin far på Hagenstrup mølle, der hørte under Frijsenborg gods, og hans fæstebrev lyder således:

”Kiendes og hermed Giør Vitterlig at have Stad og fæst, Saasom Jeg og hermed Stæder og fæster Joen Jensen, føed i Hagenstrup Mølle, bemelte Hagenstrup Mølle beliggende i Hvorslev sogn, skyldende af Hartkorn agger og Eng 2 Tønder, 4 Skiepper, 3 Fierdingkar, 1½ Alb., Mølleskyld 3 Tønder 1 Skp., 2 Fierdingkar, og hans Fader Jens Joensen, nu for hannem oplader i Samme Mølle med ald dende tilliggende, som nu tilliger og af alders tiid tillagt haver, og Med rette der til bør at lige, denne Fæster Joen Jensen sin lifs tiid beholder i Fæste paa følgende Conditioner:

1. Saalenge Faderen Jens Joensen lever og vil rette sig efter det hamn meddeelte Fæstebrev, haver Joen Jensen indtet med Møllen eller noget af Møllens tilhørende sig at befatte, men Naar Jens Joensen ved Døden afgaar eller sit Fæste vil afstaae, er dend ham jandz Life tiid Udi Fæste accorderet.

2. Hand betaller aarlig Jordebogs afgift af Møllen 14, Siger Fiorten, Rixdaler i Croner, og af dend Eng paa Aarup Marck 6 Rdlr. 5 Mk. foruden 3 Rlr. 4 Mk. 8 Sk. Foe wwn Fierding Smør, af noget andet Eng ved Møllen, som hand tillige nyder i Fæste, og Faderen haft haver, dog dersom hand ikke kand afstæd komme Cronerne = 14 Rdlr., maa hand for dem i Courandt Myndt give 15 Tdlr. Og saaledes dermed betalle Møllens skyld.

3. De kongelige Skatter af Møllns Hartkorn saa vel agger og Eng som Mølleskylden , og af sig og Familie efter de paabude nu allernaadigst er eller bliver, betaler hand Rigtig til Forfaldne tiderne.

4. Til møllens eller Møllerværchets vedligeholdelse har hand intet at begiære, under hvad Nafn det end have kunde, efterdi Afgiften er saa bildig, af dend i ingen tilfælde nogen udgift kand taale.

5. Til auflingen, Mølle Værchet og Huusenes Reparation og besetning Lader han sig af faderen ved Møllens antagelse give fyldest og Saaledes Igien ved dødz Fald eller andet, som dette Fæste ophæverm savarer og betaller Brøstfeldighed, cesetning og Sæd efter Loven.

6. Kierchens anpardt Korntiende nyder hand, for 4 Mk., siger fiire march, pr. tønde Hartkorn agger go Eng aarl. Saa vel detteherudi anmeldte hartkorn som hvis (hvad) handefter aparte Fæste af dend gaard i Hvorslev N0. 8 er forundt.

7. Indfæstningen 120 Rdlr., Skriver et Hundrede og tiuge rixdaller, er betalt. Saaledes og udi aldt er Joen Jensen sin lifstiid Stæd og fæst Hagenstrup mølle med dette tilhold, at hand i alle tilfælde lader sig hans kongl. Mai.ts allernaadigste Lov og Forordninger være efterrettelig.
Detz ril bekræftelse under Min haand og Zignette.
Datum Friisenborg dend 12. October 1736.
C. G. F.

Original Fæstebrevet som med dette er ligelydende, haver ieg annammet, og samme i ald dendz Indhold skal holde mig efterrettelig, saa er mig og lovet én efter Forordningen indrettede qvitanzbog.

Hazholm ut supra

Joen Jensen Møller”

Joen Jensen dør og der skiftes:

Skifte: 140. Joen Jensen Møller i Hagenstrup Mølle 28/ 12 -1754 F. 336b
Enke: Kirsten Andersdatter L.V. Jens Pedersen i Koudal
Børn:
• Jens Joensen - 12 år
• Anders Joensen - 4 år
• Anne Marie Joensdatter - 15 år
• Inger Katrine Joensdatter - 14 år
F.M. Enkens bror: Niels Andersen i Tostrup.
Oplysninger: Enken fremlagde en bevilling fra Kong Frederik V af 31/ 1-1755, at hun må sidde i uskiftet bo så længe, hun forbliver i enkestand. Se skifte nr. 976.

1754. Kirsten Andersdatter driver Hagenstrup mølle videre
Da Joen Jensen dør i 1754 driver hustruen Kirsten Andersdatter møllen videre


1739: Hans Nielsen Møller fæster Hagenstrup mølle
4. generation i Karmark slægten, Joen Jensens datter Ane Marie Joensdatter gifter sig med Hans Nielsen af Terp mølle (1728 – 1763). De overtager fæstet af Hagenstrup mølle efter hendes mor Kirsten Andersdatter. Der er ingen børn i dette ægteskab.

Hans Nielsen Møller dør og der skiftes
Skifte: 275. Hans Nielsen Møller i Hagenstrup Mølle 22/ 8 -1764 F. 752a
Enke: Anne Marie Joensdatter F.M. Niels Frandsen i Amstrup • Enkens mor: Kirsten Andersdatter. Enke efter Joen Jensen. • Afdødes bror: Peder Nielsen Møller i Hvorslevgaard. • Afdødes mor: Ingeborg Hansdatter i Terp Mølle. • Afdødes søster: Anne Katrine Nielsdatter g.m. Otte Fencker i Terp Mølle.
Oplysninger: Et skøde af 9/ 3-1700 til Joen Jensen Møller, Hagenstrup Mølle fra Niels Pedersen Karmark og hustru på Aldrup, på et stk. jord kaldet "Hovedskov". Enken ægtede C. Aaboe. Se skifte nr. 219.
http://www.brejl.dk/ihoulbjerg.html 

1764 – ca 1790: Constantinus Jensen Aaboe fæster Hagenstrup mølle
Constantinus Jensen Aaboe (1734 – 1811) fra Bidstrup blev gift den 14.12.1764 med enken Anne Marie Joensdatter. Iflg. folketællingen i 1787 er han møller på Hagenstrup Mølle, og i folketællingen 1801 er han hosbonde/ beboer på Hvorslevgård.

Folketælling Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hagenstrup Mølle, 1, FT-1787, B7163
Constantien Jensen Aaboe 55 Gift Hosbonde Møller
Anne Marie Joensdatter 40 Gift Madmoder
Jens Knudsen 16 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Ingeborg Knudsdatter 15 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Kirsten Knudsdatter 12 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Anne Knudsdatter 8 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Anne Dorthe Knudsdatter 7 Ugift Børn af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab
Christen Pedersen 40 Gift Tjenestefolk Avlskarl
Simon Jensen 41 Gift Tjenestefolk 2den Karl
Carl Jensen 23 Ugift Tjenestefolk Rygter
Christen Nielsen 9 Ugift Tjenestefolk Flyttedreng
Mads Olesen 14 Ugift Tjenestefolk forelæse Børnene
Anne Marie Christensdatter 23 Ugift Tjenestefolk Indpige
Kirsten Olesdatter 15 Ugift Tjenestefolk Udpige


Ca. 1790 - 1804: Mourits Alstrup fæster af Hagenstrup mølle
Karmark slægtens æra på Hagenstrup er slut.
Mouritz Alstrup (1743-1804) bliver den næste fæster. Han var gift med Kirstine Andersdatter Borup (1760-1817) den 13. februar 1792 i Nikolaj Kirke, København.
Han var Lakaj og Kammertjener på Frijsenborg gods hos grevinde Christina Sophia Wedell Frijs.

Mourits Alstrup dør og der skiftes
Skifte: 892. Mourits Alstrup i Hagenstrup Mølle 7/ 11-1804 F. 756a
Enke: Kirstine Borup L.V. Provst Laurids Tolstrup i Hvorslev.
Børn:
• Christian Mouritsen – 12 år
• Peder Erhardt Mouritsen – 6 år
• Elisabeth Sophie Mouritsdatter – 11 år
• Karen Marie Mouritsdatter – 4 år
F.M. Ansat: Henrich Amdisen, degn i Hvorslev, indtil børnenes fødte værge kunne få kendskab.
Oplysninger:
Selv om der blev indkaldt i forskellige aviser, meldte ingen af afdødes slægt sig, så ingen vidste, om børnene havde fødte værger. Enken blev ved gården.

1805 – ca 1848: Michel Madsen Ilsøe fæstemøller af Hagenstrup mølle
Michel Madsen Ilsøe blev fæster af Hagenstrup mølle, efter han blev gift den 23.11.1805 med enken madame Kirstine Andersdatter Borup efter møller Mouritz Alstrup død i 1804.

Kirsten Andersdatter Borup dør, og der skiftes:
Skifte: 1075. Kirstine Borup. 2.9.1817, fol. 92b, 94b.
E: Michel Ilsøe, møller i Hagenstrup mølle.
Hendes børn af et tidl. ægteskab med Maurits Alstrup:
1. Christian Alstrup, opholder sig på Skaarupgard ved Aarhus.
2. Peder Erhard Alstrup, er hos sagfører Rosenørn i Randers.
3. Elisabeth Sophie Alstrup g.m. Christen Lærche, brændevinsbrænder i Randers.
4. Karen Marie Alstrup, ugift, hos sin morbror kancelliråd Borup i Hals ved Aalborg.

Enkemand Michel Madsen Ilsøe gifter sig sin 2. gang i ægteskab med Maren Christensdatter (1776-1836)

Folketælling: Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hagenstrup Mølle, en Mølle, 32, FT-1834, B6928
Mikkel Madsen Kjær 56 Gift Møller??
Maren Christensdatter 58 Gift hans Kone
Ane Andersdatter 81 Enke Huusfaders Svigermoder og faaer Aftægt
Søren Jensen Birch 38 Ugift Mølleswend
Peder Jørgensen 41 Ugift Tjenestefolk
Peder Nielsen 24 Ugift Tjenestefolk
Jens Christensen 24 Ugift Tjenestefolk
Rasmus Hansen 18 Ugift Tjenestefolk
Bodil Christensdatter 24 Ugift Tjenestefolk
Kjersten Thomasdatter 33 Ugift Tjenestefolk

Maren Christensdatter dør, og der skiftes
Skifte: 1492. Maren Christensdatter. 24.5.1836, fol. 211b, 235b.
E: Michel Madsen Ilsøe i Hagenstrup mølle.
Testamente af 25.1.1819 til fordel for den længstlevende

Michael Madsen Ilsøe gifter sig 3. gang den 10. okt. 1837 i Hvorslev sogn med Marie Mikkelsdatter (1792-1867)

Folketælling: Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hvorslev Huse, Hagenstrup Mølle, en Gaard, 37, FT-1840, C7145
Michael Madsen Ilsøe 62 Gift Møller og har tillige et Stampværk
Marie Mikkelsdatter 47 Gift hans Kone
Maren Jensdatter 18 Ugift deres Tjenestefolk
Ane Katrine Pedersdatter 20 Ugift deres Tjenestefolk
Niccoline Mortensdatter 32 Ugift deres Tjenestefolk
Simon Andersen 41 Ugift Møllersvend
Peder Nielsen Almind 23 Ugift Stampsvend
Christen Pedersen 31 Ugift deres Tjenestefolk
Peder Henriksen 26 Ugift deres Tjenestefolk
Claus Jensen 54 Gift deres Tjenestefolk, Konen boer i Amstrup

Folketælling: Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hagenstrup Mølle, 37, FT-1845, B5549
Mikael Madsen Kjær 67 Gift Møller og føre Tilsyn med ? Skjern, Wiborg A.
Marie Mikkelsdatter 58 Gift hans Kone? Skanderborg A.
Peder Hans Madsen 19 Ugift Opholder sig hos dem af Godhed Egtwed, Weile A.
Peder Randvig 34 Ugift Møllebetjener Raasted, Randers A.
Jens Peder Jørgensen 30 Ugift Deres Tjenestefolk Wellew, Wiborg A.
Peder Andersen 22 Ugift Deres Tjenestefolk Galten, Randers A.
Niels Pedersen 30 Ugift Deres Tjenestefolk Hvorslew
Diderik Klak Nielsen 20 Ugift Deres Tjenestefolk Torning, Wiborg A.
Ane Laursine Madsdatter 16 Ugift Deres Tjenestefolk Rind, Wiborg A.
Maren Christensdatter 21 Ugift Deres Tjenestefolk Grønbek, Wib. A.

Michel Madsen bliver i 2 af disse folketællinger kaldet Kjær og ikke Ilsøe, sikkert en fejl

Skifte: Marie Mikkelsdatter af Gerning sogn, Houlberg hrd.
Død den 28. marts 1867 i Danstrup Bundgaard, de havde ingen børn i ægteskabet, hendes formue arves til hendes afdøde mand Michel Madsen Ilsøe af Hagenstrup Mølle's 3 brødre. Ialt 3 skifteprotokoller den 21. december 1868
http://www.123hjemmeside.dk/ailsoe/27397200

 

1848 - 50: Niels Severin Løvskal ejer af Hagenstrup mølle
Niels Severin Løvskal er født ca. 1824 i Feldballe sogn, Randers Amt.
Han blev gift 18. april 1848 med Marie Lovise Nissen født 1826 i Vellev sogn

Iflg. Folketællingen 1850 som gårdmand og Møller på Hagenstrup Mølle

Folketælling: Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hagenstrup Mølle, 39, FT-1850, C7601
Niels Severin Løvskal 26 Gift gaardmand og møller Feldballe Sogn, Randers Amt
Maren Lovise Nissen 24 Gift hans kone Vellev Sogn, Viborg Amt
Sophie Frederikke Rigtrup 19 Ugift husjomfru Randers
Christoffer (?) 40 Gift kone boer i Vellev Randers
Johan Andersen 27 Ugift sko??karl Vissing Sogn, Randers Amt
Diderik Klok Nielsen 25 Ugift møllersvend Vorning Sogn, Viborg Amt
Christen Christensen 21 Ugift tjenestefolk Vellev Sogn, Viborg Amt
Jørgen Poulsen 80 Enkemand tjenestefolk Mønsted Sogn, Viborg Amt
Ane Maren Christensdatter 27 Ugift tjenestefolk Mammen Sogn, Viborg Amt
Else Kirstine Pedersdatter 27 Ugift tjenestefolk Sahl Sogn, Viborg Amt

Hustruen dør 7. juni 1850 og han har sandsynligvis hurtigt derefter solgt møllen

1850 – 1870: Mads Jensen ejer af Hagenstrup mølle
Mads Jensen er født 1819 i Hammel sogn, Skanderborg Amt. Han var gift med Else Kirstine Laursen født 1825 i Hammel sogn. I folketællingen 1855 - 1860 som Møller på Hagenstrup Mølle

Kjøbekontrakt:
Jeg C. C. Jul Wind Friis, sælger og afhænder herved i Medfør Kongl. Allernådigst bevilling af 18 Dec. 1851, tinglæst 27de Januar 1852, fæster Mads Jensen af Hagenstrup mølle, Hvorslev sogn bemeldte Mølle med Tilliggende, som han har besiddet ifølge Fæstebrev af 11 Juni 1851, tinglæst 17 juni s. a.. staaende for Ager og Engs Hartkorn nu Matrikul under nr. 29, 3 Tdr. 2 Skpr. O Fjdk. ¾ Alb med Gammelskat 26 Rbb. 36 Sk. Mølleskyld 3 Td,1 Skp, 2 Fjdk med sammes paastaaende Bygninger og underliggende Eiendomme saaledes som disses Gjenstande i sin Tid ere ham overleverede ved den Kjøbers ovennævnte Fæstebrevs Synsforretning, Alt med de samme rettigheder og Forpligtelser, hvorved Grevskabet hidtil har eiet samme.

For øvrigt sker Salget paa følgende Vilkaar:
1. At han erlægger en Kjøbesum af 9400 Rigsdaler, skriver ni tusinde og firehundrede Rigsdaler. Ministeriet har den 12 Januar approbieret Salget til den anførte Kjøber.
Denne Kjøbesum berigtiges saaledes.

A: Juni termin 1854 betaler Kjøberen 2400 Rigsdaler = to tusind og firehundrede Rigsdaler.

B: udsteder Kjøberen Obligationer til Sælgeren for 7000 Rbd = syv tusinde Rigsdaler

Med denne Obligation giver Kjøberen følgende prioritets Panteret i den her solgte Eiendom med Tilbehør. Obligationen clausuleres ligesom for Offentlige Stiftelsers Midler, og forøvrigt med de Bestemmelser, at Kjøberen fra 11. Juni d. a. svarer 4 Pcnt. Aarlige Renter, ligesom ogsaa, at Kapitalen kan forblive indestaaende i den samlede Eiendom m. m. uopsigelig fra Kreditors side i 30 Aar, saafremt Debitor opfylder de Indgangne Forpligtelser.

2. At Kjøberen for Fremtiden svarer alle Kongelige Skatter, Communeafgifter, Tiender eller andre Præstationer til det Offentlige eller Private, efter de nu gjældende eller for Fremtiden udgaaende Bestemmelser og Foreninger.

3. Den ene Sjettedel af Pantsættelsen er indfriet og Actieretten herfor Kjøberen uvedkommende. Den øvrige Pantsættelse overtages af Kjøberen uden Afgang i Kjøbesuummen.

 

4. Forsaavidt Kjøberen tidligere som Fæster har havt RRet til græsning, Engslet eller nogen anden Brug af Jord i Grevskabets Skove, blvier han fra nu af aldeles udelukket herfra, og bliver en saadan eventuel Brugs- eller Frugtsret paa lovbefalet Maade at taxere og ansætte til hartkorn, samt fradrage Eiendommens foran anførte Hartkorn, forsaavidt saadant ikke allerede maatte være skeet. Omkostningerne derved udredes af Sælgeren.

 

5. Ligesom jeg forbeholder Lehnet de Skovhoveder og enkelte træer, der måtte findes paa denne Eiendoms Mark udenfor Skovhegnet, saaledes reserveres ogsaa 5 Aar til disses Borttagelse og Ret til naar de skoves at lade dem bortføre over Eiendommen.

 

6. Forsaavidt Leiebreve, Opholdscontracter eller andre Documenter vedrørende denne Eiendom, maatte være forsynede med Lehnsbesidderens Approbitation, er Kjøberen pligtig uden Godtgjørelse at opfylde og efterkomme samme, samt taale de Byrder og Forpligtelser, de muligen maatte paalægge Eiendommen og dens Besidder.

 

7. Indtil den i 1ste Post for Kjøbesummens Berigtelse bestemte Tid, udreder Fæsteren den ved hans Fæstebrev betingede aarlige Fæsteafguft, saaledes at der efter Tiden svares en qvota Deel af hele Aarets Afgift.
Berigtiges Kjøbesummen ikke til den bestemte Tid, svarer Kjøberen fulde Renter af hele Beløbet indtil Berigtigelsen finder Sted, dog kan han naturligvis iagtet ved Søgsmaal tvinges til at opfylde sin Forpligtelse

 

8. Naar Kjøbesummen paa den i 1ste Post bestemte Maade er berigtiget, meddeles Kjøberen Skjøde paa det Solgte, dog er han pligtig at taale det Ophold som sammes Indsendelse til Approbitation af Justitsministeriet, overeensstemmende med Bevillingens 6te Post, maatte medføre.

 

9. Kjøberen udreder paa Anfordring alle af denne Handel i enhver navnlig henseende flydende Omkostninger, samt veddenne Contracts Underskrift 2 pct. Af Kjøbesummen til Godsforvalteren for Documenternes Forfattelse og Expedition.

 

10. Kjøberen renuncerer selvfølgelig paa sit Fæste, og er forpligtet til, hvis fornødent gjørers, pålovbefalet Maade at frsasige sig dette.

 

Slutningen på købekontrakten er svær, at tyde, de gotiske bogstaver driller, derfor har jeg ikke ”oversat” dette.

Folketælling Hagenstrup mølle 1855
Mads Jensen, 36, Hammel sogn, møller, husfader
Else Kirstine Laursen, 30, Skanderborg amt, hans hustru
Birthe Kirstine Madsen 14, Skanderborg amt, deres barn
Kirsten Madsen, 11, Skanderborg amt, deres barn
Maren Madsen, 4, her i sognet, deres barn
Jens Madsen, 16, Hammel sogn, deres barn
Peder Sørensen Madsen, 6, Skanderborg amt
Carl Sørensen, 18, her i sognet, tjenestefolk
Niels Peder Nielsen 36, her i sognet, tjenestefolk
Niels Peder Jensen 11, her i sognet, tjenestefolk
Maren Pedersen, 30, Sahl, tjenestefolk

Folketælling: Viborg, Houlbjerg, Hvorslev, Hagenstrup Mølle, En Mølle, 27, FT-1860, C9866
Mads Jensen 41 Gift Møller, Huusfader Hammel S. Skanderborg A.
Else Kirstine Laursen 35 Gift hans Kone Hammel S. Skanderborg A.
Jens Madsen 21 Ugift deres Børn Hammel S. Skanderborg A.
Birgithe Kirstine Madsen 19 Ugift deres Børn Hammel S. Skanderborg A.
Kirsten Madsen 16 Ugift deres Børn Hammel S. Skanderborg A.
Peder Sørensen Madsen 11 Ugift deres Børn Hammel S. Skanderborg A.
Maren Madsen 9 Ugift deres Børn Her i Sognet
Elsine Cathrine Madsen 4 Ugift deres Børn Her i Sognet
Laura Madsen 2 Ugift deres Børn Her i Sognet
Peder Sørensen 31 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet
Jens Christensen 14 Ugift Tjenestefolk Viborg

1870 - 75: Jens Christian Christensen stampemøller på Hagenstrup mølle
Iflg. Folketællingen 1870 som stampemøller) muligvis kun forpagter

Folketælling Hagenstrup mølle 1870:
Jens Christian Christensen 32, enke, Hvorslev sogn, huusfader, stampemøller
Niels Christian Christensen 3, Hvorslev sogn, barn
Ulrikke Pedersdatter, 65, Borup sogn, huus??

Martin Wilhelm Bøttern må have ejet Hagenstrup i 1870 – 75 med Jens Christian Christensen som forpagter?? Se denne fra Nygårds sedler

1875: Christian Johansen køber Hagenstrup møller af Bøttern
Der findes ingen folketællinger 1875, og derfor ved jeg ikke, hvor længe Christian Johansen har haft Hagenstrup mølle, og hvornår han igen har solgt den til Martin Wilhelm Bøttern

1880 - 98: Martin Wilhelm Bøttern ejer Hagenstrup mølle
Martin Vilhelm Bøttern (1837 - 1898) er født i Ødum sogn, Randers Amt.
Han var gift med Inger Kirstine Hviid. (1833 – 1900)
Iflg. folketællingen 1880 som gårdejer og møller på Hagenstrup Mølle.

Folketælling 1880 Hagenstrup mølle
Martin Wilhelm Bøttern, 42, Ødum sogn, husfader, gårdejer, møller
Inger Kirstine Bøttern, født Hviid, 46, Ørum sogn, hustru
Jens Hviid Bøttern, 21, Ørum sogn, deres barn
Martine Marie Bøttern, 19, Gassum sogn, deres barn
Eline Marie Charlotte Bøttern, 16, Gassum sogn, deres barn
Inger Kirstine Marie Bøttern, 12, Gassum sogn, deres barn
Martin Wilhelm Ingvard Bøttern, 10, Gassum sogn, deres barn
Niels Sophus Martinus Bøttern, 27, Gassum sogn, huusfaders broder
Lotte Kristine Thomasen, 26, Sverrig, tjenestefolk
Christen Pedersen, 28, Aidt sogn, tjenestefolk
Niels Pedersen, 20, Vellev sogn, tjenestefolk
Carl Pedersen, 20, Hvorslev sogn, tjenestefolk

Folketælling 1890 Hagenstrup mølle
Martin Wilhelm Bøttern, 52, Ødum sogn, husfader, gårdejer, møller
Inger Kirstine Bøttern, født Hviid, 56, Ørum sogn, hustru
Martine Marie Bøttern, 19, Gassum sogn, deres barn, medhjælper
Inger Kirstine Marie Bøttern, 22, Gassum sogn, deres barn
Martin Wilhelm Ingvard Bøttern, 20, Gassum sogn, deres barn, møllerkusk
Marie Christensen, 27, Mammen sogn, tyende, bryggerpige
Niels Marinus Nielsen, 23, Freer sogn, tyende, møllersvend
Christen Anton Christensen, 19 år, Brandstrup sogn, Pilledreng
Jens Peder Nielsen, 29, enkemand, Sabro sogn, møllebygger
Peter Andersen, 59, Svinning sogn, tyende, røgter
Niels Knudsen, 22, Vester Velling sogn, tyende, tærskekarl
Hans Andersen, 14, Elsborg sogn, tyende, dreng
Martin Bøttern, 73, Randers sogn, aftægtsmand, grovsmed
Mette Marie Knudstrup, 73, aftægtskone

1898 – 1922: Martin Wilhelm Ingvard Bøttern ejer Hagenstrup mølle
Sønnen Martin Wilhelm Ingvard Bøttern (1869 – 1922) overtager Hagenstrup mølle efter forældrene. Han blev gift 13 nov 1897 i Terslev kirke med Jensine Nielsen (1872 – 1954).

Folketælling 1901 Hagenstrup mølle
Martin Wilhelm Bøttern 22/ 12 1869, Gassum sogn, sidste bopæl Jebjerg, husfader, gårdejer, møller
Jensine Bøttern, 15/ 8 1872, Ferslev sogn, husmoder
Anna Inger Wilhelmine Bøttern, 5/ 9 1898, Hagenstrup,
Frans Nielsen Fransen, 16/ 8 1876, Vellev, tjenestetyende, arbejder ved agerbrug
Peder Kristensen Hvid, 13/ 1 1876, Taanum, møllersvend
Laurs Peter Ib Laursen, 8/ 4 1884, Illerhuse, møllerlærling
Kirstine Marie Kristensen, 12/ 4 1881, Hvorslev, kokkepige
Mariane Nielsen, 10/ 8 1885, Hvorslev, Stuepige
Martin Marius Bøttern, 17/ 4 1817, Gassum, husfader, smed, aftægt
Mette Marie Bøttern, 26/ 12 1817, Gassum, aftægt

Et huus beliggende på Hvorslev mark tilhørende Hagenstrup mølle matrikelnummer 29 a, står for tiden ubeboet

Folketælling 1906 Hagenstrup mølle
Martin Wilhelm Bøttern, 22 dec 1869, husfader, landbrug og mølledrift, gård og mølleejer
Jensine Bøttern, 15 aug 1872, husmoder
Anna Inger Wilhelmine Bøttern, 6 sept 1898, barn
Martin Wilhelm Bøttern, 28. april 1901, barn
Anker Marius Bøttern, 28 jan 1903, barn
Jensine Marie Johansen, 5. april 1882, pige
Kirstine Nielsen, 7. juni 1886, pige
Jørgen Nielsen Berg, 13. maj 1880, staldkarl
Jens Christian Jørgensen 9 feb 1888, møllekusk
Andreas Andersen, 16 marts 1887, møllerlærling
Marius Jensen, 6 okt 1894, dreng

Folketælling 1911 Hagenstrup mølle
M. W. Bøttern, 22/ 12 1869, Gassum, husfader, Landbrug, Møller
Jensine Bøttern, 15/ 8 1872, Sjælland, husmoder
’Anna Inger Vilhelmine Bøttern, 6/ 9 1899, Hvorslev, deres barn
Marius Vilhelm Bøttern, 28/ 4 1901, Hvorslev, deres barn
Anker Marius Bøttern, 28/ 1 1903, Hvorslev, deres barn
Daniel Pedersen, 27/ 9 1888, Aidt, tyende
Søren Espersen, 9/ 6 1889, Fausing, tyende
Peder Jørgensen, 1/ 5 1889, Hvorslev, tyende
Johan Edvard Johansen, 19/ 8 1898, Aarslev, tyende
Karoline Rohde, 18/ 1 1893, Vellev, tyende
Sofie Jørgensen, 12/ 6 1894, Hvorslev, tyende

Folketælling 1921 Hagenstrup mølle
Wilhelm Bøttern, 22/ 12 1869, Gassum, husfader, mølleejer
Jensine Bøttern, 15/ 8 1872, Ferslev, husmoder
Anker Bøttern, 28/ 1 1903, Hvorslev, barn
Magrethe Johansen, 4/ 12 1901, Kristrup, tjenestepige
Agnete Skøt, 7/ 9 1902, Vellev, tjenestepige
Hans Hansen, 27/ 10 1873, tyende
Torvald Jensen, 16/ 6 1898, Hvilsted, Møllersvend

1922 – 25 Jensine Bøttern ejer Hagenstrup mølle
Da Wilhelm Bøttern dør 1922 overtager enken Jensine møllen med sønnen Anker Marius og dennes hustru Magda som bestyrere

Folketælling 1925 Hagenstrup mølle
Bøttern Jensine, 15/ 8 1872, Ferslev sogn, husmoder, gård og mølleejerske
Bøttern Anker Marius, 28/ 1 1903, Hvorslev, bestyrer
Bøttern Magda Matilde, 5/ 3 1903, Vester Velling, bestyrerinde
Bøttern Magdalene Lundorff, 5/ 7 1924, Hvorslev, barn
Bøttern dreng, 22/ 10 1925, Hvorslev, barn
Knudsen Anne Kristine, 1/ 9 1907, Vester Velling, tjenestepige
Nielsen Rasmus Marius, 19/ 7 1904, Gullev, tjenestekarl
Lundorff Aage Viggo, 28/ 2 1901, vester Velling, møllerlærling
Nielsen Aage, 31/ 5 1919, Vester Velling, tjenestedreng
Mogensen Henrik, 10/ 12 1896, Bøvling, kontrolassistent

1925 - 1995 Anker Marius Bøttern ejer Hagenstrup mølle
Anker Marius Bøttern (28/ 1 1903 – 26/ 5 1995) blev gift 5. marts 1925 med Magda Mathilde Lundorff, de overtog Hagenstrup mølle

Folketælling 1930 Hagenstrup mølle
Bøttern Anker Marius, 28/ 1 1903, Hvorslev, husfader, møller
Bøttern Magda Mathilde, 5/ 3 1903, Vester Velling, husmoder, husgerning
Bøttern Magdalene Lundorf, 5/ 7 1924, barn
Bøttern Martin Vilhelm, 22/ 10 1925, barn
Bøttern Inga Jessie, 20/ 11 1926, barn
Bøttern Grethe Annelise, 5/ 1 1928, barn
Justesen Jenny Marie, 22/ 1 1912, Aidt, husassistent
Jensen Mogens, 17/ 11 1894, Vellev, møllersvend
Tolstrup Jens Jensen, 28/ 5 1909, Grundfør, tjenestekarl

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.08 | 18:51

Spændende at læse da der er mange af mine aner der er fælles. Bla. Holmslægten

...
10.08 | 23:36

Jeg har med interesse studeret din forskning om Hvorslevgård.
Jeg har spørgsmål, men der er ikke tegn nok til, at jeg kan uddybe det.
Må jeg få din E mailadr.?

...
22.07 | 12:47

hej kirsten, denne side er rigtig god.det er så sandt som det er sagt, det med at få motion hverdag gør sit til at man er i bedre humør resten af dagen.

...
03.07 | 11:14

Flot arbejde, jeg glæder mig til at finde Rasmus Peder Pedersen, han var murermester i Neder Randlev, og gift med min mormor Anna Mikkeline Pedersen (født Rasmu

...
Du kan lide denne side